Insp. Andres holdninger til dit liv

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
dykkersild
Indlæg: 1373
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:25
Kort karma: 154
Likede indlæg: 1927

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf dykkersild » 28. dec 2015, 11:43

JoyNips skrev:Jeg tror egentlig, jeg er heldig, jeg opfatter mest spørgsmål til min/vores livsførelse som nysgerrige. Det kan da godt være, de i virkeligheden er lidt fordømmende, men jeg har altså valgt at betragte dem som nysgerrige, det bliver jeg meget gladere af.


De spørgsmål er der da heldigvis også allerflest af fra min familie og venner - men det ændrer ikke på, at man kan få fordømmende spørgsmål, som kun kan afskrives som pokkers uartige og fordømmende.
2
Brugeravatar
KinderBueno
Indlæg: 694
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 200
Likede indlæg: 1459

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf KinderBueno » 28. dec 2015, 13:24

englishchannel skrev:At jeg er flyttet fra Udkantsdanmark til København og ønsker at blive her. Der er så mange af mine forældres og bedsteforældres venner og kollegaer, der har ondt i røven over, at jeg ikke har planer om at flytte tilbage igen. De brokker sig over, at udkanten bliver drænet for "unge mennesker" og når de så hører, at jeg er en af dem, der rejste til storbyen for at få en uddannelse, og aldrig kommer tilbage igen, bliver jeg skydeskive for alle de frustrationer, der har bygget sig op. Så bliver lukkede skoler, butiksdød og mangel på politifolk pludselig min skyld, fordi folk som mig svigter udkanten.

Og jeg kan godt forstå, at det må være frustrerende at sidde med følelsen af, at ens hjemegn smuldrer. Men det er urimeligt at skælde mig ud, fordi jeg ønsker at bo og arbejde et sted, hvor jeg trives bedre og har mit netværk.


Haha, lige præcis dén diskussion har vi haft med min svigerfar i mange år! Det er fuldstændig spot on. Og ja, det er meget urimeligt.
1
What ain't no country I ever heard of. They speak English in What?
Brugeravatar
Guilded_Lily
Indlæg: 3267
Tilmeldt: 12. sep 2015, 09:41
Kort karma: 323
Likede indlæg: 3034

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Guilded_Lily » 28. dec 2015, 13:31

Jeg kan godt få lidt sære bikke, når folk finder ud af, jeg rejser til London et par gange om året alene uden mand og børn. Når de så får at vide, at manden også har en alenerejse sydpå om året og vi har en lang, fælles sommerferie allesammen, så kan det bedre accepteres.

Ellers er det sværest for folk at affinde sig med, jeg ikke er vanvittig social. Jeg kan egentlig godt lide at have gæster, men jeg bliver afsindig træt af alt det arbejde, det medfører, så jeg flygter ind imellem for mig selv 5-10 minutter, mens de må underholde sig selv med resten af familien. Jeg er tidigere stressramt, som samtidig udløste en mid form for social angst, så jeg er nærmest afhængig af mine aleneperioder for at fungere. Derfor synes folk også, det er spøjst, at jeg er gift med en ekstremt social mand. Han er min diametrale modsætning. Men vi giver hinanden plads, og derfor fungerer det.
2
Brugeravatar
Pjeps
Indlæg: 1887
Tilmeldt: 11. aug 2015, 20:12
Kort karma: 309
Geografisk sted: Det skønne København
Likede indlæg: 2669

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Pjeps » 28. dec 2015, 13:45

Heldigvis er folk for længst holdt op med at ytre deres mening om min måde at leve på. Men gennem årene har jeg virkelig lagt øre til manges dømmende og undrende holdninger.

Jeg er kronisk single, jeg er frivilligt barnløs, jeg rejser en del alene og arbejder ofte når andre holder fri.

Om folk så accepterer det eller vælge at snakke om det bag min ryg, det rager mig en fløjtende fis.

Men på den anden side, så undrer jeg mig nu også over at så mange tilsyneladende trives i den gængse form for normale måde at indrette sit liv på.
2
:ninja:
Brugeravatar
Kattefjæs
Indlæg: 776
Tilmeldt: 29. aug 2015, 15:06
Kort karma: 127
Likede indlæg: 1562

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Kattefjæs » 28. dec 2015, 20:09

Jeg har en kæreste som jeg ikke bor sammen med. Heldigvis hører jeg ikke så meget for det, men i et tidligere forhold blev jeg ofte spurgt hvorfor vi ikke boede sammen. Da jeg så svarede at vi altså kun havde været kærester i fire måneder, virkede det som om at det ligesom gik lidt hen over hovedet på folk at det var pænt tidligt for de fleste at opgive deres lejligheder osv. for at flytte sammen med en person som de dårligt nok kendte. Måske er jeg bare gammeldags, men jeg har været sammen med min kæreste i godt 4 år og det var først efter de første 2-3 år at jeg ville begynde at overveje det. Det har så ikke været praktisk muligt endnu, men det skal jo nok ske snart - men det er seriøst ikke min højeste prioritet i et forhold, og slet ikke før jeg kender min kæreste godt nok til at vide at det er en god idé.

Og så hører jeg en del for ikke at ville have børn. Der kommer heldigvis ikke så mange kommentarer mere, men jeg synes at enkelte personer har en tendens til at baby'e mig, som om jeg er et stakkels lille pus fordi jeg ikke vil have børn.

Fx sender min tante julegaver til mine nevøer og niecer, men ikke til mine søskende. Men fordi jeg ikke har børn, så sender hun også en gave til mig, som om jeg er et barn. Tanken er da meget sød, men det er ret tydeligt også på gavernes karakter at hun ikke betragter mig som en rigtig voksen.

Og ja, så er der dem som finder på - uden at jeg aner hvorfor - at beskrive mig som en børnehader, udelukkende fordi jeg ikke vil have børn selv. Så det faktum at jeg har en stor håndfuld vidunderlige børn i mit liv som jeg elsker og som elsker mig.... Ja, det er så åbenbart underordnet. :stoned:

Det er helt fint ikke at forstå hvorfor jeg har det sådan, men jeg stejler når folk dømmer mig eller prøver at forklare mine til- og fravalg med sådan nogle bombastiske udmeldinger som overhovedet ikke er baseret på virkelige forhold. Det er så ucharmerende og faktisk ret fornærmende. Det er altså ikke en personlig fornærmelse mod bestemte personer at jeg har valgt ikke at leve præcis ligesom dem.
3
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 7139
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 884
Likede indlæg: 13501

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf DetSorteCirkus » 29. dec 2015, 12:25

Hver gang vi har denne her type tråde, sidder jeg tilbage med en undren over, hvem det dog er, som fyrer alt det lort af.
Når så mange oplever at blive belært om deres egen voksentilværelse, må det samtidig virkelig være en udbredt uvane, og medmindre vi herinde på det punkt tilhører et særlig fornuftigt segment (hvilket ikke er umuligt, da man nok bliver ekstra lydhør overfor, hvor irriterende det er at blive korrekset, når man selv udsættes for det), må der, tænker jeg, være nogle overlap.

Hvilket igen får mig til at overveje, om man måske også nogle gange selv får sagt nogle sårende og stigmatiserende ting til andre uden rigtig at være bevidst om det.
10
Brugeravatar
dykkersild
Indlæg: 1373
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:25
Kort karma: 154
Likede indlæg: 1927

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf dykkersild » 29. dec 2015, 12:41

DetSorteCirkus skrev:Hver gang vi har denne her type tråde, sidder jeg tilbage med en undren over, hvem det dog er, som fyrer alt det lort af.
Når så mange oplever at blive belært om deres egen voksentilværelse, må det samtidig virkelig være en udbredt uvane, og medmindre vi herinde på det punkt tilhører et særlig fornuftigt segment (hvilket ikke er umuligt, da man nok bliver ekstra lydhør overfor, hvor irriterende det er at blive korrekset, når man selv udsættes for det), må der, tænker jeg, være nogle overlap.

Hvilket igen får mig til at overveje, om man måske også nogle gange selv får sagt nogle sårende og stigmatiserende ting til andre uden rigtig at være bevidst om det.


De eksempler jeg har givet - er ikke givet af hverken familie eller tætte venner, men mere perifære venner, bekendte eller folk man møder via arrangementer, fest, job mv. Faktisk har jeg engang mødt denne her på den unævnelige; jeg tror faktisk ikke, at jeg kunne være venner med nogen der ikke vil have børn. Vi ville ikke have noget til fælles. Og sådan noget kan man jo bare sige; nå da til ;)

Jeg har selv givet en undskyldning til en mand, som jeg lige mente skulle have et par velmenende råd vedr. kæresterier. Det virkede som en rigtig god idé til festen - næsten dag måtte jeg skrive til ham og sige pænt undskyld for den upassende opførelse . Han tog det heldigvis pænt.
1
Brugeravatar
girl_beat
Indlæg: 1530
Tilmeldt: 21. sep 2015, 19:24
Kort karma: 144
Likede indlæg: 1481

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf girl_beat » 29. dec 2015, 13:55

Jeg oplever flest af disse kommentarer fra min svigerfamilie, som i dén grad lever liguster-livet med parcelhus, to børn, Kählervaser og årlig charterrejse. Sådan lever vi helt bevidst ikke, selvom vi sagtens kunne have gjort det, og det kan ovennævnte have ret svært ved at forstå. Samtidig med at de mener, det er helt fjong at kritisere og nedgøre vores valg, uden at min kæreste har groet nosser nok til at sige fra over for det. Argh :sur:
0
I don't mind living in a man's world as long as I can be a woman in it! :-D
JoyNips
Indlæg: 2702
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 372
Likede indlæg: 5234

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf JoyNips » 29. dec 2015, 15:23

DetSorteCirkus skrev:Hvilket igen får mig til at overveje, om man måske også nogle gange selv får sagt nogle sårende og stigmatiserende ting til andre uden rigtig at være bevidst om det.


Det gør man helt sikkert. Og netop derfor forsøger jeg at opfatte spørgsmål og kommentarer som oprigtig undren og nysgerrighed, fremfor fordømmelse.
2
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 8492
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1114
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 10421

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Fru Sunshine » 29. dec 2015, 16:12

Det er sgu lidt svært at tage "Du burde godt nok tabe dig." og "Burde DU spise den is/kage/burger/whatever?" for slet ikke at tale om "Det er godt gjort, at du bare har fået en operation, når vi andre selv skal klare det!" som værende erklæret i undren og nysgerrighed.
3
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 1454
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 360
Likede indlæg: 4297

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Zombie » 29. dec 2015, 23:57

23 år og får hund: "Hvor er det skønt for dig, dejligt, fedt, osv."

Knap 30 og får hund: "Burde du ikke få et barn i stedet"

Det er så min faster der brillierer her...
1
Brugeravatar
Flora
Indlæg: 6568
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:21
Kort karma: 372
Likede indlæg: 6833

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Flora » 30. dec 2015, 00:22

Zombie skrev:23 år og får hund: "Hvor er det skønt for dig, dejligt, fedt, osv."

Knap 30 og får hund: "Burde du ikke få et barn i stedet"

Det er så min faster der brillierer her...



Oh God, den smed min mor i hovedet på mig da jeg for et par år siden overvejede at anskaffe en kat. Altså, hvad tænker folk lige på? :forvirret: Et barn, siger du? Øh, nej. Det var ligesom en kat jeg synes kunne være hyggelig at have. Det er RET langt fra kat til barn. Jesus! :rulle:
5
Debattens sødeste :engel:
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 6292
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 1542
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 13871

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf kidkomb » 30. dec 2015, 00:45

Jeg er med Cirkus.
Og jeg er temmelig sikker på, at jeg har sagt latterligt dumme ting til andre uden at vide hvad jeg rodede mig ud i.
Dog ikke liiiige som de eksempler Sunshine giver. Aldrig.
De mennesker har jeg kun mødt under en håndfuld af i mit liv. Og det var vist ikke mig de snakkede til.
0
Walk tall and cry with dignity.
Jeg kan åbenbart ikke korrekturlæse inden jeg trykker "udfør". Derfor er der altid rettet i mine indlæg.
Brugeravatar
Ballademager
Indlæg: 4053
Tilmeldt: 4. sep 2015, 20:17
Kort karma: 557
Likede indlæg: 5914

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Ballademager » 30. dec 2015, 09:49

DetSorteCirkus skrev:
Hvilket igen får mig til at overveje, om man måske også nogle gange selv får sagt nogle sårende og stigmatiserende ting til andre uden rigtig at være bevidst om det.


Det har vi vel allesammen på et tidspunkt, måske mere eller mindre ubevidst. Men det hører i min bog med til voksenlivet, at man bliver mere bevidst om at lade være, eller sige undskyld, hvis det er sket.

Et eksempel, som nok ikke var direkte sårende, men som måske beskriver det meget godt. Min veninde er gravid og vil helt forståeligt gerne tale om graviditet. Vil selvfølgelig gerne høre om, hvad der sker i hendes liv, men jeg har ikke meget graviditetserfaring at bidrage med. Derfor har jeg af og til inddraget mine venindes erfaringer, som jeg har hørt meget om. For noget tid siden postede hun så et humoristisk billede på Facebook af ting, som gravide ikke gad høre om, og her var andre graviditeter ret højt på listen.

Ovenstående er helt sikkert ikke eneste gang, at det er sket for mig.

Så nogle gange tror jeg, at det kan være misforstået omsorg. Andre gange helt sikkert manglende forståelse.
1
Forstadskedelig :love:

I won't let it die
I can feel you when you're not around
When the night gets cold
We won't be alone
Brugeravatar
Ballademager
Indlæg: 4053
Tilmeldt: 4. sep 2015, 20:17
Kort karma: 557
Likede indlæg: 5914

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Ballademager » 30. dec 2015, 10:08

Har oplevet det lidt på nogle ret centrale områder i mit liv.

Folk har travlt med, at jeg træner for meget. Jeg træner tre-fire gange om ugen, hvilket i min optik ikke er voldsomt meget. Men ikke desto mindre synes mange, at det er alt for meget. Sjovt nok, så er det ofte dem, der ikke selv træner, der er efter mig. Mange synes også, at jeg er for tynd. Det synes jeg ikke selv, og mit BMI, fedtprocent, væskebalance etc. er i øvrigt i normalområdet. Det kommer ofte bag på folk, når jeg fortæller det.

Har oplevet en del, der ikke kunne forstå, at vi ikke ville have børn, da vi boede i vores mikroskopiske toværelses lejlighed. Oplevede kommentarer som "man kan da saaaaaaasgtens bo med to børn i en toværelses.". Det kan "man" sikkert nemt, hvis man er heltidsskruk, men for sporadisk skrukke mig lød det fuldstændig skørt. Vi kunne nærmest ikke selv være i den lejlighed, og det er mig en gåde, hvordan vi skulle have mast børn ind i den også.

Nogen har også lidt svært ved at forstå, at vi ikke er sådan rigtig skruk. Vi vil nok gerne have børn, men jeg har aldrig kendt til blafrende æggestokke. Er ikke et sekund i tvivl om, at jeg vil knuselske vores børn fra første sekund, men jeg har ikke den der følelse af, at børn er selve meningen med livet. Det har mange, også i den nære familie og vennekreds, meget svært ved at kapere.
0
Forstadskedelig :love:

I won't let it die
I can feel you when you're not around
When the night gets cold
We won't be alone

Tilbage til "Livets forhold"