Insp. Andres holdninger til dit liv

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
dykkersild
Indlæg: 1372
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:25
Kort karma: 154
Likede indlæg: 1942

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf dykkersild » 28. dec 2015, 11:43

JoyNips skrev:Jeg tror egentlig, jeg er heldig, jeg opfatter mest spørgsmål til min/vores livsførelse som nysgerrige. Det kan da godt være, de i virkeligheden er lidt fordømmende, men jeg har altså valgt at betragte dem som nysgerrige, det bliver jeg meget gladere af.


De spørgsmål er der da heldigvis også allerflest af fra min familie og venner - men det ændrer ikke på, at man kan få fordømmende spørgsmål, som kun kan afskrives som pokkers uartige og fordømmende.
2
Brugeravatar
KinderBueno
Indlæg: 722
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 206
Likede indlæg: 1498

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf KinderBueno » 28. dec 2015, 13:24

englishchannel skrev:At jeg er flyttet fra Udkantsdanmark til København og ønsker at blive her. Der er så mange af mine forældres og bedsteforældres venner og kollegaer, der har ondt i røven over, at jeg ikke har planer om at flytte tilbage igen. De brokker sig over, at udkanten bliver drænet for "unge mennesker" og når de så hører, at jeg er en af dem, der rejste til storbyen for at få en uddannelse, og aldrig kommer tilbage igen, bliver jeg skydeskive for alle de frustrationer, der har bygget sig op. Så bliver lukkede skoler, butiksdød og mangel på politifolk pludselig min skyld, fordi folk som mig svigter udkanten.

Og jeg kan godt forstå, at det må være frustrerende at sidde med følelsen af, at ens hjemegn smuldrer. Men det er urimeligt at skælde mig ud, fordi jeg ønsker at bo og arbejde et sted, hvor jeg trives bedre og har mit netværk.


Haha, lige præcis dén diskussion har vi haft med min svigerfar i mange år! Det er fuldstændig spot on. Og ja, det er meget urimeligt.
1
What ain't no country I ever heard of. They speak English in What?
Brugeravatar
Guilded_Lily
Indlæg: 3428
Tilmeldt: 12. sep 2015, 09:41
Kort karma: 335
Likede indlæg: 3271

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Guilded_Lily » 28. dec 2015, 13:31

Jeg kan godt få lidt sære bikke, når folk finder ud af, jeg rejser til London et par gange om året alene uden mand og børn. Når de så får at vide, at manden også har en alenerejse sydpå om året og vi har en lang, fælles sommerferie allesammen, så kan det bedre accepteres.

Ellers er det sværest for folk at affinde sig med, jeg ikke er vanvittig social. Jeg kan egentlig godt lide at have gæster, men jeg bliver afsindig træt af alt det arbejde, det medfører, så jeg flygter ind imellem for mig selv 5-10 minutter, mens de må underholde sig selv med resten af familien. Jeg er tidigere stressramt, som samtidig udløste en mid form for social angst, så jeg er nærmest afhængig af mine aleneperioder for at fungere. Derfor synes folk også, det er spøjst, at jeg er gift med en ekstremt social mand. Han er min diametrale modsætning. Men vi giver hinanden plads, og derfor fungerer det.
2
Brugeravatar
Pjeps
Indlæg: 1915
Tilmeldt: 11. aug 2015, 20:12
Kort karma: 315
Geografisk sted: Det skønne København
Likede indlæg: 2744

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Pjeps » 28. dec 2015, 13:45

Heldigvis er folk for længst holdt op med at ytre deres mening om min måde at leve på. Men gennem årene har jeg virkelig lagt øre til manges dømmende og undrende holdninger.

Jeg er kronisk single, jeg er frivilligt barnløs, jeg rejser en del alene og arbejder ofte når andre holder fri.

Om folk så accepterer det eller vælge at snakke om det bag min ryg, det rager mig en fløjtende fis.

Men på den anden side, så undrer jeg mig nu også over at så mange tilsyneladende trives i den gængse form for normale måde at indrette sit liv på.
2
:ninja:
Brugeravatar
Kattefjæs
Indlæg: 787
Tilmeldt: 29. aug 2015, 15:06
Kort karma: 130
Likede indlæg: 1606

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Kattefjæs » 28. dec 2015, 20:09

Jeg har en kæreste som jeg ikke bor sammen med. Heldigvis hører jeg ikke så meget for det, men i et tidligere forhold blev jeg ofte spurgt hvorfor vi ikke boede sammen. Da jeg så svarede at vi altså kun havde været kærester i fire måneder, virkede det som om at det ligesom gik lidt hen over hovedet på folk at det var pænt tidligt for de fleste at opgive deres lejligheder osv. for at flytte sammen med en person som de dårligt nok kendte. Måske er jeg bare gammeldags, men jeg har været sammen med min kæreste i godt 4 år og det var først efter de første 2-3 år at jeg ville begynde at overveje det. Det har så ikke været praktisk muligt endnu, men det skal jo nok ske snart - men det er seriøst ikke min højeste prioritet i et forhold, og slet ikke før jeg kender min kæreste godt nok til at vide at det er en god idé.

Og så hører jeg en del for ikke at ville have børn. Der kommer heldigvis ikke så mange kommentarer mere, men jeg synes at enkelte personer har en tendens til at baby'e mig, som om jeg er et stakkels lille pus fordi jeg ikke vil have børn.

Fx sender min tante julegaver til mine nevøer og niecer, men ikke til mine søskende. Men fordi jeg ikke har børn, så sender hun også en gave til mig, som om jeg er et barn. Tanken er da meget sød, men det er ret tydeligt også på gavernes karakter at hun ikke betragter mig som en rigtig voksen.

Og ja, så er der dem som finder på - uden at jeg aner hvorfor - at beskrive mig som en børnehader, udelukkende fordi jeg ikke vil have børn selv. Så det faktum at jeg har en stor håndfuld vidunderlige børn i mit liv som jeg elsker og som elsker mig.... Ja, det er så åbenbart underordnet. :stoned:

Det er helt fint ikke at forstå hvorfor jeg har det sådan, men jeg stejler når folk dømmer mig eller prøver at forklare mine til- og fravalg med sådan nogle bombastiske udmeldinger som overhovedet ikke er baseret på virkelige forhold. Det er så ucharmerende og faktisk ret fornærmende. Det er altså ikke en personlig fornærmelse mod bestemte personer at jeg har valgt ikke at leve præcis ligesom dem.
3
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 7310
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 898
Likede indlæg: 14097

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf DetSorteCirkus » 29. dec 2015, 12:25

Hver gang vi har denne her type tråde, sidder jeg tilbage med en undren over, hvem det dog er, som fyrer alt det lort af.
Når så mange oplever at blive belært om deres egen voksentilværelse, må det samtidig virkelig være en udbredt uvane, og medmindre vi herinde på det punkt tilhører et særlig fornuftigt segment (hvilket ikke er umuligt, da man nok bliver ekstra lydhør overfor, hvor irriterende det er at blive korrekset, når man selv udsættes for det), må der, tænker jeg, være nogle overlap.

Hvilket igen får mig til at overveje, om man måske også nogle gange selv får sagt nogle sårende og stigmatiserende ting til andre uden rigtig at være bevidst om det.
10
Beetles and eggs and blues and pour a little everything else - Cocteau Twins
Brugeravatar
dykkersild
Indlæg: 1372
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:25
Kort karma: 154
Likede indlæg: 1942

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf dykkersild » 29. dec 2015, 12:41

DetSorteCirkus skrev:Hver gang vi har denne her type tråde, sidder jeg tilbage med en undren over, hvem det dog er, som fyrer alt det lort af.
Når så mange oplever at blive belært om deres egen voksentilværelse, må det samtidig virkelig være en udbredt uvane, og medmindre vi herinde på det punkt tilhører et særlig fornuftigt segment (hvilket ikke er umuligt, da man nok bliver ekstra lydhør overfor, hvor irriterende det er at blive korrekset, når man selv udsættes for det), må der, tænker jeg, være nogle overlap.

Hvilket igen får mig til at overveje, om man måske også nogle gange selv får sagt nogle sårende og stigmatiserende ting til andre uden rigtig at være bevidst om det.


De eksempler jeg har givet - er ikke givet af hverken familie eller tætte venner, men mere perifære venner, bekendte eller folk man møder via arrangementer, fest, job mv. Faktisk har jeg engang mødt denne her på den unævnelige; jeg tror faktisk ikke, at jeg kunne være venner med nogen der ikke vil have børn. Vi ville ikke have noget til fælles. Og sådan noget kan man jo bare sige; nå da til ;)

Jeg har selv givet en undskyldning til en mand, som jeg lige mente skulle have et par velmenende råd vedr. kæresterier. Det virkede som en rigtig god idé til festen - næsten dag måtte jeg skrive til ham og sige pænt undskyld for den upassende opførelse . Han tog det heldigvis pænt.
1
Brugeravatar
girl_beat
Indlæg: 1586
Tilmeldt: 21. sep 2015, 19:24
Kort karma: 151
Likede indlæg: 1555

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf girl_beat » 29. dec 2015, 13:55

Jeg oplever flest af disse kommentarer fra min svigerfamilie, som i dén grad lever liguster-livet med parcelhus, to børn, Kählervaser og årlig charterrejse. Sådan lever vi helt bevidst ikke, selvom vi sagtens kunne have gjort det, og det kan ovennævnte have ret svært ved at forstå. Samtidig med at de mener, det er helt fjong at kritisere og nedgøre vores valg, uden at min kæreste har groet nosser nok til at sige fra over for det. Argh :sur:
0
I don't mind living in a man's world as long as I can be a woman in it! :-D
JoyNips
Indlæg: 2811
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 391
Likede indlæg: 5470

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf JoyNips » 29. dec 2015, 15:23

DetSorteCirkus skrev:Hvilket igen får mig til at overveje, om man måske også nogle gange selv får sagt nogle sårende og stigmatiserende ting til andre uden rigtig at være bevidst om det.


Det gør man helt sikkert. Og netop derfor forsøger jeg at opfatte spørgsmål og kommentarer som oprigtig undren og nysgerrighed, fremfor fordømmelse.
2
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 8403
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1114
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 10254

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Fru Sunshine » 29. dec 2015, 16:12

Det er sgu lidt svært at tage "Du burde godt nok tabe dig." og "Burde DU spise den is/kage/burger/whatever?" for slet ikke at tale om "Det er godt gjort, at du bare har fået en operation, når vi andre selv skal klare det!" som værende erklæret i undren og nysgerrighed.
2
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 1543
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 377
Likede indlæg: 4593

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Zombie » 29. dec 2015, 23:57

23 år og får hund: "Hvor er det skønt for dig, dejligt, fedt, osv."

Knap 30 og får hund: "Burde du ikke få et barn i stedet"

Det er så min faster der brillierer her...
1
Brugeravatar
Flora
Indlæg: 6909
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:21
Kort karma: 383
Likede indlæg: 7230

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Flora » 30. dec 2015, 00:22

Zombie skrev:23 år og får hund: "Hvor er det skønt for dig, dejligt, fedt, osv."

Knap 30 og får hund: "Burde du ikke få et barn i stedet"

Det er så min faster der brillierer her...



Oh God, den smed min mor i hovedet på mig da jeg for et par år siden overvejede at anskaffe en kat. Altså, hvad tænker folk lige på? :forvirret: Et barn, siger du? Øh, nej. Det var ligesom en kat jeg synes kunne være hyggelig at have. Det er RET langt fra kat til barn. Jesus! :rulle:
5
Debattens sødeste :engel:
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 6413
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 1583
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 14250

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf kidkomb » 30. dec 2015, 00:45

Jeg er med Cirkus.
Og jeg er temmelig sikker på, at jeg har sagt latterligt dumme ting til andre uden at vide hvad jeg rodede mig ud i.
Dog ikke liiiige som de eksempler Sunshine giver. Aldrig.
De mennesker har jeg kun mødt under en håndfuld af i mit liv. Og det var vist ikke mig de snakkede til.
0
Walk tall and cry with dignity.
Jeg kan åbenbart ikke korrekturlæse inden jeg trykker "udfør". Derfor er der altid rettet i mine indlæg.
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 1081
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 143
Likede indlæg: 2059

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf hotlips » 30. dec 2015, 11:18

jeg er på førtidspension og valgte at få barn alene...min mors familie bor i hellerup og er pænt stillede,og selvom de ikke vil indrømme det så går de altså meget op i den her ting med hellerup.

jeg hører sjældent noget,men jeg ved godt nogen af dem er så forargede at de er lige ved at kløjes.jeg har ry for at være en temperamentsfuld dame og folk ryger ud hvis ikke de opfører sig ordentligt,så der er ikke nogen der siger noget,nu..da jeg fortalte jeg var gravid var nogen af dem ret fæle.

de har selv æren for jeg er blevet en rappenskralde til tider,når jeg tænker på hvad de tidligere har kunnet finde på at sige bliver jeg stadig gal,jeg fatter ikke hvorfor man tror det er ok at gå og nedgøre folk ,og så samtidig med man selv opfører sig selv så ustyrligt luset.

jeg ved jeg er en af dem folk kommer og fortæller ting de kvier sig ved at sige til resten af familien,fks da min søster skiftede uddannelse for 3 gang og hun ikke orkede at skulle høre for det,så jeg er egentlig ikke bekymret for om jeg selv er slem til det.

men der er jo altid 2 sider af en sag,spørger man min far ville jeg ikke acceptere hans nye kone..spørger man mig så er det et spørgsmål om det ikke er acceptabelt at slæbe folk man har kendt i 3 uger med herhjem,og slet ikke i forventning om at nu er de familie ,bum,med start til julehyggen,
jeg gider ikke blandes ind i så korte forhold og jeg vil ikke acceptere man blander min dreng ind i det,og når jeg siger nej så er det nej,så skal man ikke presse eller manipulere mig til at forsøge at få det man nu vil igennem alligevel.
at sende smser med 5 minutters mellemrum tidligt lørdag i håb om at vække mig,og i forventning om at hvis de så ringer på når jeg er helt søvndrukken endnu,så siger jeg nok ikke noget til det,det er på ingen som helst måde ok.
1
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 1543
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 377
Likede indlæg: 4593

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Zombie » 30. dec 2015, 11:22

Min kæreste er 22 og jeg er 29 år. Nu hvor folk fatter at vi mener forholdet seriøst, er nogle meget nervøse for at jeg stjæler hans ungdom.

Min kæreste er så mere skruk end mig, og vil gerne starte med at prøve på at få børn til august - hvor jeg kraftigt hælder til, at det nok ikke lige kommer til at se.
1

Tilbage til "Livets forhold"