Insp. Andres holdninger til dit liv

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Guilded_Lily
Indlæg: 3813
Tilmeldt: 12. sep 2015, 09:41
Kort karma: 358
Likede indlæg: 3616

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Guilded_Lily » 30. dec 2015, 11:52

Åh ja, den med telefonen. Min mor var især slem til det. Hun var længe om at skifte sin fastnet ud med en mobil, men så regnede hun altså også med, at min telefon var limet til hånden.

Min telefon er stort set altid på lydløs - jeg bestemmer selv, hvornår jeg er til rådighed for folk. Jeg ringer tilbage, når jeg har et ledigt øjeblik. Er det vigtigt, så skriv en sms eller indtal en besked på svareren. Og den var sikker hver gang - når min mor ringede, fik jeg altid en spids bemærkning om, at "det var da rart, jeg kunne tage min telefon". Nu er det min bror, der udbryder "Næh, der er hul igennem". Siger han, der aldrig svarer på sms og opkald...
1
Brugeravatar
Bøtte
Indlæg: 3399
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:04
Kort karma: 715
Likede indlæg: 4298

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Bøtte » 30. dec 2015, 13:34

Allmost_Famous skrev:
Fru Sunshine skrev:Det er sgu lidt svært at tage "Du burde godt nok tabe dig." og "Burde DU spise den is/kage/burger/whatever?" for slet ikke at tale om "Det er godt gjort, at du bare har fået en operation, når vi andre selv skal klare det!" som værende erklæret i undren og nysgerrighed.

Enig. Det samme tænker jeg også om "det er altså synd for drengen, st han skal vokse op som enebarn"-agtige kommentarer, og hvad jeg ellers har hørt på. Jeg har også engang hørt for, at jeg fik kejsersnit med sønnike. For "det er altså ret naturligt at føde, kvinder har gjort det i årtusinder". Nå ja, fordi vi ved jo alle hvilke fest det er, at blive sprættet op som en forårsrulle, og efterfølgende skal komme sig med en baby på armen :rulle:

Den slags kommentarer er ikke undren og sund nysgerrighed. De er et udtryk for ekstrem smålighed og mangel på pli. Basta.


Det minder sætningen 'graviditet er ingen sygdom'. Og nej, det er det da ikke, men når graviditeten udløser astma, som så udløser 3 fibersprængninger og plukveer bare man vender sig i sengen, så bliver det altså lidt til en sygdom. Og så er det ok at være sygemeldt og flytte ind på sofaen. Selv om man 'bare' er gravid.
2
S :lun:
V :lun:
Brugeravatar
Fillie
Indlæg: 1739
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:54
Kort karma: 716
Geografisk sted: Backsword
Likede indlæg: 3445

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Fillie » 30. dec 2015, 13:41

Nej, graviditet er ikke en sygdom, men det var selvfølgelig også meget bedre førhen, hvor man ikke undersøgte for og tog komplikationer alvorligt, så kvinder og børn i stedet døde i hobetal. Jamen, tænker folk da overhovedet over, hvilke konsekvenser deres vrøvl ville have, hvis man tog det alvorligt? :stoned:
4
"This is my world, and I'm your rock and roll sherpa."

- Francine Smith
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 8355
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 993
Likede indlæg: 16918

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf DetSorteCirkus » 30. dec 2015, 13:45

Fillie skrev:Nej, graviditet er ikke en sygdom, men det var selvfølgelig også meget bedre førhen, hvor man ikke undersøgte for og tog komplikationer alvorligt, så kvinder og børn i stedet døde i hobetal. Jamen, tænker folk da overhovedet over, hvilke konsekvenser deres vrøvl ville have, hvis man tog det alvorligt? :stoned:


Det samme gælder stikpillen om, at man burde få børn snart (eller overhovedet).
Hvor fedt er det mon lige at komme til verden hos mennesker, der har opfyldt en sur pligt?
4
"For det første er jeg ikke dyretæmmer, og for det andet står jeg MIDT i en opvask!!!"
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 7311
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 811
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 12199

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf LadyFox » 30. dec 2015, 14:36

Nå ja, hvor skulle jeg før i tiden også høre for at tage medicin imod min psykiske sygdom - sådan noget medicin er jo sleet ikke særlig sundt, så det kunne jeg altså lige så godt lade være med at tage for jeg var vel ikke interesseret i at skade mine organer osv.
2
"It was the beginning of the greatest Christmas ever. Little food. No presents. But there was a snowman in their basement."
Brugeravatar
Fuck.exe
Indlæg: 575
Tilmeldt: 13. aug 2015, 21:53
Kort karma: 167
Likede indlæg: 1986

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Fuck.exe » 30. dec 2015, 14:52

Uh ja, den med "graviditet er ikke en sygdom" har jeg godt nok også hørt meget, både da jeg var gravid med nr.1 og nu her :tie:

Ja, for det føltes slet ikke sygdoms-agtigt at kaste op 4-12 gange dagligt i samtlige 9 måneder. Bækkenløsning er da også bare total super hyggeligt, for det er bare pisse fedt at have så ondt at man ikke kan rejse sig fra toilettet uden hjælp. Røvhuller :sur:

"Husk at nyde din graviditet" -nej tak, det gider jeg faktisk ikke huske.
3
Gulvaber er også mennesker.
Brugeravatar
Fillie
Indlæg: 1739
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:54
Kort karma: 716
Geografisk sted: Backsword
Likede indlæg: 3445

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Fillie » 30. dec 2015, 15:23

Jeg har funderet lidt over, hvorfor nogle mennesker bliver dybt forundrede over folk, som fravælger at få børn, i en grad, at der falder nogle uheldige ord af. Med tanke på hvor naturligt det er at formere sig, kan jeg egentlig godt forstå, at det kan virke mildest talt besynderligt, at ikke alle gør det. På et eller andet biologisk niveau er det jo en ligeså stor selvfølge som at spise og sove, og for mange er det ikke et valg, man træffer, men derimod noge man bare gør, når det er muligt. Denne betragtning er naturligvis ikke ment som et carte blanche til at komme med upassende kommentarer, men jeg er ikke i tvivl om, at der ofte er tale om en umiddelbar reaktion på en oprigtig undren uden, at der ligger et bevidst og grimt motiv bag. Jeg har i hvert en del gange set ægte forbløffelse i folks øjne, når jeg har sagt, at jeg ikke skulle have børn, før de spontant udbrød "hvorfor dog ikke det?". Og det kan jeg faktisk godt forstå. Det er jo så bare super uheldigt, hvis den forbløffede får trampet på et blødende sår, fordi den barnefri har fravalgt børn af en personlig og trist årsag.

Disclaimer: Jeg adresserer slet ikke modbydelige stikpiller fra folk, som bare burde gå i noget adfærdsterapi og lære at lukke røven. Jeg synes selv, det fremgår ret tydeligt, hvilke situationer jeg taler om, men fordi jeg ved, det er et følsomt emne, hvor nogle virkelig er blevet stødt af ufølsomme idioter, vil jeg blot lige understrege mit ærinde.
2
"This is my world, and I'm your rock and roll sherpa."

- Francine Smith
Brugeravatar
Novella
Indlæg: 1983
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:21
Kort karma: 486
Likede indlæg: 5515

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Novella » 30. dec 2015, 15:38

Akehurst2 skrev:Da jeg var single plejede jeg at svare: Nej, jeg skal ikke giftes og have børn, for jeg kan slet ikke få børn og min kæreste er allerede gift med en anden.

Nu er jeg så gift, men stadig uden børn, og glæææææder mig, til jeg bliver gammel nok til at slippe for flere diskussioner om det spørgsmål. Hvor gammel skal man mon være, før folk ved at nu er løbet kørt, så de kan godt holde op med at spørge?


Jeg er snart 37 og har tweens, og folk er stadig ikke holdt op med at spørge mig. Nu har jeg godt nok været sammen med min kæreste i otte år, så man skulle tro, at vi havde opdaget det, hvis vi trængte til en efternøler.
0
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 671
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 162
Geografisk sted: Randers SØ
Likede indlæg: 2490

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Tanten » 30. dec 2015, 16:54

Pjeps skrev:Heldigvis er folk for længst holdt op med at ytre deres mening om min måde at leve på. Men gennem årene har jeg virkelig lagt øre til manges dømmende og undrende holdninger.

Jeg er kronisk single, jeg er frivilligt barnløs, jeg rejser en del alene og arbejder ofte når andre holder fri.

Om folk så accepterer det eller vælge at snakke om det bag min ryg, det rager mig en fløjtende fis.

Men på den anden side, så undrer jeg mig nu også over at så mange tilsyneladende trives i den gængse form for normale måde at indrette sit liv på.


Jeg undrer mig seriøst over, hvilke svar folk regner med at få, når de spørger om noget så privat som parforhold og børn - hvad ville de stille op, hvis man svarede, at man er dybt ulykkelig over at være single, eller at man forgæves har forsøgt at få et barn i 8 år men ikke kan pga. en eller anden alvorlig arvelig sygdom -eller at man ikke kan fordrage børn? Altså regner folk med at få et ærligt svar, eller skal de bare lire deres standardoverflade af, sådan helt tvangspræget?
2
Brugeravatar
decibell
Moderator
Indlæg: 4525
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:02
Kort karma: 256
Geografisk sted: Oldtiden
Likede indlæg: 5940

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf decibell » 30. dec 2015, 16:56

Jeg har hørt for, at jeg kun fik et barn. "Skal du/har du ikke lyst til at få flere?"-kommentarerne svarede jeg til sidst med fx "Nej, for pokker da, det ville være synd for barnet. Bare se, hvordan xxxx (min datter) har det. ". Det fik da i det mindste folk til befippet at stoppe op for at overveje, om jeg nu mente det, og imens nåede vi at skifte emne. :P Humor er næsten altid det bedste forsvar, synes jeg.

Jeg har hørt for, at vi prioriterer hunden så meget, som vi gør - forstået på den måde, at vi egentlig bare ikke lader hende være alene mere end højst nødvendigt og derfor sjældent går nogen steder om aftenen, hvis hun har været alene hele dagen og ikke kan komme med os. Jeg ved ikke, hvad andre gør, siden det åbenbart er så unaturligt? Og der har ofte lydt et ramaskrig over, at jeg sidder hjemme nytårsaften, fordi hun er bange for fyrværkeri. "Jeg kunne aldrig leve med at være så bundet af et dyr", lød det som regel. Nu er hun så ikke "bare et dyr" for os, men et familiemedlem, som vi elsker højt. Er vi væk om aftenen (for jo, vi kan altså godt gå fra hende), har en af os været hjemme ved hende det meste af dagen indtil da. Hun er ikke en genstand, men et levende væsen, som vi har valgt, ikke omvendt. At det ville koste noget "frihed" var fuldt ud med i mine overvejelser, da vi fik hende, så det ansvar kunne jeg ikke drømme om at løbe fra.

Og nå ja, det var jo "synd for min datter", når hun visse dage skulle gå med hunden og derfor ikke bare kunne tage ud og shoppe efter skoletid med veninderne fx, uden at hun lige skulle hjem og lufte først. Det har da nok været nogle gange, hvor min datter har tænkt det samme, alt andet ville være utopi, og jeg er ikke naiv at tro det modsatte. Men min tanke har været, at til gengæld fik hun så meget andet positivt ud af det, bl.a. lærte hun om ansvar, og det modnede hende gevaldigt og gav hende selvtillid at træne vores hund.

Jeg fik såmænd også på puklen for, at hun havde for mange pligter - sagt som regel af de mennesker, der til dagligt brokker sig over, at deres børn er dovne og betragter forældrene som serviceorgan eller skal have lommepenge for at løfte en finger. Det problem har vi sjovt nok aldrig haft, for vi har altid kun været to om det, så det blev delt op mellem os.

Nu lyder det som en del, når jeg får skrevet det ned, men generelt har jeg dog aldrig været synderligt generet af folks kommentarer og har ikke opfattet det som generende i stor stil. Jeg altid gjort en del ud af at prøve at se ind bag folks ord og opførsel og finde deres bevæggrunde - og ikke mindst spørge ind til, hvad de mener med det, de skriver - før jeg lader mig provokere, for så kan man undgå mange misforståelser og unødvendige kampe. Og oftest er det jo slet og ret ubetænksomhed, fordi de ikke lige får tænkt sig om, inden de åbner munden - hvis de i det hele taget mente det sådan, som de fik det formuleret. Jeg tænker, at det oftest skyldes, at de ser det ud fra, hvordan de selv ville have det, hvis de var i samme sko - så deres kommentarer siger som regel langt mere om dem, end de gør om mig. Og så er jeg altså også ret bevidst om, at MIT humør og min psykiske tilstand, når de siger tingene, er ret afgørende for, hvordan jeg modtager deres kommentarer. Så det er ikke kun deres ansvar.

Derudover skyldes det nok også, at jeg egentlig er ligeglad, hvad andre har tænkt om mine valg, så længe jeg selv har været tilfreds med dem. Det skal ikke læses som, at jeg er ligeglad med, hvad andre folk tænker, for da jeg er vist nok, som folk er flest, men mere som at jeg sjældent gør noget, hvis jeg ikke er sikker på, jeg mener det, så på den måde er der jo heller ikke så meget at skulle retfærdiggøre over for andre, hvis det giver mening? Jeg tager en beslutning i troen på, at det er det rette for mig/os på det tidspunkt, og så lever jeg med konsekvenserne. Var det forkert, må jeg forsøge at rette op, og så tager jeg den erfaring med mig i bagagen. Var det rigtigt, gør jeg mere af den slags - og så må folk ellers fint gøre det på deres måde, hvis det virker bedre for dem.
4
"Don't do what you can't undo, until you've considered
what you can't do once you've done it." King Shrewd


Intet er for evigt (en stilstand)!

"Don't cry about it, girl, learn from it."
Brugeravatar
Pjeps
Indlæg: 1957
Tilmeldt: 11. aug 2015, 20:12
Kort karma: 319
Geografisk sted: Det skønne København
Likede indlæg: 2819

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Pjeps » 30. dec 2015, 17:02

Tanten skrev:
Pjeps skrev:Heldigvis er folk for længst holdt op med at ytre deres mening om min måde at leve på. Men gennem årene har jeg virkelig lagt øre til manges dømmende og undrende holdninger.

Jeg er kronisk single, jeg er frivilligt barnløs, jeg rejser en del alene og arbejder ofte når andre holder fri.

Om folk så accepterer det eller vælge at snakke om det bag min ryg, det rager mig en fløjtende fis.

Men på den anden side, så undrer jeg mig nu også over at så mange tilsyneladende trives i den gængse form for normale måde at indrette sit liv på.


Jeg undrer mig seriøst over, hvilke svar folk regner med at få, når de spørger om noget så privat som parforhold og børn - hvad ville de stille op, hvis man svarede, at man er dybt ulykkelig over at være single, eller at man forgæves har forsøgt at få et barn i 8 år men ikke kan pga. en eller anden alvorlig arvelig sygdom -eller at man ikke kan fordrage børn? Altså regner folk med at få et ærligt svar, eller skal de bare lire deres standardoverflade af, sådan helt tvangspræget?


Der går ikke 2 uger uden at jeg får spørgsmålet om jeg ikke snart skal have en kæreste, alt efter humør er svarene følgende:
Næh, jeg er mest til gifte mænd
Jo, jeg har faktisk en, men det er ikke nemt at blive familiesammenført.
Jo, men hvor kan man købe en med garanti for at være fri røvhulsgenet.
Og så er der de få, hvor jeg høfligt forklarer dem at jeg faktisk ikke ønsker en kæreste for enhver pris, det sker kun hvis jeg tilfældigt møder prinsen, for jeg gider ikke lede efter en.

Min alder gør heldigvis at folk er stoppet med at spørge hvornår jeg skal have børn :-p
4
:ninja:
Brugeravatar
decibell
Moderator
Indlæg: 4525
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:02
Kort karma: 256
Geografisk sted: Oldtiden
Likede indlæg: 5940

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf decibell » 30. dec 2015, 17:07

Pjeps skrev:
Tanten skrev:
Pjeps skrev:Heldigvis er folk for længst holdt op med at ytre deres mening om min måde at leve på. Men gennem årene har jeg virkelig lagt øre til manges dømmende og undrende holdninger.

Jeg er kronisk single, jeg er frivilligt barnløs, jeg rejser en del alene og arbejder ofte når andre holder fri.

Om folk så accepterer det eller vælge at snakke om det bag min ryg, det rager mig en fløjtende fis.

Men på den anden side, så undrer jeg mig nu også over at så mange tilsyneladende trives i den gængse form for normale måde at indrette sit liv på.


Jeg undrer mig seriøst over, hvilke svar folk regner med at få, når de spørger om noget så privat som parforhold og børn - hvad ville de stille op, hvis man svarede, at man er dybt ulykkelig over at være single, eller at man forgæves har forsøgt at få et barn i 8 år men ikke kan pga. en eller anden alvorlig arvelig sygdom -eller at man ikke kan fordrage børn? Altså regner folk med at få et ærligt svar, eller skal de bare lire deres standardoverflade af, sådan helt tvangspræget?


Der går ikke 2 uger uden at jeg får spørgsmålet om jeg ikke snart skal have en kæreste, alt efter humør er svarene følgende:
Næh, jeg er mest til gifte mænd
Jo, jeg har faktisk en, men det er ikke nemt at blive familiesammenført.
Jo, men hvor kan man købe en med garanti for at være fri røvhulsgenet.
Og så er der de få, hvor jeg høfligt forklarer dem at jeg faktisk ikke ønsker en kæreste for enhver pris, det sker kun hvis jeg tilfældigt møder prinsen, for jeg gider ikke lede efter en.

Min alder gør heldigvis at folk er stoppet med at spørge hvornår jeg skal have børn :-p


Ja, det er faktisk rart at være blevet ældre. :D Mange af mine "issues" er også forsvundet med årene. Nu spørger de til min datters forhold, lyst til at få børn osv. Jeg har givet det i arv. :banan:
2
"Don't do what you can't undo, until you've considered
what you can't do once you've done it." King Shrewd


Intet er for evigt (en stilstand)!

"Don't cry about it, girl, learn from it."
Brugeravatar
Code71
Indlæg: 1489
Tilmeldt: 12. aug 2015, 16:55
Kort karma: 282
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 2985

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Code71 » 30. dec 2015, 17:42

Der findes nok INGEN der kan forstå at jeg fra jeg var teenager, har fravalgt børn. Endnu mindre når jeg så engang i mellem forsvarer mig og fortæller grunden til det. At jeg ikke - da det var relevant følte mig klar/voksen/ansvarlig nok til at tage vare på et barn

Så kommer standarden med at man vokser med opgaven og jada jada jada. Fint at det sker for nogen. Men jeg ønskede og ønsker ikke børn. Jeg ser ikke mig selv som forældre og ville være for nervøs for at blive som min egen biologiske far og det ville jeg ikke tilbyde et barn at skulle opleve
1
Nå jeg hænger jo nok lidt ved. Så "lurer lidt" er suspenderet lige foreløbigt
Brugeravatar
Rosa Espinosa
Indlæg: 2951
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:49
Kort karma: 406
Likede indlæg: 6485

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Rosa Espinosa » 30. dec 2015, 20:00

Er ved gud glad for at der var ingen som kommenterede eller blandede sig i min vægt. Ikke da jeg vejede 47 kg og ikke da jeg vejede 110 kg.

Det eneste jeg rigtig skal høre for er om forhaven ikke snart skal gøres færdig. Kunne i sommers ud af vinduet, se en kvinde og hendes mand stå og pege på forhaven og ryste på hovedet. Jeg har ikke rørt noget i forhaven siden. Vil jo ikke tage samtaleemner fra folk, hvad skal de ellers få tiden til at gå med.
7
Jeg trænger til et slumretæppe
Brugeravatar
Maoam
Indlæg: 758
Tilmeldt: 28. sep 2015, 10:26
Kort karma: 71
Likede indlæg: 1056

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Maoam » 1. jan 2016, 12:40

Min mor kommenterer meget på, at jeg ikke bruger makeup til hverdag, prioriterer komfort over udseende i forhold til tøj og sko til hverdag, at hun synes, mit hår er for langt, om jeg har tabt mig eller taget på, o.s.v. :rulle: Det har hun gjort siden jeg var teenager, og hun bliver smækfornærmet hver gang jeg siger, jeg ikke gider høre på hende.

Hun havde også travlt med at nedgøre min kæreste, men efter mere end tre år, virker det til, at hun fundet ud af, at han ikke forsvinder. Hun kan virkelig være anstrengende at være sammen med :tie:
0
Love, love, peace, peace :pompom:

Tilbage til "Livets forhold"