Insp. Andres holdninger til dit liv

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Flora
Indlæg: 4783
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:21
Kort karma: 254
Likede indlæg: 4233

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Flora » 30. dec 2015, 00:22

Zombie skrev:23 år og får hund: "Hvor er det skønt for dig, dejligt, fedt, osv."

Knap 30 og får hund: "Burde du ikke få et barn i stedet"

Det er så min faster der brillierer her...



Oh God, den smed min mor i hovedet på mig da jeg for et par år siden overvejede at anskaffe en kat. Altså, hvad tænker folk lige på? :forvirret: Et barn, siger du? Øh, nej. Det var ligesom en kat jeg synes kunne være hyggelig at have. Det er RET langt fra kat til barn. Jesus! :rulle:
5
Debattens sødeste :engel:
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 4563
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 1147
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 9635

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf kidkomb » 30. dec 2015, 00:45

Jeg er med Cirkus.
Og jeg er temmelig sikker på, at jeg har sagt latterligt dumme ting til andre uden at vide hvad jeg rodede mig ud i.
Dog ikke liiiige som de eksempler Sunshine giver. Aldrig.
De mennesker har jeg kun mødt under en håndfuld af i mit liv. Og det var vist ikke mig de snakkede til.
0
Walk tall and cry with dignity.
Jeg gider ikke engang.
Give free love.
Brugeravatar
Ballademager
Indlæg: 2703
Tilmeldt: 4. sep 2015, 20:17
Kort karma: 350
Likede indlæg: 3465

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Ballademager » 30. dec 2015, 09:49

DetSorteCirkus skrev:
Hvilket igen får mig til at overveje, om man måske også nogle gange selv får sagt nogle sårende og stigmatiserende ting til andre uden rigtig at være bevidst om det.


Det har vi vel allesammen på et tidspunkt, måske mere eller mindre ubevidst. Men det hører i min bog med til voksenlivet, at man bliver mere bevidst om at lade være, eller sige undskyld, hvis det er sket.

Et eksempel, som nok ikke var direkte sårende, men som måske beskriver det meget godt. Min veninde er gravid og vil helt forståeligt gerne tale om graviditet. Vil selvfølgelig gerne høre om, hvad der sker i hendes liv, men jeg har ikke meget graviditetserfaring at bidrage med. Derfor har jeg af og til inddraget mine venindes erfaringer, som jeg har hørt meget om. For noget tid siden postede hun så et humoristisk billede på Facebook af ting, som gravide ikke gad høre om, og her var andre graviditeter ret højt på listen.

Ovenstående er helt sikkert ikke eneste gang, at det er sket for mig.

Så nogle gange tror jeg, at det kan være misforstået omsorg. Andre gange helt sikkert manglende forståelse.
1
Forstadskedelig :love:

I'll never know what I'm capable of, if I don't go where I'm scared to be lost...
Brugeravatar
Ballademager
Indlæg: 2703
Tilmeldt: 4. sep 2015, 20:17
Kort karma: 350
Likede indlæg: 3465

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Ballademager » 30. dec 2015, 10:08

Har oplevet det lidt på nogle ret centrale områder i mit liv.

Folk har travlt med, at jeg træner for meget. Jeg træner tre-fire gange om ugen, hvilket i min optik ikke er voldsomt meget. Men ikke desto mindre synes mange, at det er alt for meget. Sjovt nok, så er det ofte dem, der ikke selv træner, der er efter mig. Mange synes også, at jeg er for tynd. Det synes jeg ikke selv, og mit BMI, fedtprocent, væskebalance etc. er i øvrigt i normalområdet. Det kommer ofte bag på folk, når jeg fortæller det.

Har oplevet en del, der ikke kunne forstå, at vi ikke ville have børn, da vi boede i vores mikroskopiske toværelses lejlighed. Oplevede kommentarer som "man kan da saaaaaaasgtens bo med to børn i en toværelses.". Det kan "man" sikkert nemt, hvis man er heltidsskruk, men for sporadisk skrukke mig lød det fuldstændig skørt. Vi kunne nærmest ikke selv være i den lejlighed, og det er mig en gåde, hvordan vi skulle have mast børn ind i den også.

Nogen har også lidt svært ved at forstå, at vi ikke er sådan rigtig skruk. Vi vil nok gerne have børn, men jeg har aldrig kendt til blafrende æggestokke. Er ikke et sekund i tvivl om, at jeg vil knuselske vores børn fra første sekund, men jeg har ikke den der følelse af, at børn er selve meningen med livet. Det har mange, også i den nære familie og vennekreds, meget svært ved at kapere.
0
Forstadskedelig :love:

I'll never know what I'm capable of, if I don't go where I'm scared to be lost...
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 788
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 115
Likede indlæg: 1288

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf hotlips » 30. dec 2015, 11:18

jeg er på førtidspension og valgte at få barn alene...min mors familie bor i hellerup og er pænt stillede,og selvom de ikke vil indrømme det så går de altså meget op i den her ting med hellerup.

jeg hører sjældent noget,men jeg ved godt nogen af dem er så forargede at de er lige ved at kløjes.jeg har ry for at være en temperamentsfuld dame og folk ryger ud hvis ikke de opfører sig ordentligt,så der er ikke nogen der siger noget,nu..da jeg fortalte jeg var gravid var nogen af dem ret fæle.

de har selv æren for jeg er blevet en rappenskralde til tider,når jeg tænker på hvad de tidligere har kunnet finde på at sige bliver jeg stadig gal,jeg fatter ikke hvorfor man tror det er ok at gå og nedgøre folk ,og så samtidig med man selv opfører sig selv så ustyrligt luset.

jeg ved jeg er en af dem folk kommer og fortæller ting de kvier sig ved at sige til resten af familien,fks da min søster skiftede uddannelse for 3 gang og hun ikke orkede at skulle høre for det,så jeg er egentlig ikke bekymret for om jeg selv er slem til det.

men der er jo altid 2 sider af en sag,spørger man min far ville jeg ikke acceptere hans nye kone..spørger man mig så er det et spørgsmål om det ikke er acceptabelt at slæbe folk man har kendt i 3 uger med herhjem,og slet ikke i forventning om at nu er de familie ,bum,med start til julehyggen,
jeg gider ikke blandes ind i så korte forhold og jeg vil ikke acceptere man blander min dreng ind i det,og når jeg siger nej så er det nej,så skal man ikke presse eller manipulere mig til at forsøge at få det man nu vil igennem alligevel.
at sende smser med 5 minutters mellemrum tidligt lørdag i håb om at vække mig,og i forventning om at hvis de så ringer på når jeg er helt søvndrukken endnu,så siger jeg nok ikke noget til det,det er på ingen som helst måde ok.
1
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 832
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 213
Likede indlæg: 2202

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Zombie » 30. dec 2015, 11:22

Min kæreste er 22 og jeg er 29 år. Nu hvor folk fatter at vi mener forholdet seriøst, er nogle meget nervøse for at jeg stjæler hans ungdom.

Min kæreste er så mere skruk end mig, og vil gerne starte med at prøve på at få børn til august - hvor jeg kraftigt hælder til, at det nok ikke lige kommer til at se.
1
Brugeravatar
Guilded_Lily
Indlæg: 2031
Tilmeldt: 12. sep 2015, 09:41
Kort karma: 220
Likede indlæg: 1709

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Guilded_Lily » 30. dec 2015, 11:52

Åh ja, den med telefonen. Min mor var især slem til det. Hun var længe om at skifte sin fastnet ud med en mobil, men så regnede hun altså også med, at min telefon var limet til hånden.

Min telefon er stort set altid på lydløs - jeg bestemmer selv, hvornår jeg er til rådighed for folk. Jeg ringer tilbage, når jeg har et ledigt øjeblik. Er det vigtigt, så skriv en sms eller indtal en besked på svareren. Og den var sikker hver gang - når min mor ringede, fik jeg altid en spids bemærkning om, at "det var da rart, jeg kunne tage min telefon". Nu er det min bror, der udbryder "Næh, der er hul igennem". Siger han, der aldrig svarer på sms og opkald...
1
Brugeravatar
Bøtte
Indlæg: 2411
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:04
Kort karma: 519
Likede indlæg: 2413

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Bøtte » 30. dec 2015, 13:34

Allmost_Famous skrev:
Fru Sunshine skrev:Det er sgu lidt svært at tage "Du burde godt nok tabe dig." og "Burde DU spise den is/kage/burger/whatever?" for slet ikke at tale om "Det er godt gjort, at du bare har fået en operation, når vi andre selv skal klare det!" som værende erklæret i undren og nysgerrighed.

Enig. Det samme tænker jeg også om "det er altså synd for drengen, st han skal vokse op som enebarn"-agtige kommentarer, og hvad jeg ellers har hørt på. Jeg har også engang hørt for, at jeg fik kejsersnit med sønnike. For "det er altså ret naturligt at føde, kvinder har gjort det i årtusinder". Nå ja, fordi vi ved jo alle hvilke fest det er, at blive sprættet op som en forårsrulle, og efterfølgende skal komme sig med en baby på armen :rulle:

Den slags kommentarer er ikke undren og sund nysgerrighed. De er et udtryk for ekstrem smålighed og mangel på pli. Basta.


Det minder sætningen 'graviditet er ingen sygdom'. Og nej, det er det da ikke, men når graviditeten udløser astma, som så udløser 3 fibersprængninger og plukveer bare man vender sig i sengen, så bliver det altså lidt til en sygdom. Og så er det ok at være sygemeldt og flytte ind på sofaen. Selv om man 'bare' er gravid.
2
S :lun:
V :lun:
Brugeravatar
Fillie
Indlæg: 1405
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:54
Kort karma: 610
Geografisk sted: Backsword
Likede indlæg: 2579

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Fillie » 30. dec 2015, 13:41

Nej, graviditet er ikke en sygdom, men det var selvfølgelig også meget bedre førhen, hvor man ikke undersøgte for og tog komplikationer alvorligt, så kvinder og børn i stedet døde i hobetal. Jamen, tænker folk da overhovedet over, hvilke konsekvenser deres vrøvl ville have, hvis man tog det alvorligt? :stoned:
4
"All you need is love."

- The Beatles
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5693
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 770
Likede indlæg: 10159

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf DetSorteCirkus » 30. dec 2015, 13:45

Fillie skrev:Nej, graviditet er ikke en sygdom, men det var selvfølgelig også meget bedre førhen, hvor man ikke undersøgte for og tog komplikationer alvorligt, så kvinder og børn i stedet døde i hobetal. Jamen, tænker folk da overhovedet over, hvilke konsekvenser deres vrøvl ville have, hvis man tog det alvorligt? :stoned:


Det samme gælder stikpillen om, at man burde få børn snart (eller overhovedet).
Hvor fedt er det mon lige at komme til verden hos mennesker, der har opfyldt en sur pligt?
4
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 4100
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 422
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 5950

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf LadyFox » 30. dec 2015, 14:36

Nå ja, hvor skulle jeg før i tiden også høre for at tage medicin imod min psykiske sygdom - sådan noget medicin er jo sleet ikke særlig sundt, så det kunne jeg altså lige så godt lade være med at tage for jeg var vel ikke interesseret i at skade mine organer osv.
2
I don't mean to be a diva, but some days you wake up and you're Barbara Streisand.
Brugeravatar
Fuck.exe
Indlæg: 553
Tilmeldt: 13. aug 2015, 21:53
Kort karma: 120
Likede indlæg: 1498

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Fuck.exe » 30. dec 2015, 14:52

Uh ja, den med "graviditet er ikke en sygdom" har jeg godt nok også hørt meget, både da jeg var gravid med nr.1 og nu her :tie:

Ja, for det føltes slet ikke sygdoms-agtigt at kaste op 4-12 gange dagligt i samtlige 9 måneder. Bækkenløsning er da også bare total super hyggeligt, for det er bare pisse fedt at have så ondt at man ikke kan rejse sig fra toilettet uden hjælp. Røvhuller :sur:

"Husk at nyde din graviditet" -nej tak, det gider jeg faktisk ikke huske.
3
Gulvaber er også mennesker.
Brugeravatar
Fillie
Indlæg: 1405
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:54
Kort karma: 610
Geografisk sted: Backsword
Likede indlæg: 2579

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Fillie » 30. dec 2015, 15:23

Jeg har funderet lidt over, hvorfor nogle mennesker bliver dybt forundrede over folk, som fravælger at få børn, i en grad, at der falder nogle uheldige ord af. Med tanke på hvor naturligt det er at formere sig, kan jeg egentlig godt forstå, at det kan virke mildest talt besynderligt, at ikke alle gør det. På et eller andet biologisk niveau er det jo en ligeså stor selvfølge som at spise og sove, og for mange er det ikke et valg, man træffer, men derimod noge man bare gør, når det er muligt. Denne betragtning er naturligvis ikke ment som et carte blanche til at komme med upassende kommentarer, men jeg er ikke i tvivl om, at der ofte er tale om en umiddelbar reaktion på en oprigtig undren uden, at der ligger et bevidst og grimt motiv bag. Jeg har i hvert en del gange set ægte forbløffelse i folks øjne, når jeg har sagt, at jeg ikke skulle have børn, før de spontant udbrød "hvorfor dog ikke det?". Og det kan jeg faktisk godt forstå. Det er jo så bare super uheldigt, hvis den forbløffede får trampet på et blødende sår, fordi den barnefri har fravalgt børn af en personlig og trist årsag.

Disclaimer: Jeg adresserer slet ikke modbydelige stikpiller fra folk, som bare burde gå i noget adfærdsterapi og lære at lukke røven. Jeg synes selv, det fremgår ret tydeligt, hvilke situationer jeg taler om, men fordi jeg ved, det er et følsomt emne, hvor nogle virkelig er blevet stødt af ufølsomme idioter, vil jeg blot lige understrege mit ærinde.
2
"All you need is love."

- The Beatles
Brugeravatar
Novella
Indlæg: 1310
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:21
Kort karma: 328
Likede indlæg: 3686

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Novella » 30. dec 2015, 15:38

Akehurst2 skrev:Da jeg var single plejede jeg at svare: Nej, jeg skal ikke giftes og have børn, for jeg kan slet ikke få børn og min kæreste er allerede gift med en anden.

Nu er jeg så gift, men stadig uden børn, og glæææææder mig, til jeg bliver gammel nok til at slippe for flere diskussioner om det spørgsmål. Hvor gammel skal man mon være, før folk ved at nu er løbet kørt, så de kan godt holde op med at spørge?


Jeg er snart 37 og har tweens, og folk er stadig ikke holdt op med at spørge mig. Nu har jeg godt nok været sammen med min kæreste i otte år, så man skulle tro, at vi havde opdaget det, hvis vi trængte til en efternøler.
0
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 322
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 94
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 1055

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Tanten » 30. dec 2015, 16:54

Pjeps skrev:Heldigvis er folk for længst holdt op med at ytre deres mening om min måde at leve på. Men gennem årene har jeg virkelig lagt øre til manges dømmende og undrende holdninger.

Jeg er kronisk single, jeg er frivilligt barnløs, jeg rejser en del alene og arbejder ofte når andre holder fri.

Om folk så accepterer det eller vælge at snakke om det bag min ryg, det rager mig en fløjtende fis.

Men på den anden side, så undrer jeg mig nu også over at så mange tilsyneladende trives i den gængse form for normale måde at indrette sit liv på.


Jeg undrer mig seriøst over, hvilke svar folk regner med at få, når de spørger om noget så privat som parforhold og børn - hvad ville de stille op, hvis man svarede, at man er dybt ulykkelig over at være single, eller at man forgæves har forsøgt at få et barn i 8 år men ikke kan pga. en eller anden alvorlig arvelig sygdom -eller at man ikke kan fordrage børn? Altså regner folk med at få et ærligt svar, eller skal de bare lire deres standardoverflade af, sådan helt tvangspræget?
3

Tilbage til "Livets forhold"