Insp. Andres holdninger til dit liv

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
decibell
Moderator
Indlæg: 3205
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:02
Kort karma: 187
Geografisk sted: Oldtiden
Likede indlæg: 4137

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf decibell » 30. dec 2015, 16:56

Jeg har hørt for, at jeg kun fik et barn. "Skal du/har du ikke lyst til at få flere?"-kommentarerne svarede jeg til sidst med fx "Nej, for pokker da, det ville være synd for barnet. Bare se, hvordan xxxx (min datter) har det. ". Det fik da i det mindste folk til befippet at stoppe op for at overveje, om jeg nu mente det, og imens nåede vi at skifte emne. :P Humor er næsten altid det bedste forsvar, synes jeg.

Jeg har hørt for, at vi prioriterer hunden så meget, som vi gør - forstået på den måde, at vi egentlig bare ikke lader hende være alene mere end højst nødvendigt og derfor sjældent går nogen steder om aftenen, hvis hun har været alene hele dagen og ikke kan komme med os. Jeg ved ikke, hvad andre gør, siden det åbenbart er så unaturligt? Og der har ofte lydt et ramaskrig over, at jeg sidder hjemme nytårsaften, fordi hun er bange for fyrværkeri. "Jeg kunne aldrig leve med at være så bundet af et dyr", lød det som regel. Nu er hun så ikke "bare et dyr" for os, men et familiemedlem, som vi elsker højt. Er vi væk om aftenen (for jo, vi kan altså godt gå fra hende), har en af os været hjemme ved hende det meste af dagen indtil da. Hun er ikke en genstand, men et levende væsen, som vi har valgt, ikke omvendt. At det ville koste noget "frihed" var fuldt ud med i mine overvejelser, da vi fik hende, så det ansvar kunne jeg ikke drømme om at løbe fra.

Og nå ja, det var jo "synd for min datter", når hun visse dage skulle gå med hunden og derfor ikke bare kunne tage ud og shoppe efter skoletid med veninderne fx, uden at hun lige skulle hjem og lufte først. Det har da nok været nogle gange, hvor min datter har tænkt det samme, alt andet ville være utopi, og jeg er ikke naiv at tro det modsatte. Men min tanke har været, at til gengæld fik hun så meget andet positivt ud af det, bl.a. lærte hun om ansvar, og det modnede hende gevaldigt og gav hende selvtillid at træne vores hund.

Jeg fik såmænd også på puklen for, at hun havde for mange pligter - sagt som regel af de mennesker, der til dagligt brokker sig over, at deres børn er dovne og betragter forældrene som serviceorgan eller skal have lommepenge for at løfte en finger. Det problem har vi sjovt nok aldrig haft, for vi har altid kun været to om det, så det blev delt op mellem os.

Nu lyder det som en del, når jeg får skrevet det ned, men generelt har jeg dog aldrig været synderligt generet af folks kommentarer og har ikke opfattet det som generende i stor stil. Jeg altid gjort en del ud af at prøve at se ind bag folks ord og opførsel og finde deres bevæggrunde - og ikke mindst spørge ind til, hvad de mener med det, de skriver - før jeg lader mig provokere, for så kan man undgå mange misforståelser og unødvendige kampe. Og oftest er det jo slet og ret ubetænksomhed, fordi de ikke lige får tænkt sig om, inden de åbner munden - hvis de i det hele taget mente det sådan, som de fik det formuleret. Jeg tænker, at det oftest skyldes, at de ser det ud fra, hvordan de selv ville have det, hvis de var i samme sko - så deres kommentarer siger som regel langt mere om dem, end de gør om mig. Og så er jeg altså også ret bevidst om, at MIT humør og min psykiske tilstand, når de siger tingene, er ret afgørende for, hvordan jeg modtager deres kommentarer. Så det er ikke kun deres ansvar.

Derudover skyldes det nok også, at jeg egentlig er ligeglad, hvad andre har tænkt om mine valg, så længe jeg selv har været tilfreds med dem. Det skal ikke læses som, at jeg er ligeglad med, hvad andre folk tænker, for da jeg er vist nok, som folk er flest, men mere som at jeg sjældent gør noget, hvis jeg ikke er sikker på, jeg mener det, så på den måde er der jo heller ikke så meget at skulle retfærdiggøre over for andre, hvis det giver mening? Jeg tager en beslutning i troen på, at det er det rette for mig/os på det tidspunkt, og så lever jeg med konsekvenserne. Var det forkert, må jeg forsøge at rette op, og så tager jeg den erfaring med mig i bagagen. Var det rigtigt, gør jeg mere af den slags - og så må folk ellers fint gøre det på deres måde, hvis det virker bedre for dem.
4
"Don't do what you can't undo, until you've considered
what you can't do once you've done it." King Shrewd


Intet er for evigt (en stilstand)!

"Don't cry about it, girl, learn from it."
Brugeravatar
Pjeps
Indlæg: 1719
Tilmeldt: 11. aug 2015, 20:12
Kort karma: 261
Geografisk sted: Det skønne København
Likede indlæg: 2098

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Pjeps » 30. dec 2015, 17:02

Tanten skrev:
Pjeps skrev:Heldigvis er folk for længst holdt op med at ytre deres mening om min måde at leve på. Men gennem årene har jeg virkelig lagt øre til manges dømmende og undrende holdninger.

Jeg er kronisk single, jeg er frivilligt barnløs, jeg rejser en del alene og arbejder ofte når andre holder fri.

Om folk så accepterer det eller vælge at snakke om det bag min ryg, det rager mig en fløjtende fis.

Men på den anden side, så undrer jeg mig nu også over at så mange tilsyneladende trives i den gængse form for normale måde at indrette sit liv på.


Jeg undrer mig seriøst over, hvilke svar folk regner med at få, når de spørger om noget så privat som parforhold og børn - hvad ville de stille op, hvis man svarede, at man er dybt ulykkelig over at være single, eller at man forgæves har forsøgt at få et barn i 8 år men ikke kan pga. en eller anden alvorlig arvelig sygdom -eller at man ikke kan fordrage børn? Altså regner folk med at få et ærligt svar, eller skal de bare lire deres standardoverflade af, sådan helt tvangspræget?


Der går ikke 2 uger uden at jeg får spørgsmålet om jeg ikke snart skal have en kæreste, alt efter humør er svarene følgende:
Næh, jeg er mest til gifte mænd
Jo, jeg har faktisk en, men det er ikke nemt at blive familiesammenført.
Jo, men hvor kan man købe en med garanti for at være fri røvhulsgenet.
Og så er der de få, hvor jeg høfligt forklarer dem at jeg faktisk ikke ønsker en kæreste for enhver pris, det sker kun hvis jeg tilfældigt møder prinsen, for jeg gider ikke lede efter en.

Min alder gør heldigvis at folk er stoppet med at spørge hvornår jeg skal have børn :-p
5
:ninja:
Brugeravatar
decibell
Moderator
Indlæg: 3205
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:02
Kort karma: 187
Geografisk sted: Oldtiden
Likede indlæg: 4137

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf decibell » 30. dec 2015, 17:07

Pjeps skrev:
Tanten skrev:
Pjeps skrev:Heldigvis er folk for længst holdt op med at ytre deres mening om min måde at leve på. Men gennem årene har jeg virkelig lagt øre til manges dømmende og undrende holdninger.

Jeg er kronisk single, jeg er frivilligt barnløs, jeg rejser en del alene og arbejder ofte når andre holder fri.

Om folk så accepterer det eller vælge at snakke om det bag min ryg, det rager mig en fløjtende fis.

Men på den anden side, så undrer jeg mig nu også over at så mange tilsyneladende trives i den gængse form for normale måde at indrette sit liv på.


Jeg undrer mig seriøst over, hvilke svar folk regner med at få, når de spørger om noget så privat som parforhold og børn - hvad ville de stille op, hvis man svarede, at man er dybt ulykkelig over at være single, eller at man forgæves har forsøgt at få et barn i 8 år men ikke kan pga. en eller anden alvorlig arvelig sygdom -eller at man ikke kan fordrage børn? Altså regner folk med at få et ærligt svar, eller skal de bare lire deres standardoverflade af, sådan helt tvangspræget?


Der går ikke 2 uger uden at jeg får spørgsmålet om jeg ikke snart skal have en kæreste, alt efter humør er svarene følgende:
Næh, jeg er mest til gifte mænd
Jo, jeg har faktisk en, men det er ikke nemt at blive familiesammenført.
Jo, men hvor kan man købe en med garanti for at være fri røvhulsgenet.
Og så er der de få, hvor jeg høfligt forklarer dem at jeg faktisk ikke ønsker en kæreste for enhver pris, det sker kun hvis jeg tilfældigt møder prinsen, for jeg gider ikke lede efter en.

Min alder gør heldigvis at folk er stoppet med at spørge hvornår jeg skal have børn :-p


Ja, det er faktisk rart at være blevet ældre. :D Mange af mine "issues" er også forsvundet med årene. Nu spørger de til min datters forhold, lyst til at få børn osv. Jeg har givet det i arv. :banan:
2
"Don't do what you can't undo, until you've considered
what you can't do once you've done it." King Shrewd


Intet er for evigt (en stilstand)!

"Don't cry about it, girl, learn from it."
Brugeravatar
Code71
Indlæg: 921
Tilmeldt: 12. aug 2015, 16:55
Kort karma: 161
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 1493

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Code71 » 30. dec 2015, 17:42

Der findes nok INGEN der kan forstå at jeg fra jeg var teenager, har fravalgt børn. Endnu mindre når jeg så engang i mellem forsvarer mig og fortæller grunden til det. At jeg ikke - da det var relevant følte mig klar/voksen/ansvarlig nok til at tage vare på et barn

Så kommer standarden med at man vokser med opgaven og jada jada jada. Fint at det sker for nogen. Men jeg ønskede og ønsker ikke børn. Jeg ser ikke mig selv som forældre og ville være for nervøs for at blive som min egen biologiske far og det ville jeg ikke tilbyde et barn at skulle opleve
1
Nå jeg hænger jo nok lidt ved. Så "lurer lidt" er suspenderet lige foreløbigt
Brugeravatar
Rosa Espinosa
Indlæg: 2104
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:49
Kort karma: 287
Likede indlæg: 4430

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Rosa Espinosa » 30. dec 2015, 20:00

Er ved gud glad for at der var ingen som kommenterede eller blandede sig i min vægt. Ikke da jeg vejede 47 kg og ikke da jeg vejede 110 kg.

Det eneste jeg rigtig skal høre for er om forhaven ikke snart skal gøres færdig. Kunne i sommers ud af vinduet, se en kvinde og hendes mand stå og pege på forhaven og ryste på hovedet. Jeg har ikke rørt noget i forhaven siden. Vil jo ikke tage samtaleemner fra folk, hvad skal de ellers få tiden til at gå med.
8
Du kan ikke klandre mig for, at der har været en polohest inde og rode i mit sølvtøj
Brugeravatar
Maoam
Indlæg: 703
Tilmeldt: 28. sep 2015, 10:26
Kort karma: 70
Likede indlæg: 813

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Maoam » 1. jan 2016, 12:40

Min mor kommenterer meget på, at jeg ikke bruger makeup til hverdag, prioriterer komfort over udseende i forhold til tøj og sko til hverdag, at hun synes, mit hår er for langt, om jeg har tabt mig eller taget på, o.s.v. :rulle: Det har hun gjort siden jeg var teenager, og hun bliver smækfornærmet hver gang jeg siger, jeg ikke gider høre på hende.

Hun havde også travlt med at nedgøre min kæreste, men efter mere end tre år, virker det til, at hun fundet ud af, at han ikke forsvinder. Hun kan virkelig være anstrengende at være sammen med :tie:
0
Love, love, peace, peace :pompom:
Spoock
Indlæg: 21
Tilmeldt: 13. okt 2015, 09:03
Kort karma: 0
Likede indlæg: 18

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Spoock » 4. jan 2016, 14:30

Den med at være kronisk single...

Ja, jeg har ikke en kæreste og har heller aldrig rigtig haft en kæreste, men det betyder ikke at jeg skal have hjælp til at finde en kæreste.

Bare fordi du synes det er synd for både mig og din singleveninde, betyder det ikke at vi passer sammen. Det kan være det er fornuftigt og vi burde passe sammen, men hvis der ikke er nogen gnist, må du godt lade være at prøve. Jeg skal nok selv styre hvem jeg går efter.
3

Tilbage til "Livets forhold"