"Ghosted" af konfliktsky veninde

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 429
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 114
Likede indlæg: 1109

"Ghosted" af konfliktsky veninde

Indlægaf englishchannel » 27. dec 2015, 12:29

Puh, jeg har virkelig brug for råd til hvordan jeg håndterer denne situation - jeg advarer om, at det nok bliver langt.

Lidt relevant baggrund: Jeg har kendt min veninde siden vi var 12 år, og på den positive side er hun det sødeste, mindst dramasøgende og mest loyale menneske, jeg har mødt. Til gengæld er hun også meget konfliktsky og passiv, forstået på den måde, at hun sjældent (så godt som aldrig) selv tager initiativ til noget eller påtaler problemer. De sidste 9 år har hende og jeg boet i forskellige lande, og har derfor kommunikeret udelukkende via Facebook, medmindre vi ses. Sidstnævnte er dog kun, når vi tilfældigvis begge er i vores hjemby, hvilket er meget sjældent.

Det seneste år har hun ikke svaret på mine beskeder. Jeg scrollede lige vores samtalehistorik igennem, og jeg har sendt hende 5-6 beskeder siden januar, hvor jeg sidst hørte fra hende. De fleste af disse var korte, uformelle beskeder (jokes og links), men der var også et langt fødselsdagsbrev (vores tradition), der forblev ubesvaret. I går skrev jeg så og spurgte, om hun var i vores hjemby over julen eller kom dertil snart. Intet svar.

Spørgsmålet er, hvordan jeg skal forholde mig nu. Det er meget vigtigt at nævne, at noget stort set identisk skete for ca. 8 år siden, hvor hun pludselig holdt op med at besvare mine beskeder - efter noget tid så jeg, at hun var kommet på FB og var blevet venner med ca. 15 af vores fælles venner, og dermed regnede jeg med, at hun havde skåret mig ud af sit liv. 1,5 år senere fik jeg et brev fra hende, hvor hun forklarede mig, at hun var kommet til at isolere sig fra alle pga. manglende overskud, og at hun havde været for flov til at tage kontakt til mig igen efter at have ignoreret mig så længe - brevet havde være et år undervejs før hun turde sende det. Jeg tilgav hende med det samme og siden har alt været fint - indtil nu.

Jeg ved, at der skal store svigt til for at hun bevidst skærer en person ud af sit liv, og siden hun og jeg bor så langt fra hinanden og ikke deler omgangskreds ved jeg, at jeg ikke har gjort noget galt. Alle vores sidste samtaler har været ubetinget positive. Derudover liker hun stadig omkring 80% af de ting, jeg poster på diverse sociale medier, senest juleaften, så hun viser stadig en form for interesse i mit liv. Men jeg ved ikke helt hvordan jeg skal håndtere denne tavshed. Jeg frygter mest en gentagelse af situationen for 8 år siden, hvor hun af den ene eller anden grund ikke har overskud til kontakt, men er for flov til at sige det ligeud og derfor de facto ender med at cutte mig ud af sit liv. Det vil jeg undgå for enhver pris.

Hvordan ville I håndtere situationen herfra?
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4628
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 674
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5870

Re: "Ghosted" af konfliktsky veninde

Indlægaf Dikus » 27. dec 2015, 12:34

Kan du ikke skrive sådan ca. det til hende - ærligt og direkte?

Fortælle hende, at du har bemærket, at hun ikke svarer på dine beskeder, men stadig liker dine ting på facebook. Og du lidt frygter, hun igen er ude i noget med manglende overskud. Og du i så fald gerne vil fortælle hende, at du sådan set er der for hende - også i den slags perioder.
6
Brugeravatar
Lurende Peber
Indlæg: 1035
Tilmeldt: 17. aug 2015, 16:28
Kort karma: 213
Geografisk sted: Langt ude
Likede indlæg: 1971

Re: "Ghosted" af konfliktsky veninde

Indlægaf Lurende Peber » 27. dec 2015, 12:35

Hvis du vil holde en dør åben, så skriv det. Og mén det.
"Hej Yrsa. Håber du har det godt. Synes du skal vide, at du bare kan skrive, når du er klar og føler for det."
I dit/jeres sprog.

Jeg har selv folk i min bekendtskab og vennekreds, som er meget on-off. Det accepterer jeg, og så har vi det fint, når vi ses/snakkes.
Det kræver naturligvis, at de ikke direkte fucker/udnytter/sviner mig. Men ikke alle har det der levende sociale gen.
4
Registreret Gammel Gris :genert:
Brugeravatar
DD_81
Indlæg: 2004
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 325
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 3233

Re: "Ghosted" af konfliktsky veninde

Indlægaf DD_81 » 27. dec 2015, 12:39

Måske er hun havnet i samme hul endnu engang, og magter ikke at svare dig, og har svært ved at komme over en barriere.
Jeg ville ringe til hende, og sige noget ala "Hej, længe siden, jeg har savnet dig, og er bekymret når du ikke svarer på mine beskeder, er du ok?"

Der er tilsyneladende ikke nogen grund til at hun skulle vælge at skære dig ud af hendes liv - og når hun trods alt følger med på de sociale medierne, så har hun jo ikke blokeret dig, eller ignoreret dig totalt, hun viser jo en eller anden form for interesse.
Jeg tænker hvis hun virkeligt ikke længere syntes i har noget til fælles, at hun ikke har en interesse i at være din veninde eller ihvertfald bekendte, så havde hun nok lukket helt ned for den kanal også.

Nogle gange skal man bare være den storsindede der både åbner, tager initiativ og er vedholdende - det kan være hun har brug for det, og for dig :)
4
- tid til nyt debatnavn, - tidligere Dirtydancing, voksede fra det for læææænge siden ;)
Brugeravatar
Flora
Indlæg: 4783
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:21
Kort karma: 254
Likede indlæg: 4233

Re: "Ghosted" af konfliktsky veninde

Indlægaf Flora » 27. dec 2015, 12:40

Jeg synes du skal skrive en besked til hende, om at du undrer dig over at hun ikke svarer på dine beskeder og at du bliver bekymret for hende. Skriv om hun ikke lide vil give lyd fra sig, så du ved at hun er ok. At det er fint hvis hun, af den ene eller anden årsag, har brug for ikke at have kontakt i en periode, men at det ville være rart lige at høre fra hende, så du ved hvad der foregår og ikke behøver bekymre dig. Svarer hun ikke på det, kan du ikke gøre så meget andet end at lade den ligge og håbe hun selv tager kontakt engang senere. Svarer hun, kan du jo så forholde dig til hvad end svaret er.
1
Debattens sødeste :engel:
Brugeravatar
Fillie
Indlæg: 1405
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:54
Kort karma: 610
Geografisk sted: Backsword
Likede indlæg: 2579

Re: "Ghosted" af konfliktsky veninde

Indlægaf Fillie » 27. dec 2015, 12:42

Dikus skrev:Kan du ikke skrive sådan ca. det til hende - ærligt og direkte?

Fortælle hende, at du har bemærket, at hun ikke svarer på dine beskeder, men stadig liker dine ting på facebook. Og du lidt frygter, hun igen er ude i noget med manglende overskud. Og du i så fald gerne vil fortælle hende, at du sådan set er der for hende - også i den slags perioder.

Jeg synes, at det her er en rigtig god fremgangsmåde. :gogo:
0
"All you need is love."

- The Beatles
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5693
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 770
Likede indlæg: 10159

Re: "Ghosted" af konfliktsky veninde

Indlægaf DetSorteCirkus » 27. dec 2015, 13:11

Jeg synes egentlig, at du først og fremmest skal finde ud af, hvordan du selv har det med at blive behandlet sådan her.
Det er muligt, at hun har det elendigt, og at der findes de allermest forståelige årsager til hendes opførsel, men så længe hun ikke har tænkt sig at indvie dig i dem, er du efter min mening i høj grad dig selv nærmest. Du må finde ud af, hvad DU har overskud til, inden du evt. involverer dig i hendes situation, og du er ikke forpligtet til at være large og initiativrig, hvis du ikke magter ikke, eller hvis du i bund og grund er træt af at have en sådan relation kørende.

Du skriver, at der er sider ved hendes væremåde, som synes at bunde i generelle karaktertræk og ikke "blot" i en aktuel krise, og hvis du fx. har det sådan, at det for dig er en del af et venskab, at man kan kommunikere om tingene og i det mindste informere hinanden, hvis man pludselig begynder at opføre sig på en måde, som man ved, at den anden part vil kunne misforstå og blive såret over, er det efter min mening bedst at komme ud af venskabet, fordi alternativet vil være, at du gang på gang vil opleve at få overtrådt dine grænser.

Generelt mener jeg, at vi kan hjælpe vores medmennesker ved at sige vores forventninger højt. Ikke som ufravigelige krav, men som tillid til, at personen kan komme til at trives bedre. Hvis man altid blot lader et menneske som din veninde passe sig selv og måske højst melder ud, at man vil vente på, at hun selv henvender sig, tror jeg, at risikoen for, at hun på et tidspunkt simpelthen trækker sig helt ind i sig selv og hverken liker eller skriver mere, er stor.
Det er ikke dit ansvar, at hun får det bedre, når du ikke aner, hvad der foregår, men hvis du kan mærke, at det giver mening for dig at handle, synes jeg, at du skal finde ud af, hvordan du har det med jeres relation lige nu og indvie din veninde i det.
3
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 2400
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 460
Likede indlæg: 4097

Re: "Ghosted" af konfliktsky veninde

Indlægaf Viskelæder » 27. dec 2015, 13:18

Jeg synes også, du skal skrive en besked til hende om, at du har lagt mærke til, hun er forsvundet igen, og at det er okay, men om hun ikke lige vil give livstegn.
Jeg er ligesom din veninde. Mit sociale behov svinger enormt, og i perioder svarer jeg ikke på en dyt. Men hvis jeg fik sådan en besked, så ville jeg svare, også selvom det måske bare ville være "Jeg er i live, og beklager, at jeg er så ringe og ikke svarer. Du er dejlig!"
2
Brugeravatar
Fillie
Indlæg: 1405
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:54
Kort karma: 610
Geografisk sted: Backsword
Likede indlæg: 2579

Re: "Ghosted" af konfliktsky veninde

Indlægaf Fillie » 27. dec 2015, 13:38

Måske ser din veninde dig ikke længere som en veninde men en bekendt, hun engang har været tæt med? Når I har boet langt fra hinanden i årevis, stort set aldrig ses og kun har meget sporadisk og overfladisk kontakt via et socialt medie, kan det jo egentlig godt være, at det for hende er en selvfølge, at I i dag er perifere bekendte, og at der derfor ikke er nogen grund til at forventningsafstemme, for det er bare sådan, det er. Jeg synes faktisk, det umiddelbart virker som den mest realistiske forklaring på hendes adfærd, hvor I ikke kommunikerer udover likes af hverdagsbegivenheder.
3
"All you need is love."

- The Beatles
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 429
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 114
Likede indlæg: 1109

Re: "Ghosted" af konfliktsky veninde

Indlægaf englishchannel » 27. dec 2015, 13:57

Tusind tak for jeres svar og forskellige perspektiver. Jeg kan mærke, at jeg finder det her lidt svært.

Jeg har desværre ikke hendes telefonnummer, da vi som sagt bor i forskellige lande og hun tilmed har noget let telefonfobi, så det med at kommunikere over skrift har bare altid fungeret bedre for os. Men nu er jeg så magtesløs, da jeg ikke kan kontakte hende via andre kanaler, hvilket jeg ellers havde gjort for længst.

I teorien kan jeg godt lide tanken om at sende hende en besked om, at jeg er bekymret for hende og at jeg gerne vil vente på hende, hvis hun har brug for det, men min veninde er som sagt notorisk passiv, så hvis jeg lægger ansvaret for fremtidig kontakt over på hende, hører jeg aldrig fra hende igen (eller måske om 10 år eller lign.). Det er klart hendes værste karaktertræk, der har ledt til mange frustrationer i hendes omgangskreds (inkl. familie og kærester), men det er nu engang sådan hun er og i forhold til hendes gode sider, er det en lille pille at sluge. Selv i de perioder, hvor hun har det rigtig godt, står andre for 97% af initiativerne og har altid gjort det. Når hun er der, er hun til gengæld utroligt nærværende og tydeligt glad for kontakten.
0
Brugeravatar
Tibbler
Indlæg: 1506
Tilmeldt: 19. aug 2015, 18:57
Kort karma: 86
Likede indlæg: 2066

Re: "Ghosted" af konfliktsky veninde

Indlægaf Tibbler » 27. dec 2015, 14:00

englishchannel skrev:Tusind tak for jeres svar og forskellige perspektiver. Jeg kan mærke, at jeg finder det her lidt svært.

Jeg tænker sagtens, at du kan skrive omkring din bekymring, og på den måde række hånden ud til hende; give hende luft til at svare, når hun er klar. Men samtidig skrive indimellem, som du plejer, for på den måde, at holde kontakten lidt ved lige fra din side.

Du lyder til at være en god og rummelig veninde :gogo:
5
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 429
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 114
Likede indlæg: 1109

Re: "Ghosted" af konfliktsky veninde

Indlægaf englishchannel » 27. dec 2015, 14:09

DetSorteCirkus skrev:Jeg synes egentlig, at du først og fremmest skal finde ud af, hvordan du selv har det med at blive behandlet sådan her.
Det er muligt, at hun har det elendigt, og at der findes de allermest forståelige årsager til hendes opførsel, men så længe hun ikke har tænkt sig at indvie dig i dem, er du efter min mening i høj grad dig selv nærmest. Du må finde ud af, hvad DU har overskud til, inden du evt. involverer dig i hendes situation, og du er ikke forpligtet til at være large og initiativrig, hvis du ikke magter ikke, eller hvis du i bund og grund er træt af at have en sådan relation kørende.

Du skriver, at der er sider ved hendes væremåde, som synes at bunde i generelle karaktertræk og ikke "blot" i en aktuel krise, og hvis du fx. har det sådan, at det for dig er en del af et venskab, at man kan kommunikere om tingene og i det mindste informere hinanden, hvis man pludselig begynder at opføre sig på en måde, som man ved, at den anden part vil kunne misforstå og blive såret over, er det efter min mening bedst at komme ud af venskabet, fordi alternativet vil være, at du gang på gang vil opleve at få overtrådt dine grænser.

Generelt mener jeg, at vi kan hjælpe vores medmennesker ved at sige vores forventninger højt. Ikke som ufravigelige krav, men som tillid til, at personen kan komme til at trives bedre. Hvis man altid blot lader et menneske som din veninde passe sig selv og måske højst melder ud, at man vil vente på, at hun selv henvender sig, tror jeg, at risikoen for, at hun på et tidspunkt simpelthen trækker sig helt ind i sig selv og hverken liker eller skriver mere, er stor.
Det er ikke dit ansvar, at hun får det bedre, når du ikke aner, hvad der foregår, men hvis du kan mærke, at det giver mening for dig at handle, synes jeg, at du skal finde ud af, hvordan du har det med jeres relation lige nu og indvie din veninde i det.

Der er ingen tvivl om, at hun giver mig rigtig meget - også så meget, at jeg er villig til at strække mig langt for at få relationen til at fungere. Hun er min ældste veninde og vi har oplevet alle teenagemilepælene sammen, så der er selvfølgelig en masse historie, men derudover holder jeg meget af hendes personlighed. De fleste af mine (nyere) venner er meget ekstroverte, initiativrige og ambitiøse, og mit venskab med hende giver mig en masse nye input som jeg ikke får i samme grad i mine andre venskaber (hvor jeg så får en masse andet).

Jeg er der, hvor hendes venskab ikke er nødvendigt for mig, men jeg ville være rigtig ked af at miste hende. Og ja, hun er en knudekvinde, men det har ikke generet mig hidtil og kommer nok ikke til det i fremtiden, hvis venskabet består. Det, jeg ville være ked af, er, hvis venskabet dør baseret på en misforståelse eller fordi, hun bliver for flov over at ignorere mig (ligesom sidst).
1
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 429
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 114
Likede indlæg: 1109

Re: "Ghosted" af konfliktsky veninde

Indlægaf englishchannel » 27. dec 2015, 14:17

Fillie skrev:Måske ser din veninde dig ikke længere som en veninde men en bekendt, hun engang har været tæt med? Når I har boet langt fra hinanden i årevis, stort set aldrig ses og kun har meget sporadisk og overfladisk kontakt via et socialt medie, kan det jo egentlig godt være, at det for hende er en selvfølge, at I i dag er perifere bekendte, og at der derfor ikke er nogen grund til at forventningsafstemme, for det er bare sådan, det er. Jeg synes faktisk, det umiddelbart virker som den mest realistiske forklaring på hendes adfærd, hvor I ikke kommunikerer udover likes af hverdagsbegivenheder.

Det er selvfølgelig en mulighed, men jeg har oplevet andre venskaber, der løb ud i sandet på samme måde som beskrevet ovenfor, og det foregik helt anderledes. Indtil sidste vinter havde min veninde og jeg f.eks. ikke bare sporadisk kontakt, men skrev mange, lange emails med hinanden. Til min fødselsdag i januar (sidste gang, vi skrev sammen) sendte hun mig to hjemmelavede fødselsdagskort som jeg kunne se, at hun havde brugt lang tid på at lave. De gange, hvor en tæt ven er blevet til en bekendt, er indsatsen gradvist blevet mindre: Mailsene kortere, likesne sjældnere og fødselsdagshilsnerne mere standardiserede ("Tillykke English :) "). Ved min veninde gik det til gengæld fra meget højt veninde-barometer til fuldkommen ignorering på under en måned.
1
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 429
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 114
Likede indlæg: 1109

Re: "Ghosted" af konfliktsky veninde

Indlægaf englishchannel » 27. dec 2015, 14:19

Tibbler skrev:
englishchannel skrev:Tusind tak for jeres svar og forskellige perspektiver. Jeg kan mærke, at jeg finder det her lidt svært.

Jeg har desværre ikke hendes telefonnummer, da vi som sagt bor i forskellige lande og hun tilmed har noget let telefonfobi, så det med at kommunikere over skrift har bare altid fungeret bedre for os. Men nu er jeg så magtesløs, da jeg ikke kan kontakte hende via andre kanaler, hvilket jeg ellers havde gjort for længst.

I teorien kan jeg godt lide tanken om at sende hende en besked om, at jeg er bekymret for hende og at jeg gerne vil vente på hende, hvis hun har brug for det, men min veninde er som sagt notorisk passiv, så hvis jeg lægger ansvaret for fremtidig kontakt over på hende, hører jeg aldrig fra hende igen (eller måske om 10 år eller lign.). Det er klart hendes værste karaktertræk, der har ledt til mange frustrationer i hendes omgangskreds (inkl. familie og kærester), men det er nu engang sådan hun er og i forhold til hendes gode sider, er det en lille pille at sluge. Selv i de perioder, hvor hun har det rigtig godt, står andre for 97% af initiativerne og har altid gjort det. Når hun er der, er hun til gengæld utroligt nærværende og tydeligt glad for kontakten.

Jeg tænker sagtens, at du kan skrive omkring din bekymring, og på den måde række hånden ud til hende; give hende luft til at svare, når hun er klar. Men samtidig skrive indimellem, som du plejer, for på den måde, at holde kontakten lidt ved lige fra din side.

Du lyder til at være en god og rummelig veninde :gogo:

Tak :kys:

Hvornår ville det så give mening, at jeg gjorde det? Selvom jeg er sikker på, at jeg ikke får svar på beskeden fra i går, er der jo kun gået et døgn indtil videre og i teorien kunne hun jo sidde i julefrokost op til begge ører eller lign. Så om hvor længe skal jeg kontakte hende for ikke at virke anmassende?
0
Brugeravatar
Tibbler
Indlæg: 1506
Tilmeldt: 19. aug 2015, 18:57
Kort karma: 86
Likede indlæg: 2066

Re: "Ghosted" af konfliktsky veninde

Indlægaf Tibbler » 27. dec 2015, 14:28

englishchannel skrev:Tak :kys:

Hvornår ville det så give mening, at jeg gjorde det? Selvom jeg er sikker på, at jeg ikke får svar på beskeden fra i går, er der jo kun gået et døgn indtil videre og i teorien kunne hun jo sidde i julefrokost op til begge ører eller lign. Så om hvor længe skal jeg kontakte hende for ikke at virke anmassende?

Det kan du da sagtens gøre med det samme. Det er jo en bekymring du har, på baggrund af en længere periode med manglende respons fra hende. Du kan jo bare skrive, at du blev opmærksom på det, da du sad og skrev sidste besked, og derfor har brug for at lade hende vide at.....
0

Tilbage til "Livets forhold"