Dine børn er træls at være sammen med

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
FruDulle
Indlæg: 2654
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:48
Kort karma: 608
Likede indlæg: 3392

Re: Dine børn er træls at være sammen med

Indlægaf FruDulle » 14. jan 2016, 05:16

Delfin skrev:
FruDulle skrev:Jeg prøvede at foreslå at vi tog i eksperimentariet en formiddag og det aftalte vi. Dagen inden skrev hun om det var meget vigtigt fordi at de om formiddagen altid slappede af og så lavede noget eftermiddag. Det er ikke en option her. Og så tænkte jeg videre at er det ikke normalt at man laver mwre formiddag/middag og så gearer ned om eftermiddagen/aften? I hvert fald giver det mening hvorfor de er så crazy vilde om eftermiddagen når der ikke er brændt krudt af.

Nå, men endte med at det blev aflyst. Så aftalte vi at vi kom til dem kl 15. Så ville hendes drenge gå tur på stranden og så hjem til os. Jeg aflyste med en dårlig undskyldning. Magtede det ikke.


Ikke nødvendigvis. Når drengene er 5 og 8 år, er de ikke længere bundet af middagslur, så for mig giver det fint mening med en rolig og langsom start på dagen, hvor man tuller rundt i nattøj og hygger sig, og så ud og bruge noget krudt om eftermiddagen, når de begynder at trænge til, at der skal ske lidt. På hverdage skal de op og ud af døren til skole/børnehave, så der har ikke den mulighed. Måske er det bare sådan, det fungerer bedst for dem. Måske er de endda stille og rolige der om formiddagen, når de bare er sig selv.
Noget andet er så, at hun burde forstå, at der må tages hensyn til, at en to-årig har behov for en lur.

Med hensyn til larmen hos dig, gælder dit hjem dine regler naturligvis, og du kan fint sige til dem, at her hos dig, hænger man ikke i gardinerne, eller hvad de nu er i gang med. Det gør ikke noget, du siger det sådan lidt bestemt, men selvfølgelig uden at skælde ud.
Keder de sig? Har de noget med, de kan lege med eller underholde sig med, som passer til deres alder?


De bliver primært placeret med hver deres iPad når det er weekend- og hverdag for den sags skyld. Det fortæller hun selv. Hun spørger ret ofte indtil hvordan jeg gør tingene, men der er jo en aldersforskel som i min optik gør det lidt usammenligneligt og så kører vi bare et meget mere stringent program her ift hvad, hvornår og hvor meget.

De laver aldrig rigtig noget fysisk aktivt i den uge de er ved hende. Så når der ikke sker noget noget morgen, middag, eftermiddag så er det jo klart at de er helt oppe at ringe når de er ude. De få gange jeg har været hos hende er det også en omgang råben og hoppen rundt og en mor der enten er lidt ligeglad eller råber at de ikke skal råbe. Noget familie her opgivet at invitere dem hjem fordi det ikke er til at holde ud, men kommer så hos hende for der kan de selv bestemme hvornår de vil gå. Det er jo virkelig trist
0
Whatever
Brugeravatar
Panton
Indlæg: 1018
Tilmeldt: 15. aug 2015, 06:50
Kort karma: 151
Likede indlæg: 855

Re: Dine børn er træls at være sammen med

Indlægaf Panton » 14. jan 2016, 06:08

^^hvorfor siger du ikke tingene som de er? Det kunne jo være din veninde vil sætte pris på din ærlighed og på måde få øjnene op for hvad der sker omkring hende.

Hvis du ligefrem ved at noget af hendes familie har opgivet at invitere hende og ungerne pga. væremåden, så synes jeg faktisk det er lige på grænsen til venskab, når man ved sådan noget bag hendes ryg. Det gælder både dig og såkaldt familie. Folk man har kært og holder af, dem taler man med og ikke om, det kunne jo være hun var drænet eller på anden vis havde brug for nogle indspark til hvad der kunne ske.

Til sidst, dit hjem dine regler. Der er jeg helt klar, du kan sagtens sige tingene som de er og børn på 5 og 8 forstår udemærket godt forskellen på ude og hjemme.
0
Rakel
Indlæg: 2978
Tilmeldt: 13. aug 2015, 20:27
Kort karma: 419
Likede indlæg: 3087

Re: Dine børn er træls at være sammen med

Indlægaf Rakel » 14. jan 2016, 06:13

Jeg tror ikke, at du undgår at sige sandheden i en eller anden grad.
Samtidigt kan du foreslå aktiviteter, som I kan være med til og som kan fungere for Jer.
Eller komme frem til, at I ses uden børn, når det er muligt.

Undslår du dig at sige noget om, hvorfor du finder det anstrengt, så skaber du i min optik blot nogle andre problemer end de nuværende.
3
Brugeravatar
FruDulle
Indlæg: 2654
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:48
Kort karma: 608
Likede indlæg: 3392

Re: Dine børn er træls at være sammen med

Indlægaf FruDulle » 14. jan 2016, 06:46

Panton skrev:^^hvorfor siger du ikke tingene som de er? Det kunne jo være din veninde vil sætte pris på din ærlighed og på måde få øjnene op for hvad der sker omkring hende.

Hvis du ligefrem ved at noget af hendes familie har opgivet at invitere hende og ungerne pga. væremåden, så synes jeg faktisk det er lige på grænsen til venskab, når man ved sådan noget bag hendes ryg. Det gælder både dig og såkaldt familie. Folk man har kært og holder af, dem taler man med og ikke om, det kunne jo være hun var drænet eller på anden vis havde brug for nogle indspark til hvad der kunne ske.

Til sidst, dit hjem dine regler. Der er jeg helt klar, du kan sagtens sige tingene som de er og børn på 5 og 8 forstår udemærket godt forskellen på ude og hjemme.


Det er lidt bøvlet st forklare men den del af hendes familie er de tætteste mennesker i mit og min søns liv. Og de to relationer hhv veninde og familie er opstået uafhængigt af hinanden. For mere end 20 årsiden. Jeg tror ikke der er nogle af os som ikke har først med gelinde at tale med hende om det. Men det er dælme også svært at sige det direkte, at man ikke kan holde ud at være sammen med hendes børn.

Jeg kender hende godt nok til at det ikke handler om st være drænet eller andet. Hun ser intet forkert i hvordan tingene er og deres opførsel. Hun er bevidst om deres opførsel og har talt om diagnoser osv., men er vist kommet til at det bare er vilde drenge. Den omtalte familiedel synes hun jo er håbløs ift at de netop forsøger at rette ind på drengene når de har været i familiens hjem. Hun har brokker over at der bliver korrekset på drengene, men at deres egen hund må x y z. Deres hjem deres regler skulle man jo så mene.

Men igen, når de er sammen med deres far så er der en hel anden ro på og ingen råben og skrigen og hængen i gardiner. Der er så også en have og et minimum at tv/iPad. Der er fysisk aktivitet.
0
Whatever
Brugeravatar
FruDulle
Indlæg: 2654
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:48
Kort karma: 608
Likede indlæg: 3392

Re: Dine børn er træls at være sammen med

Indlægaf FruDulle » 14. jan 2016, 06:57

Rakel skrev:Jeg tror ikke, at du undgår at sige sandheden i en eller anden grad.
Samtidigt kan du foreslå aktiviteter, som I kan være med til og som kan fungere for Jer.
Eller komme frem til, at I ses uden børn, når det er muligt.

Undslår du dig at sige noget om, hvorfor du finder det anstrengt, så skaber du i min optik lot nogle andre problemer end de nuværende.


Jeg forsøgte jo for nylig med at vi skulle i eksperimentarium og det endte med at det kunne lade sig gøre, så skulle vi til dem istedet og aå endte det alligevel med at de ville komme her hvor jeg måtte melde pas.

Hun har spurgt til weekenden og jeg har en måske aftale med en anden veninde så må se ad. og så bliver det igen et forslag om enten legeland eller at vi kommer til dem.

bTager hjertens gerne imod forslag til hvordan jeg evt kan tage den med hende. For jeg synes at det er rigtig svært. Jeg holder naturligvis meget af min veninde, men der er klart gået skår i det fra mln side, siden at hun fik børn.
0
Whatever
Rakel
Indlæg: 2978
Tilmeldt: 13. aug 2015, 20:27
Kort karma: 419
Likede indlæg: 3087

Re: Dine børn er træls at være sammen med

Indlægaf Rakel » 14. jan 2016, 07:12

FruDulle skrev:
Rakel skrev:Jeg tror ikke, at du undgår at sige sandheden i en eller anden grad.
Samtidigt kan du foreslå aktiviteter, som I kan være med til og som kan fungere for Jer.
Eller komme frem til, at I ses uden børn, når det er muligt.

Undslår du dig at sige noget om, hvorfor du finder det anstrengt, så skaber du i min optik lot nogle andre problemer end de nuværende.


Jeg forsøgte jo for nylig med at vi skulle i eksperimentarium og det endte med at det kunne lade sig gøre, så skulle vi til dem istedet og aå endte det alligevel med at de ville komme her hvor jeg måtte melde pas.

Hun har spurgt til weekenden og jeg har en måske aftale med en anden veninde så må se ad. og så bliver det igen et forslag om enten legeland eller at vi kommer til dem.

bTager hjertens gerne imod forslag til hvordan jeg evt kan tage den med hende. For jeg synes at det er rigtig svært. Jeg holder naturligvis meget af min veninde, men der er klart gået skår i det fra mln side, siden at hun fik børn.


Det er rigtigt svært og det kommer også an på dig selv. Hvordan du vil melde ud.

Jeg er ikke bleg for at sige 'Jeg magter ikke x - lad os gøre y eller z'. Der er jo sikkert masser y'er og z'er I kan lave sammen og undgå det scenarie, som du ikke vil være en del af.

Her har sin veninden en udfordring i at forstå, at det er okay, at du siger fra og I finder måder, der kan fungere for begge familier.
0
Brugeravatar
Panton
Indlæg: 1018
Tilmeldt: 15. aug 2015, 06:50
Kort karma: 151
Likede indlæg: 855

Re: Dine børn er træls at være sammen med

Indlægaf Panton » 14. jan 2016, 07:30

FruDulle skrev:
Panton skrev:^^hvorfor siger du ikke tingene som de er? Det kunne jo være din veninde vil sætte pris på din ærlighed og på måde få øjnene op for hvad der sker omkring hende.

Hvis du ligefrem ved at noget af hendes familie har opgivet at invitere hende og ungerne pga. væremåden, så synes jeg faktisk det er lige på grænsen til venskab, når man ved sådan noget bag hendes ryg. Det gælder både dig og såkaldt familie. Folk man har kært og holder af, dem taler man med og ikke om, det kunne jo være hun var drænet eller på anden vis havde brug for nogle indspark til hvad der kunne ske.

Til sidst, dit hjem dine regler. Der er jeg helt klar, du kan sagtens sige tingene som de er og børn på 5 og 8 forstår udemærket godt forskellen på ude og hjemme.


Det er lidt bøvlet st forklare men den del af hendes familie er de tætteste mennesker i mit og min søns liv. Og de to relationer hhv veninde og familie er opstået uafhængigt af hinanden. For mere end 20 årsiden. Jeg tror ikke der er nogle af os som ikke har først med gelinde at tale med hende om det. Men det er dælme også svært at sige det direkte, at man ikke kan holde ud at være sammen med hendes børn.

Jeg kender hende godt nok til at det ikke handler om st være drænet eller andet. Hun ser intet forkert i hvordan tingene er og deres opførsel. Hun er bevidst om deres opførsel og har talt om diagnoser osv., men er vist kommet til at det bare er vilde drenge. Den omtalte familiedel synes hun jo er håbløs ift at de netop forsøger at rette ind på drengene når de har været i familiens hjem. Hun har brokker over at der bliver korrekset på drengene, men at deres egen hund må x y z. Deres hjem deres regler skulle man jo så mene.

Men igen, når de er sammen med deres far så er der en hel anden ro på og ingen råben og skrigen og hængen i gardiner. Der er så også en have og et minimum at tv/iPad. Der er fysisk aktivitet.


Jeg kan godt forstå det kan være svært at sige ligeud, men istedet for at finde på undskyldninger og have mavepine over hun nok spørger, så sig det som det er. Hvis hun godt er klar over det og ikke er drænet mm, så sig hvad det gør vi dig og Jeres samvær/forhold at det er som det er pt. Ja sandheden er ikke altid rar, men den kan siges på flere måder og når man tager i betragtning at det er fordi du vil Jeres venskab, så kan det også siges på en pæn men direkte måde.

Jeg ville også sige at det kan godt være hun ikke gider have man retter på ungerne, men så skulle hun prøve at anskue tingene på en anden måde og komme ind i kampen. Alternativet er at I mister Jeres venskab hvis du ikke kan holde ungerne ud, for det er vel der I er?
0
Brugeravatar
FruDulle
Indlæg: 2654
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:48
Kort karma: 608
Likede indlæg: 3392

Re: Dine børn er træls at være sammen med

Indlægaf FruDulle » 14. jan 2016, 07:44

Rakel skrev:
FruDulle skrev:
Rakel skrev:Jeg tror ikke, at du undgår at sige sandheden i en eller anden grad.
Samtidigt kan du foreslå aktiviteter, som I kan være med til og som kan fungere for Jer.
Eller komme frem til, at I ses uden børn, når det er muligt.

Undslår du dig at sige noget om, hvorfor du finder det anstrengt, så skaber du i min optik lot nogle andre problemer end de nuværende.


Jeg forsøgte jo for nylig med at vi skulle i eksperimentarium og det endte med at det kunne lade sig gøre, så skulle vi til dem istedet og aå endte det alligevel med at de ville komme her hvor jeg måtte melde pas.

Hun har spurgt til weekenden og jeg har en måske aftale med en anden veninde så må se ad. og så bliver det igen et forslag om enten legeland eller at vi kommer til dem.

bTager hjertens gerne imod forslag til hvordan jeg evt kan tage den med hende. For jeg synes at det er rigtig svært. Jeg holder naturligvis meget af min veninde, men der er klart gået skår i det fra mln side, siden at hun fik børn.


Det er rigtigt svært og det kommer også an på dig selv. Hvordan du vil melde ud.

Jeg er ikke bleg for at sige 'Jeg magter ikke x - lad os gøre y eller z'. Der er jo sikkert masser y'er og z'er I kan lave sammen og undgå det scenarie, som du ikke vil være en del af.

Her har sin veninden en udfordring i at forstå, at det er okay, at du siger fra og I finder måder, der kan fungere for begge familier.


Jeg er jo umanerligt konfliktsky og vil helst lave strudsen ;)

Som udgangspunkt sker der nok ikke mere i det før at de kommer til os en dag og jeg sætter grænser og siger fra. Jeg var som nævnt bare så måbende forundret sidst. Men da det i dagene efter stadig sad i min dreng med den opførsel, jamen den reaktion var egentlig værre end de timer de var her.
0
Whatever
Brugeravatar
FruDulle
Indlæg: 2654
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:48
Kort karma: 608
Likede indlæg: 3392

Re: Dine børn er træls at være sammen med

Indlægaf FruDulle » 14. jan 2016, 07:50

Panton skrev:
FruDulle skrev:
Panton skrev:^^hvorfor siger du ikke tingene som de er? Det kunne jo være din veninde vil sætte pris på din ærlighed og på måde få øjnene op for hvad der sker omkring hende.

Hvis du ligefrem ved at noget af hendes familie har opgivet at invitere hende og ungerne pga. væremåden, så synes jeg faktisk det er lige på grænsen til venskab, når man ved sådan noget bag hendes ryg. Det gælder både dig og såkaldt familie. Folk man har kært og holder af, dem taler man med og ikke om, det kunne jo være hun var drænet eller på anden vis havde brug for nogle indspark til hvad der kunne ske.

Til sidst, dit hjem dine regler. Der er jeg helt klar, du kan sagtens sige tingene som de er og børn på 5 og 8 forstår udemærket godt forskellen på ude og hjemme.


Det er lidt bøvlet st forklare men den del af hendes familie er de tætteste mennesker i mit og min søns liv. Og de to relationer hhv veninde og familie er opstået uafhængigt af hinanden. For mere end 20 årsiden. Jeg tror ikke der er nogle af os som ikke har først med gelinde at tale med hende om det. Men det er dælme også svært at sige det direkte, at man ikke kan holde ud at være sammen med hendes børn.

Jeg kender hende godt nok til at det ikke handler om st være drænet eller andet. Hun ser intet forkert i hvordan tingene er og deres opførsel. Hun er bevidst om deres opførsel og har talt om diagnoser osv., men er vist kommet til at det bare er vilde drenge. Den omtalte familiedel synes hun jo er håbløs ift at de netop forsøger at rette ind på drengene når de har været i familiens hjem. Hun har brokker over at der bliver korrekset på drengene, men at deres egen hund må x y z. Deres hjem deres regler skulle man jo så mene.

Men igen, når de er sammen med deres far så er der en hel anden ro på og ingen råben og skrigen og hængen i gardiner. Der er så også en have og et minimum at tv/iPad. Der er fysisk aktivitet.


Jeg kan godt forstå det kan være svært at sige ligeud, men istedet for at finde på undskyldninger og have mavepine over hun nok spørger, så sig det som det er. Hvis hun godt er klar over det og ikke er drænet mm, så sig hvad det gør vi dig og Jeres samvær/forhold at det er som det er pt. Ja sandheden er ikke altid rar, men den kan siges på flere måder og når man tager i betragtning at det er fordi du vil Jeres venskab, så kan det også siges på en pæn men direkte måde.

Jeg ville også sige at det kan godt være hun ikke gider have man retter på ungerne, men så skulle hun prøve at anskue tingene på en anden måde og komme ind i kampen. Alternativet er at I mister Jeres venskab hvis du ikke kan holde ungerne ud, for det er vel der I er?


Det er bare så sørens svært. Jeg vil jo virkelig ikke miste hende. Vi har været en del af hinandens liv i 20 år og deler meget. Jeg er gudmor til hendes drenge (!)

Min konkliftskyhed vil helst bare stikke hvide løgne herfra og til juleaften, men det går jo ikke.

Generelt er grænser og situationsfornemmelse ikke hendes stærke sider, så det er svært. Men uanset kommer det næppe op førend at vi har en aftale hos mig med dem og jeg så siger til og fra ift opførsel. Jeg orker bare ikke at have dem på besøg
0
Whatever
Brugeravatar
Angelina
Indlæg: 1836
Tilmeldt: 11. aug 2015, 05:42
Kort karma: 302
Likede indlæg: 3925

Re: Dine børn er træls at være sammen med

Indlægaf Angelina » 14. jan 2016, 07:58

FruDulle skrev:
Det er bare så sørens svært. Jeg vil jo virkelig ikke miste hende. Vi har været en del af hinandens liv i 20 år og deler meget. Jeg er gudmor til hendes drenge (!)

Min konkliftskyhed vil helst bare stikke hvide løgne herfra og til juleaften, men det går jo ikke.

Generelt er grænser og situationsfornemmelse ikke hendes stærke sider, så det er svært. Men uanset kommer det næppe op førend at vi har en aftale hos mig med dem og jeg så siger til og fra ift opførsel. Jeg orker bare ikke at have dem på besøg


Jeg har en veninde, der har en søn der er ... helt ved siden af ... og mor mener at urtete og naturoplevelser er det der får ham på rette spor - jeg derimod mener heftig medicinering og pædagogisk opsyn 24/7 er derhenne vi er. Jeg har forsøgt at tale lidt om det, men der er ligesom ikke rigtigt noget at komme efter, så vi mødes kun uden børn, jeg kommer ikke hjemme hos hende (jeg magter ikke terroristen), så det er frokoster uden børn og den slags.

Det er ikke min opgave at fortælle hende hvordan hun skal gøre med sine børn, jeg kommer med råd når adspurgt, men når de her råd så bare bliver fejet af bordet til fordel for "urtete og træhytter" - så gider jeg egentlig ikke.

Jeg har arbejdet med specialbørn, og kan håndtere de fleste børn - men forældres apati overfor opdragelse / styring af deres børn, har jeg svært ved at takle.
1
~indsæt smart signatur her~

Tilbage til "Livets forhold"