Svær relation til forældre.

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5739
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10273

Re: Svær relation til forældre.

Indlægaf DetSorteCirkus » 27. jun 2016, 08:30

Tilfældet vil, at mine fire nærmeste venner allesammen hver har en forælder med en adfærd, der periodevis eller konstant enten skyldes mangelfuldt behandlet psykisk sygdom eller kraftigt leder tankerne hen på en udiagnosticeret mental eller personlighedsforstyrret lidelse, og jeg kan genkende meget af det, du skriver, Kisser, fra mine venners erfaringer.

Jeg tror, at din mors opførsel bunder i, at hun ikke er bevidst om sin situation og derfor selvfølgelig heller ikke har styr på den.
Jeg tror også, at det er derfor, hun ustandseligt forklarer den ubalance, som hun tydeligvis føler indeni, med alt muligt, der ikke har med sagen at gøre. Mindre fysiske problemer blæses op, hun bliver urimeligt utryg ved, at du har en længere uddannelse end hende, osv.

Din mor er næppe mulig at nå med logik og almindelige henstillinger, så længe hun har det sådan her, og derfor er jeg enig med de andre i, at du for din egen skyld må stoppe med at forvente det af hende, som man sagtens generelt kan forlange af voksne mennesker.
0
Je suis un tableau noir.

Tilbage til "Livets forhold"