billiebean skrev:Jeg har en følelse af at min krop efter en periode med både julemad og ledighed består af ca. 65% kagedej. Og det er jeg træt af.
Så nu skal det være slut med blødt blæver.
Jeg håber, at jeg i første etape kan:
- Begynde at spise skyr til morgenmad
- Vedligeholde at spise mindre kød og fede mælkeprodukter og mere groft grønt + andre proteinkilder
- Vedligeholde yogaen
- Tage til hård træning i FW min. 1 gang
- Komme i gang med at cykle på arbejde
- Jævnligt lave oilpulling
Tid til evaluering! Jeg føler, at jeg er godt på vej. Jeg har energi og elsker, at jeg igen cykler dagligt. Mht. kosten hjælper det helt klart at have fået et arbejde, så hverdagen er mere lagt i skema, så jeg ikke kedsomheds- eller impulsspiser usunde snacks mv. Jeg synes dog ikke, at jeg kan mærke, at jeg har tabt mig. Bruger mine bukser som målestok.
- Jeg er begyndt med skyr til morgenmad. Vil dog mikse/afveklse med A38 fremover. Både pga. konsistensen (skyr er godt nok tørt kl. 7 om morgenen) og for mælkesyrebakterier, som skyr ikke indeholder. Skyr mætter dog lidt bedre end A38.
- Der er en frokostbuffet på mit nye arbejde, hvor de ofte har fisk samt en art grøntsagsret foruden salater, så det er godt. Vi laver også mere grøn mad herhjemme, og jeg har føler ikke behov for kød. Kun i fredags faldt jeg i og købte en pizza med kylling og bacon (den var go'!)
- 2 gange yoga i FW. Dog ikke så meget hjemmeyoga. Vil gerne nå det i dag.
- Nej. Ingen hård træning.
- Er cyklet hver dag selv efter snestormen (savner at cykle!). Turen fra arbejde er udfordrende. Op ad bakke i 15 minutter.
- Nope. Jeg glemmer det.
Næste step er overordnet at blive i den gode rille og:
- Finde den rette morgenmadskombi af skyr, A38 mv. Morgenmad er vigtigt, så jeg ikke går kold kl 10.30.
- Spise 1 stk. frugt på arbejdet hver dag.
- Spise knækbrød med smøreost når jeg kommer fra arbejde. Ellers går jeg enten kold eller spiser chokolade om eftermiddagen.
- Drikke mere te og knap så meget kaffe på arbejde.
- Vedligeholde yoga - prioritere hjemmeyoga/afspænding.
- Prioritere cykelturen.