Når det hele føles... ligegyldigt

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 1253
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 282
Likede indlæg: 2090

Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Danseprinsesse » 3. jan 2016, 12:19

Jeg aner ikke, hvad jeg vil med det her. Jeg kan bare mærke, at jeg har brug for at vende mine tanker.

Det er ikke, som det skal være - eller jeg er ikke, som jeg skal være, kan være, vil være. Jeg er ramt af en håbløshed og ligegyldighed, der begynder at bekymre mig. Og jeg er der, hvor jeg simpelthen ikke kan gennemskue, hvorfra det stammer, eller hvordan jeg skal gribe det an.

Jeg orker næsten ikke at forklare fakta i detaljer, jeg kan efterhånden ikke rigtig skille tingene ad alligevel.

Jeg er ulykkelig på min arbejdsplads (som er en elevplads), jeg har grædt nærmest uafbrudt de sidste dage, fordi jeg skal tilbage dertil i morgen efter en måneds pause derfra (pga. skole og ferie). Men hvis jeg prøver at forfølge følelsen af, hvordan det ville være ikke at skulle af sted, så letter det ikke på mit humør, det hele føles håbløst og ligegyldigt alligevel.

Min kæreste prøver at trøste mig med tanken om barsel og baby, som han glæder sig helt afsindigt til. Og det er næsten det værste og det sværeste at skulle skrive. Jeg kan overhovedet ikke finde nogen form for glæde ved min graviditet. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg er glad for det - jeg kan bare ikke mærke det. Jeg er ikke bange for at blive mor, heller ikke bekymret over det. Jeg er bare.. ligeglad.
Generelt har jeg svært ved at mærke glæde ved noget som helst. Ting jeg normalt glæder mig til og selv opsøger aktivt er blevet ligegyldige, de er der bare.

Jeg har været helt afsindigt træt og er det stadig. Det gør det ikke nemmere at overskue ting og se bare lidt klart.

Det var virkelig ikke sådan her, jeg forestillede mig, at mit liv skulle føles lige nu, hvor jeg udefra set står midt i at få opfyldt flere drømme.
0
D.itsen
Indlæg: 775
Tilmeldt: 11. aug 2015, 15:23
Kort karma: 171
Geografisk sted: Vest-Sjælland
Likede indlæg: 1375

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf D.itsen » 3. jan 2016, 12:25

Det er noget lort du har det sådan.
Hvis jeg var dig, ville jeg smutte til lægen og evt se om jeg kunne få en henvisning til en psykolog. Det kunne godt lyde som noget mild/moderat depression, uden at jeg er ekspert.
Tanker herfra
2
UH UH UH UH KORT :love:
Brugeravatar
decibell
Moderator
Indlæg: 3200
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:02
Kort karma: 187
Geografisk sted: Oldtiden
Likede indlæg: 4130

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf decibell » 3. jan 2016, 12:25

Har du overvejet, om du er på vej ind i en fødselsdepression? De kan nemlig starte allerede inden fødslen. Jeg synes, du fluks skal kontakte din læge og høre, hvad h*n mener. Det er ikke noget at spøge med. :ae:

Man skal også være opmærksom på, at en del kvinder kan have begyndende symptomer allerede under graviditeten. I cirka en tredjedel af alle tilfældene har kvinder med fødselsdepressioner haft begyndende angst eller depressive symptomer allerede før fødslen. Det er meget vigtigt at være opmærksom på sådanne begyndende symptomer, så man hurtigt kan sætte ind med hjælp og derved måske forhindre at depressionen udvikler sig.


http://www.videbech.com/fdep/page3/index.html
8
"Don't do what you can't undo, until you've considered
what you can't do once you've done it." King Shrewd


Intet er for evigt (en stilstand)!

"Don't cry about it, girl, learn from it."
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4619
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 674
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5856

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Dikus » 3. jan 2016, 12:27

Noget af det, man tit glemmer, er, at omvæltninger i livet OGSÅ stresser, selvom de er positive. Folk har en tendens til at tro, det kun er negative ting og overdreven travlhed - men sådan er det ikke. Rigtigt mange nedture begynder med, at tingene pludselig falder på plads. Alt det, man krampagtigt har holdt sammen på for at få til at lykkes, går i opfyldelse. Og så slipper man det krampagtige tag - og pludselig sker der en hel masse inden i en, man ikke havde set komme.

Hvis jeg var dig, ville jeg skynde mig til lægen og få henvisning til en psykolog. Jeg håber, du får gjort alt det, der skal til, for du vender tilbage "som dig selv" og kan nyde at blive nogens mor.

Og i mellemtiden så husk på, at du ikke er alene om at have det sådan :ae: Du har taget første skridt og sagt det højt. Nu skal du ud på den anden side!
18
Brugeravatar
Lurende Peber
Indlæg: 1035
Tilmeldt: 17. aug 2015, 16:28
Kort karma: 213
Geografisk sted: Langt ude
Likede indlæg: 1970

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Lurende Peber » 3. jan 2016, 12:29

Med fare for at få det til at lyde for simpelt:
Det virker som stress. Alt det negative fra din elevplads fylder dine tanker og dræner dig for energi. Så du har ikke plads til at glæde dig.
Snak med din læge. Ikke for at blive fyldt med kemikalier, men måske han kan henvise til nogen/noget, der kan hjælpe.

Held og lykke med det hele

Edit: jeg ser, at der nu er kommet bedre bud før mit.
2
Registreret Gammel Gris :genert:
Rakel
Indlæg: 2970
Tilmeldt: 13. aug 2015, 20:27
Kort karma: 418
Likede indlæg: 3071

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Rakel » 3. jan 2016, 12:32

Du skal af sted til din læge i ugen, der kommer. Hvis du ikke orker at ringe og få en tid, så bed din kæreste om at gøre det. Der kan være mange ting på spil fysisk og psykisk, når man venter et barn og der kan tillige være ydre forhold som din praktik/skole/elevsituation, der også spiller ind.

Jeg tror ikke, at vi kan sige så meget til dig, der gør det bedre i nuet - men jeg håber, at din læge kan hjælpe dig.
2
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7790
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1009
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9131

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Fru Sunshine » 3. jan 2016, 12:49

Jeg synger med i koret: afsted til din læge.

Du er et sted, du trives dårligt. Det i sig selv kan smadre selv den stærkeste.
Oveni er du gravid, og så vidt jeg husker, gik du et stykke tid med frygten for, at du havde mistet dit barn. Det i sig selv kan også knække den stærkeste.
Og så slås du med graviditetshormoner, hvilket heller ikke er for tøsedrenge.

Der er grunde nok, og du skal have hjælp.
4
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 1253
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 282
Likede indlæg: 2090

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Danseprinsesse » 3. jan 2016, 21:24

Tak for jeres svar. I bekræfter, hvad jeg selv har tænkt. Så jeg har fået en tid hos min læge på onsdag.

Jeg har ikke lyst til at falde i søvn, fordi når jeg så vågner igen, skal jeg på arbejde.
4
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4619
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 674
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5856

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Dikus » 3. jan 2016, 21:26

Hvor er jeg glad for, du får bestilt en tid til din læge!

Fald i søvn - og meld dig syg fra arbejde. Giv dig selv ro ind til du har talt med din læge. Gør noget godt for dig selv. NU.
5
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 1253
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 282
Likede indlæg: 2090

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Danseprinsesse » 3. jan 2016, 21:29

Fru Sunshine skrev:Jeg synger med i koret: afsted til din læge.

Du er et sted, du trives dårligt. Det i sig selv kan smadre selv den stærkeste.
Oveni er du gravid, og så vidt jeg husker, gik du et stykke tid med frygten for, at du havde mistet dit barn. Det i sig selv kan også knække den stærkeste.
Og så slås du med graviditetshormoner, hvilket heller ikke er for tøsedrenge.

Der er grunde nok, og du skal have hjælp.


Ja, det er rigtigt husket. Jeg nåede faktisk at få at vide, at jeg havde mistet. Og har selv overvejet, om jeg har distanceret mig fra det efter det, for ikke at blive skuffet.
Jeg skal til skanning i næste uge, og jeg synes ikke det er spændende eller noget jeg glæder mig til.
0
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5691
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 769
Likede indlæg: 10143

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf DetSorteCirkus » 3. jan 2016, 21:35

På mig virker det, som om kernen i det hele er dit arbejde, der lige nu står som et bjerg og spærrer for, hvad du måtte føle ved og mene om andre ting i dit liv.
Såvidt jeg husker, skyldes dit ubehag ved dit job en lang periode med dårligt arbejdsmiljø, og jeg er derfor enig med Dikus i, at en sygemelding vil være på sin plads.

Derudover synes jeg, at det er meget vigtigt, at du på en konstruktiv måde får meldt ud til din kæreste og evt. andre, at du ikke har brug for opmuntring, men støtte til at finde ud af, hvad der er galt. Problemet med opmuntring er, at målet ligger fast (du skal tilslutte dig nogle på forhånd udstukne årsagssammenhænge og blive glad), og hvis du i forvejen døjer med følelsen af ikke at måtte have det skidt, kan opmuntring utilsigtet komme til at føles som et guilt trip.
8
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7790
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1009
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9131

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Fru Sunshine » 3. jan 2016, 22:09

Danseprinsesse skrev:
Fru Sunshine skrev:Jeg synger med i koret: afsted til din læge.

Du er et sted, du trives dårligt. Det i sig selv kan smadre selv den stærkeste.
Oveni er du gravid, og så vidt jeg husker, gik du et stykke tid med frygten for, at du havde mistet dit barn. Det i sig selv kan også knække den stærkeste.
Og så slås du med graviditetshormoner, hvilket heller ikke er for tøsedrenge.

Der er grunde nok, og du skal have hjælp.


Ja, det er rigtigt husket. Jeg nåede faktisk at få at vide, at jeg havde mistet. Og har selv overvejet, om jeg har distanceret mig fra det efter det, for ikke at blive skuffet.
Jeg skal til skanning i næste uge, og jeg synes ikke det er spændende eller noget jeg glæder mig til.

Sådan en melding er også skræmmende. Så meget, at det meget vel kan have været det strå, der knækkede hele neget.
Jeg tror også, du er nødt til at få dig en sygemelding, så du i det mindste kan få en af de store belastninger af vejen.

Og så tror jeg på, at du måske er ved at udvikle en præfødselsdepression (hvis man kan kalde det sådan), og ikke tør knytte dig til dit barn.
Måske kan du se lidt mere lys efter næste scanning.
2
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
DD_81
Indlæg: 2001
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 324
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 3219

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf DD_81 » 3. jan 2016, 22:13

Danseprinsesse skrev:Tak for jeres svar. I bekræfter, hvad jeg selv har tænkt. Så jeg har fået en tid hos min læge på onsdag.

Jeg har ikke lyst til at falde i søvn, fordi når jeg så vågner igen, skal jeg på arbejde.



Meld dig syg :kys:
Den grundstemning er jo ikke ok, og du skal ikke give den et endu større fundament ved at fodre den - ved at du presser dig selv til at gå på job.
Ring og meld dig syg, eller send en mail! Det er fint nok, og det er fair nok ikke at fungere på sin arbejdsplads.

jeg har fulgt dig igennem mange år, og du har dælme tager nogle bump på vejen på den ene og anden konto, og kæmpet for at være der hvor du er i dag. Jeg håber du fortsat har nogle kræfter til at prioritere DIG, og ikke nødvendigvis det du er i gang med! ihvertfald ikke uddannelsesdelen.
Du fortjener at mærke forventningerne og glæden over din graviditet, at kunne nyde og dele det sammen med din kæreste.
5
- tid til nyt debatnavn, - tidligere Dirtydancing, voksede fra det for læææænge siden ;)
superboa
Indlæg: 340
Tilmeldt: 14. aug 2015, 22:02
Kort karma: 28
Likede indlæg: 243

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf superboa » 3. jan 2016, 22:21

Jeg stemmer med i koret om en tur til lægen - det lyder altså som en form for depression, men det kan kun en læge sætte etiket på :ae:

Det bedste råd jeg selv har fået, når livet var svært er "Hvordan får du det bedste ud af din dårlige dag?" Altså man accepterer, at det her er en dårlig dag, og sådanne er det, men hvordan får man så det bedste ud af det, når nu det er sådanne man har det? Måske den dårlige dag vil føles lidt bedre, hvis man laver en god kop kaffe og nyder den imens man kigger ud af vinduet? Eller måske en god bog, der får en til at glemme verden bare 5 minutter, vil være god for én? Eller ja, håber du forstår meningen :)
14
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4619
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 674
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5856

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Dikus » 3. jan 2016, 22:25

superboa skrev:Jeg stemmer med i koret om en tur til lægen - det lyder altså som en form for depression, men det kan kun en læge sætte etiket på :ae:

Det bedste råd jeg selv har fået, når livet var svært er "Hvordan får du det bedste ud af din dårlige dag?" Altså man accepterer, at det her er en dårlig dag, og sådanne er det, men hvordan får man så det bedste ud af det, når nu det er sådanne man har det? Måske den dårlige dag vil føles lidt bedre, hvis man laver en god kop kaffe og nyder den imens man kigger ud af vinduet? Eller måske en god bog, der får en til at glemme verden bare 5 minutter, vil være god for én? Eller ja, håber du forstår meningen :)


Det er faktisk en virkelig god måde at se det på!
0

Tilbage til "Livets forhold"