Når det hele føles... ligegyldigt

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 1466
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 310
Likede indlæg: 2389

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Danseprinsesse » 6. apr 2016, 07:58

DD_81 skrev:Dejligt at læse du har det bedre og at det går den rette vej.
Det var også det indtryk jeg havde ifht. de indlæg du har postet rundt omkring, at glæde og overskud kunne fornemmes.
Og hvor er jeg glad for at læse om et positivt læge-skifte, det har været den helt rette beslutning.

Selvfølgelig er det helt ok at du tager din kæreste med på mødet, jeg tror faktisk det er en rigtig god ide at det er ham, for han har kendt dig så længe, og før stress, han kan være en god formidler af dit psykiske helbred og velvære, og også fastholde dig i ikke at pakke ting ind og gøre dem mindre alvorlige end de faktisk er, formidle fakta, virkelighed.
Og så er det en person du elsker, og stoler på - det tror jeg er en klar fordel.

Min veninde der kæmpede en sej kamp med depressioner, hun havde sin søster med til div. kommunale møder, det var en stor tryghed.


Tak. :kys:

Ja, det har været en stor lettelse at få en læge, som jeg føler bakker mig 100 % op. I går talte jeg med hende, fordi jeg var i tvivl om, hvad jeg skulle gøre i forhold til den mulighedserklæring, de har sendt med.
Hun sagde, at jeg roligt kunne tage til det møde og fortælle, at jeg på ingen måde vil blive rask inden min barsel starter - og at hun i øvrigt ikke synes, jeg skal lade dem presse mig til at køre det over på graviditetsbetinget sygdom, jeg er sygemeldt pga. psykisk belastning på min arbejdsplads, det skulle jeg bare holde fast i.
2
ajnaM
Indlæg: 780
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 91
Likede indlæg: 1558

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf ajnaM » 6. apr 2016, 07:59

thomassneum skrev:Sorry! Grow up!
(Skammer mig)
Alle dine valg i livet har konsekvenser (det ved du allrede), sjovt at det aldrig blev sagt til os. Det var vel fordi at det var forventeligt, eller selskrevet?--Eller nowed.. Følelser er "bare" det. Men at tolke dem, det kræver et fuldt liv. Nothings new.. og du må gerne dåne. Jeg gjorde faktisk, tæt på; det samme, da jeg skulle undervise i diamanten første gang. (dont kill me... har ikke læst hele tråden)


Ej, ej, ej - man læser altså lige tråden, når det handler om sådan noget her. Din kommentar er totalt malplaceret. :tie:
4
Buller
Indlæg: 586
Tilmeldt: 16. jan 2016, 09:14
Kort karma: 39
Likede indlæg: 820

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Buller » 6. apr 2016, 08:31

Danseprinsesse skrev:Hun sagde, at jeg roligt kunne tage til det møde og fortælle, at jeg på ingen måde vil blive rask inden min barsel starter - og at hun i øvrigt ikke synes, jeg skal lade dem presse mig til at køre det over på graviditetsbetinget sygdom, jeg er sygemeldt pga. psykisk belastning på min arbejdsplads, det skulle jeg bare holde fast i.


100% enig, du skal ikke lade dem tørre deres dårlige arbejdsmiljø af på noget fysisk.

Så bliver det problem de har på deres arbejdsplads jo aldrig adresseret og den elendige chef kan uforstyrret blive ved med at hærge løs.
1
Blonderella
Indlæg: 134
Tilmeldt: 20. mar 2016, 20:19
Kort karma: 21
Likede indlæg: 293

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Blonderella » 6. apr 2016, 08:38

Jeg har været der hvor du er. Ihvertfald i forhold til din graviditet. Jeg blev (uplanlagt) gravid sidste vinter. Jeg var lige startet på nyt arbejde. Jeg havde en depression i bagagen. Jeg kunne mærke at den var på vej igen. Jeg kunne slet ikke rumme at folk sagde tillykke med graviditeten eller spurgte til maven. Jeg nævnte det ikke for nogen med mindre de selv spurgte. Jeg var frustreret over ikke at føle noget- og ked af det. Rigtig ked af det.

Min læge mente ikke at jeg passede ind i en henvisning. Jeg sad - grædende - og fortalte at jeg ikke kunne overskue mit arbejde, mine 2 børn, at stå op, at gå i bad - og at jeg ingen følelser havde for den her baby. Han mente at jeg jo skulle tænke på at alle mødre har det hårdt med 2 børn og 37 timers arbejde.

Men jeg kunne jo altså selv betale for en psykolog.

Tak.. min jm bad mig skifte læge. Hun har simpelthen været den største støtte i alt det her . Ny læge = henvisning med det samme. Og jeg blev samtidig en del af et program for sårbare mødre. Så jeg gik fra ingen hjælp til psykolog, samtalegruppe og så min fantastiske jm. Bare følelsen af at BLIVE HØRT var halvdelen af healingen. Jeg fik det bedre og jeg nåede at glæde mig de sidste måneder af graviditeten.

Så.. bare for at sige at det godt kan nå at vende nu, hvor der er hjælp forude :kram:
7
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 1466
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 310
Likede indlæg: 2389

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Danseprinsesse » 6. apr 2016, 14:36

Blonderella skrev:Jeg har været der hvor du er. Ihvertfald i forhold til din graviditet. Jeg blev (uplanlagt) gravid sidste vinter. Jeg var lige startet på nyt arbejde. Jeg havde en depression i bagagen. Jeg kunne mærke at den var på vej igen. Jeg kunne slet ikke rumme at folk sagde tillykke med graviditeten eller spurgte til maven. Jeg nævnte det ikke for nogen med mindre de selv spurgte. Jeg var frustreret over ikke at føle noget- og ked af det. Rigtig ked af det.

Min læge mente ikke at jeg passede ind i en henvisning. Jeg sad - grædende - og fortalte at jeg ikke kunne overskue mit arbejde, mine 2 børn, at stå op, at gå i bad - og at jeg ingen følelser havde for den her baby. Han mente at jeg jo skulle tænke på at alle mødre har det hårdt med 2 børn og 37 timers arbejde.

Men jeg kunne jo altså selv betale for en psykolog.

Tak.. min jm bad mig skifte læge. Hun har simpelthen været den største støtte i alt det her . Ny læge = henvisning med det samme. Og jeg blev samtidig en del af et program for sårbare mødre. Så jeg gik fra ingen hjælp til psykolog, samtalegruppe og så min fantastiske jm. Bare følelsen af at BLIVE HØRT var halvdelen af healingen. Jeg fik det bedre og jeg nåede at glæde mig de sidste måneder af graviditeten.

Så.. bare for at sige at det godt kan nå at vende nu, hvor der er hjælp forude :kram:


Det er rigtig godt at høre - altså ikke at du havde det svært vel, men at du fik en god læge også, og at det kan vende. :kys:

Jeg kan helt klart bedre forholde mig til graviditeten nu end tidligere og lukker ikke længere af for det på samme måde. Men jeg har også efterhånden affundet mig med, at der nok bare ikke kommer de store tilknytningsfølelser til det i maven, og at det er ok. Jeg glæder mig til at få mit barn nu, dét kan jeg mærke - og det prøver jeg at fokusere på.
Jeg har det også sådan, at graviditeten ikke er noget jeg har lyst til at tale ret meget om - de praktiske ting er ok efterhånden, men hvis det går tættere på end det, så synes jeg det er ubehageligt. For jeg kan jo som regel ikke mærke de der ting, som folk forventer, når de spørger - og så bliver det bare en samtale, jeg virkelig gerne vil hurtigt ud af.
Det er også kun de nærmeste, jeg overhovedet har fortalt til, at jeg er gravid.
Jeg skal mødes med to veninder på fredag, som jeg ikke har set længe. De ved ikke, at jeg er gravid - det bliver sådan lidt sært at tage jakken af, og så har jeg ligesom fortalt, hvad der sker i mit liv. :genert:
0
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 1466
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 310
Likede indlæg: 2389

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Danseprinsesse » 12. apr 2016, 17:30

Jeg var til samtale i dag, og det gik fint.
Da jeg kom, syntes jeg helt sikkert, at jeg så lederen af min praktikafdeling - hjertet fløj op i halsen på mig, og jeg var virkelig glad for at min kæreste var med.

Men der var altså ingen fra min afdeling, der deltog i mødet - det var kun uddannelseslederen.
Vi havde en god snak. Hun var helt indforstået med lægens og min egen vurdering af, at jeg ikke bliver rask, inden min barsel starter.
Så aftalen er, at vi tales ved, når jeg nærmer mig slutningen af min barsel, så kan vi tage udgangspunkt i, hvordan jeg har det der - om vi skal lave nogle særlige aftaler; jeg skal ikke tilbage til samme afdeling igen.
De forlænger min aftale i forhold til de måneder jeg misser pga. sygdom og barsel (det skal de, men det var godt at få det bekræftet).
Hun virkede meget opsat på at gøre, hvad hun kunne, for at give mig lysten til faget tilbage, så jeg kan afslutte uddannelsen på en god måde.

Alt i alt en lettelse at få lukket det kapital - nu har jeg ro i forhold til det i rigtig lang tid.
15

Tilbage til "Livets forhold"