Når det hele føles... ligegyldigt

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Ballademager
Indlæg: 3454
Tilmeldt: 4. sep 2015, 20:17
Kort karma: 478
Likede indlæg: 4871

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Ballademager » 12. jan 2016, 08:29

Danseprinsesse skrev:Det betyder virkelig meget, at I bakker mig op i, at det er langt ude. Tak!

Min koordinator har ringet tilbage. Hun siger, det er deres faste procedure, at eleven ikke skal alene til møde i sådanne sager - og at hun ikke forstår, hvorfor min leder insisterer på det. Hun siger, jeg har ret til at have en anden med, og at jeg selvfølgelig ikke skal til det møde alene. Hun vil nu prøve, om hun kan komme med, eller i hvert fald finde ud af et eller andet.
Jeg er lige røget tilbage til starten af sidste uge både mentalt og fysisk.


Kan uddannelseskoordinatoren ikke tage kontakt til din leder og forklare proceduren?

Bliver simpelthen så gal, når jeg hører, hvordan din leder opfører sig. Det er bare ikke i orden.

Edit: Hun = uddannelseskoordinatoren
0
Forstadskedelig :love:

I won't let it die
I can feel you when you're not around
When the night gets cold
We won't be alone
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 2278
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 422
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 4129

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Madam Pomfrey » 12. jan 2016, 08:42

Danseprinsesse skrev:
Ja, jeg ringer så snart, der er en chance for, at hun er mødt.

Det var præcis derfor, jeg ringede til hende til at starte med. Føler mig på ingen måde tryg ved at have en samtale med min leder alene. Jeg kan slet ikke overskue at være her nu.



Hold fast i det, du har naturligvis ret til at have en bisidder med.
At hun aflyser og dernæst alligevel arrangerer mødet på aftalte tidspunkt, det siger jo ALT!
0
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Undtagelsen
Indlæg: 244
Tilmeldt: 17. aug 2015, 17:05
Kort karma: 33
Likede indlæg: 382

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Undtagelsen » 12. jan 2016, 08:46

DD_81 skrev:
Danseprinsesse skrev:
Ja, jeg ringer så snart, der er en chance for, at hun er mødt.

Det var præcis derfor, jeg ringede til hende til at starte med. Føler mig på ingen måde tryg ved at have en samtale med min leder alene. Jeg kan slet ikke overskue at være her nu.



Hold fast i det, du har naturligvis ret til at have en bisidder med.
At hun aflyser og dernæst alligevel arrangerer mødet på aftalte tidspunkt, det siger jo ALT!



Hun har ihvertfald ingen undskyldning for at aflyse det igen, når uddannelseskoordinatoren melder sig klar til mødet.
Hun har vel aflyst det med begrundelsen om at være forhindret og så er det jo bare endnu mere dumt at indkalde på akkurat samme tidspunkt.

Hun virker utrolig usympatisk og du skal sørge for at hun ikke manipulerer dig til noget!
Stå fast!
3
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 1446
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 306
Likede indlæg: 2340

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Danseprinsesse » 12. jan 2016, 09:03

Ballademager skrev:
Danseprinsesse skrev:Det betyder virkelig meget, at I bakker mig op i, at det er langt ude. Tak!

Min koordinator har ringet tilbage. Hun siger, det er deres faste procedure, at eleven ikke skal alene til møde i sådanne sager - og at hun ikke forstår, hvorfor min leder insisterer på det. Hun siger, jeg har ret til at have en anden med, og at jeg selvfølgelig ikke skal til det møde alene. Hun vil nu prøve, om hun kan komme med, eller i hvert fald finde ud af et eller andet.
Jeg er lige røget tilbage til starten af sidste uge både mentalt og fysisk.


Kan uddannelseskoordinatoren ikke tage kontakt til din leder og forklare proceduren?

Bliver simpelthen så gal, når jeg hører, hvordan din leder opfører sig. Det er bare ikke i orden.

Edit: Hun = uddannelseskoordinatoren


Jo, koordinatoren ville ringe og tage den med min leder med det samme.

Jeg sagde, at jeg ikke var i tvivl om, at min leder ville blive rigtig vred over, at jeg kontaktede koordinatoren igen - og det sagde hun, at jeg overhovedet ikke skulle spekulere over, det skulle hun nok tage sig af. Så jeg føler heldigvis, at jeg har en god opbakning der.

Det ærgerlige er, at jeg faktisk havde det ok med tanken om at blive et andet sted på afdelingen efter min snak med koordinatoren i sidste uge. Lige nu kan jeg slet ikke forestille mig at blive et sted, hvor hun er leder.
4
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 1446
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 306
Likede indlæg: 2340

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Danseprinsesse » 12. jan 2016, 09:23

Tiger skrev:Danseprinsesse: Er du medlem af HK og har i en tr i afdelingen eller en ftr for hele arbejdspladsen? For så er det NU du skal bede om hjælp og bistand til det her. Den leder er da ikke til at stole på :tie:


Der er ikke en tr på afdelingen, men har fået navn og nummer på ftr, hvis det bliver nødvendigt.
1
Brugeravatar
Tiger
Indlæg: 365
Tilmeldt: 12. aug 2015, 15:31
Kort karma: 18
Likede indlæg: 187

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Tiger » 12. jan 2016, 09:31

Danseprinsesse skrev:
Tiger skrev:Danseprinsesse: Er du medlem af HK og har i en tr i afdelingen eller en ftr for hele arbejdspladsen? For så er det NU du skal bede om hjælp og bistand til det her. Den leder er da ikke til at stole på :tie:


Der er ikke en tr på afdelingen, men har fået navn og nummer på ftr, hvis det bliver nødvendigt.


Godt. Umiddelbart "mister" du ikke noget ved at kontakte ftr, hvis du har brug for hjælp. Jeg har personligt aldrig kendt en FTR, der ikke brændte for sit hverv. Og jeg ved at mange arbejdspladser med elever ofte bryder regler osv. En FTR plejer at være en "bad ass" og jeg tror faktisk at du vil kunne få råd og støtte (også i den her situation). Jo før HK er involveret, jo hurtigere kan de rådgive dig og evt. sørge for at stoppe din leder (hvis det bliver nødvendigt).

Det er bare et råd :)
1
“Den største ære i livet ligger ikke i aldrig at falde, men i at rejse os hver gang vi falder” (Nelson Mandela)
Brugeravatar
Ballademager
Indlæg: 3454
Tilmeldt: 4. sep 2015, 20:17
Kort karma: 478
Likede indlæg: 4871

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Ballademager » 12. jan 2016, 12:02

Hvordan gik det? :ae: :kram:
0
Forstadskedelig :love:

I won't let it die
I can feel you when you're not around
When the night gets cold
We won't be alone
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 1446
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 306
Likede indlæg: 2340

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Danseprinsesse » 12. jan 2016, 12:39

Ballademager skrev:Hvordan gik det? :ae: :kram:



Ja, godt spørgsmål - jeg føler, jeg er blevet kørt over af en damptrommel, træt og udmattet.

Det lykkedes ikke koordinatoren at få fat i min leder inden mødet, så det endte med, at jeg gik derop, og det gik egentlig fint nok. Som jeg sagde til hende, så ville jeg gerne have haft en anden med til mødet, fordi jeg har det så dårligt, at jeg faktisk ikke kan overskue, hvad der er en god løsning på alt det her - og jeg holdt fast i, at jeg ikke selv kunne træffe den beslutning lige nu. Vi talte om forskellige muligheder, men jeg ved ikke, om jeg tror på nogen af dem. Det er ikke en mulighed at flytte til den anden del af afdelingen. Tilbage er muligheden for at skifte kontor, men det ændrer bare ikke på, at jeg stadig befinder mig i et giftigt arbejdsklima. De er rigtig søde ved mig, her hvor jeg sidder lige nu - og de vil gerne "have mig", men jeg er i tvivl, om de reelt har overskuddet til det - og det kræver fortsat samarbejde med en vejleder, jeg ingen tillid har til.

Jeg talte med koordinatoren bagefter. Hun er ved at undersøge, om de har plads til mig på en helt anden afdeling.

Jeg aner ikke, hvad jeg vil. Mit hoved er bare et stort rod og summen.

Samtidig så bruger jeg så meget energi på at bebrejde mig selv, at jeg er sådan til besvær - i forvejen har koordinatoren hjulpet mig, da hun ansatte mig midt i min uddannelse, fordi vi skulle flytte. Nu er der alt det her bøvl, og om kort tid kan jeg så fortælle, at jeg forresten også lige skal på barsel (og dermed skal der laves om på min uddannelsesplan igen). Jeg ved godt, at det er nytteløst at tænke sådan, men alligevel fylder det.
0
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 2278
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 422
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 4129

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Madam Pomfrey » 12. jan 2016, 12:54

Danseprinsesse skrev:

Jeg aner ikke, hvad jeg vil. Mit hoved er bare et stort rod og summen.

Samtidig så bruger jeg så meget energi på at bebrejde mig selv, at jeg er sådan til besvær - i forvejen har koordinatoren hjulpet mig, da hun ansatte mig midt i min uddannelse, fordi vi skulle flytte. Nu er der alt det her bøvl, og om kort tid kan jeg så fortælle, at jeg forresten også lige skal på barsel (og dermed skal der laves om på min uddannelsesplan igen). Jeg ved godt, at det er nytteløst at tænke sådan, men alligevel fylder det.


Du skal ikke bebrejde dig selv. Det er i jo hverken din skyld, eller dit ansvar, at der er et dårligt arbejdsmiljø!
Og det med din vejleder er jo heller ikke dit ansvar eller din skyld! - Der ligger meget i vejlederrollen, og den skal man være villig til at tage på sig, på en ordentlig og professionel måde.

Det er en ærlig sag ikke at trives på sin arbejdsplads, havde det nu været en reel stilling du havde - så havde du vel også søgt andre græsgange fremfor at blive i det der? Jeg synes du skal tage imod din koordinators tilbud om en ny uddannelsesstilling et helt andet sted.
Måske kan der laves en aftale som skyder din uddannelse ifht. barselsorlov osv. i samme ombæring.
2
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
Annione
Indlæg: 2097
Tilmeldt: 11. aug 2015, 21:23
Kort karma: 338
Likede indlæg: 3124
Kontakt:

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Annione » 12. jan 2016, 13:06

Jeg synes det er rigtig fint, at I kigger på en masse andre muligheder.
Ikke desto mindre, så er det virkelig vigtigt, at du føler du er klar til det. Hvis det er stress, så hjælper det ikke at komme over i en ny afdeling - så hjælper det at blive sygemeldt og komme i behandling. Stress bliver kun værre af at ignorere det.
Så husk at mærk efter, helt ned i maven - mærk hvordan du har det!!

Tag evt. alle de stress-tests, der findes på nettet. Bliver de røde, hele vejen rundt, så er der noget galt!

Husk at din søvn, især i denne tid, baby og muligvis stress, er super vigtig.

Forøvrigt er din leder en idiot!
5
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 1446
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 306
Likede indlæg: 2340

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Danseprinsesse » 15. jan 2016, 16:33

Annione skrev:Jeg synes det er rigtig fint, at I kigger på en masse andre muligheder.
Ikke desto mindre, så er det virkelig vigtigt, at du føler du er klar til det. Hvis det er stress, så hjælper det ikke at komme over i en ny afdeling - så hjælper det at blive sygemeldt og komme i behandling. Stress bliver kun værre af at ignorere det.
Så husk at mærk efter, helt ned i maven - mærk hvordan du har det!!

Tag evt. alle de stress-tests, der findes på nettet. Bliver de røde, hele vejen rundt, så er der noget galt!

Husk at din søvn, især i denne tid, baby og muligvis stress, er super vigtig.

Forøvrigt er din leder en idiot!


Jeg er nok også der lige nu, hvor jeg ikke tror på, at det hele løser sig ved at skifte afdeling.

Jeg følte mig kørt helt over efter i tirsdags, hvor både jeg selv og andre overskred mine grænser, og jeg røg bare endnu længere ned. Har været sygemeldt igen siden.
I nat har været helt forfærdelig.

Koordinatoren er ikke vendt tilbage, så jeg ved stadig ikke, om jeg kan blive flyttet til en anden afdeling. Jeg er efterhånden også ligeglad...

Vi var til skanning i går. Og det var endnu et slag. Jeg kan ikke mærke nogen interesse for eller tilknytning til det vi så, har ikke rigtig magtet at kigge på billederne, vi fik med.

Jeg skal nok prøve at bestille en tid hos en anden læge på mandag og håbe på vedkommende gider tage mig seriøst.
0
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 1446
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 306
Likede indlæg: 2340

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Danseprinsesse » 15. jan 2016, 17:13

Rakel skrev:
Danseprinsesse skrev:
Annione skrev:Jeg synes det er rigtig fint, at I kigger på en masse andre muligheder.
Ikke desto mindre, så er det virkelig vigtigt, at du føler du er klar til det. Hvis det er stress, så hjælper det ikke at komme over i en ny afdeling - så hjælper det at blive sygemeldt og komme i behandling. Stress bliver kun værre af at ignorere det.
Så husk at mærk efter, helt ned i maven - mærk hvordan du har det!!

Tag evt. alle de stress-tests, der findes på nettet. Bliver de røde, hele vejen rundt, så er der noget galt!

Husk at din søvn, især i denne tid, baby og muligvis stress, er super vigtig.

Forøvrigt er din leder en idiot!


Jeg er nok også der lige nu, hvor jeg ikke tror på, at det hele løser sig ved at skifte afdeling.

Jeg følte mig kørt helt over efter i tirsdags, hvor både jeg selv og andre overskred mine grænser, og jeg røg bare endnu længere ned. Har været sygemeldt igen siden.
I nat har været helt forfærdelig.

Koordinatoren er ikke vendt tilbage, så jeg ved stadig ikke, om jeg kan blive flyttet til en anden afdeling. Jeg er efterhånden også ligeglad...

Vi var til skanning i går. Og det var endnu et slag. Jeg kan ikke mærke nogen interesse for eller tilknytning til det vi så, har ikke rigtig magtet at kigge på billederne, vi fik med.

Jeg skal nok prøve at bestille en tid hos en anden læge på mandag og håbe på vedkommende gider tage mig seriøst.


Er du tilknyttet en JM? Eller fået en tildelt? Ring til hende og få en tid så hurtigt du kan. De er ofte bedre end lægerne til at kommunikere med sårbare gravide - og dét er det ok at være! JM ved, om der er tilbud, som du kan have nytte sf.

Du skal fuldtidssygemeldes og have 100% ro - hvis du vil høre min mening. Kan de kæreste gå med til lægen?


Jeg troede jeg skulle til jordemoder i næste uge, men jeg havde taget fejl af datoen. Der er lidt over en måned til min første tid, de er åbenbart meget pressede, så jeg ved ikke, hvem "min" jordemoder bliver.

Ja, han kan godt tage med mig.
0
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 6682
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 846
Likede indlæg: 12259

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf DetSorteCirkus » 15. jan 2016, 17:21

Altså, jeg tror på, at nogle raske kvinder ikke føler glæde ved deres barn, hvis de er ufrivilligt gravide eller er stærkt socialt belastede, men jeg tror ikke på, at en rask kvinde, der som du virkelig har glædet sig til at blive mor, har det sådan, som du beskriver.
Det er mig en gåde, at din læge ikke tager dine symptomer alvorligt. Det er faktisk skandaløst.
Og meget, meget synd for dig :ae:

Forhåbentlig er lægens reaktion også så usædvanlig, at du vil blive mødt helt anderledes af en anden læge og din jordemoder.
7
Brugeravatar
Ballademager
Indlæg: 3454
Tilmeldt: 4. sep 2015, 20:17
Kort karma: 478
Likede indlæg: 4871

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Ballademager » 15. jan 2016, 21:55

Åh, hvor jeg føler med dig :ae:

Jeg tænker, at du skal have en anden læge til at vurdere din situation. Ligesom DSC også er inde på, så er det meget underligt, at din egen læge ikke tager dig seriøst.

:kram:
0
Forstadskedelig :love:

I won't let it die
I can feel you when you're not around
When the night gets cold
We won't be alone
Sorenspige
Indlæg: 1708
Tilmeldt: 29. sep 2015, 06:34
Kort karma: 244
Likede indlæg: 1190

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Sorenspige » 15. jan 2016, 22:12

Jeg forstår heller ikke, at din læge ikke tager alvorligt, at du ingen glæde føler ved graviditeten, når den har været ønsket og planlagt. Selvom alle reagerer forskelligt, og der skal være plads til, at ikke alle gravide går amok i babysnak og drømme, så vil jeg mene, at det er noget, som skal tages alvorligt.

Vi er jo ca. lige langt henne, og det lyder sent, at du først kan komme til en jordmoder om over en måned. Jeg skal allerede om knap 2 uger, selvom det er mit 2. barn.

Hvis du på nogen måde har overskud til det, kan du ringe til jordmoderkonsultationen og forklare din situation. De fleste steder har også særligt uddannede jordmødre, som tager sig af gravide med forskellige problemstillinger.

Jeg vil også lige sige, at jeg synes, du er super sej, fordi du er ærlig omkring de følelser. Jeg tror også, at netop det er med til, at du hurtigt kan få det bedre med den rette hjælp.
2

Tilbage til "Livets forhold"