Når det hele føles... ligegyldigt

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 1264
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 285
Likede indlæg: 2113

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Danseprinsesse » 4. apr 2016, 11:27

Jeg hiver lige denne op igen - I var en kæmpe hjælp for et par måneder siden.

Det var helt klart den rigtige beslutning at blive sygemeldt i januar - og jeg har været det siden. Hele den forfærdelige stressfølelse jeg havde i kroppen er heldigvis blevet bedre, men det tog ca. halvanden måneds sygemelding bare at komme nogenlunde væk fra det. Der er stadig en del dårlige dage, men jeg kan da mærke, at det går i den rigtige retning. Jeg kan bryde helt sammen over bittesmå ting, og så har jeg enormt svært ved at huske ting, træffe beslutninger og overskue selv små gøremål. Jeg er blevet lidt skræmt over, hvor hårdt det ramte - altså hvor påvirket jeg har været uden at mærke det, før det reelt var "for sent".
I begyndelsen af min sygemelding overvejede jeg, om jeg måske kunne komme tilbage her til april, hvor jeg efter planen skulle have været i skole igen, men det var ret tydeligt, at jeg slet ikke var klar til det heller, og det har jeg lyttet til.

Fysisk er jeg også efterhånden ret påvirket af min graviditet, så det er blevet lettere for mig at føle, at det er ok, at jeg er sygemeldt.

Jeg har haft en god opbakning hos jordemoderen undervejs, ligesom psykologen også har rådet mig til at forblive sygemeldt. Tilliden til min læge var væk, så jeg valgte at skifte læge. Min nye læge har indtil videre været fuldstændig fantastisk, jeg var hos hende i sidste uge, da kommunen ønskede et attest, og hun sygemeldte mig til min barsel starter.


Nå, men i går modtog jeg brev fra min uddannelse med indkaldelse til sygefraværssamtale. Det er helt standard - og egentlig har jeg virkelig brug for at få "lukket" det hele godt, så jeg kan gå på barsel uden at skulle spekulere over, hvordan det rent praktisk skal foregå, når jeg kommer tilbage.
Men det at se logoet fra arbejdspladsen gav mig en kraftig fysisk reaktion - og min kæreste måtte åbne brevet for mig.
Selve mødet foregår på en anden adresse end der, hvor jeg var i praktik, hvilket er rart, for bare tanken om at skulle nærme mig det område giver mig decideret åndenød. Så vidt jeg forstår, så er der ikke nogen fra min praktikafdeling, der skal deltage på mødet - det er en uddannelseskoordinator - jeg skulle alligevel have skiftet praktiksted her 1. maj. Tanken om, at min leder evt. skulle være på det møde, kan jeg slet ikke magte.
Min reaktion på brevet fik min kæreste til med det samme at tilbyde at tage med. Der står i brevet, at jeg er velkommen til at tage en bisidder med, og jeg kan tydeligt mærke, at jeg virkelig gerne vil have ham der, faktisk kan jeg på ingen måde overskue det møde alene. Jeg aner ikke, hvad det er, jeg er så bange for, men frygten føles bare så voldsom og fysisk indeni mig.
Jeg kan bare ikke finde ud af, om det virker mærkeligt at tage sin kæreste med til sådan et møde?
3
Buller
Indlæg: 476
Tilmeldt: 16. jan 2016, 09:14
Kort karma: 29
Likede indlæg: 643

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Buller » 4. apr 2016, 11:34

absolut ikke.

Jeg er selv med til alle mulige og umulige møder med min kæreste, fordi han er kørt flad af at have slåsset med systemet hele sit liv. Alting går meget nemmere når der sidder et par ører mere. Så det er bare med at udnytte det.
1
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 1129
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 145
Geografisk sted: Kbh. Østerport
Likede indlæg: 1915

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Purple Haze » 5. apr 2016, 06:54

Selvfølgelig er det i orden at tage ham med.
Og din reaktion på logoet er helt normal. Det er din krop der reagere på stress.
Har prøvet at være ved at besvime engang jeg var stressramt og kom "for tæt på" min arbejdsplads.
Det var min krop der fortalte mig at 'NEJ! Der skal vi altså ikke hen'
1
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Brugeravatar
thomassneum
Indlæg: 921
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:23
Kort karma: 68
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 774

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf thomassneum » 5. apr 2016, 07:02

Sorry! Grow up!
(Skammer mig)
Alle dine valg i livet har konsekvenser (det ved du allrede), sjovt at det aldrig blev sagt til os. Det var vel fordi at det var forventeligt, eller selskrevet?--Eller nowed.. Følelser er "bare" det. Men at tolke dem, det kræver et fuldt liv. Nothings new.. og du må gerne dåne. Jeg gjorde faktisk, tæt på; det samme, da jeg skulle undervise i diamanten første gang. (dont kill me... har ikke læst hele tråden)
0
Med bov skal man mad lave, men...
Brugeravatar
Sophies-mor
Indlæg: 1601
Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
Kort karma: 200
Likede indlæg: 1344

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Sophies-mor » 5. apr 2016, 07:06

thomassneum skrev:Sorry! Grow up!
(Skammer mig)
Alle dine valg i livet har konsekvenser (det ved du allrede), sjovt at det aldrig blev sagt til os. Det var vel fordi at det var forventeligt, eller selskrevet?--Eller nowed.. Følelser er "bare" det. Men at tolke dem, det kræver et fuldt liv. Nothings new.. og du må gerne dåne. Jeg gjorde faktisk, tæt på; det samme, da jeg skulle undervise i diamanten første gang. (dont kill me... har ikke læst hele tråden)

Det burde du.
1
Billede SÅ kom bananen!

:sur: Hævnrødbede :-D
Brugeravatar
thomassneum
Indlæg: 921
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:23
Kort karma: 68
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 774

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf thomassneum » 5. apr 2016, 07:08

Sophies-mor skrev:
thomassneum skrev:Sorry! Grow up!
(Skammer mig)
Alle dine valg i livet har konsekvenser (det ved du allrede), sjovt at det aldrig blev sagt til os. Det var vel fordi at det var forventeligt, eller selskrevet?--Eller nowed.. Følelser er "bare" det. Men at tolke dem, det kræver et fuldt liv. Nothings new.. og du må gerne dåne. Jeg gjorde faktisk, tæt på; det samme, da jeg skulle undervise i diamanten første gang. (dont kill me... har ikke læst hele tråden)

Det burde du.


Altså det første.. ik?
Ved godt at jeg har nogle udfordringer med at udtykke mig.. Jeg har ingen intentioner om at irettesætte eller værre. Jeg prøver bare at give mit besyv med.
0
Med bov skal man mad lave, men...
Brugeravatar
Sophies-mor
Indlæg: 1601
Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
Kort karma: 200
Likede indlæg: 1344

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Sophies-mor » 5. apr 2016, 07:09

thomassneum skrev:
Sophies-mor skrev:
thomassneum skrev:Sorry! Grow up!
(Skammer mig)
Alle dine valg i livet har konsekvenser (det ved du allrede), sjovt at det aldrig blev sagt til os. Det var vel fordi at det var forventeligt, eller selskrevet?--Eller nowed.. Følelser er "bare" det. Men at tolke dem, det kræver et fuldt liv. Nothings new.. og du må gerne dåne. Jeg gjorde faktisk, tæt på; det samme, da jeg skulle undervise i diamanten første gang. (dont kill me... har ikke læst hele tråden)

Det burde du.


Altså det første.. ik?
Ved godt at jeg har nogle udfordringer med at udtykke mig.. Jeg har ingen intentioner om at irettesætte eller værre. Jeg prøver bare at give mit besyv med.

Jeg mente, at du burde læse tråden :)
Grow up er ikke helt løsningen her. I mange tilfælde, jo. Men ikke lige her.

:)
1
Billede SÅ kom bananen!

:sur: Hævnrødbede :-D
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 1264
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 285
Likede indlæg: 2113

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Danseprinsesse » 5. apr 2016, 10:00

thomassneum skrev:Sorry! Grow up!
(Skammer mig)
Alle dine valg i livet har konsekvenser (det ved du allrede), sjovt at det aldrig blev sagt til os. Det var vel fordi at det var forventeligt, eller selskrevet?--Eller nowed.. Følelser er "bare" det. Men at tolke dem, det kræver et fuldt liv. Nothings new.. og du må gerne dåne. Jeg gjorde faktisk, tæt på; det samme, da jeg skulle undervise i diamanten første gang. (dont kill me... har ikke læst hele tråden)


Huh?
3
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 1129
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 145
Geografisk sted: Kbh. Østerport
Likede indlæg: 1915

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Purple Haze » 5. apr 2016, 10:03

thomassneum skrev:Sorry! Grow up!
(Skammer mig)
Alle dine valg i livet har konsekvenser (det ved du allrede), sjovt at det aldrig blev sagt til os. Det var vel fordi at det var forventeligt, eller selskrevet?--Eller nowed.. Følelser er "bare" det. Men at tolke dem, det kræver et fuldt liv. Nothings new.. og du må gerne dåne. Jeg gjorde faktisk, tæt på; det samme, da jeg skulle undervise i diamanten første gang. (dont kill me... har ikke læst hele tråden)



Ah, så hvis man er syg, så skal man bare tage sig sammen?

Det skal nok hjælpe....

Har du brækket benet? Det skal løbes væk!
2
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5739
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10277

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf DetSorteCirkus » 5. apr 2016, 15:38

thomassneum skrev:Sorry! Grow up!
(Skammer mig)
Alle dine valg i livet har konsekvenser (det ved du allrede), sjovt at det aldrig blev sagt til os. Det var vel fordi at det var forventeligt, eller selskrevet?--Eller nowed.. Følelser er "bare" det. Men at tolke dem, det kræver et fuldt liv. Nothings new.. og du må gerne dåne. Jeg gjorde faktisk, tæt på; det samme, da jeg skulle undervise i diamanten første gang. (dont kill me... har ikke læst hele tråden)


Er du sikker på, at du overhovedet har læst en eneste linie af denne tråd?
Da jeg var færdig med dit indlæg, tænkte jeg, at du var kommet til at poste det et forkert sted, for jeg kan virkelig ikke se nogen som helst sammenhæng med Danseprinsesses historie, ikke engang med hendes sidste indlæg.

Det er ikke for at censurere dig, men jeg synes virkelig, at du skal få set på dit indlæg igen og enten rette det til efter at have læst tråden eller simpelthen slette det, for som det er nu, kommer du til at fremstå som en umådelig dum skid, hvilket du jo slet ikke er.
5
Je suis un tableau noir.
Blonderella
Indlæg: 134
Tilmeldt: 20. mar 2016, 20:19
Kort karma: 21
Likede indlæg: 293

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Blonderella » 5. apr 2016, 18:16

Dikus skrev:Noget af det, man tit glemmer, er, at omvæltninger i livet OGSÅ stresser, selvom de er positive. Folk har en tendens til at tro, det kun er negative ting og overdreven travlhed - men sådan er det ikke. Rigtigt mange nedture begynder med, at tingene pludselig falder på plads. Alt det, man krampagtigt har holdt sammen på for at få til at lykkes, går i opfyldelse. Og så slipper man det krampagtige tag - og pludselig sker der en hel masse inden i en, man ikke havde set komme!


Wow... der gav du mig en kæmpe aha oplevelse... jeg gik ned med depression og/eller stress for 2 år siden. Kort tid forinden havde jeg fået drømmejobbet og var flyttet ind i drømmehuset, 150 km fra den tidligere bopæl, og nu istedet tæt på min familie. Og BUM! Så ramlede det. Jeg har helt seriøst haft enormt svært ved at forstå hvorfor jeg knækkede, men det giver ret god mening nu. 1000 tak :blush:
4
Brugeravatar
Juki
Indlæg: 2075
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:26
Kort karma: 179
Likede indlæg: 2389

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Juki » 5. apr 2016, 18:24

thomassneum skrev:Sorry! Grow up!
(Skammer mig)
Alle dine valg i livet har konsekvenser (det ved du allrede), sjovt at det aldrig blev sagt til os. Det var vel fordi at det var forventeligt, eller selskrevet?--Eller nowed.. Følelser er "bare" det. Men at tolke dem, det kræver et fuldt liv. Nothings new.. og du må gerne dåne. Jeg gjorde faktisk, tæt på; det samme, da jeg skulle undervise i diamanten første gang. (dont kill me... har ikke læst hele tråden)

Brugbart og sympatisk, eller.. :gruble:
0
I like big beards and I cannot lie
Billede
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7846
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1019
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9238

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Fru Sunshine » 5. apr 2016, 18:30

Du kan roligt tage din kæreste med.
Og jeg forstår godt din reaktion på det logo.

Jeg kan ikke passere bygrænsen for min tidligere arbejdsplads, og jeg får kvalme og rysteture, når jeg er nødt til at køre på vejen mod den by.
Og nu er det snart et år siden, jeg blev fyret.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 1264
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 285
Likede indlæg: 2113

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Danseprinsesse » 6. apr 2016, 07:16

Fru Sunshine skrev:Du kan roligt tage din kæreste med.
Og jeg forstår godt din reaktion på det logo.

Jeg kan ikke passere bygrænsen for min tidligere arbejdsplads, og jeg får kvalme og rysteture, når jeg er nødt til at køre på vejen mod den by.
Og nu er det snart et år siden, jeg blev fyret.


Det føles helt afsindigt, at kroppen kan reagere så stærkt - men det er et kraftfuldt signal den sender.

Jeg prøver at tænke positivt om det møde. Tror det er vigtigt, jeg får lukket det så godt jeg kan lige nu, så jeg forhåbentligt kan vende tilbage efter min barsel og få afsluttet uddannelsen uden den slags panikfølelser i kroppen.


Tak for alle jeres søde hilsner. :kys:
1
Buller
Indlæg: 476
Tilmeldt: 16. jan 2016, 09:14
Kort karma: 29
Likede indlæg: 643

Re: Når det hele føles... ligegyldigt

Indlægaf Buller » 6. apr 2016, 07:25

Og jeg vil lige nævne at der oftest kun lige kort bliver spurgt til hvem jeg er, nu jeg sådan helt naturligt bare går med ind til diverse møder/samtaler/operationer.

Men derfra bliver intet nævnt, nogle gange tales der nærmest kun til min kæreste andre gange er jeg en del af samtalen, det afhænger af hvad emnet er.

Jeg kan så sagtens finde på at afbryde og stille spørgsmål, hvis min kæreste ikke selv får det gjort. Fordi vi som regel har talt om det tidligere og jeg også ved hvad han gerne vil vide. Jeg er jo engageret på en anden måde og tager det ikke så personligt.

Bagefter er det en klar fordel under alle omstændigheder, da jeg husker andre ting end min kæreste... især de gange han har brugt mest energi på ikke at gå i panik og nærmest ikke har hørt noget.

Så gør det endelig.
2

Tilbage til "Livets forhold"