Vi der venter på storken!

Brugeravatar
MyGirl
Indlæg: 2537
Tilmeldt: 17. sep 2015, 13:12
Kort karma: 358
Likede indlæg: 1817

Re: Vi der venter på storken!

Indlægaf MyGirl » 8. jun 2016, 08:38

Godtnavn - Ihhh, det var da ærgerligt! :( Men som Majer skriver er kort cyklus jo lige flere potentielle forsøg!

Marioneta - Du er opdateret på forsiden. Og tillykke med fødselsdagen, hvornår end den faldt :)

Majer - Der krydses fingre! Tænker at hvis den faldt tidligt i weekenden, kunne det vel teknisk set være en (tidlig) implantation, men er bestemt ikke ekspert, og de kloge siger, at man ikke kan mærke det.. Men håber uanset!!

Vi er gået ind i "sexweek", da æl forventes at falde her torsdag-lørdag-agtigt (gider ikke teste denne cyklus) . Formentlig sidste forsøg inden vi har dommen over kærestens sæd, så prøver at nyde, at vi stadig har troen på, at det kan lade sig gøre! :D
0
Brugeravatar
Aksen
Indlæg: 41
Tilmeldt: 25. okt 2015, 12:01
Kort karma: 5
Likede indlæg: 33

Re: Vi der venter på storken!

Indlægaf Aksen » 8. jun 2016, 10:54

Marioneta skrev:
MyGirl skrev:Har ikke lige læst med i diskussionen om svære eller ikke svære tilfælde, men har slettet de sidste linjer vedr. ivf. Råb op, hvis nogen har indvendinger :)


Det lyder fint nu. Så er der ikke nogen, der pludseligt sidder og læser om "svære tilfælde" og undrer sig over hvorfor de får deres æg dyrket til blastocyster uden at have fået at vide, at de er et svært tilfælde.

Bliver icsi som udgangspunkt dyrket til blastocyst? Altså ved min klinik gør alle æg, men jeg tror at ICSI bliver dyrket på samme måde som IVF. Så det er også nogen gange til oplægning på 2. dagen og ikke som blastocyst.

Her er mit opdaterede info. Jeg er bl.a. blevet ældre :fløjt:

Brugernavn: Marioneta
Alder: 36
Beskæftigelse: Arbejder i sundhedsvæsenet
Børn: Dejlig dreng på 7 år
Bor: Nordjylland
Prøvet siden: Marts 2016
Evt. Andet: Jeg er single og i behandling med donorsæd. Jeg har valgt IVF for at øge chancen, da jeg har lav æg reserve for min alder.


Bare som input fra en tidligere behandlingspige; Jeg er enig med ovenstående. På vores klinik dyrkede de til blasto såfremt de vurderede kvaliteten på æggene gjorde det overvejende sandsynligt at de ville klare det. På den måde luger man de svageste æg fra, og sikrer en højere graviditets-chance. Hvis de fornemmer at der er lav chance for, at de kan klare sig til blasto ligger de dem op på 2. dagen, da det grundlæggende vurderes at æggene har bedst chance for trods alt at udvikle sig i livmoderen.

ICSI har samme udgangspunkt som IVF. Såfremt der er æg til det kan der dyrkes til blasto gør man det - hvis det er det parret ønsker. Hvis det ikke er en del af pakken som er købt eller ikke ønskes af parret er det selvfølgelig også helt i orden med klinikken.

Både ICSI og IVF indeholder komplet styring af kvindens cyklus og en del hormoner.

Og som side-bemærkning; Jeg er behandlet med ICSI og bærer nu på en lille pige, som har termin til November. Hun er lavet i første forsøg, og er en af 5 blastocyster som vi fik ud af det forsøg. Resten ligger på frys og venter på en dag at blive til en lille-søskene :)
Det kan med andre ord sagtens lade sig gøre, selvom oddsene er svære.

Jeg krydser fingre for jer alle herinde - både i og uden for behandling.
0
PinkPowerPrincess
Indlæg: 451
Tilmeldt: 4. jan 2016, 10:44
Kort karma: 108
Likede indlæg: 427

Re: Vi der venter på storken!

Indlægaf PinkPowerPrincess » 8. jun 2016, 12:34

Mht. blastocyst diskussionen, så siger de på Riget at de altid dyrker videre til blastocyster (5. dagen) hvis det er muligt, altså hvis der er nok æg i en fin nok kvalitet. :)
0
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 949
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 237
Likede indlæg: 1849

Re: Vi der venter på storken!

Indlægaf Marioneta » 8. jun 2016, 12:47

Bioanalytikeren ringede i morges og fortalte, at mine to æg ser fine ud. De var fire cellet her til morgen. Så hvis jeg ikke hører mere fra dem, så skal jeg til ægoplægning på lørdag. De ringer kun, hvis det bliver aflyst, så forhåbentligt hører jeg ikke mere fra dem.
7
Brugeravatar
MyGirl
Indlæg: 2537
Tilmeldt: 17. sep 2015, 13:12
Kort karma: 358
Likede indlæg: 1817

Re: Vi der venter på storken!

Indlægaf MyGirl » 8. jun 2016, 13:51

Marioneta skrev:Bioanalytikeren ringede i morges og fortalte, at mine to æg ser fine ud. De var fire cellet her til morgen. Så hvis jeg ikke hører mere fra dem, så skal jeg til ægoplægning på lørdag. De ringer kun, hvis det bliver aflyst, så forhåbentligt hører jeg ikke mere fra dem.


Hvor dejligt at høre! Så krydser vi fingre for radiotavshed indtil på lørdag :)
0
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 1726
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 248
Likede indlæg: 2217

Re: Vi der venter på storken!

Indlægaf Æble » 8. jun 2016, 14:15

De bedste tanker til dine to æg, Marioneta :kys:
0
godtnavn
Indlæg: 3315
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 327
Likede indlæg: 2173

Re: Vi der venter på storken!

Indlægaf godtnavn » 8. jun 2016, 14:54

Jeg er røget lidt ned i et hul. Har en følelse af det aldrig kommer til at lykkes og jeg aldrig bliver mor. Jeg føler det er en fejl at vi i over et år har prøvet, hele projektet har gjort os mere triste end glade. Vi var begge mere lykkelige sidste år i april, siden er det kun gået nedad, hvis vi aldrig var begyndt havde vi været meget lykkeligere. Jeg tror ikke på det nogensinde lykkes og bliver bare mere og mere trist.

Oveni det er kæresten og jeg blevet uvenner, han forstår mig vidst ikke helt og føler det er ham jeg ikke gider. Jeg ser overhovedet ikke lyst på fremtiden, og det tager han personligt, hvilket jeg på en måde godt kan forstå, men det har intet med ham at gøre. Da han så forslog at vi udsatte projektet blev jeg bare sur på ham, hvilket er dumt for han ville kun fordi han troede det ville gøre mig glad.

Jeg har brug for ro og ikke at prøve, og omvendt ved jeg godt jeg ikke bliver rigtig lykkelig før jeg er gravid. Så kan ikke holde til at prøve mere, men kan omvendt heller ikke holde til at udsætte det, for tror vitterligt ikke jeg kommer i balance før det lykkes.

og så har jeg slet ikke lyst til at starte i skole igen uden at være gravid, har ikke lyst til at vende tilbage selvom det er et studie jeg brænder for, det giver ikke mening, men sådan har jeg det.

Jeg er helt nede lige nu, og kæresten er først hjemme efter jeg går i seng i aften, så ser ham ikke før i morgen aften, og når vi er uvenner er det bare latterlig hårdt.


Undskyld for et tudeindlæg, håber det bliver bedre om et par dage.
0
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 1726
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 248
Likede indlæg: 2217

Re: Vi der venter på storken!

Indlægaf Æble » 8. jun 2016, 15:33

Årh godtnavn :( Du ved jeg kender det samme hul, har været der flere gange. Jeg prøver ikke at gå panik over det, for det går jo som regel lidt op og ned og især når man lige har fået mens er svært. Måske også hormoner spiller ind der.

Det er nemlig sådan et dilemma, at være udkørt af at være i denne tilstand, men man kan kun selv vælge at komme ud af den ved at sætte sig helt ud af spillet og det er jo ikke det man vil på den lange bane.

Er der noget du/i kan gøre anderledes for at øge chancerne? (Når nu i bliver venner igen og du kommer op af hullet) Evt æl teste, preseed eller nye vitaminer. Synes det har hjulpet mig før at have en plan for hvad jeg skal gøre anderledes i næste cyklus.

Og måske skal i sætte en deadline for hvornår i skal tage næste skridt. Ved godt alt ser fint ud og sandsynligvis kan i blive gravide selv, men bare så det ikke føles som et evighedsprojekt, men at fx hvis der ikke er sket noget før oktober, så skal i undersøges igen. (Eller hvad dee vil være næste skridt).

Årh jeg føler sådan med dig. :ae:
1
Brugeravatar
Howitz
Indlæg: 450
Tilmeldt: 7. jan 2016, 09:58
Kort karma: 94
Likede indlæg: 266

Re: Vi der venter på storken!

Indlægaf Howitz » 8. jun 2016, 15:39

godtnavn skrev:Jeg er røget lidt ned i et hul. Har en følelse af det aldrig kommer til at lykkes og jeg aldrig bliver mor. Jeg føler det er en fejl at vi i over et år har prøvet, hele projektet har gjort os mere triste end glade. Vi var begge mere lykkelige sidste år i april, siden er det kun gået nedad, hvis vi aldrig var begyndt havde vi været meget lykkeligere. Jeg tror ikke på det nogensinde lykkes og bliver bare mere og mere trist.

Oveni det er kæresten og jeg blevet uvenner, han forstår mig vidst ikke helt og føler det er ham jeg ikke gider. Jeg ser overhovedet ikke lyst på fremtiden, og det tager han personligt, hvilket jeg på en måde godt kan forstå, men det har intet med ham at gøre. Da han så forslog at vi udsatte projektet blev jeg bare sur på ham, hvilket er dumt for han ville kun fordi han troede det ville gøre mig glad.

Jeg har brug for ro og ikke at prøve, og omvendt ved jeg godt jeg ikke bliver rigtig lykkelig før jeg er gravid. Så kan ikke holde til at prøve mere, men kan omvendt heller ikke holde til at udsætte det, for tror vitterligt ikke jeg kommer i balance før det lykkes.

og så har jeg slet ikke lyst til at starte i skole igen uden at være gravid, har ikke lyst til at vende tilbage selvom det er et studie jeg brænder for, det giver ikke mening, men sådan har jeg det.

Jeg er helt nede lige nu, og kæresten er først hjemme efter jeg går i seng i aften, så ser ham ikke før i morgen aften, og når vi er uvenner er det bare latterlig hårdt.


Undskyld for et tudeindlæg, håber det bliver bedre om et par dage.


Åh Godtnavn :trist: Det er så pisse hårdt og uretfærdigt! Jeg har også haft de vildeste nedture, men jeg er altid kommet op igen - altså så meget man nu kan, så længe man står i det. Min fertilitetslæge kiggede min mand dybt og alvorligt i øjnene og sagde 'at når en kvinde på 27 vil have børn, så skal det være NU. Hun vil falde ned i nogle dybe huller, du kan ikke hive hende op, men hun skal nok komme op igen.' Det er første gang jeg har hørt en læge sige andet end medicinske termer.

Hold fast i håbet søde Godtnavn! I ved jo at I kan. Når du sidder med din lille bløde baby i armene så vil alt være glemt. :ae:
0
Brugeravatar
Howitz
Indlæg: 450
Tilmeldt: 7. jan 2016, 09:58
Kort karma: 94
Likede indlæg: 266

Re: Vi der venter på storken!

Indlægaf Howitz » 8. jun 2016, 15:42

Æble skrev:Årh godtnavn :( Du ved jeg kender det samme hul, har været der flere gange. Jeg prøver ikke at gå panik over det, for det går jo som regel lidt op og ned og især når man lige har fået mens er svært. Måske også hormoner spiller ind der.

Det er nemlig sådan et dilemma, at være udkørt af at være i denne tilstand, men man kan kun selv vælge at komme ud af den ved at sætte sig helt ud af spillet og det er jo ikke det man vil på den lange bane.

Er der noget du/i kan gøre anderledes for at øge chancerne? (Når nu i bliver venner igen og du kommer op af hullet) Evt æl teste, preseed eller nye vitaminer. Synes det har hjulpet mig før at have en plan for hvad jeg skal gøre anderledes i næste cyklus.

Og måske skal i sætte en deadline for hvornår i skal tage næste skridt. Ved godt alt ser fint ud og sandsynligvis kan i blive gravide selv, men bare så det ikke føles som et evighedsprojekt, men at fx hvis der ikke er sket noget før oktober, så skal i undersøges igen. (Eller hvad dee vil være næste skridt).

Årh jeg føler sådan med dig. :ae:


Det der med at have en plan har altid virket for mig. Vi er tilgengæld blevet halv fattige af det :rulle: Men ja vitaminer, pre-seed, ÆL-test, undersøgelse på Fertilitetsrådgivningen, sundere kost, mere motion etc. Jeg hader at sidde og vente på, at der sker noget.
0
godtnavn
Indlæg: 3315
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 327
Likede indlæg: 2173

Re: Vi der venter på storken!

Indlægaf godtnavn » 8. jun 2016, 16:06

Tak for jeres indlæg :kys:

Selvom jeg ikke ønsker at andre har det som mig, så er det lidt rart at vide at mine følelser ikke er helt håbløse. Har lige snakket i telefon med kæresten og han har følt jeg har sagt at jeg ikke så en fremtid med ham fordi jeg har sagt jeg følte jeg tog drømmen om børn fra ham og at jeg ikke ville kunne leve med det. Jeg kan godt se at det kunne lyde som jeg ikke ville vores forhold, men det har jo ikke været det jeg har ment, men forstår bedre hvorfor han blev så ked af det og sur, og han forstår omvendt mig bedre nu, jeg er allerede lidt mere positiv, i hvert fald på den front, ved stadig ikke om jeg tror på vi får børn.

Jeg tror det også har været meget svært at føle det hele er min skyld. Kæresten har jo åbenbart præmisæd (genialt ord) og det eneste der egentlig fertilitetsmæssigt er galt med os er at jeg er overvægtig. Så jeg skal tabe mig, det er det eneste jeg kan se vi kan gøre bedre. Vi kunne tage æl-test, men vi har sex i hvert fald 3 gange om ugen normalt, og de sidste måneder har vi haft stort set hver dag i de midterste uger af min cyklus, så jeg er bange for at æl-test vil medfører pligtsex fremfor lyst-sex, og når vi har så emget så rammer vi jo uanset.

Til oktober er det et år siden vi mistede og vi vil kunne komme i behandling i det offentlige, men tror jeg skal tabe mig inden, er der ikke ngoet med at de ikke vil give behandling til overvægtige før de har tabt sig? Synes jeg at have læst et sted, men måske tager jeg fejl.


Så min plan er egentlig meget basic, jeg må få motioneret mere (er faktisk kommet ind i en god rytme de sidste par uger som jeg bare skal køre videre), og så skal jeg blive bedre til at få spsit om dagen, vi spiser egentlig ganske sundt, men jeg får ikke spist nok i løbet af dagen med resultat at jeg spiser for meget om aftenen. Og så snacker jeg en del usundt. Jeg har egentlig ikke et mål om at tabe mig, men derimod at blive sundere.

For at se positivt på det, ender vi i følge min kæreste med et forår/sommer barn som altid har været min drøm, desværre tror jeg aldrig det lykkes lige nu.
0
PinkPowerPrincess
Indlæg: 451
Tilmeldt: 4. jan 2016, 10:44
Kort karma: 108
Likede indlæg: 427

Re: Vi der venter på storken!

Indlægaf PinkPowerPrincess » 8. jun 2016, 16:58

Godtnavn: :kram: De dage har alle os der har prøvet i lang tid - lad os håbe det "bare" var en dum dag pga. skænderi med kæresten oveni. Jeg er i hvert fald helt sikker på at du nok skal blive gravid. Det er jo lykkes jer før og oven i købet uden hjælp, og alt ser fint ud hos jer, og su har alderen med dig :) Nu ved jeg ikke hvor meget overvægtig du er, men jeg har hørt at de i det offentlige helst ser man har et bmi under 30, hvorimod i det private der har man ingen restriktioner. Så det burde det i hvert fald være en mulighed - måske kan i ikke finde pengene lige nu, men så om nogle år. Ej men jeg tror altså det nok skal lykkes, selvom det er helt forståeligt at du er træt af at det skal tage så lang tid! Godt at høre at dig og kæresten har fået snakket ud trods alt :)
0
Brugeravatar
MyGirl
Indlæg: 2537
Tilmeldt: 17. sep 2015, 13:12
Kort karma: 358
Likede indlæg: 1817

Re: Vi der venter på storken!

Indlægaf MyGirl » 8. jun 2016, 17:28

Ihhh godtnavn :( Det er bare virkelig træls, når alt føles som røv og nøgler. Og når der så er kuk med kæresten oveni kan jeg godt forstå, det føles som om det hele vælter lidt. Kom egentlig ind for at skrive og spørge, om du ikke skulle få dig en snak med kæresten, men dejligt det så allerede er sket.. Alt er bare nemmere, når man står på samme side i stedet for hver sin :ae:

Og så er jeg helt sikker på, det nok skal lykkes for jer! :kys:
0
godtnavn
Indlæg: 3315
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 327
Likede indlæg: 2173

Re: Vi der venter på storken!

Indlægaf godtnavn » 8. jun 2016, 17:44

...og min kæreste sagde også at var der lang ventetid i det offentlige, eller ville de ikke hjælpe før jeg havde tabt mig meget så gjorde vi det bare i det private og så måtte vi droppe nogle af de ting vi ellers sparede op til, det vigtige var at jeg var lykkelig og vi fik et barn :lun: Han er nu meget god den mand!
3
Majer
Indlæg: 527
Tilmeldt: 2. apr 2016, 18:59
Kort karma: 119
Likede indlæg: 540

Re: Vi der venter på storken!

Indlægaf Majer » 9. jun 2016, 06:02

Godtnavn: Øv at du går og har det sådan :(
Synes også det lyder som en god ide med en langsigtet plan. Jeg har jo lidt svært ved at slippe taget og lade tingene gå sin gang, så for mig et det meget vigtigt at vide hvad næste skridt er. F.eks har vi jo besluttet at forsøge med nr. 2 i er år og hvis det ikke lykkes, så skal vi ikke have flere. Det er jo som sådan ikke en plan, men det gør at jeg i mit hoved kan vænne mig til tanken og også godt kan acceptere at det er sådan det er.

Har i snakket om hvad næste skridt er? Hvor langt i vil gå? Hvornår vil I evt. søge behandling? Vil I evt. adoptere hvis det ikke kan ske naturligt?

Jeg vil nu også stadigvæk tro at når ingen af jer fejler noget, så skal det nok komme. Håber det bedste for jer :)
0

Tilbage til "Graviditet"