Majer skrev:Marioneta skrev:Øv Majer, det er træls at det ikke er lykkedes. Om man har været i gang i kort eller lang tid, så er det træls alligevel. Især når I ved at I evt. får problemer med det. Hvorfor var det at I har valgt ikke at gå i behandling?
Vi hat fravalgt det, fordi vi skulle være startet i behandling sidst, men heldigvis blev jeg gravid inden. Så vi har besluttet at vi ikke har lyst til at udsætte os selv for det pres det er. Og jeg vil også skulle tabe mig minimum 20 kg før de i overhovedet vil hjælpe. Og med to naturlige graviditeter trods meget dårlig sædkvalitet er det ikke sikkert de vil alligevel. Så kan vi ikke selv, er vi bare taknemmelige over at vi har fået verdens dejligste dreng
Det er svært at forklare
Det lyder lidt som om I slet ikke har sat jer ind fertilitetsbehandling. Det er da rigtigt ærgerligt at fravælge noget man tror ikke kan lade sig gøre, når det godt kan lade sig gøre. For selvfølgelig kan I få hjælp selvom du er overvægtig og også selv om I har været gravide trods dårlig sædkvalitet. Men fordi I har et barn i forvejen, kan I ikke få hjælp i det offentlige. I skal på privatklinik og selv betale ligesom jeg gør. Men muligheden er der og i det private kan de godt differentiere. De kan godt se på dig, at du er overvægtig, men hvis dit fertilitetsproblem ikke er vægtrelateret, så er det ikke et problem. Jeg vejer 50 kg for meget og er i behandling. Mit fertilitetsproblem er ikke en skid afhængig af min overvægt, men i det offentlige var jeg sendt direkte hjem. Det er også fornuftig nok hvis du har et vægtrelateret fertilitetsproblem, men unødvendigt for dem, som er overvægtige men fint fertile alligevel. Det er jo langt fra alle overvægtige, som har PCO.
IUI er til at betale sig fra, men kræver en acceptabel sædkvalitet (mindst 2 millioner per ml) ifølge min kliniks hjemmeside. Er det helt skidt med sædkvaliteten, så er der ICSI, det er selvfølgelig dyrere, men har man råd til børn, har man også råd til fertilitetsbehandling i Danmark. Så er det nemlig heller ikke dyrere og vi får jo tilskud til medicin.
Nu har I sat et år af til projektet. Hvad med at sætte lidt penge til side hver måned, så når det år er gået, så har I penge til behandling, hvis I ønsker. Min erfaring er nemlig at ens grænser flytter sig undervejs. Da jeg startede behandling tænkte jeg at jeg i hvert fald ikke vil i IVF og hvis det ikke lykkedes med IUI, så ville jeg bare være taknemmelig for det ene barn jeg trods alt har fået. Men tiden gik og jeg ændrede mening eftersom at mine IUI var uden resultater og endte med at gå helt frivilligt til IVF før jeg havde brugt alle mine IUI'er på henvisningen (man kan desværre ikke få henvisning mere, takket være den blå regering). På den måde vil I have pengene til det om et år og så er de ikke et problem i beslutningen. Så er det mere om I vil udsætte jer selv for behandlingen, som du selv nævner. Nok i sidste ende et spørgsmål om hvor stor drømmen er for et barn mere og det finder I jo ud af løbende om hvor langt I vil gå for det.
Det er bare den mest lortede dag når man finder ud af den ikke er der og inden mens og man er skuffet og der er uendelig lang tid til man kan prøve igen.
. I det private har de ikke samme "krav" som i det offentlige, selvom de selvfølgelig har anbefalinger.
Kender alt for godt de øv dage! 
