Livet som voksen studerende - dine erfaringer?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Ata
Indlæg: 1553
Tilmeldt: 19. sep 2018, 18:25
Kort karma: 180
Likede indlæg: 3118

Livet som voksen studerende - dine erfaringer?

Indlægaf Ata » 3. jun 2019, 11:14

Jeg er begyndt på en ny uddannelse i sommers og har dermed snart færddiggjort første år af den. Jeg mangler så 2½ år mere. Uddannelsen er min DRØMMEuddannelse og jeg føler mig meget heldig, så jeg har på ingen måde fortrudt.

Men sagen er den, at jeg - som frygtet - synes, at hverdagen er lidt ensom. :genert: Jeg er sådan rimeligt socialt anlagt, så jeg synes, jeg mangler mine kolleger, som jeg kunne hyggesnakke og spise frokost med. Ofte har jeg to eller fire timer på en dag og så tager man jo hjem og læser bagefter. Hvilket vil sige, at jeg ikke snakker med så mange udover mine veninder, mand og børn.

Jeg er cirka 20 år ældre end de fleste andre studerende (jeg er 41), og selvom der er flere andre "voksne" studerende, så er der jo max 2-3 af dem på hver hold. Plus at de fleste ældre studerende tager fagene i forskellig rækkefølge, hvilket betyder, at man ikke kan følges med de samme fra det ene semester til det næste.

Er der nogen andre her, der er voksne studerende, eller har prøvet det, og vil dele erfaringer om, hvordan det var, og hvordan I eventuelt tacklede det med, at man er lidt alene i hverdagen? :)
0
Ata
Indlæg: 1553
Tilmeldt: 19. sep 2018, 18:25
Kort karma: 180
Likede indlæg: 3118

Re: Livet som voksen studerende - dine erfaringer?

Indlægaf Ata » 3. jun 2019, 11:51

Marioneta skrev:Jeg er også voksen studerende og er halvvejs i mit studie nu (lærer). Vi har så været på et fast hold i de første to år og det har hjulpet meget. Men det bliver opløst nu og vi skal ud på forskellige hold. Jeg er den eneste, som skal have billedkunst, men vi skal heldigvis have et didaktik fag med dem fra håndværk og design og der er nogle fra mit hold.

Når semesteret kører på fuld blus har vi max 20 lektioner om ugen og nogle timers gruppearbejde og vi spiser også frokost sammen, så i den periode er det ikke så galt. Men det er jo langt fra hele tiden og vi er nu i gang med eksamensperioden, hvor jeg kun ser min eksamensmakker, en anden voksen studerende.

Jeg har egentligt ikke tænkt så meget over det, men jeg er uden tvivl mere ensom i hverdagen som studerende og måske er det endda derfor jeg har det lidt svært med at være alene i weekenden, når jeg ikke har min søn. Fordi jeg er det så meget i forvejen. Om 9 dage har vi eksamen og så har vi ferie i 2 måneder og vi har ikke haft undervisning det meste af maj. Det er lang tid bare at gå rundt alene i hverdagen og så for mit vedkommende også nogle gange i weekenden. Jeg fungerer ikke særlig godt i det, da jeg går i stå, når jeg er meget alene, så kan desværre ikke hjælpe med noget nyttigt. Ikke andet end sige, at jeg godt kender til det og det lyder endda til at det er værre for dig i hverdagen, fordi I ikke har et stamhold. Det har vi trods alt haft her i starten.

Kan sagtens følge dig. Jeg går også nemt i sump og får ikke udrettet så meget, når jeg tuller rundt selv! Ville også synes weekender var meget tomme uden børn...

Og man har faktisk et stamhold på mit studie. Jeg har bare fået merit for første år så mit stamhold følger nogle fag, jeg har merit for. Jeg følges så med dem, der startede forrige år og i den årgang har jeg ikke et stamhold. Og man kan ikke få et. :/
1
Ata
Indlæg: 1553
Tilmeldt: 19. sep 2018, 18:25
Kort karma: 180
Likede indlæg: 3118

Re: Livet som voksen studerende - dine erfaringer?

Indlægaf Ata » 3. jun 2019, 12:05

Marioneta skrev:
Ata skrev:Kan sagtens følge dig. Jeg går også nemt i sump og får ikke udrettet så meget, når jeg tuller rundt selv! Ville også synes weekender var meget tomme uden børn...

Og man har faktisk et stamhold på mit studie. Jeg har bare fået merit for første år så mit stamhold følger nogle fag, jeg har merit for. Jeg følges så med dem, der startede forrige år og i den årgang har jeg ikke et stamhold. Og man kan ikke få et. :/


Ah ja. Det var faktisk en af grundene til at jeg slet ikke forsøgte at komme ind som merit, fordi jeg tænkte jeg ville komme til at lande lidt udenfor hold og de meritstuderende vi har haft løbende, har netop også oplevet det sådan, har de fortalt.

Er du god til at udnytte tiden til noget praktisk, så du kan få mere tid med familien, fordi du ikke skal ordne praktiske ting der? Eller finde noget hobby du kan lave, når du er alene? Altså jeg er ikke, jeg går bare i stå, men det er så også noget, jeg skal arbejde med.

Ellers er der mange serier på viaplay :genert:

Mit studie er ret krævende og tager sådan set fint 35 timer om ugen, så jeg mangler egentlig ikke ting at bruge tid på. Det er mest det sociale element i hverdagen jeg savner. At man lige havde en halv times hyggesnak hver dag...
1
Ata
Indlæg: 1553
Tilmeldt: 19. sep 2018, 18:25
Kort karma: 180
Likede indlæg: 3118

Re: Livet som voksen studerende - dine erfaringer?

Indlægaf Ata » 3. jun 2019, 12:22

Marioneta skrev:
Ata skrev:Mit studie er ret krævende og tager sådan set fint 35 timer om ugen, så jeg mangler egentlig ikke ting at bruge tid på. Det er mest det sociale element i hverdagen jeg savner. At man lige havde en halv times hyggesnak hver dag...


Ja, det kunne jeg forestille mig, at du har ting nok at lave i hverdagen, når det er universitetet. Men er der slet ikke mulighed for hyggesnak og at man bliver lidt efter timerne og "læser" sammen? At man bliver og spiser, selvom man har fri kl. 11.30? Det har vi egentligt godt kunne, men det er selvfølgelig også en pædagogisk uddannelse og ikke et universitetsstudie. Der har altid været meget fokus på samvær helt fra starten af.

Joee... Men sagen er jo lidt, at jeg ikke kender de andre, så der er ikke så mange at hyggesnakke med. Og dem, jeg lærte at kende sidste semester, følger ikke de samme fag som mig dette semester. Så på den vis er man lidt alene. Men altså - det er jo bare vilkårene.

Sagen er også, at mange af de ældre studerende har børn og arbejde ved siden af. Så de har ofte ikke lige de der 15 minutter efter undervisningen til hyggesnak. :/
1
Buller
Indlæg: 1205
Tilmeldt: 16. jan 2016, 09:14
Kort karma: 85
Likede indlæg: 1798

Re: Livet som voksen studerende - dine erfaringer?

Indlægaf Buller » 19. jun 2019, 19:05

Jeg arbejdede en masse ved siden af, studierelevant arbejde, og fik dækket en masse socialt der.

Bagefter har jeg kunnet få job nemt fordi jeg jo både har livserfaring og arbejdserfaring.
0
Ata
Indlæg: 1553
Tilmeldt: 19. sep 2018, 18:25
Kort karma: 180
Likede indlæg: 3118

Re: Livet som voksen studerende - dine erfaringer?

Indlægaf Ata » 20. jun 2019, 07:31

Buller skrev:Jeg arbejdede en masse ved siden af, studierelevant arbejde, og fik dækket en masse socialt der.

Bagefter har jeg kunnet få job nemt fordi jeg jo både har livserfaring og arbejdserfaring.

Havde du også familie ved siden af? Jeg synes ikke, at jeg har mulighed for masser af studierelevant arbejde, når jeg kun har fra 8 til 15 til studiet og derefter skal hente børn - så skal jeg i hvert fald trækket studiet ud over længere tid, og det er jo en dyr fornøjelse... Men jeg har tænkt, at jeg skal have noget frivilligt arbejde her til efteråret. Så kommer jeg da lidt ud i den forbindelse. :genert:
0
Buller
Indlæg: 1205
Tilmeldt: 16. jan 2016, 09:14
Kort karma: 85
Likede indlæg: 1798

Re: Livet som voksen studerende - dine erfaringer?

Indlægaf Buller » 20. jun 2019, 18:43

Ata skrev:
Buller skrev:Jeg arbejdede en masse ved siden af, studierelevant arbejde, og fik dækket en masse socialt der.

Bagefter har jeg kunnet få job nemt fordi jeg jo både har livserfaring og arbejdserfaring.

Havde du også familie ved siden af? Jeg synes ikke, at jeg har mulighed for masser af studierelevant arbejde, når jeg kun har fra 8 til 15 til studiet og derefter skal hente børn - så skal jeg i hvert fald trækket studiet ud over længere tid, og det er jo en dyr fornøjelse... Men jeg har tænkt, at jeg skal have noget frivilligt arbejde her til efteråret. Så kommer jeg da lidt ud i den forbindelse. :genert:


Jeg valgte benhårdt fra mht det jeg selv kunne læse mig til og derfor ikke behøvede at møde op for at få andre til at forklare mig. Det gav rigtig mange dage jeg kunne arbejde og få praktisk erfaring på i stedet for.
0
senitra80
Indlæg: 53
Tilmeldt: 16. nov 2015, 13:28
Kort karma: 1
Geografisk sted: Lige her:)
Likede indlæg: 34

Re: Livet som voksen studerende - dine erfaringer?

Indlægaf senitra80 » 9. jul 2019, 12:51

Jeg er 42 (fylder 43 i oktober). Jeg blev udlært her i december. Jeg var den ældste på mit hold. Men det gjorde ikke noget. Vi var super sociale, og vi kunne snakke fanden et øre af. Selv her efter endt uddannelse forsøger vi at mødes ind imellem.
Jeg blev skilt midt i min uddannelse. Indtil da var jeg faktisk ved at gå ned med stress - Jeg skulle passe alt - huset, haven, min skole og min fritid - insisterede på lidt fritid (spiller musik). Da det hele ramlede lå jeg med et hus, jeg selv måtte pakke ned (exen gad ikke hjælpe), havde hovedopgave jeg skulle aflevere (hvordan jeg fik det gjort, aner jeg ikke - og det har sikkert været noget l*rt) og holde samling på mig selv. Heldigvis havde jeg skolens opbakning, for med mit fravær, kunne de lige så godt ha valgt at sparke mig ud. Men de så tilsyneladende et godt potentiale.

Idag er jeg glad for, at jeg har holdt fast i uddannelsen. Det er lige mig. Samtidig med alt mit eget rod, var der en af mine kammerater, som overvejede at stoppe før tid - jeg brugte virkelig gode argumenter for, hvorfor han ikke skulle gøre det - det lyttede jeg også selv efter.

Det er benhårdt - også økonomisk at saste på en ny uddannelse så sent. Men jeg synes, det er det hele værd - også når man kommer om på den anden side. Ved sgu ikke hvad jeg havde gjort uden min klasse, lærere og personlige netværk da det hele brændte. Min klasse havde fået mundkurv på af mig - de måtte gerne snakke om det - bare ikke foran mig - jeg var nød til at ha fokus på skolen (det jeg kunne samle af resterne)

Jeg havde sikkert været alene - men helt ærlig så har jeg ikke opfanget det - det var for meget, der skulle holdes styr på det - men de fire år ville jeg dog ikke ha undværet idag.

Nårh ja valgte så også at få eget firma undervejs i uddannelsen.... Det gav også mere kontakt udad til...
0
voksenstuderende
Indlæg: 3
Tilmeldt: 9. aug 2019, 09:20
Kort karma: 0
Likede indlæg: 1

Re: Livet som voksen studerende - dine erfaringer?

Indlægaf voksenstuderende » 9. aug 2019, 09:41

Hej med jer

Jeg tror der er mange flere som går med de samme spørgsmål og de samme svære beslutninger. Det kræver alligevel en hel del overvejelser at træffe den beslutning det nu engang er at vælge at studerer som voksen, med alle de ændringer det medfører. Jeg er selv 32, og tog valget at læse en videregående uddannelse som 31-årig. Jeg kan se frem til at være uddannet som 36-årig.

Min egen stiuation under det første halve år (1.semester hen over foråret), var et helvede. Men allerede kan jeg læse at jeg ikke er den eneste der har stået i en hård studiestart. Det er selvfølgelig en trist historie, men samtidig trygt at vide at jeg ikke står alene. Jeg måtte i løbet af 5 måneder få styr på at sælge et hus, pakke det ned, gå igennem en skilsmisse, flytte til en anden by, og finde et kollegieværelse. Ærlig talt var jeg tæt på at smide håndklædet i ringen flere gange!

Men jeg har selv søgt inspiration til at gribe min situation an, og jeg har endnu ikke kunne finde et sted som har det hele samlet. Så jeg har valgt at kaste mig ud i at lave en hjemmeside som skal omhandle alt det jeg selv har søgt svar på. Det er blevet lidt en større udfordring, men det går fremad.

Jeg kan naturligvis ikke skrive med baggrund i at have børn, da jeg ingen har, eller med baggrund i at træffe valget som 50-årig, være alenemor, alenefar, direktør osv. Så jeg søger faktisk lidt hjælp fra jer herinde. Jeg vil oprette et felt på voksenstuderende.dk som indeholder jeres historier. Fyldt med beretninger fra forskellige køn, aldersgrupper og livserfaringer. Alt sammen med henblik på at gøre valget om at studerer, nemmere.

Siden er i sin spæde opstart, da jeg først er gået igang her i sommerferien. Men i takt med at jeg får skrevet noget relevant indhold, skulle den meget gerne blive så fyldestgørende som mulig. Jeg vil selv oprette en blog derinde som jeg vil opdatere med jævne mellemrum omkring min hverdag som studerende.

Jeg håber meget at i kunne tænke jer at dele jeres historie, så det i fremtiden bliver lidt mere "trygt" at taget valget, velvidende at man ikke føler at man er den eneste her i verden der tager den beslutning, selvom man godt ved at man ikke er det.

Jeres tanker og idéer modtages med kyshånd :worship:

Vh
Søren :)
0
Jeg førsøger at samle historier og anden relevant indhold til www.voksenstuderende.dk (under opbygning) som skal hjælpe andre med at træffe valget om at studere som voksen. Skriv meget gerne hvis du vil dele din historie.

Tilbage til "Livets forhold"