Har du nogensinde været i terapi?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
SoMaPe
Indlæg: 53
Tilmeldt: 8. maj 2016, 19:57
Kort karma: 2
Likede indlæg: 55

Re: Har du nogensinde været i terapi?

Indlægaf SoMaPe » 15. maj 2016, 18:57

Ja i næsten 2 år og det hjalp for jeg er her stadig.
Jeg går ikke i terapi mere og jeg har det rigtig godt :)
0
Kinda Pissed About Not Being A Mermaid
Brugeravatar
FruDulle
Indlæg: 2701
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:48
Kort karma: 618
Likede indlæg: 3484

Re: Har du nogensinde været i terapi?

Indlægaf FruDulle » 15. maj 2016, 19:03

Ja. Har uduelige forældre :rulle:

og en ekskæreste var pænt meget utro, så havde behov for nogle redskaber til at være i et forhold med min mand, uden at tro at han var mig utro når han bare var ude at tisse.
0
Whatever
Brugeravatar
Rikke
Indlæg: 871
Tilmeldt: 10. sep 2015, 11:55
Kort karma: 311
Geografisk sted: Amager
Likede indlæg: 2553

Re: Har du nogensinde været i terapi?

Indlægaf Rikke » 15. maj 2016, 19:11

Ja, det har jeg. I flere omgange.

Da jeg var anbragt i mine teenageår - jeg så det som "fri fra skole"... Det var ikke noget, der battede.

Efter min morfar døde, tilbød min mormor mig et betalt forløb. Jeg var der halvanden gang. Intet kunne fjerne smerten, det battede ikke.

Efter vi mistede vores første barn. Det battede ikke. Jeg havde godt fat i mig selv og i sorgen.

Parterapi med min (nu eks-)mand. Dét battede på mange fronter, selvom vi alligevel endte med at blive skilt. Jeg tror de penge var godt givet ud ift at vi har et fantastisk forhold i dag. Der gik et par år, før vi gik fra hinanden - og efter vi blev skilt, var jeg hos samme psykoterapeut igen, fordi der var så meget, der pressede sig på. Forholdet til min (narcissistiske) mor blev voldsomt betændt og fik mig til at tvivle på min egen rolle som mor. Ikke så længe efter havde jeg en oplevelse, som var en nær-død-oplevelse for mig. Det kan godt være, at jeg på papiret ikke var ved at dø (Blodprop i benet under rejse til NY), men jeg TROEDE at jeg skulle dø den aften/nat på Mount Sinai - tusindvis af kilometer væk fra mit barn og det er noget af det mest skræmmende, jeg nogensinde har oplevet... Der hjalp samme terapeut mig også og fik mig og min angst på ret køl igen.

Jeg vil ikke betænke mig et sekund, hvis jeg lander i en krise igen.
1
:whip:
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 2420
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 463
Likede indlæg: 4108

Re: Har du nogensinde været i terapi?

Indlægaf Viskelæder » 15. maj 2016, 19:13

Jeg har gået hos den samme psykolog i 6 år, og jeg har tænkt mig at fortsætte. Jeg kom derind, da jeg var gået fuldstændig ned med depression, og så har jeg sådan kunnet ringe og få samtaler efter behov, nogle gange har der gået op til 6 mdr mellem samtalerne, fordi jeg har haft det godt.
Sidste år fik jeg stress, så der brugte jeg hende en del igen. Lige nu har jeg nogle samtaler betalt af mit arbejde pga. en hændelse på arbejdet. Jeg har også en rigtig sød læge, som har givet mig mange henvisninger til hende.

Jeg er utrolig glad for min psykolog og synes, det har hjulpet mig rigtig meget. Selvom jeg selv er psykolog og oftest har en klar idé om, hvad der foregår, så er det bare noget andet, når jeg taler med hende om det, og hun kan stadig fange nogle ting, som jeg ikke selv har lagt mærke til.
0
Brugeravatar
Little_Woman
Indlæg: 190
Tilmeldt: 28. dec 2015, 18:53
Kort karma: 45
Likede indlæg: 187

Re: Har du nogensinde været i terapi?

Indlægaf Little_Woman » 15. maj 2016, 20:42

Ork ja; jeg har fået støtte til at håndtere ting som sorg, studiepres, stress og depression og på hver sin måde, har det hjulpet mig til at få det godt igen. Jeg ser stadig en psykolog fra tid til anden, når mit sind skal nurses lidt omkring dette eller hint. Jeg betragter det som vedligehold af min psyke; ligesom jeg holder mig krop ved lige gennem løb, holder jeg også mit, til tider svære, sind i form gennem refleksion hos en psykolog.
2
Nu med fugl
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 1129
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 145
Geografisk sted: Kbh. Østerport
Likede indlæg: 1916

Re: Har du nogensinde været i terapi?

Indlægaf Purple Haze » 16. maj 2016, 08:07

Da min bror døde og jeg efterfølgende blev ramt af stress startede jeg hos en sorg coach. Det var fint nok, det rykkede ikke bjerge, men fik mig til at indse at en sygemelding var helt OK og påkrævet - og hun hjalp mig med min dårlige samvittighed over det.
Senere har jeg haft nogle voldsomme "psykotiske" episoder, hvor jeg så en læge. Det hjalp overhoved ikke. Synes hun var irreterende!

Blev ramt af stress igen, i mindre grad. Og endte hos en psykolog, som en kollega anbefalede. Det var fantastisk!
I første omgang hjalp hun mig med at bearbejde min brors død, og jeg endte med at skifte job, og flytte sammen med min kæreste. Hun gav mig nogle gode redskaber og gav mig ro i mit liv.

Nogle år senere var min kæreste blevet syg, jeg var under et enormt pres og havde igen en "psykotisk" episode og opsøgte hende igen.
Tror jeg gik hos hende 8 - 10 gange (1gang hver anden uge).
Da jeg kom der første gang var jeg uendelig træt, grådlabile, aggressiv og kunne kun lige hænge sammen, og ventede egentlig bare på at jeg blev gammel og døde (for så kunne jeg da få fred) alt var ligegyldigt.
Da jeg kom der sidste gang var jeg afslappet, glad, taknemmelig og glædede mig til resten af mit liv. Var flyttet fra min kæreste, havde fået et fantastisk sted at bo, og var generelt bare glad igen. Og tog egentlig bare den sidste gang med så jeg kunne sige tak til hende.

Hun har virkelig gjort underværker, og det føles ikke som om hun rigtig gjorde noget, vi snakkede jo bare.
2
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Brugeravatar
Chatsy
Indlæg: 179
Tilmeldt: 1. nov 2015, 09:30
Kort karma: 45
Likede indlæg: 670

Re: Har du nogensinde været i terapi?

Indlægaf Chatsy » 16. maj 2016, 10:51

Nja-eh, jeg gik til en psykolog-agtig person via PPR for mange år siden, fordi jeg var så langt ude, at jeg ikke turde bevæge mig udenfor en dør. Jeg sås kun med hende en håndfuld gange, fordi jeg ikke brød mig om hende - hun blev ved med at irettesætte mig: "sådan skal man ikke tænke" og "prøv at se lidt mere positivt på det". Jeg døjede med panikanfald og hvad der må antages at være angst, men hun mente jeg var paranoid. Jeg endte med at tale hende efter munden, så jeg kunne få samtalen afsluttet hurtigst muligt og så nægtede jeg at se hende igen. Det skreg langt væk, at hun havde en fiks idé om, hvilken teori hun kunne sætte mig op imod og hele tiden forsøgte at få mig til at svare noget, der kunne hægtes op på det og i samme ombæring undlod at stille spørgsmål, der kunne komme mere i dybden. Jeg husker i hvert fald, at jeg syntes hendes spørgsmål var tåbelige og ligegyldige.

Anden gang var via en psykolog tilknyttet den efterskole, jeg gik på. Hun var flink, men jeg syntes alligevel, hun var en ringe hjælp. Hun gik meget op i skemaer og trappediagrammer til at måle fremskridt på, hvilket ikke interesserede mig en hujende fis. Jeg fik også den klassiske sociale cirkel, hvor jeg skulle markere, hvor jeg mente, jeg var placeret henne i fællesskabet, men hun gjorde ikke rigtig noget synderligt, da jeg kommenterede at papiret ikke var stort nok til at jeg kunne markere mig langt nok væk fra cirklen. Hun troede nok, jeg prøvede på at være sjov. Hun mente dog, at det var nogle vilde ting, jeg havde at fortælle og foreslog, jeg holdt et foredrag (?!) om det - selvom jeg havde udtrykt, at jeg har det enormt skidt med store forsamlinger og at være i centrum.

Fælles for begge ovenstående er, at jeg ikke følte, at de interesserede sig for mig som person, men mere på, hvordan jeg kunne passe ind i hvad end sammenhæng, de nu mente var nødvendig at arbejde med. Så selvom vi sad på tomandshånd, følte jeg mig fuldkommen overset.

Nogle år senere blev jeg tilknyttet endnu en psykolog via den skole, jeg gik på. Han var nu også meget flink, men han mente min foragt for fysisk kontakt og behov for at hamre mit hoved ind i en væg, når tingene blev for meget, måtte bunde i et overgreb, jeg helt bestemt måtte have været udsat for som barn. Det har der så bare aldrig været men han blev ved med at insistere og mente, jeg måtte have fortrængt det og derfor reagerer jeg, som jeg gør. Han mente også, at al den mobning, jeg har måttet stå igennem, var fordi jeg var bogligt svag, selvom jeg fortalte, at jeg var langt foran de andre i klassen og altid har været det. Alligevel skulle jeg igennem sådan en test med grammatik, matematik mv. bare for ligesom at sikre, at jeg ikke stak ham en løgn - som om jeg levede i en anden verden for at distancere mig fra alt det svære eller sådan noget. Han måtte æde sine ord, da jeg klarede testen på meget kort tid og med 0 fejl. Efter et par gange valgte jeg også her at stoppe, fordi jeg ikke følte, jeg fik noget ud af det og jeg var røvtræt af at blive prakket et eller andet kompleks på. Han nåede dog at udarbejde en rapport om mig, hvori der omtales det, vi nåede at snakke om og få afklaret, i tilfælde af at jeg ville gå videre i systemet mhp. behandling. Det blev dog aldrig til noget og jeg er ikke sikker på, om jeg stadig har den.

Siden har jeg ikke orket at prøve igen.
1
Brugeravatar
Rosa Espinosa
Indlæg: 2112
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:49
Kort karma: 291
Likede indlæg: 4457

Re: Har du nogensinde været i terapi?

Indlægaf Rosa Espinosa » 16. maj 2016, 11:20

Har gået til psykolog on and off i cirka 17 år, begyndte da jeg var 14 år. Har prøvet gruppeterapi, maleterapi, gået ved en psykiater, gået ved lokalpsykiatrien to forskellige steder, gået ved børnepsykiatrien og så ellers et par psykologer. Intet har virket indtil videre, så søgningen fortsætter.

Så hvis der er nogen som kan anbefale en god psykolog i Esbjerg området, så råber I bare højt. Vil gerne prøve det der med at være rask. Tror jeg kunne være god til det.
1
Du kan ikke klandre mig for, at der har været en polohest inde og rode i mit sølvtøj
Brugeravatar
Alphilia
Indlæg: 342
Tilmeldt: 22. dec 2015, 15:22
Kort karma: 15
Likede indlæg: 251

Re: Har du nogensinde været i terapi?

Indlægaf Alphilia » 16. maj 2016, 12:46

Jeg har kortvarigt været i kontakt med psykolog et par gange pga arbejdsrelaterede ting.
Jeg er ret sikker på, at mere terapi i en eller anden form ville være ret godt for nogle gamle mønstre og tanker
0
Brugeravatar
Torn
Indlæg: 1161
Tilmeldt: 29. dec 2015, 10:21
Kort karma: 65
Likede indlæg: 1130

Re: Har du nogensinde været i terapi?

Indlægaf Torn » 16. maj 2016, 13:26

Nej, det har jeg aldrig prøvet. Jeg blev tilbudt krisehjælp hos en psykolog i forbindelse med en ulykke, men afslog. Jeg har vist aldrig haft behovet.
0
Karkluden
Indlæg: 1704
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 247
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2394

Re: Har du nogensinde været i terapi?

Indlægaf Karkluden » 16. maj 2016, 15:09

Samano skrev:
Karkluden skrev:Jeg havde en snak med en veninde en dag om, at vi stort set ikke kender nogen, der ikke har gået til psykolog eller i lignende form for terapi..

.

Det synes jeg lyder helt vanvittigt.
Jeg kan ikke komme i tanke om 5 mennesker som jeg ved har været i terapi.
Og det altså ikke fordi jeg har et lille netværk.

Jeg har heller aldrig været i terapi. Jeg har heldigvis endnu ikke oplevet noget her i livet jeg ikke kunne håndtere med hjælp fra de nærmeste. Jeg tror dog også jeg ville være en virkelig dårlig patient i sådan et forløb.

Nå.
2
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
Pjeps
Indlæg: 1720
Tilmeldt: 11. aug 2015, 20:12
Kort karma: 261
Geografisk sted: Det skønne København
Likede indlæg: 2103

Re: Har du nogensinde været i terapi?

Indlægaf Pjeps » 16. maj 2016, 15:13

Næh det har jeg aldrig været.

Med mindre at vi tæller supervision på jobbet med, som laves af en psykolog. Som regel er det gruppebaseret, men har da haft en enkelt ene seance,( fordi jeg altid snød uden om, så min daværende chef tvang mig. )
0
:ninja:
Brugeravatar
Mangoness
Indlæg: 607
Tilmeldt: 10. jan 2016, 18:04
Kort karma: 74
Likede indlæg: 803

Re: Har du nogensinde været i terapi?

Indlægaf Mangoness » 16. maj 2016, 16:05

Nej, ikke endnu - men det burde jeg.. jeg er ved at samle mig mod til det
2
Jeg elsker dig lille sølvpapirshat-smiley :love:

Billede

Persnikedy skrev:Hvis jeg en dag føler at mine fødder er løg så skal de da være løg :lol:
Brugeravatar
Sukisaki
Indlæg: 281
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:06
Kort karma: 32
Likede indlæg: 503

Re: Har du nogensinde været i terapi?

Indlægaf Sukisaki » 16. maj 2016, 17:06

Ja - jeg er i gang med fjerde omgang nu..
Først med en psykolog med speciale i voksne børn af alkoholikere, da jeg havde krise- han var fantastisk!

Efterfølgende er jeg gået ned med stress to gange, og har i den forbindelse været til psykolog. Den første synes jeg ikke rigtig rykkede så meget, men kunne da bekræfte mig i at min arbejdsplads var horribel.
I anden omgang var det et bedre match, og hun fik lidt dybere fat. Hun fik mig til at indse at jeg blev nødt til at skifte branche, og hun opfordrede mig til at søge ind i det forløb jeg er igang med nu. Hun arbejdede iøvrigt normalt med incest-overlevere, så hun vidste meget om dys-funktionelle familier, og det tror jeg gjorde en stor forskel.

Nu går jeg i gruppe-terapi med andre der har alkoholiske forældre, og det er fantastisk. Jeg kan mærke at det virkelig rykker, at møde andre som har lignende problematikker, at finde ud af hvor mine dæmoner stammer fra, og finde ud af at jeg har reageret helt normalt på noget "unormalt".
0
Brugeravatar
Torn
Indlæg: 1161
Tilmeldt: 29. dec 2015, 10:21
Kort karma: 65
Likede indlæg: 1130

Re: Har du nogensinde været i terapi?

Indlægaf Torn » 17. maj 2016, 11:03

Jeg synes, det er vildt, at TS stort set ikke kender nogen, der er terapi-jomfru og at tråden her vidner om, at mange gør brug af terapi (der kan måske være noget om, hvem der svarer på trådens emne, men stadigvæk...).

Det skal slet ikke forstås negativt - jeg synes, at det både er modigt og selverkendende, at gøre brug af hjælp, når behovet er der.

Kender nogen statistik på området? Hvor stor en procentdel af befolkning, der gør brug af psykolog eller anden terapiform eller som tidligere har gjort? Jeg er oprigtigt talt overrasket.
1

Tilbage til "Livets forhold"