Hvornår er forældre urimelige?

HerErJeg
Indlæg: 404
Tilmeldt: 5. jan 2016, 07:51
Kort karma: 13
Likede indlæg: 238

Hvornår er forældre urimelige?

Indlægaf HerErJeg » 9. jan 2016, 20:52

Jeg var til en komsammen i familien i dag. Der er en 4 årig dreng med hans far og mor. Jeg indrømmer blankt, at jeg har det anstrengt med hans far, for jeg har altid syntes at han har opført sig dybt urimeligt overfor den lille fyr. Hans stil synes at være at true og undertrykke for at få sin vilje igennem, af og til praler han med hvad han lige gjorde og lige sagde, for at få knægten til at rette ind til højre.
Problemet er allermest, at det er kun farmand der ser problemer. Der er overhovedet ikke noget som helst anderledes eller unormalt ved drengen, de små ting som der naturligt opstår med børn tolereres bare slet ikke.
I dag fik den så et hak mere. Snakken faldt på slik, og i familien var man ikke så god til at få købt slik på faste tidspunkter, også fordi at drengen her skulle i seng 18.45 - OGSÅ i weekenden, så der var jo alligevel ikke noget Disney Sjov at tage hensyn til.

Min kone og jeg sad og kiggede på hinanden, vi har så ondt af den stakkels dreng som heller ikke må få den glæde at være bare 1 time længere oppe og hygge sig i weekenden. Lige fra vores dreng ovehovedet har gidet se fjernsyn har Disney Sjov om fredagen været et klippefast holdepunkt, og vi kan overhovedet ikke se det rimelige i at en 4 årig ikke må sidde og glæde sig over det. Sandsynligvis bunder forbuddet i ingen verdens ting, andet en tåbelig fiks ide, som ikke kan tilskrives noget som helst unaturligt med drengen. En gang imellem KLØR det i fingrene for at tale han direkte imod og sige min ærlige mening. Hvis I vidste hvad jeg ellers har hørt i tidens løb, så er det her med Disney i den milde ende af skalaen.

Hvad skal man stille op? Kan man stille noget op, udover måske at sige sin mening og så få en diskussion om tingene. Der er jo ikke noget som ulovligt eller overgreb eller vold, men jeg synes der er en trivsel eller frihed som mange andre børn oplever, der er noget under pres.
0
Kirstenkp
Indlæg: 71
Tilmeldt: 16. aug 2015, 18:27
Kort karma: 4
Likede indlæg: 62

Re: Hvornår er forældre urimelige?

Indlægaf Kirstenkp » 9. jan 2016, 21:13

Sådan er det altså også herhjemme, min 4 årige står op på præcis samme tid hver morgen og jeg synes det er skidesynd for ham at skulle begynde weekenden med at være træt og udkørt......
Og så tror jeg også at adgangen til tegnefilm, børnefilm osv er så stor i dag, at Disney lidt har mistet sin magi. Min søn får dog fredagsslik (vi køber et kinderæg, en slikkepind el efter hans eget valg) men spiser det fredag eftermiddag når vi kommer hjem fra børnehave. Han har aldrig efterspurgt andet.......
Senest rettet af Kirstenkp 9. jan 2016, 21:15, rettet i alt 1 gang.
2
Brugeravatar
FruDulle
Indlæg: 2699
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:48
Kort karma: 618
Likede indlæg: 3481

Re: Hvornår er forældre urimelige?

Indlægaf FruDulle » 9. jan 2016, 21:14

Enig med adagio. Finde eksemplet ringe da der også her er helt faste sengetider uanset ugedag. Alt andet giver kaos ift rytme og rutiner Og så er der heller ikke fast slikdag her ;)

Det er mere de voksne som finder det synd at barn ikke ser Disney, får slik og er længe oppe, end det er barnet.
2
Whatever
HerErJeg
Indlæg: 404
Tilmeldt: 5. jan 2016, 07:51
Kort karma: 13
Likede indlæg: 238

Re: Hvornår er forældre urimelige?

Indlægaf HerErJeg » 9. jan 2016, 21:21

Allmost_Famous skrev:Hvad man skal stille op når et barn ikke får lov til at være længe oppe i weekenden? Man skal lade være med at blande sig. Mon ikke forældrene har en grund til, at knægten skal overholde den faste sengetid?

Hvad mener du med, at stilen er at "true og undertrykke"? Handler det om at drengen ikke bliver behandlet ordentligt, eller om at han ikke får lov til at skabe sig uden konsekvenser?

Han skaber sig overhovedet ikke, han er som alle andre, måske næsten endda pænere i opførslen. Det er sådan børn, de er ikke perfekte og evigt tålmodige. Alligevel ynder han at tordne bål og brand mod selv den allermindste ting som er totalt skide ligegyldig. Og når det så sker i en forsamling, så er det simpelthen så hele stemningen i lokalet dykker adskillige grader.
0
Brugeravatar
Fuck.exe
Indlæg: 554
Tilmeldt: 13. aug 2015, 21:53
Kort karma: 120
Likede indlæg: 1499

Re: Hvornår er forældre urimelige?

Indlægaf Fuck.exe » 9. jan 2016, 21:22

Jeg synes overhovedet ikke at det er synd for en 4-årig at han ikke må få slik og se Disney Show. Jeg synes til gengæld at det er synd at han skal have skubbet sin døgnrytme på den måde, hvilket er noget han uden tvivl kommer til at bøde for mandag morgen.

Herhjemme har jeg en 3½ årig der bliver puttet hver eneste aften kl.18:30. Weekend eller ej. Hvis han bliver puttet senere er det ris til egen røv dagen efter, for han sover ikke nødvendigvis længere af at være blevet puttet sent. Jeg forestiller mig at en 4-årig nok skal overleve at undvære Disney Show et par år endnu. Der er jo andre måder man kan hygge på som familie, uden at det behøver være tegnefilm en fredag aften kl.19.
2
Gulvaber er også mennesker.
HerErJeg
Indlæg: 404
Tilmeldt: 5. jan 2016, 07:51
Kort karma: 13
Likede indlæg: 238

Re: Hvornår er forældre urimelige?

Indlægaf HerErJeg » 9. jan 2016, 21:40

Allmost_Famous skrev:
HerErJeg skrev:
Allmost_Famous skrev:Hvad man skal stille op når et barn ikke får lov til at være længe oppe i weekenden? Man skal lade være med at blande sig. Mon ikke forældrene har en grund til, at knægten skal overholde den faste sengetid?

Hvad mener du med, at stilen er at "true og undertrykke"? Handler det om at drengen ikke bliver behandlet ordentligt, eller om at han ikke får lov til at skabe sig uden konsekvenser?

Han skaber sig overhovedet ikke, han er som alle andre, måske næsten endda pænere i opførslen. Det er sådan børn, de er ikke perfekte og evigt tålmodige. Alligevel ynder han at tordne bål og brand mod selv den allermindste ting som er totalt skide ligegyldig. Og når det så sker i en forsamling, så er det simpelthen så hele stemningen i lokalet dykker adskillige grader.

Kan du komme med et eksempel på at han "tordner bål og brand" over en ting, som er "totalt skide ligegyldig"?

Skal den markerede sætning forstås som en lektion i at forstå børn, eller hvordan? Jeg forstår den ikke.


Det kan jeg da godt. For et års tid siden legede vores dreng og hans dreng sammen i en tilstødende stue. Jeg tror det var med noget Hot Wheels. Så længe de leger og har det fint med det, så sid og nyd stilheden, men næh nej. Han stod der jo som en olm tyr og overvågede hver en lille ting hans dreng foretog sig, og det var en endeløs formaning om hvis legetøj det var, hvem der havde bygget hvad, hvem der havde rørt ved en bil sidst osv. osv. osv.
Mit gæt er at drengen bliver usikker på hvad der nu er rigtigt og forkert, og så sker der flere ting som er forkerte i farmands øjne, og til sidst skrider det hele ud af kontrol og ender med skrig og skrål og trusler om at køre hjem og blive smidt ud i bilen - og hold nu op. Hvis han havde holdt sig væk var der aldrig sket en skid overhovedet, de havde det godt så længe det varede.
0
HerErJeg
Indlæg: 404
Tilmeldt: 5. jan 2016, 07:51
Kort karma: 13
Likede indlæg: 238

Re: Hvornår er forældre urimelige?

Indlægaf HerErJeg » 10. jan 2016, 14:16

Allmost_Famous skrev:
HerErJeg skrev:
Det kan jeg da godt. For et års tid siden legede vores dreng og hans dreng sammen i en tilstødende stue. Jeg tror det var med noget Hot Wheels. Så længe de leger og har det fint med det, så sid og nyd stilheden, men næh nej. Han stod der jo som en olm tyr og overvågede hver en lille ting hans dreng foretog sig, og det var en endeløs formaning om hvis legetøj det var, hvem der havde bygget hvad, hvem der havde rørt ved en bil sidst osv. osv. osv.
Mit gæt er at drengen bliver usikker på hvad der nu er rigtigt og forkert, og så sker der flere ting som er forkerte i farmands øjne, og til sidst skrider det hele ud af kontrol og ender med skrig og skrål og trusler om at køre hjem og blive smidt ud i bilen - og hold nu op. Hvis han havde holdt sig væk var der aldrig sket en skid overhovedet, de havde det godt så længe det varede.

Men hvad var det helt præcist, han gjorde, som var forfærdeligt? Jeg antager, at han ikke i bogstaveligste forstand stod og skrabede i gulvet, prustede højt, og tog tilløb til at sætte efter drengen? Jeg siger ikke, at han ikke var dybt urimelig, men det er bare hamrende svært at vurdere når du er så subjektiv i din fremstilling af ham. Jeg bider desuden mærke i, at dit eksempel er et år gammelt. Hvis han er så strid, er der vel et nyere eksempel at hive fat i? Der kan immervæk ske meget på et år.

Hvad dækker "skrig og skrål" over?

Truslen om at blive smidt ud af bilen er ikke smart. Man kan sige nogle dumme ting, når man er presset. Jeg har også sagt nogle snotdumme ting til min søn dengang han hellere ville stå og trampe i gulvet i over en time, end han ville have børstet tænder.


Min beskrivelse af forløbet er ret præcis. Han overvåger rent ud sagt den dreng - som i hele tiden. Som sagt legede de i en anden stue, så farmand forlader spisebordet for at stå og blande sig konstant i deres leg. Han er typen der RÅBER når han er utilfreds, så alle kan høre hvordan knægten verbalt får røven på komedie. De to drenge har aldrig været uenige om noget som helst i deres leg, hvem der leger med hvilken bil, de skal de nok selv finde ud af, men har tager farmand teten, og bliver direkte hidsig hvis det ikke går som han vil.
Så hans egen dreng bliver ulykkelig over den konstante irettesættelse, hvilket bare gør det hele meget værre. Og så kommer truslerne med bilen og køre hjem...
Det er en ulykkelig situation at sidde midt i, og nogen i hans egen familie burde simpelthen bede ham holde kæft.

Vi holdt selv børnefødselsdag for noget tid siden, der var drengen og hans mor på besøg, farmand kunne ikke. Hvor var det dog dejligt, knægten havde en fest og var fri for råb og brok en hel dag. Det var aldrig gået, hvis farmand også havde været til stede.
Der er en anden episode som jeg ikke husker præcist, og derfor ikke vil gengive, da der kommer huller i forløbet, men det var HELT galt, jeg har aldrig oplevet værre råben og brølen og trusler med alverdens ting. Jeg sad der med den følelse, hvor man bliver varm langt ned af ryggen af raseri, og virkelig må styre mig selv for ikke at gribe ind.
Når en dreng sidder og græder ned i sin tallerken og hans far tordner og raser på trods af at knægten længe er knækket sammen, så er DET F.... NOK!!! Og så omkring et spisebord hvor der en flok til at overvåge forestillingen. Så rammer hele dagen altså et nyt lavpunkt, som man ikke rigtig rejse sig fra.
0
Brugeravatar
FruKuk
Indlæg: 635
Tilmeldt: 16. sep 2015, 18:05
Kort karma: 97
Likede indlæg: 700

Re: Hvornår er forældre urimelige?

Indlægaf FruKuk » 10. jan 2016, 14:22

Hvis den far er så frygtelig, som du siger, så synes jeg, at I andre voksne, der blot overværer optrinnene burde være jeres ansvar bevidst og åbne munden. Hjælpe den stakkels dreng. Og far. Ingen opfører sig frygteligt overfor deres børn, hvis de har det godt.

Jeg bliver faktisk mere stram i masken over, at I øjensynligt er en flok voksne, der ikke gør noget, selvom I mener, at et lille barn bliver behandlet frygteligt af sin far, end af en far, der ikke ved, hvordan man behandler et lille barn. Så gør dog noget.

Alternativt er I en flok voksne, der bare er uenige i opdragelsesmetoder, og så burde I stikke piben ind.
11
Rakel
Indlæg: 2997
Tilmeldt: 13. aug 2015, 20:27
Kort karma: 422
Likede indlæg: 3113

Re: Hvornår er forældre urimelige?

Indlægaf Rakel » 10. jan 2016, 14:49

HerErJeg skrev:
Allmost_Famous skrev:
HerErJeg skrev:
Det kan jeg da godt. For et års tid siden legede vores dreng og hans dreng sammen i en tilstødende stue. Jeg tror det var med noget Hot Wheels. Så længe de leger og har det fint med det, så sid og nyd stilheden, men næh nej. Han stod der jo som en olm tyr og overvågede hver en lille ting hans dreng foretog sig, og det var en endeløs formaning om hvis legetøj det var, hvem der havde bygget hvad, hvem der havde rørt ved en bil sidst osv. osv. osv.
Mit gæt er at drengen bliver usikker på hvad der nu er rigtigt og forkert, og så sker der flere ting som er forkerte i farmands øjne, og til sidst skrider det hele ud af kontrol og ender med skrig og skrål og trusler om at køre hjem og blive smidt ud i bilen - og hold nu op. Hvis han havde holdt sig væk var der aldrig sket en skid overhovedet, de havde det godt så længe det varede.

Men hvad var det helt præcist, han gjorde, som var forfærdeligt? Jeg antager, at han ikke i bogstaveligste forstand stod og skrabede i gulvet, prustede højt, og tog tilløb til at sætte efter drengen? Jeg siger ikke, at han ikke var dybt urimelig, men det er bare hamrende svært at vurdere når du er så subjektiv i din fremstilling af ham. Jeg bider desuden mærke i, at dit eksempel er et år gammelt. Hvis han er så strid, er der vel et nyere eksempel at hive fat i? Der kan immervæk ske meget på et år.

Hvad dækker "skrig og skrål" over?

Truslen om at blive smidt ud af bilen er ikke smart. Man kan sige nogle dumme ting, når man er presset. Jeg har også sagt nogle snotdumme ting til min søn dengang han hellere ville stå og trampe i gulvet i over en time, end han ville have børstet tænder.


Min beskrivelse af forløbet er ret præcis. Han overvåger rent ud sagt den dreng - som i hele tiden. Som sagt legede de i en anden stue, så farmand forlader spisebordet for at stå og blande sig konstant i deres leg. Han er typen der RÅBER når han er utilfreds, så alle kan høre hvordan knægten verbalt får røven på komedie. De to drenge har aldrig været uenige om noget som helst i deres leg, hvem der leger med hvilken bil, de skal de nok selv finde ud af, men har tager farmand teten, og bliver direkte hidsig hvis det ikke går som han vil.
Så hans egen dreng bliver ulykkelig over den konstante irettesættelse, hvilket bare gør det hele meget værre. Og så kommer truslerne med bilen og køre hjem...
Det er en ulykkelig situation at sidde midt i, og nogen i hans egen familie burde simpelthen bede ham holde kæft.

Vi holdt selv børnefødselsdag for noget tid siden, der var drengen og hans mor på besøg, farmand kunne ikke. Hvor var det dog dejligt, knægten havde en fest og var fri for råb og brok en hel dag. Det var aldrig gået, hvis farmand også havde været til stede.
Der er en anden episode som jeg ikke husker præcist, og derfor ikke vil gengive, da der kommer huller i forløbet, men det var HELT galt, jeg har aldrig oplevet værre råben og brølen og trusler med alverdens ting. Jeg sad der med den følelse, hvor man bliver varm langt ned af ryggen af raseri, og virkelig må styre mig selv for ikke at gribe ind.
Når en dreng sidder og græder ned i sin tallerken og hans far tordner og raser på trods af at knægten længe er knækket sammen, så er DET F.... NOK!!! Og så omkring et spisebord hvor der en flok til at overvåge forestillingen. Så rammer hele dagen altså et nyt lavpunkt, som man ikke rigtig rejse sig fra.


I Jeres hjem? Der gælder jeres regler og i vores råber med mere man ikke af børn. Du/I må sige fra overfor råben/trusler/ect eller lade være med at invitere? Hvad ellers?
4
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7848
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1019
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9242

Re: Hvornår er forældre urimelige?

Indlægaf Fru Sunshine » 10. jan 2016, 14:50

Jeg havde engang en svoger, der opførte sig nogenlunde ligesådan.
Bare ikke når jeg var i nærheden, for jeg sagde det da til ham. Stoppede ham, når barnet begyndte at græde.

Han brugte også den der med "ud i bilen", så jeg sagde til ham, at der kunne han selv båtte ud, og når han nu sad der, kunne han godt køre hjem, for det der gad vi ikke høre på.
Og sådan var vi flere, der gjorde. Vi tillod det ikke.

Det burde I heller ikke gøre.
8
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Fillie
Indlæg: 1413
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:54
Kort karma: 612
Geografisk sted: Backsword
Likede indlæg: 2609

Re: Hvornår er forældre urimelige?

Indlægaf Fillie » 11. jan 2016, 13:29

Kan det passe, at du under et andet brugernavn på Jubii før i tiden har fortalt om episoder mellem far og dreng? Hvis det hænger sådan sammen, deler jeg ubetinget din bekymring i forhold til, at drengen generelt bliver opdraget for hårdt.
0
"All you need is love."

- The Beatles

Tilbage til "Børn"