Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
HappyHippo
Indlæg: 839
Tilmeldt: 13. aug 2015, 13:16
Kort karma: 66
Likede indlæg: 1042

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf HappyHippo » 19. jan 2016, 17:50

Han er så pisse belastende, når jeg laver mad.

Vi har et meget lille køkken, så der skal helst ikke være flere end mig i det, men sekunder jeg begynder madlavning vimser han rundt derude konstant. Så skal han vaske hænder, så skal han lave te, så skal han smide noget ud, så skal han bruge en saks osv. Aaaarg!
2
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 8789
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1169
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 11018

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf Fru Sunshine » 19. jan 2016, 18:14

HappyHippo skrev:Han er så pisse belastende, når jeg laver mad.

Vi har et meget lille køkken, så der skal helst ikke være flere end mig i det, men sekunder jeg begynder madlavning vimser han rundt derude konstant. Så skal han vaske hænder, så skal han lave te, så skal han smide noget ud, så skal han bruge en saks osv. Aaaarg!

Er det så også dig, der skal flytte dig, når du står midt i noget, lige når det er MEGET vigtigt, at han får sat en MEGET vigtig kop i opvaskemaskinen eller får vasket sine hænder?

Sådan er det her. Og jeg bliver altså en lille smule irritabel.
7
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
HappyQ
Indlæg: 1546
Tilmeldt: 12. aug 2015, 09:37
Kort karma: 279
Geografisk sted: Helsingør
Likede indlæg: 1478

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf HappyQ » 20. jan 2016, 07:53

Fru Sunshine skrev:
HappyHippo skrev:Han er så pisse belastende, når jeg laver mad.

Vi har et meget lille køkken, så der skal helst ikke være flere end mig i det, men sekunder jeg begynder madlavning vimser han rundt derude konstant. Så skal han vaske hænder, så skal han lave te, så skal han smide noget ud, så skal han bruge en saks osv. Aaaarg!

Er det så også dig, der skal flytte dig, når du står midt i noget, lige når det er MEGET vigtigt, at han får sat en MEGET vigtig kop i opvaskemaskinen eller får vasket sine hænder?

Sådan er det her. Og jeg bliver altså en lille smule irritabel.

Min er lige sådan - er det en mande-ting.
2
23-06-16 :love2:
Brugeravatar
FruKuk
Indlæg: 1277
Tilmeldt: 16. sep 2015, 18:05
Kort karma: 178
Likede indlæg: 1856

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf FruKuk » 21. jan 2016, 18:49

HappyQ skrev:
Fru Sunshine skrev:
HappyHippo skrev:Han er så pisse belastende, når jeg laver mad.

Vi har et meget lille køkken, så der skal helst ikke være flere end mig i det, men sekunder jeg begynder madlavning vimser han rundt derude konstant. Så skal han vaske hænder, så skal han lave te, så skal han smide noget ud, så skal han bruge en saks osv. Aaaarg!

Er det så også dig, der skal flytte dig, når du står midt i noget, lige når det er MEGET vigtigt, at han får sat en MEGET vigtig kop i opvaskemaskinen eller får vasket sine hænder?

Sådan er det her. Og jeg bliver altså en lille smule irritabel.

Min er lige sådan - er det en mande-ting.


Jeg skylder vist min mand en undskyldning - I beskriver jo min adfærd, når hr Kuk laver mad :genert:
5
Smiling_Goat
Indlæg: 3269
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 687
Likede indlæg: 11198

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf Smiling_Goat » 22. jan 2016, 16:17

Jeg er troende kristen, og han ved det. Han har altid syntes, det var åndssvagt, for Gud findes jo tydeligvis ikke.. Nu vil han så melde sig ind i den skide "religion" baseret på et flyvende spaghettimonster. Er det mig, der er noget galt med, når det gør mig virkelig ked af det? Han forventer, at jeg respekterer hans religion, som han respekterer min, men siger selv, at han ikke tror på monstret. Han tror på alt det andet religionen står for (som åbenbart er gode handlinger er godt dårlige handlinger er dårlige.) Jeg har pga. Det her undersøgt "religionen." Men det virker ikke som om, de helt selv kan beskrive, hvad de tror på. Dybest set ser det ud til at handle om at gøre grin med religiøse mennesker.

Jeg har forsøgt at forklare ham, hvorfor det gør mig ked af det, og det ikke handler om religionen, men den kendsgerning at han ikke rent faktisk tror på monstret - og jeg mener ikke, man kan tro på en religion, hvis man ikke tror på guden i den religion. Men han hører bare, at jeg er imod hans religion, og det er bare typisk religiøse mennesker. Det er jo for helvede ikke det, der handler om. Det handler om respekt.
0
Brugeravatar
Pixie88
Indlæg: 585
Tilmeldt: 26. aug 2015, 10:39
Kort karma: 132
Geografisk sted: Nordpolen
Likede indlæg: 1246

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf Pixie88 » 22. jan 2016, 16:28

Smiling_Goat skrev:Jeg er troende kristen, og han ved det. Han har altid syntes, det var åndssvagt, for Gud findes jo tydeligvis ikke.. Nu vil han så melde sig ind i den skide "religion" baseret på et flyvende spaghettimonster. Er det mig, der er noget galt med, når det gør mig virkelig ked af det? Han forventer, at jeg respekterer hans religion, som han respekterer min, men siger selv, at han ikke tror på monstret. Han tror på alt det andet religionen står for (som åbenbart er gode handlinger er godt dårlige handlinger er dårlige.) Jeg har pga. Det her undersøgt "religionen." Men det virker ikke som om, de helt selv kan beskrive, hvad de tror på. Dybest set ser det ud til at handle om at gøre grin med religiøse mennesker.

Jeg har forsøgt at forklare ham, hvorfor det gør mig ked af det, og det ikke handler om religionen, men den kendsgerning at han ikke rent faktisk tror på monstret - og jeg mener ikke, man kan tro på en religion, hvis man ikke tror på guden i den religion. Men han hører bare, at jeg er imod hans religion, og det er bare typisk religiøse mennesker. Det er jo for helvede ikke det, der handler om. Det handler om respekt.

Har han meldt sig ind i denne nye religion, for at gøre nar ad dig, eller hvad et formålet?
0
I'm headin' out to South Park, gonna see if I can't unwind. Timmy, Timmy, Timmy, Timmy, Timmy, Timmy, livin' a lie TIMMY!
Brugeravatar
achillaxedprune
Indlæg: 1496
Tilmeldt: 4. jan 2016, 18:38
Kort karma: 525
Likede indlæg: 3725

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf achillaxedprune » 22. jan 2016, 16:57

Pixie88 skrev:
Smiling_Goat skrev:Jeg er troende kristen, og han ved det. Han har altid syntes, det var åndssvagt, for Gud findes jo tydeligvis ikke.. Nu vil han så melde sig ind i den skide "religion" baseret på et flyvende spaghettimonster. Er det mig, der er noget galt med, når det gør mig virkelig ked af det? Han forventer, at jeg respekterer hans religion, som han respekterer min, men siger selv, at han ikke tror på monstret. Han tror på alt det andet religionen står for (som åbenbart er gode handlinger er godt dårlige handlinger er dårlige.) Jeg har pga. Det her undersøgt "religionen." Men det virker ikke som om, de helt selv kan beskrive, hvad de tror på. Dybest set ser det ud til at handle om at gøre grin med religiøse mennesker.

Jeg har forsøgt at forklare ham, hvorfor det gør mig ked af det, og det ikke handler om religionen, men den kendsgerning at han ikke rent faktisk tror på monstret - og jeg mener ikke, man kan tro på en religion, hvis man ikke tror på guden i den religion. Men han hører bare, at jeg er imod hans religion, og det er bare typisk religiøse mennesker. Det er jo for helvede ikke det, der handler om. Det handler om respekt.

Har han meldt sig ind i denne nye religion, for at gøre nar ad dig, eller hvad et formålet?


Det tænker jeg også... Og det lyder bare helt enormt nedern og underligt provokerende. Hvorfor opfører han sig så lamt?
3
Hvis man vil behandle folk ens, skal man behandle dem forskelligt.
Citat: Ukendt morfar.
Smiling_Goat
Indlæg: 3269
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 687
Likede indlæg: 11198

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf Smiling_Goat » 22. jan 2016, 17:03

Pixie88 skrev:
Smiling_Goat skrev:Jeg er troende kristen, og han ved det. Han har altid syntes, det var åndssvagt, for Gud findes jo tydeligvis ikke.. Nu vil han så melde sig ind i den skide "religion" baseret på et flyvende spaghettimonster. Er det mig, der er noget galt med, når det gør mig virkelig ked af det? Han forventer, at jeg respekterer hans religion, som han respekterer min, men siger selv, at han ikke tror på monstret. Han tror på alt det andet religionen står for (som åbenbart er gode handlinger er godt dårlige handlinger er dårlige.) Jeg har pga. Det her undersøgt "religionen." Men det virker ikke som om, de helt selv kan beskrive, hvad de tror på. Dybest set ser det ud til at handle om at gøre grin med religiøse mennesker.

Jeg har forsøgt at forklare ham, hvorfor det gør mig ked af det, og det ikke handler om religionen, men den kendsgerning at han ikke rent faktisk tror på monstret - og jeg mener ikke, man kan tro på en religion, hvis man ikke tror på guden i den religion. Men han hører bare, at jeg er imod hans religion, og det er bare typisk religiøse mennesker. Det er jo for helvede ikke det, der handler om. Det handler om respekt.

Har han meldt sig ind i denne nye religion, for at gøre nar ad dig, eller hvad et formålet?


Nej, han har ikke meldt sig ind endnu, viser det sig, han snakker om at lade være nu, fordi jeg føler det som en hån. Han siger, at han har været tilhænger af den i mange år - og har billeder, der indikerer, at det er rigtigt.

Jeg føler bare, at jeg ved at skulle opføre mig anerkendende over for en religion, som ingen rent faktisk tror på, samtidig siger, at religioner er åndssvage - altså min religion er åndssvag, jeg er åndssvag. Det føles ydmygende.

Det handler ikke om, at de tror på noget andet, men at de netop ikke tror på det. De kan ikke engang selv helt beskrive ideologi osv.
2
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 8789
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1169
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 11018

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf Fru Sunshine » 22. jan 2016, 17:08

Ej, hvor er han ikke spor sød.
3
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Smiling_Goat
Indlæg: 3269
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 687
Likede indlæg: 11198

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf Smiling_Goat » 22. jan 2016, 18:12

Nope.. Men jeg tror ikke det skyldes et ønske om at såre mig. Jeg tror bare ikke, han forstår hvor vigtig religion er for mig (jeg er jo netop ikke fanatisk) ikke rigtigt ved, hvad kristendommen går ud på og synes tanken om en godkendt religion baseret på et flyvende spaghettimonster et hysterisk morsomt - jeg kan også godt se det sjove, i teorien.

Jeg er bare træt, hormonel og trist, så det rammer lidt hårdere i dag.
0
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5542
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1159
Likede indlæg: 9014

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf ManicNinja » 22. jan 2016, 18:27

Smiling_Goat skrev:Nope.. Men jeg tror ikke det skyldes et ønske om at såre mig. Jeg tror bare ikke, han forstår hvor vigtig religion er for mig (jeg er jo netop ikke fanatisk) ikke rigtigt ved, hvad kristendommen går ud på og synes tanken om en godkendt religion baseret på et flyvende spaghettimonster et hysterisk morsomt - jeg kan også godt se det sjove, i teorien.

Jeg er bare træt, hormonel og trist, så det rammer lidt hårdere i dag.


Du kan hilse ham og sige, han skal være glad for, han ikke er kæreste med mig. Hoooold nu kæft ... Jeg var nok kommet til at sige noget meget højt til ... eller ad ... ham. Ahem.

Var blevet så fucking gal! Og jeg er ikke engang religiøs. Men det dér med grundlæggende overbevisninger ... Øj, man skal passe på. Og man skal da i hvert fald ikke bede andre vise respekt over for noget, man ikke selv har respekt for. Heller ikke som en eller anden syg joke som et eller andet statement. Ajmen, for filan da!

Det er ikke, at jeg ville kræve en undskyldning i 30 oktaver og på gennemslagspapir osv. Men det ville sgu være rart, hvis han kom listende senere og bare havde indset, at det måske ikke lige var det emne og den måde, der skulle stampes rundt i. Ville nok ikke snakke en masse om det. Bare komme ham i møde og foreslå, vi glemte det. Ikke altid den slags komplekse sager bliver bedre af en masse snak. Og tja, dérfra kunne man måske bare vælge at være stiltiende forskellige ift det dérsens religion, tænker jeg.

Men jo. Kan SAGTENS forstå, du føler dig ramt og trist. Bare det, jeg ville sige. Lod mig vist rive med. :)
Senest rettet af ManicNinja 22. jan 2016, 19:09, rettet i alt 1 gang.
1
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Smiling_Goat
Indlæg: 3269
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 687
Likede indlæg: 11198

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf Smiling_Goat » 22. jan 2016, 18:50

ManicNinja skrev:
Smiling_Goat skrev:Nope.. Men jeg tror ikke det skyldes et ønske om at såre mig. Jeg tror bare ikke, han forstår hvor vigtig religion er for mig (jeg er jo netop ikke fanatisk) ikke rigtigt ved, hvad kristendommen går ud på og synes tanken om en godkendt religion baseret på et flyvende spaghettimonster et hysterisk morsomt - jeg kan også godt se det sjove, i teorien.

Jeg er bare træt, hormonel og trist, så det rammer lidt hårdere i dag.


Du kan hilse ham og sige, han skal være glad for, han ikke er kæreste med mig. Hoooold nu kæft ... Jeg var nok kommet til at sige noget meget højt til ... eller ad ... ham. Ahem.

Var blevet så fucking gal! Og jeg er ikke engang religiøs. Men det dér med grundlæggende overbevisninger ... Øj, man skal passe på. Og man skal da i hvert fald ikke bede andre vise respekt over for noget, man ikke selv har respekt for. Heller ikke som en eller anden syg joke som et eller andet statement. Ajmen, for filan da!

Det er ikke, at jeg ville kræve en undskyldning i 30 okataver og på gennemslagspapir osv. Men det ville sgu være rart, hvis han kom listende senere og bare havde indset, at det måske ikke lige var det emne og den måde, der skulle stampes rundt i. Ville nok ikke snakke en masse om det. Bare komme ham i møde og foreslå, vi glemte det. Ikke altid den slags komplekse sager bliver bedre af en masse snak. Og tja, dérfra kunne man måske bare vælge at være stiltiende forskellige ift det dérsens religion, tænker jeg.

Men jo. Kan SAGTENS forstå, du føler dig ramt og trist. Bare det, jeg ville sige. Lod mig vist rive med. :)


Jeg har sagt til ham, at han kan tro, som han vil, men at jeg ikke synes, vi skal snakke om det.

Jeg kan virkelig også godt se det sjove i "troen", det kan jeg virkelig. Og jeg kan godt forstå, hvad de prøver at sige. Ja, religion kan være fuldstændigt vanvittig og religiøse mennesker værre. Jeg forstår det. Jeg kan også sagtens acceptere, at han melder sig ind og går til deres eventuelle møder og hvadend, det er ikke det. Jeg vil bare ikke lade som om, at det er noget han rent faktisk tror på - når vi begge ved, det ikke er tilfældet.
Eller.. Han påstår jo, at han tror på det. Han tror på budskabet, men guden har han ingen mening om, og jeg mener ikke, at man kan tilhøre en religion, hvis gud man ikke tror på - så er det nærmere en filosofi eller livsstil. Han har igennem diskussionen udvist chokerende dårlig viden om religionsteori osv. så jeg tror det er der, hele konflikten bunder. Vi er dybest set uenige om, hvad der definerer en religion og et religiøst menneske.

Det må vi jo så prøve at finde ud af at komme uden om eller omkring eller et eller andet.

Og nåh ja.. Bare for at gøre det hele endnu mere åndssvagt, er det lige gået op for mig, at vi skal have spaghetti til aften :stoned:
1
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5542
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1159
Likede indlæg: 9014

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf ManicNinja » 22. jan 2016, 18:59

Nja. Jeg synes, din første udlægning lød noget mere følelsesmæssig - og jeg synes også, det lød, som om du - med rette - følte dig ramt. Fordi hans adfærd ret uundgåeligt også bliver til et statement om dig (fordi du er religiøs). Og somme tider tror jeg, det kan være godt at holde fast i, at man føler sig ramt, hvis det er sådan, man har det. Man behøver ikke altid at formå at være rationel omkring alt. Ikke lige med det samme i hvert fald.

Men okay. Så længe I finder ud af det på jeres måde. Jeg havde sgu nok taget et par dage for mig selv ... :genert:
2
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Buller
Indlæg: 793
Tilmeldt: 16. jan 2016, 09:14
Kort karma: 50
Likede indlæg: 1093

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf Buller » 22. jan 2016, 19:07

Smiling_Goat skrev:Nope.. Men jeg tror ikke det skyldes et ønske om at såre mig. Jeg tror bare ikke, han forstår hvor vigtig religion er for mig (jeg er jo netop ikke fanatisk) ikke rigtigt ved, hvad kristendommen går ud på og synes tanken om en godkendt religion baseret på et flyvende spaghettimonster et hysterisk morsomt - jeg kan også godt se det sjove, i teorien.

Jeg er bare træt, hormonel og trist, så det rammer lidt hårdere i dag.


Måske du så skal overveje at vente med at reagere til du selv kan mærke om det er ren hormornella der taler eller hvad det er. Især når du godt selv kan se at det nok ikke er for at såre dig han gør det.

For hvis du ikke selv er fanatisk kristen, hvad er det så du har gang i mht at dømme hans religion som mindre korrekt, fordi den ikke følger samme dogmer som din. Og hvorfor er det en personlig fornærmelse?

Jeg forstår det ikke, du vil gerne have religionsfrihed, men kun til dem der har de rigtige religioner eller hvad menes der?
3
Smiling_Goat
Indlæg: 3269
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 687
Likede indlæg: 11198

Re: Hvornår har din kæreste sidst været en nar?

Indlægaf Smiling_Goat » 22. jan 2016, 20:48

ManicNinja skrev:Nja. Jeg synes, din første udlægning lød noget mere følelsesmæssig - og jeg synes også, det lød, som om du - med rette - følte dig ramt. Fordi hans adfærd ret uundgåeligt også bliver til et statement om dig (fordi du er religiøs). Og somme tider tror jeg, det kan være godt at holde fast i, at man føler sig ramt, hvis det er sådan, man har det. Man behøver ikke altid at formå at være rationel omkring alt. Ikke lige med det samme i hvert fald.

Men okay. Så længe I finder ud af det på jeres måde. Jeg havde sgu nok taget et par dage for mig selv ... :genert:


Ja, jeg følte mig også ret ramt, men jeg fik arbejdet mig lidt igennem det - jeg ved jo netop, han ikke forsøger at såre mig.

Buller skrev:
Smiling_Goat skrev:Nope.. Men jeg tror ikke det skyldes et ønske om at såre mig. Jeg tror bare ikke, han forstår hvor vigtig religion er for mig (jeg er jo netop ikke fanatisk) ikke rigtigt ved, hvad kristendommen går ud på og synes tanken om en godkendt religion baseret på et flyvende spaghettimonster et hysterisk morsomt - jeg kan også godt se det sjove, i teorien.

Jeg er bare træt, hormonel og trist, så det rammer lidt hårdere i dag.


Måske du så skal overveje at vente med at reagere til du selv kan mærke om det er ren hormornella der taler eller hvad det er. Især når du godt selv kan se at det nok ikke er for at såre dig han gør det.

For hvis du ikke selv er fanatisk kristen, hvad er det så du har gang i mht at dømme hans religion som mindre korrekt, fordi den ikke følger samme dogmer som din. Og hvorfor er det en personlig fornærmelse?

Jeg forstår det ikke, du vil gerne have religionsfrihed, men kun til dem der har de rigtige religioner eller hvad menes der?


Åh det er sådan en forenkling af problematikken. Det handler jo netop ikke om, at han ikke må have en anden religion. Det må han hjertens gerne. Det handler om, at han ikke rent faktisk tror på den. Han siger, at han tror på den, fordi han synes, det kunne være sjovt, hvis han gjorde. Det er han bare ikke helt ærlig om. Han siger på den ene side, tror han på den (han kan godt lide budskabet,) på den anden gør han ikke (har tror ikke på guden,) men jeg skal anerkende hans tro alligevel - selvom fraværet af troen på guden i virkeligheden betyder, at han ikke er troende.

Sagde han til mig, at han virkelig troede, at et flyvende spaghettimonster havde skabt verden, ville det være noget helt andet. Så ville jeg behandle hans tro på helt samme måde, som jeg behandler alle andres - med respekt og interesse. Det første jeg gjorde, da han sagde, at han troede på det, var også at undersøge troen, og da jeg kan konstatere, at der hverken foreligger trosbekendelse, riter eller andet som må betegnes grundlæggende for en tro, er det ærligt talt svært for mig at tage den seriøst.

Den religion er udelukkende opfundet med tanke på at håne religiøse mennesker. Der står på deres side, at de ikke er anti-religion de er anti-skør-religion (hvilket er dybt ironisk i øvrigt.) For mig, er dem der har skabt religionen ikke meget anderledes end de, der direkte peger og griner af religiøse mennesker. Jeg er religiøs, ergo føler jeg mig latterliggjort = personlig fornærmelse.

Men jeg ved, at min kæreste bare ikke har gennemtænkt, hvordan det kunne såre mig - Derfor bliver man bare alligevel ked af det, lige når det sker (især når man er hormonramt.)
1

Tilbage til "Forhold og sex"