Epilepsi og børn

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Shmartiesh
Indlæg: 87
Tilmeldt: 10. jan 2016, 17:18
Kort karma: 19
Likede indlæg: 105

Epilepsi og børn

Indlægaf Shmartiesh » 10. jan 2016, 22:16

Min kæreste har epilepsi. En nogenlunde mild form hvor han skal passe sin søvn, tage sine tabletter, sørge for ikke at blive stresset og passe på med at drikke sig for fuld.

Den type han har hedder junevil-et-eller-andet.. En form for epilepsi han troede han ville vokse fra, men det gjorde han ikke. Jeg valgte ham på trods af denne sygdom, da jeg jo elsker ham, og tænker at de udfordringer det giver skal vi da nok komme over.

Men nu er vi snart nået til et sted i vores liv hvor vi gerne vil have børn. Og enhver med børn vil sige at problemer med søvn og stress er en selvfølge når man får børn, og det ved både min kæreste og jeg også.

Det jeg så opretter den her tråd for, er fordi jeg håber at der er nogen herinde der har gode råd på baggrund af erfaringer. Eller nogen herinde som kender nogen, som kender nogen...

Jeg har googlet rundt og fundet lister med praktiske ting man kan tage hensyn til, men jeg har tanker om at vi skal have hver vores soveværelse for at hans søvn ikke bliver forstyrret osv.

Enhver erfaring er velkommen :D
0
Brugeravatar
DD_81
Indlæg: 2019
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 328
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 3266

Re: Epilepsi og børn

Indlægaf DD_81 » 10. jan 2016, 22:28

Jeg har jobmæssigt erfaring med epilepsi, og der er jo rigtig mange forskellige slags, og for hver person er der et helt personligt mønster i epilepsien, for hvornår den trickes og der komme anfald.
Derfor synes jeg det væsentlige er, - hvor ofte har din kæreste anfald, og er det deciderede kramper - som kræver medicinsk behandling, og hvor det tager tid at komme ovenpå, eller er det små udfald, absancer?
Det er måske en god ide at han taler med sit behandlingssted om hvordan han skal forholde sig ved sådan en livsomvæltning, som det er at blive forældre, og hvad det nu kan medføre af belastninger ifht. hans epilepsi. Men umiddelbart er det jo din kæreste der kender sig selv vs. sygdom allerbedst, han ved om eller hvordan det rører på sig når han er belastet, presset, træt, glad etc.


Og nu er jeg så også mor til 4 ;) Så om det med søvn og stress er en selvfølge det ved jeg såmænd ikke rigtig om jeg vil sige. Eller jo, ens søvn ændrer sig da, det gør den. Men nok mest for moren.
Jeg tror det tog min mand en 2-3 uger med den første, at sove fra hans lyde, så det kun var mig der reagerede, med de efterfølgende gik der endnu kortere tid. Det var jo ikke hans lod at reagere på det, da det var mig der ammede, og så skulle jeg nok vække ham hvis der var behov for det.
Og jeg har indtryk af at det er sådan det fungerer for langt de fleste familier, hvor mor er på barsel, at det er hende der har natterodet.
Og hvor meget rod der så bliver er selvfølgelig ganske individuelt.

Så hvis i nu engang tænker at det vil være rarest at sove sammen, så ville jeg da nok forsøge det af i perioden med fædre orlov, og se om ikke det lader sig gøre, uden han bliver alt for forstyrret. Og ja ellers er det da bare at sørge for at han har en seng at sove i, i et andet rum :)
2
- tid til nyt debatnavn, - tidligere Dirtydancing, voksede fra det for læææænge siden ;)
Shmartiesh
Indlæg: 87
Tilmeldt: 10. jan 2016, 17:18
Kort karma: 19
Likede indlæg: 105

Re: Epilepsi og børn

Indlægaf Shmartiesh » 10. jan 2016, 23:11

DD_81 skrev:Jeg har jobmæssigt erfaring med epilepsi, og der er jo rigtig mange forskellige slags, og for hver person er der et helt personligt mønster i epilepsien, for hvornår den trickes og der komme anfald.
Derfor synes jeg det væsentlige er, - hvor ofte har din kæreste anfald, og er det deciderede kramper - som kræver medicinsk behandling, og hvor det tager tid at komme ovenpå, eller er det små udfald, absancer?
Det er måske en god ide at han taler med sit behandlingssted om hvordan han skal forholde sig ved sådan en livsomvæltning, som det er at blive forældre, og hvad det nu kan medføre af belastninger ifht. hans epilepsi. Men umiddelbart er det jo din kæreste der kender sig selv vs. sygdom allerbedst, han ved om eller hvordan det rører på sig når han er belastet, presset, træt, glad etc.


Og nu er jeg så også mor til 4 ;) Så om det med søvn og stress er en selvfølge det ved jeg såmænd ikke rigtig om jeg vil sige. Eller jo, ens søvn ændrer sig da, det gør den. Men nok mest for moren.
Jeg tror det tog min mand en 2-3 uger med den første, at sove fra hans lyde, så det kun var mig der reagerede, med de efterfølgende gik der endnu kortere tid. Det var jo ikke hans lod at reagere på det, da det var mig der ammede, og så skulle jeg nok vække ham hvis der var behov for det.
Og jeg har indtryk af at det er sådan det fungerer for langt de fleste familier, hvor mor er på barsel, at det er hende der har natterodet.
Og hvor meget rod der så bliver er selvfølgelig ganske individuelt.

Så hvis i nu engang tænker at det vil være rarest at sove sammen, så ville jeg da nok forsøge det af i perioden med fædre orlov, og se om ikke det lader sig gøre, uden han bliver alt for forstyrret. Og ja ellers er det da bare at sørge for at han har en seng at sove i, i et andet rum :)

Min kæreste får deciderede krampeanfald hvor han er bevidstløs. Han bruger ca. 30 min på at komme til sig selv og forstå han har haft et anfald og nogen gange skal han også sove et par timer før han er frisk. Han er begyndt at kunne mærke at der er noget under opsejling hvilket jo er godt så han kan nå at sætte sig ned.

Vi har snakket om at han skal tale med sin læge, hvilket jeg også håber kan gøre os klogere.
0
Karkluden
Indlæg: 1704
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 247
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2394

Re: Epilepsi og børn

Indlægaf Karkluden » 11. jan 2016, 10:20

Min mors bedste veninde har en mand med epilepsi, og da de fik et barn, var det nødvendigt at sove hver for sig i de første 4-5 måneder. Babyens gråd og dårlige søvn (nu sov det barn så også enormt dårligt og med enormt mange opvågninger + kolik) triggede hans epilepsi kraftigt, og det holdt jo slet ikke hverken helbredsmæssigt eller overskudmæssigt for hverken mor eller far.
De gjorde så det, at han til gengæld fik fordelt noget orlov ud på, at han kunne gå lidt tidligere fra job i nogle måneder (fremfor at holde forældreorlov i en samlet periode), og så kunne hun aflastes og sove om eftermiddagen.
Det var udelukkende de mange opvågninger og stress om natten, der triggede. Når han var vågen, og babyen var ked af det, betød det ikke noget ift. epilepsien.

Selvfølgelig skal man tale med en læge, som I selv er inde på, men jeg ville lige videregive en erfaring. Deres barn er nu omkring 16 år gammelt, så det er selvfølgelig nogle år siden, men hvis det er juvenile epilepsi han har, så er det det samme som min mors venindes mand, så måske det kan bruges.

Han har i øvrigt været krampefri i noget der ligner 13 år nu. Jeg kan nemlig huske sidst han havde en krampe.
1
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Rakel
Indlæg: 2999
Tilmeldt: 13. aug 2015, 20:27
Kort karma: 423
Likede indlæg: 3114

Re: Epilepsi og børn

Indlægaf Rakel » 11. jan 2016, 10:36

Jeg har ikke epilepsi, men et par andre helbredsissues, der skal tages hensyn - vores yngste er efterhånden ved at nå 3-årsalderen.

Vi har prioteret at have en god stabil barnepige, der forstår problematikken og som kan tage over ved behov - det betyder en forskel her. Det giver også min mand frihed fx i weekenden, hvis barnepigen tager fem timer og jeg hviler/sover. Vores familie/netværk er også yderst hjælpsomme, hvis vi har brug for aflastning/andet.

Vi har aftaler om, hvem der tager natten - det er ikke så relevant mere, men Lillesøster er stadig oppe 2-3 gange hver nat. Men den del bliver bedre og bedre. Og ørepropper er en god opfindelse her. Vi har ikke separate soveværelser, men havde Lillesøster været et uroligt barn, så ville det have været en mulighed, vi ville overveje en periode.

Og så er vi ret laizzefair med praktiske ting (højvask/rengøring/ect) og prioterer, at jeg får ro ved behov. Vi set mest på 'whatever works'.
2
Shmartiesh
Indlæg: 87
Tilmeldt: 10. jan 2016, 17:18
Kort karma: 19
Likede indlæg: 105

Re: Epilepsi og børn

Indlægaf Shmartiesh » 11. jan 2016, 21:34

Karkluden skrev:Min mors bedste veninde har en mand med epilepsi, og da de fik et barn, var det nødvendigt at sove hver for sig i de første 4-5 måneder. Babyens gråd og dårlige søvn (nu sov det barn så også enormt dårligt og med enormt mange opvågninger + kolik) triggede hans epilepsi kraftigt, og det holdt jo slet ikke hverken helbredsmæssigt eller overskudmæssigt for hverken mor eller far.
De gjorde så det, at han til gengæld fik fordelt noget orlov ud på, at han kunne gå lidt tidligere fra job i nogle måneder (fremfor at holde forældreorlov i en samlet periode), og så kunne hun aflastes og sove om eftermiddagen.
Det var udelukkende de mange opvågninger og stress om natten, der triggede. Når han var vågen, og babyen var ked af det, betød det ikke noget ift. epilepsien.

Selvfølgelig skal man tale med en læge, som I selv er inde på, men jeg ville lige videregive en erfaring. Deres barn er nu omkring 16 år gammelt, så det er selvfølgelig nogle år siden, men hvis det er juvenile epilepsi han har, så er det det samme som min mors venindes mand, så måske det kan bruges.

Han har i øvrigt været krampefri i noget der ligner 13 år nu. Jeg kan nemlig huske sidst han havde en krampe.

Tak for input! Det med orlov fordelt på den måde vendte jeg med ham og det lød i hvert fald til at det var en mulighed. En anden mulighed kunne også være at han kunne få lov at møde sent hvis han havde haft en dårlig nat og sove lidt længere for at undgå anfald også blive længere i den ende. Vi vil i hvert fald gerne finde en model der passer på ham og mig samtidig, selvom jeg ved jeg kan holde til lidt mere end han kan :blush:
1
Shmartiesh
Indlæg: 87
Tilmeldt: 10. jan 2016, 17:18
Kort karma: 19
Likede indlæg: 105

Re: Epilepsi og børn

Indlægaf Shmartiesh » 11. jan 2016, 21:39

Rakel skrev:Jeg har ikke epilepsi, men et par andre helbredsissues, der skal tages hensyn - vores yngste er efterhånden ved at nå 3-årsalderen.

Vi har prioteret at have en god stabil barnepige, der forstår problematikken og som kan tage over ved behov - det betyder en forskel her. Det giver også min mand frihed fx i weekenden, hvis barnepigen tager fem timer og jeg hviler/sover. Vores familie/netværk er også yderst hjælpsomme, hvis vi har brug for aflastning/andet.

Vi har aftaler om, hvem der tager natten - det er ikke så relevant mere, men Lillesøster er stadig oppe 2-3 gange hver nat. Men den del bliver bedre og bedre. Og ørepropper er en god opfindelse her. Vi har ikke separate soveværelser, men havde Lillesøster været et uroligt barn, så ville det have været en mulighed, vi ville overveje en periode.

Og så er vi ret laizzefair med praktiske ting (højvask/rengøring/ect) og prioterer, at jeg får ro ved behov. Vi set mest på 'whatever works'.

Jeg har selv tænkt tanken med en barnepige. Jeg møder på arbejde før min kæreste gør, og hvis der nu er tidspunkter hvor jeg ikke kan levere i institution fordi jeg møder for tidligt, hvem skal så op og skynde sig afsted med en 1 årig?

Min kæreste ville være ked af at vi skulle sove separat, men vi ved godt det kommer an på barnet og om han hører barnet selvf. Alt dette kan vi jo ikke forberede os på...

Vi talte også om at i og med at jeg skal være den der altid tager baby om natten, så skal han jo kompensere.
Han nævnte også at han jo gerne ville tage baby om natten, men vi ved begge det er umuligt.
0
Brugeravatar
Bøtte
Indlæg: 2438
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:04
Kort karma: 528
Likede indlæg: 2495

Re: Epilepsi og børn

Indlægaf Bøtte » 11. jan 2016, 21:52

Kan han godt være alene med barnet? Jeg tænker hvis han får et anfald og er væk i op mod 30 min?

Mht søvn, så stemmer jeg i koret med at man lærer at sove fra lydene. Fx fik var jeg på toilet 6 gange, ammede 3 gange med efterfølgende supplering af en jordemoder og fik lagt et kateter uden min mand vågnede :lol:
Man vænner sig hurtigt til at sove fra det hele. Det gjorde jeg også, da min mand overtog barslen.
0
S :lun:
V :lun:
Brugeravatar
Æske
Indlæg: 901
Tilmeldt: 12. aug 2015, 17:01
Kort karma: 257
Geografisk sted: Århus
Likede indlæg: 1382

Re: Epilepsi og børn

Indlægaf Æske » 12. jan 2016, 04:51

Bøtte skrev:Kan han godt være alene med barnet? Jeg tænker hvis han får et anfald og er væk i op mod 30 min?

Mht søvn, så stemmer jeg i koret med at man lærer at sove fra lydene. Fx fik var jeg på toilet 6 gange, ammede 3 gange med efterfølgende supplering af en jordemoder og fik lagt et kateter uden min mand vågnede :lol:
Man vænner sig hurtigt til at sove fra det hele. Det gjorde jeg også, da min mand overtog barslen.

Nu ved jeg ikke hvordan trådstarters kæreste oplever begyndende symptomer, men jeg har en god veninde hvis mand er flexjobber og har svær epilepsi og er blevet opereret i hjernen flere, men de har fået 3 børn og det har ikke været noget problem.

Han kan mærke når det er på vej og kan nå at ringe efter hende eller andet familie, og som hun siger, så havde hun ikke fået børn med ham, hvis hun ikke havde stolet på at han kunnet det.
2
Alt det smukkeste gør ondt.
Shmartiesh
Indlæg: 87
Tilmeldt: 10. jan 2016, 17:18
Kort karma: 19
Likede indlæg: 105

Re: Epilepsi og børn

Indlægaf Shmartiesh » 12. jan 2016, 05:51

Bøtte skrev:Kan han godt være alene med barnet? Jeg tænker hvis han får et anfald og er væk i op mod 30 min?

Mht søvn, så stemmer jeg i koret med at man lærer at sove fra lydene. Fx fik var jeg på toilet 6 gange, ammede 3 gange med efterfølgende supplering af en jordemoder og fik lagt et kateter uden min mand vågnede :lol:
Man vænner sig hurtigt til at sove fra det hele. Det gjorde jeg også, da min mand overtog barslen.

Ja sagtens. Han er jo ikke i fare for at få anfald hver dag, så medmindre han er i risiko for at få et anfald er der jo ingen ko på isen.

Han er jo heller ikke bevidstløs i 30 min. Der går bare som regel 30 min. inden han lige er kommet til sig selv igen og man kan have en normal samtale med ham. :)
1
Rakel
Indlæg: 2999
Tilmeldt: 13. aug 2015, 20:27
Kort karma: 423
Likede indlæg: 3114

Re: Epilepsi og børn

Indlægaf Rakel » 12. jan 2016, 07:03

Shmartiesh skrev:
Rakel skrev:Jeg har ikke epilepsi, men et par andre helbredsissues, der skal tages hensyn - vores yngste er efterhånden ved at nå 3-årsalderen.

Vi har prioteret at have en god stabil barnepige, der forstår problematikken og som kan tage over ved behov - det betyder en forskel her. Det giver også min mand frihed fx i weekenden, hvis barnepigen tager fem timer og jeg hviler/sover. Vores familie/netværk er også yderst hjælpsomme, hvis vi har brug for aflastning/andet.

Vi har aftaler om, hvem der tager natten - det er ikke så relevant mere, men Lillesøster er stadig oppe 2-3 gange hver nat. Men den del bliver bedre og bedre. Og ørepropper er en god opfindelse her. Vi har ikke separate soveværelser, men havde Lillesøster været et uroligt barn, så ville det have været en mulighed, vi ville overveje en periode.

Og så er vi ret laizzefair med praktiske ting (højvask/rengøring/ect) og prioterer, at jeg får ro ved behov. Vi set mest på 'whatever works'.

Jeg har selv tænkt tanken med en barnepige. Jeg møder på arbejde før min kæreste gør, og hvis der nu er tidspunkter hvor jeg ikke kan levere i institution fordi jeg møder for tidligt, hvem skal så op og skynde sig afsted med en 1 årig?

Min kæreste ville være ked af at vi skulle sove separat, men vi ved godt det kommer an på barnet og om han hører barnet selvf. Alt dette kan vi jo ikke forberede os på...

Vi talte også om at i og med at jeg skal være den der altid tager baby om natten, så skal han jo kompensere.
Han nævnte også at han jo gerne ville tage baby om natten, men vi ved begge det er umuligt.


Din kæreste kan vel stå op og aflevere? Her er det jo typisk morgen og ikke nat?

Jeg ville droppe alt det med at kompensere. Det går vi ikke op i. Vi ser på, hvordan tingene kan fungere for os begge og børnene og bruger de muligheder/løsninger, der virker for os.
0
Brugeravatar
DD_81
Indlæg: 2019
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 328
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 3266

Re: Epilepsi og børn

Indlægaf DD_81 » 12. jan 2016, 08:49

Jeg tænker at i bare må prøve det af sammen, og se hvordan han reagerer på det.
At fordele selve fædreorloven ud, det synes jeg ville være synd at kalkulere med, du ved jo ikke hvordan du har det efter en fødsel! - det kan lige så vel være dig der har en masse behov for hjælp og skånehensyn, og ikke din kæreste ;)

Men tag da evt. noget af den fælles orlov og brug det til at korte hans arbejdstid ned, både for hans og for jeres alle skyld, at skulle arbejde en time eller 1½ mindre pr. dag i en periode kan være en rigtig stor hjælp :) Både for dig, og ifht. belastningsproblematikken for din kæreste :)

Men det er jo ham, og dig, og jer - der lever med sygdommen i dagligdagen, og ved hvad den kræver for ikke at sætte dagsordenen. Så ik kan helt sikkert også finde løsningerne, for at få jeres liv som en familie til at fungere.
0
- tid til nyt debatnavn, - tidligere Dirtydancing, voksede fra det for læææænge siden ;)
Shmartiesh
Indlæg: 87
Tilmeldt: 10. jan 2016, 17:18
Kort karma: 19
Likede indlæg: 105

Re: Epilepsi og børn

Indlægaf Shmartiesh » 12. jan 2016, 19:19

DD_81 skrev:Jeg tænker at i bare må prøve det af sammen, og se hvordan han reagerer på det.
At fordele selve fædreorloven ud, det synes jeg ville være synd at kalkulere med, du ved jo ikke hvordan du har det efter en fødsel! - det kan lige så vel være dig der har en masse behov for hjælp og skånehensyn, og ikke din kæreste ;)

Men tag da evt. noget af den fælles orlov og brug det til at korte hans arbejdstid ned, både for hans og for jeres alle skyld, at skulle arbejde en time eller 1½ mindre pr. dag i en periode kan være en rigtig stor hjælp :) Både for dig, og ifht. belastningsproblematikken for din kæreste :)

Men det er jo ham, og dig, og jer - der lever med sygdommen i dagligdagen, og ved hvad den kræver for ikke at sætte dagsordenen. Så ik kan helt sikkert også finde løsningerne, for at få jeres liv som en familie til at fungere.



Alt det vil være noget vi planlægger til den tid. Lige nu samler vi bare erfaringer og klogskab for at prøve at forberede os på det vi kan :D

Jeg synes i hvert fald vi har gode forudsætninger. Godt netværk i form af venner og en stor familie og godt kendskab til hvad der trigger anfald og hvad vi kan gøre for at forebygge det.
Min kæreste er sådan en type der tager mange ting som det kommer og planlægger henad vejen. I det her tilfælde kan man ikke gøre så meget andet. Men rent mentalt tror jeg at jeg er nødt til at tænke over nogle ting og samle de erfaringer vi kan, og også snakke med hans neurolig.
2
Shmartiesh
Indlæg: 87
Tilmeldt: 10. jan 2016, 17:18
Kort karma: 19
Likede indlæg: 105

Re: Epilepsi og børn

Indlægaf Shmartiesh » 12. jan 2016, 19:37

polavyk skrev:Jeg vil anbefale dig at vende den lidt og tænke på dig selv. Hvad er du for en type? Er du perfektionist eller meget ambitiøs? Vil du være bekymret for, hvordan dit barn oplever at have en far, der ikke altid kan være med?

Det er ikke for at komme malurt i bægeret, men som ekskone til en mand, der led voldsomt og ofte af migræne, har jeg visse erfaringer med fra tiden, hvor mine børn voksede op, som får mig til at ønske, at nogen havde stillet mig de spørgsmål.

Med en ægtefælle, der skal tages hensyn til/som er syg i en vis grad, kan man nemt komme til at overkompensere og derved slide på sig selv.
Det siger sig selv, at sygdomme, der er stressrelaterede, kommer på tidspunkter, hvor det er mest besværligt. Det er, når børnene har været syge et par dage, og du selv rammes, at han også ryger ned. Eller den dag, hvor det bare er enormt vigtigt, at du møder på arbejde, og barnet er sygt.
Eller den dag du er syg, og ungen skal til afdansningsbal/håndboldkamp/fællesarrangement i skolen.

Det, jeg prøver at illustrere, er, at én ting er at få overstået babytiden, men problematikken vil være der gennem hele barnets opvækst. Og jeg ved godt, at der er masser af enlige mødre, der klarer det selv; men de har ikke en mand, der skal tages hensyn til. For det er selvfølgelig også hårdt at være manden, der skuffer sin kone og sine børn.

Jeg siger ikke, at man ikke skal få børn, hvis man har en ægtefælle, der er syg. Men man skal gennemtænke situationen, overveje løsningsmodeller og ikke mindst have stor respekt for, hvad det kræver af en. For mit eget vedkommende sled jeg mig selv op, fordi jeg ikke var opmærksom på, hvor meget jeg forlangte af mig selv, og fordi jeg ikke ville have, at mine børn skulle lide under det. - Det betyder selvfølgelig ikke, at andre nødvendigvis vil opleve det samme.


Vi har selv snakket om det, men ønsket om at få børn med min kæreste er større end frygten for det ukendte. Også lever vi måske i en utopi af forelskelse og drømmen om en familie, men hvorfor skulle en sygdom begrænse vores drømme? Der kommer til at være risici ved det, men vi vil forberede os så godt som vi overhovedet kan! Om det så betyder jeg skal rende min kæreste i røven i en uge for at undgå han slår sig når han får anfald om morgenen, så er det det jeg vil gøre. :lun:

Jeg er ikke perfektionistisk eller ambitiøs omkring særlig meget, så der skal meget større ting til end hans epilepsi, før jeg kommer til at føle mig begrænset i mit og vores liv.

Min kæreste sagde en dag til mig at det ikke skulle ende med at jeg fik et had til ham fordi han ikke kunne det, alle andre mænd kunne. og det ønsker jeg jo heller ikke selv. Men jeg tror på at vores styrke er at vi taler om det og forbereder os på ikke at hade hinanden og bruge vores netværk. :)
2
Brugeravatar
DD_81
Indlæg: 2019
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 328
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 3266

Re: Epilepsi og børn

Indlægaf DD_81 » 12. jan 2016, 20:16

Shmartiesh skrev:
Vi har selv snakket om det, men ønsket om at få børn med min kæreste er større end frygten for det ukendte. Også lever vi måske i en utopi af forelskelse og drømmen om en familie, men hvorfor skulle en sygdom begrænse vores drømme? Der kommer til at være risici ved det, men vi vil forberede os så godt som vi overhovedet kan! Om det så betyder jeg skal rende min kæreste i røven i en uge for at undgå han slår sig når han får anfald om morgenen, så er det det jeg vil gøre. :lun:

Jeg er ikke perfektionistisk eller ambitiøs omkring særlig meget, så der skal meget større ting til end hans epilepsi, før jeg kommer til at føle mig begrænset i mit og vores liv.

Min kæreste sagde en dag til mig at det ikke skulle ende med at jeg fik et had til ham fordi han ikke kunne det, alle andre mænd kunne. og det ønsker jeg jo heller ikke selv. Men jeg tror på at vores styrke er at vi taler om det og forbereder os på ikke at hade hinanden og bruge vores netværk. :)



Jeg vil sige at den indstilling til tingene du giver udtryk for herinde, bestemt får mig til at tænke at det såmænd nok skal gå ganske glat! :)
Du og I har jo tænkt igennem hvad der er af begræsninger og udfordringer, og i er jo vant til at leve livet hånd i hånd med epilepsien allerede i dag. Du ved at det måske kræver mere af dig i nogle henseender, men i har også overvejet jeres netværk.

Og ikke mindst lader det til at I i den grad er klar til at tage tingene som de kommer, og overveje og tage stilling når det er nødvendigt.
Min holdning er at det er sundt at være i stand til netop dette, at man bare favner tingene og løser dem hen af vejen, fremfor man har gang i en masse planlægninger, plan A B C D....
2
- tid til nyt debatnavn, - tidligere Dirtydancing, voksede fra det for læææænge siden ;)

Tilbage til "Livets forhold"