Hvad har påvirket din dag negativt

[Hunkat]

Jeg har sådan en dum slags ondt i maven, hvor jeg føler et voldsomt tryk i mellemgulvet og konstant kvalme. Jeg har taget en lur, spist lidt, slappet af. Intet hjælper.

[Tilly]

At vi er blevet nødt til at afbryde vores tur, fordi min kæreste er for svækket. Så nu er vi på vej til Las Vegas, hvor vi skal afvente, om forsikrings selskabet vil sende os hjem før tid

Men så er det da også bedre at komme hjem En blodprop er jo ikke sådan at spøge med, og det er helt forventeligt at han er svækket pt. Så hjem med jer, så din kæreste kan få de optimale rammer for at komme sig. Udover at sørge for jeres hjemrejse, så kan I jo også søge om erstatning for "tabte" feriedage ved jeres rejseforsikring. Og så må I jo af sted på en ny ferie

Jeg forstår godt at du er ked af at rejsen ikke blev som I havde drømt, men jeg håber at I i stedet kan planlægge en ny drømmeferie når din kæreste er på toppen igen Jeg håber alt går nemt med at få arrangeret hjemrejse.

[Daphne]

Har ligget med møg-forkølelse hele weekenden. Og så er det sgu mandag igen lige om lidt. Der er ikke købt ind til madpakke og der er ikke vasket tøj. Kæresten har også været helt off... (kræftscanning coming up...) Helt ærligt - jeg magter det ikke lige nu.....

[Pjeps]

At jeg blev syg i nat med galopperende opkast og diarré , 5 timer før jeg skulle i lufthavnen og flyve hjem. Nu sidder jeg på et fremmed hotel på Rhodos, har været indlagt til væsketerapi og aner ikke hvornår jeg kommer hjem.

Men hold nu kæft hvor er jeg glad for min rejseforsikring.

[mindrekreativtnavn]

Jeg dater min chef.. Ja, jeg ved det - det er SÅ dumt! Men vi skændtes lidt igår og har ikke hørt fra ham siden. Jeg er både ked af det og sur! Og har egentlig ikke lyst til at tage på arbejde, men det går bare imod mit princip om at det ikke skulle påvirke jobbet.

Synes at dagen syner lang, når man fra sekundet man åbner øjnene ikke har lyst til at stå op og tage på job.

[PaleSeptember]

At P6 Beat måske lukker

[Lykke]

Den vej vores samfund er på vej hen.

[Sorenspige]

Jeg skal være gudmor til min niece og troede jeg skulle bære hende til dåben og sige hendes navn. Men det har jeg så fundet ud af at hendes mor selv vil gøre. Det er jeg megaskuffet over, havde glædet mig

Bare for at gnide salt i såret, så er gudmoren den der bærer barnet. De "andre" er faddere.

[Pandesteg]

Jeg skal være gudmor til min niece og troede jeg skulle bære hende til dåben og sige hendes navn. Men det har jeg så fundet ud af at hendes mor selv vil gøre. Det er jeg megaskuffet over, havde glædet mig

Bare for at gnide salt i såret, så er gudmoren den der bærer barnet. De "andre" er faddere.

Jamen tak for det da.

[Dmitra]

Ibra (kanariefuglen) - min dejlige lille gule sangstjerne er ikke mere .

Her er tomt og koldt at være lige nu. Det var der i forvejen på nogle områder, mit slørrede syn og de tanker på fremtiden der følger med det, Ibra var en fantastisk hjælp, bare det der var liv. Det ville aldrig have været sjovt at miste ham, men lige nu var slet ikke tidspunktet. Han var virkelig et lys, lydene fra ham osv.

Jeg vågnede meget tidligt i morges, gik i gang med nogle småting og så slog det mig at jeg ikke havde sagt godmorgen til Ibra og da egentligt heller ikke havde hørt ham. Så jeg ind i stuen, hen til hans bur og måtte til min skræk konstatere at den måde at lå på i bunden af sit bur nok kun kunne betyde en ting. Og ved nærmere inspektion var han da også både stiv og kold. Så jeg ringede stortudende og vækkede min mor klokken tidligt.

Det blev et alt for kort fugleliv men jeg ved han havde det godt den tid han var her.

Erstattes kan han ikke, det bliver jo aldrig ham, men jeg skal finde ud af noget, for der er bare for stille i lejligheden uden hans lyde, pipperi og sang.

Jeg er godt nok trist over det.

[Sevii]

Jeg arbejder for meget. Får ikke engang penge for overarbejdet - og jeg er så stresset at jeg får kvalme og ondt i ryggen. Idag har været især slem. Jeg ved ikke engang om det er normalt at få ondt af ryggen af stress.

Glæder mig til weekenden.

[Tata]

Jeg kørte min kæreste til gastroskopi/sigmoideoskopi, jeg var med inde og holde i hånd til gastroskopien. Lægen havde lovet på forhånd, at han nok skulle få så meget beroligende at han ikke mærkede noget og var væk imens. Det fik han bare slet ikke, og inden da brugte de en masse tid på at forsøge at tale ham fra at få halsspray og beroligende, det virkede meget uorganiseret, så gav de ham så det halsspray og en smule beroligende i hånden, men overhovedet ikke nok til han var væk eller ligeglad, og gik i gang, det var nærmest helt overgrebs-agtigt, i forhold til det han var blevet lovet, meget voldsomt. Det var bare så synd for min kæreste, han var tæt på at vælge den model med propofol i en anden by, men tænkte at det nok var nok. Al den tid de brugte på at forhandle (trygle) om den bedøvelse, frem og tilbage og prøve mislykkede forsøg med gastroskopien inden det lykkedes, kunne have været hurtigere overstået, hvis de bare havde givet ham noget der virkede. Han skulle alligevel ind og ligge til observation fordi han fik fjernet polypper. Og det må da også være nemmere at undersøge en mand der ligger roligt, end en der værger for sig og vrider sig som en slange.

Derudover voldsom spredning i hans colitis ulcerosa, så endnu mere medicin nu (som de siger kan tæmme sygdommen).

Nu ved jeg i hvert fald, at hvis jeg nogensinde skal have en gastroskopi, så bliver det med propofol. Jeg løber risikoen. Fårk.

[kidkomb]

Jeg kørte min kæreste til gastroskopi/sigmoideoskopi, jeg var med inde og holde i hånd til gastroskopien. Lægen havde lovet på forhånd, at han nok skulle få så meget beroligende at han ikke mærkede noget og var væk imens. Det fik han bare slet ikke, og inden da brugte de en masse tid på at forsøge at tale ham fra at få halsspray og beroligende, det virkede meget uorganiseret, så gav de ham så det halsspray og en smule beroligende i hånden, men overhovedet ikke nok til han var væk eller ligeglad, og gik i gang, det var nærmest helt overgrebs-agtigt, i forhold til det han var blevet lovet, meget voldsomt. Det var bare så synd for min kæreste, han var tæt på at vælge den model med propofol i en anden by, men tænkte at det nok var nok. Al den tid de brugte på at forhandle (trygle) om den bedøvelse, frem og tilbage og prøve mislykkede forsøg med gastroskopien inden det lykkedes, kunne have været hurtigere overstået, hvis de bare havde givet ham noget der virkede. Han skulle alligevel ind og ligge til observation fordi han fik fjernet polypper. Og det må da også være nemmere at undersøge en mand der ligger roligt, end en der værger for sig og vrider sig som en slange.

Derudover voldsom spredning i hans colitis ulcerosa, så endnu mere medicin nu (som de siger kan tæmme sygdommen).

Nu ved jeg i hvert fald, at hvis jeg nogensinde skal have en gastroskopi, så bliver det med propofol. Jeg løber risikoen. Fårk.

Jeg er ked af at høre at skulle igennem det.
Jeg har været igennem to gange gastroskopi og første gang sagde lægen at jeg skulle bede om noget beroligende hvis jeg skulle en anden gang. Så et par år efter, hvor jeg igen skulle bad jeg om det. Det ville de helst ikke og jeg endte med at sige ok, så gør vi det uden.
Bagefter fortalte de mig at jeg skal bede om noget beroligende næste gang
Jo, tak, din so, det var da din egen skyld at jeg ikke fik det denne gang. Hun måtte sidde på mine arme, mens de gjorde det, fordi jeg var tæt på at gå i panik. Næste gang så går jeg bare, hvis de ikke vil give mig noget beroligende. Aldrig igen.
Simpelthen utroligt at de har så svært ved at tro på at man beder om det af en årsag.

[Tata]

Jeg kørte min kæreste til gastroskopi/sigmoideoskopi, jeg var med inde og holde i hånd til gastroskopien. Lægen havde lovet på forhånd, at han nok skulle få så meget beroligende at han ikke mærkede noget og var væk imens. Det fik han bare slet ikke, og inden da brugte de en masse tid på at forsøge at tale ham fra at få halsspray og beroligende, det virkede meget uorganiseret, så gav de ham så det halsspray og en smule beroligende i hånden, men overhovedet ikke nok til han var væk eller ligeglad, og gik i gang, det var nærmest helt overgrebs-agtigt, i forhold til det han var blevet lovet, meget voldsomt. Det var bare så synd for min kæreste, han var tæt på at vælge den model med propofol i en anden by, men tænkte at det nok var nok. Al den tid de brugte på at forhandle (trygle) om den bedøvelse, frem og tilbage og prøve mislykkede forsøg med gastroskopien inden det lykkedes, kunne have været hurtigere overstået, hvis de bare havde givet ham noget der virkede. Han skulle alligevel ind og ligge til observation fordi han fik fjernet polypper. Og det må da også være nemmere at undersøge en mand der ligger roligt, end en der værger for sig og vrider sig som en slange.

Derudover voldsom spredning i hans colitis ulcerosa, så endnu mere medicin nu (som de siger kan tæmme sygdommen).

Nu ved jeg i hvert fald, at hvis jeg nogensinde skal have en gastroskopi, så bliver det med propofol. Jeg løber risikoen. Fårk.

Jeg er ked af at høre at skulle igennem det.
Jeg har været igennem to gange gastroskopi og første gang sagde lægen at jeg skulle bede om noget beroligende hvis jeg skulle en anden gang. Så et par år efter, hvor jeg igen skulle bad jeg om det. Det ville de helst ikke og jeg endte med at sige ok, så gør vi det uden.
Bagefter fortalte de mig at jeg skal bede om noget beroligende næste gang
Jo, tak, din so, det var da din egen skyld at jeg ikke fik det denne gang. Hun måtte sidde på mine arme, mens de gjorde det, fordi jeg var tæt på at gå i panik. Næste gang så går jeg bare, hvis de ikke vil give mig noget beroligende. Aldrig igen.
Simpelthen utroligt at de har så svært ved at tro på at man beder om det af en årsag.

Tak skal du ha'
Det var jo aftalt med lægen forinden, ved hans tjek, så vi gik jo bare ud fra at sådan nogle "detaljer" blev skrevet i journalen
Hold nu op det lyder voldsomt, så slemt var det dog ikke, men lægen holdt hans hoved fast til sidst, og de sagde til ham at "han måtte bare bide det i sig" og "jah..de kommer jo de reflekser", imens han var ved at gå i panik flere gange, og så om og om igen (fordi ikke kunne være med) Tror det er det værste jeg har været med til, jeg var helt svedig og kulret da jeg kom ud derfra, og så var det ikke engang mig det "gik ud over"...
Det forstår jeg virkelig godt, min kæreste siger også at hvis der bliver en næste gang (der var ikke noget galt der) så skal det være med propofol.

[Studsgaard]

At min mor måske har haft en blodprop eller andet i sidste uge da hun var ude at rejse med min lillebror og hans familie.

Hun mistede om torsdagen føreligheden i højre ben og blev konfus og snakkede snøvlende. Og de havde accepteret hun ikke ville til læge der nede

Det var der ingen der havde fortalt mig om, da jeg snakkede med dem da de kom hjem fredag.
Men Idag ringer min mor så at de er på vej på sygehuset da hendes egen læge havde sendt hende der ud med mistanke om en blodprop.