Skal man bo sammen? Kan man finde et kompromis?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
123million
Indlæg: 48
Tilmeldt: 11. jan 2016, 15:24
Kort karma: 5
Likede indlæg: 45

Skal man bo sammen? Kan man finde et kompromis?

Indlægaf 123million » 11. jan 2016, 16:07

Er der nogle af jer, der har erfaringer med ikke at bo sammen med jeres kæreste, hvor det ikke er målet? Jeg har kun været i et forhold tidligere, hvor vi boede sammen og ingen af os var specielt glade i den tid vi boede sammen, men det tror jeg nu var fordi, vi ikke rigtig passede sammen.

Min kæreste er bange for at flytte sammen, da han af og til får brug for at trække sig og være helt sig selv. Han har tidligere boet med en kæreste i 6 år og mener, at de slog op fordi han ikke kunne trække sig, når han havde brug for det. Jeg har sagt, at han selvfølgelig bare skal tage i sommerhus eller der hvor han nu har brug for at være, når han har brug for det, hvis vi flytter sammen, men kan godt se, at det er nemt at sige, når man ikke bor sammen og ikke står midt i det. En ting er jo, at jeg siger, at han godt må tage afsted og være sig selv - en anden ting er jo, at hvis man står med et rodet hus eller han kan mærke, at jeg har brug for at han er der, og han derfor ikke føler, at han frit kan trække sig.

Jeg er dog ikke villig til at gå med til at vi aldrig skal bo sammen. Jeg har brug for følelsen af at være en del af en familie og at have en hverdag sammen. Jeg er dog i tvivl om, hvorvidt jeg godt ville kunne få denne følelse, hvis vi fx har to huse på én grund, og han så ligesom har sit eget og jeg bor i 'vores'. Det er jo svært at vide på forhånd, men jeg kan mærke at det gør ondt på min kæreste at snakke om det, fordi han er bange for at det skal føre til, at vi slår op. Der er jo intet urimeligt i, at han ikke vil bo sammen og jeg gerne vil, men det er en dealbreaker, tror vi begge, da det kan være svært at se et realistisk kompromis måske? Jeg synes, at vi skal teste det af før vi slår op - altså prøve forskellige boformer og se, hvad vi kan finde ud af, der passer os begge - og hvis det ikke er muligt, så kan vi slå op til den tid.

Egentlig er jeg bare interesseret i at høre andres erfaringer med at bo sammen eller hver for sig? Særligt hvis nogen har en lidt alternativ boform eller erfaringer med det?
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4649
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 680
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5924

Re: Skal man bo sammen? Kan man finde et kompromis?

Indlægaf Dikus » 11. jan 2016, 16:15

Boede han i lejlighed?

En god løsning ville for mig (med samme behov - og lejlighedskuller :tie:) være et hus i to etager, hvor der er et lækkert værelse til ophold på øverste etage, væk fra opholdsstuen. Så kan man trække sig fra lyd og uro, men alligevel være til stede.

Det gør en KÆMPE forskel for mig i hvert fald. Jeg HADER at bo i lejlighed :blush:
1
Brugeravatar
Angelina
Indlæg: 1870
Tilmeldt: 11. aug 2015, 05:42
Kort karma: 302
Likede indlæg: 3965

Re: Skal man bo sammen? Kan man finde et kompromis?

Indlægaf Angelina » 11. jan 2016, 16:19

Da min mand og jeg mødte hinanden var vi begge fast besluttede på vi aldrig igen skulle bo sammen med en partner - vi havde begge prøvet det, og synes ikke dette var noget der passede til os - vi var for meget individualister til den slags... som tiden gik fik vi dog sværere og sværere ved at undvære hinanden - og pendleriet (vi boede i hver sin ende af landet) - og besluttede os for at flytte sammen ... og da vi havde været kærester i lidt over 3 år, slog vi pjalterne sammen, og så levede vi lykkeligt til vores dages ende ... eller i hvert fald de første knap 9 år som sammenlevende - men der er intet der tyder på det ændrer sig.

For os var det nemt, fordi vi var enige om forløbet - altså i den forstand at ingen af os ønskede at flytte sammen før den anden - vi var enige om tempoet - det ville uden tvivl have været en udfordring (hvis ikke en dealbreaker) hvis en af os gerne ville have lagt planer om at flytte sammen før den anden - hvis en af os havde haft noget mere travlt end den anden.

Så vores COLA (Couples Linving Apart) forhold holdt i 3 år - så blev vi Hr og Fru ligusterhæk ...
2
~indsæt smart signatur her~
Brugeravatar
Anilara
Indlæg: 1347
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:43
Kort karma: 162
Likede indlæg: 1836

Re: Skal man bo sammen? Kan man finde et kompromis?

Indlægaf Anilara » 11. jan 2016, 16:19

Det kan sagtens lade sig gøre, hvis begge parter kan se formålet og det gode ved ikke at bo sammen.
Min eks og jeg havde en aftale om, at vi ikke ville flytte sammen, da vi begge har det som din kæreste (at vi gerne vil have et individuelt space for os selv). Jeg elskede at bo alene, og så mange fordele i det. Bl.a. at vores tid sammen indeholdt meget mere kvalitet, da det ikke var dagligt vi så hinanden, plus at vi begge havde overskud når vi valgte hinanden til, netop fordi vi havde tid til at "lade op".
Den erfaring var rigtig nyttig, da jeg et par år senere kom i et langdistance forhold med min nuværende kæreste.

Men hvad er jeres planer i fremtiden? Jeg tænker det er mere besværligt (dog ikke umuligt) med børn indblandet.
Desuden skal I også finde ud af at turde tale om det, hvis en af jer skifter mening en dag, og får et brændende ønske om at bo sammen. Det kan jo i begyndelsen være udelukkende pga. dårlige erfaringer, at man ønsker at bo adskilt, men det bør ikke være den bærende årsag (synes jeg). Dét, der er essentielt, er, at I begge ser det gode ved at bo hver for sig, og ikke primært det dårlige ved at bo sammen, grundet tidligere forliste forhold.
0
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 4150
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 427
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 6085

Re: Skal man bo sammen? Kan man finde et kompromis?

Indlægaf LadyFox » 11. jan 2016, 16:29

Jeg bor sammen med min kæreste - men planen er at jeg skal flytte fra ham så snart jeg har en lejlighed. Jeg har brug for at være lidt mig selv, det var aldrig meningen vi skulle bo sammen, og jeg flyttede ind før vi blev kærester og hænger her stadig snart 5 år efter og jeg har brug for mit eget hjem, med mine egne ting, og mine egne rutiner i en periode, vi er dog overbeviste om at vi ikke skal bo hver for sig for evigt, men vi skal nok heller ikke flytte rigtigt sammen igen, både på grund af det ikke helt ville kunne lade sig gøre på grund af logistik men også fordi jeg ikke er sikker på at det er det der er bedst for foldet - ikke før vi har råd til massere af plads i hvert fald. Vores løsning er at han beholder sin lejlighed og passer sine tin her i København og min lejlighed bliver nok i en anden by og den bliver mere "fælles" planen er så at han skal bo i sin egen bolig i nogle af hverdagene og så have forlængede weekender hos mig fast. Det bliver nok lidt svært at tilvænne sig da vi har fælles hund, og deles om økonomien - men det er vores kompromis.
0
I don't mean to be a diva, but some days you wake up and you're Barbara Streisand.
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 1129
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 145
Geografisk sted: Kbh. Østerport
Likede indlæg: 1916

Re: Skal man bo sammen? Kan man finde et kompromis?

Indlægaf Purple Haze » 11. jan 2016, 16:30

Der boede et ældre par i min opgang i mange år (20 +) - de havde hver deres lejlighed på hver sin side af opgangen, det fungerede fint for dem - de er så nu flyttet sammen på plejehjem.
6
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4649
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 680
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5924

Re: Skal man bo sammen? Kan man finde et kompromis?

Indlægaf Dikus » 11. jan 2016, 16:38

Purple Haze skrev:Der boede et ældre par i min opgang i mange år (20 +) - de havde hver deres lejlighed på hver sin side af opgangen, det fungerede fint for dem - de er så nu flyttet sammen på plejehjem.


Sådan vil jeg bo med min kommende eksmand! Det er bare ret svært at finde :blush:
1
Brugeravatar
123million
Indlæg: 48
Tilmeldt: 11. jan 2016, 15:24
Kort karma: 5
Likede indlæg: 45

Re: Skal man bo sammen? Kan man finde et kompromis?

Indlægaf 123million » 11. jan 2016, 16:44

Altså - jeg har jo et ønske om at bo sammen, fordi jeg som udgangspunkt tænker, at det forhold jeg har med min kæreste ikke er det samme som det jeg havde med min eks. Jeg tror ikke på, at det absolut er det at bo sammen, der gik galt, men blot at vi ikke passede sammen. Jeg går bare og tænker, hvad det er, jeg gerne vil have ud af at bo sammen: en hverdagen (sammen) og følelse af at være en del af en familie. Kan jeg få disse ønsker opfyldt ved at finde et kompromis? Det ved jeg ikke før jeg har prøvet det, tror jeg?

Det, der nok går mig mest på, er, at min kæreste siger at han ville ønske at han kunne bo sammen, at han gerne vil det - men han bare ikke tror, at han kan det, fordi han får brug for at trække sig. Men jeg tør ikke gå og håbe på, at han ændrer sin holdning med tiden. Så min holdning er nu, at vi forsøger os med fx at bo i to boliger tæt på hinanden (lige nu bor vi 1 times tid fra hinanden).
0
Brugeravatar
123million
Indlæg: 48
Tilmeldt: 11. jan 2016, 15:24
Kort karma: 5
Likede indlæg: 45

Re: Skal man bo sammen? Kan man finde et kompromis?

Indlægaf 123million » 11. jan 2016, 16:47

Desuden gør det, at han føler at han ikke 'kan' det svært at indgå et kompromis, synes jeg. Hvis det er noget man er ude af stand til at gøre, så kan man jo ikke bare gøre det alligevel.
0
Brugeravatar
billiebean
Indlæg: 412
Tilmeldt: 11. dec 2015, 11:29
Kort karma: 23
Likede indlæg: 393

Re: Skal man bo sammen? Kan man finde et kompromis?

Indlægaf billiebean » 11. jan 2016, 19:33

Men hvad er det egentlig han har brug for, din kæreste? Du skriver, at han har brug for at trække sig. Hvorfor? Hvad er det han får, når han trækker sig og er alene contra bor sammen med en kæreste?

Jeg spørger, fordi det måske er nøglen til at finde et kompromis for jer begge.

Måske kan han godt opnå, det han har behov for på en anden måde end ved at have sin egen (dyre) 'reservelejlighed'. Måske handler det mere om at han er bange for at miste dig selv i relationen. At han kan have svært ved at mærke sine grænser og handle på sine egne behov sammen med andre. Eller at han bliver overstimuleret af samvær og har brug for at koble helt af. Eller at han har brug for at gå langsommere frem i relationen. Osv.

Måske ER løsningen vitterligt to lejligheder og det er fint nok. Eller også kan det være, der kommer andre løsninger frem i processen.

Jeg tror sagtens man kan 'live together apart'. I 1 år i mit forhold boede vi i samme by i to forskellige lejligheder. Det var logistisk bøvlet, men jeg havde brug for at gå langsomt frem og slippe mine singlevaner i et roligt tempo før jeg kunne kaste mig ud i parlivet.
1
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 2419
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 463
Likede indlæg: 4108

Re: Skal man bo sammen? Kan man finde et kompromis?

Indlægaf Viskelæder » 11. jan 2016, 19:44

Jeg overvejer tit, at når jeg en dag er i et forhold igen, så vil jeg gerne, at vi kan bo hver for sig. Jeg er dog helt åben overfor, at det kan ændre sig, når jeg først har en, og jeg er skudt i ham og ønsker at være meget omkring ham. Men generelt har jeg ikke det behov.
Jeg boede med min ekskæreste, men jeg græd den dag, jeg flyttede fra min lejlighed, fordi jeg elskede den så meget, og jeg længtes efter stunder alene, selvom jeg elskede ham meget højt. Jeg tror, vores forhold havde holdt længere, hvis jeg havde boet i min egen lejlighed.

Jeg har et enormt behov for alenetid, og det er den måde, jeg lader op på. Selvom jeg med nogle mennesker kan være mere mig selv/afslappet og ikke blive drænet, så kan jeg grundlæggende bare ikke lade helt op, medmindre jeg er alene. Andres selskab 24/7 belaster mig. Så jeg kunne sagtens forestille mig at leve hver for sig.
0
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 992
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 183
Likede indlæg: 2244

Re: Skal man bo sammen? Kan man finde et kompromis?

Indlægaf Moxy-lady » 11. jan 2016, 19:46

Åh, jeg synes at den er svær. Jeg ville have det svært med at have en kæreste som ikke regnede med at vi kunne bo sammen på noget tidspunkt. Jeg tror at Billiebean er inde på noget af det rigtige: Finde ud af hvad der ligger til grund for hans modvilje, og prøve at finde en løsning derfra.

Jeg går ind for kompromiser i et forhold, og ultimative krav er for mig reeeet meget et no-go.

Jeg tænker om hans eks evt. havde svært ved at lade ham være når han trak sig? Det ville for mig give mening, og jeg tænker at løsningen kunne være at have et værelse hvor man kan trække sig til og så skal den anden respektere den lukkede dør - ALTID. Men jeg ved ikke om det er nok?
1
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 992
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 183
Likede indlæg: 2244

Re: Skal man bo sammen? Kan man finde et kompromis?

Indlægaf Moxy-lady » 11. jan 2016, 19:49

Hov, jeg har i dén grad også behov for alenetid, men min kæreste er god til at underholde sig selv, og respekterer hvis jeg har en off-dag hvor jeg trækker mig ind til soveværelset med en bog. Så længe man har en aftale om at respektere hinandens space, så synes jeg sagtens at man kan lade op hver for sig selvom man bor sammen.
0
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 806
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 115
Likede indlæg: 1314

Re: Skal man bo sammen? Kan man finde et kompromis?

Indlægaf hotlips » 11. jan 2016, 20:25

For mig ville det være en dealbreaker idag men jeg har tidligere haft forhold hvor det var en klar betingelse fra starten men det har det så også været fra deres side.

Men jeg tror ikke det er et punkt man kan gå på kompromis, hvis det man ønsker sig er en almindeligt fungerede familie så vil man aldrig nå til det der punkt hvor man sidder en eftermiddag med en kop kaffe og tænker "yess, jeg fik det sq" med partneren i en anden bolig.

Men jeg har også svært ved at sætte mig ind i han synes det er så urealistisk at bo sammen når man har behov for at være alene, det har næsten alle jeg kender og jeg har det også selv men det har nu aldrig været et problem selvom jeg i 2 omgange har boet sammen med kærester,de havde deres ting de lavede alene eller med venner uden mig og jeg havde mit eget jeg hyggede med.

Hvis det er noget der ligefrem skal opstilles regler for så tror jeg måske problemet skyldes noget andet, det kan være han ikke selv har sagt til, måske har hun haft svært ved at læse ham,måske var hun simpelthen sådan en der valgte at ignorere hans grænser selvom han var tydelig omkring det,det kan være noget af det værste at folk bare tromler henover en så måske har han svært ved at se rationelt på hvad der egentlig foregik.
2
Brugeravatar
123million
Indlæg: 48
Tilmeldt: 11. jan 2016, 15:24
Kort karma: 5
Likede indlæg: 45

Re: Skal man bo sammen? Kan man finde et kompromis?

Indlægaf 123million » 11. jan 2016, 20:53

Det er virkelig rart at læse jeres råd og erfaringer.

Jeg tumler stadig med tanken om det. Vi har særligt snakket om muligheden for to boliger på én grund (vi vil gerne begge bo på landet). Så tænker jeg jo at man godt kan få noget, der minder om en hverdag, men stadig ligesom have hvert sit, hvilket er det, han gerne vil. Jeg tænker så samtidig, at hvis jeg nu ser det positive i ikke at bo i samme bolig, jamen er det så noget jeg kan leve med? Fx at man altid vælger hinanden til, når man er sammen og også, at man kan være sig selv, når man har en dårlig dag og ikke gider at se andre end sig selv. Altså - jeg prøver at se fordelene ved det. Og tænker så, om man kan få det, jeg tror jeg kan få ved at bo sammen (følelsen af at være en del af en familie), selvom man ikke bor i samme bolig. Men det kan jeg jo reelt ikke vide før jeg har prøvet det.

Jeg er helt sikker på, at der ligger noget dybere i det, og det er også noget vi har snakket om i forhold til nogle ting i hans barndom. Det er noget, som han arbejder med sammen med en psykolog, men jeg vil ikke gå og regne med, at han ændrer holdning. Så vil jeg gå og forvente noget helt andet, end hvad han måske ender med at kunne tilbyde, hvis det giver mening?

Ligesom Viskelæder beskriver, så har han bare et enormt behov for alenetid. Han kan kun lade op, når han er helt alene.
0

Tilbage til "Forhold og sex"