Aldrig mere mor - tvangsbortadoption

Hvad sker der lige for verden?! Diskutér det her!
Brugeravatar
Delfin
Indlæg: 2715
Tilmeldt: 11. aug 2015, 11:05
Kort karma: 389
Geografisk sted: ..... Casa del Fino
Likede indlæg: 3862

Re: Aldrig mere mor - tvangsbortadoption

Indlægaf Delfin » 15. jan 2016, 00:39

polavyk skrev:Inden jeg så udsendelsen, var min klare holdning, at tvangsadoption kan være en rigtig løsning. For der er forældre, hvor det er hævet over enhver tvivl, at de kan udvikle deres forældreevne, så de kommer til at kunne have barnet, og hvor der ikke er netværk, der kan støtte op omkring forholdet mellem forældre og barn. Og hvis man ved det allerede ved barnets fødsel, så synes jeg, det er rimeligt, at barnet bliver bortadopteret for at få et stabil liv.

Der, hvor kæden fuldstændig hopper af for mig, er, at det er plejefamilierne, der skal adoptere barnet. Det er det mest uetiske, jeg længe har hørt, og et faktum jeg ikke kendte til. Plejefamilien har alle muligheder for (på samme måde som den ene forælder i samværssager) at påvirke barnet til ikke at have lyst til samvær. De er vant til at samarbejde med kommunens medarbejder, og de ved, hvad der skal pointeres, - så de "vinder deres sag".

Jeg synes, hende med kræftskaderne havde ret - hvilke mennesker tager dog et barn i pleje for så at stjæle det fra forældrene.

Jeg kan godt se, at barnet vil få et skift, hvis man bortadopterer sent i barnets liv, men det synes jeg faktisk også kun skal foregå i meget særlige tilfælde. Det ekstra skift er nødvendigt, så vi sikrer os, at børn ikke bliver tvangsadopteret, fordi plejefamilier ikke har kunnet styre deres følelser og har glemt, hvad deres opgave var.

Jeg synes, det var på sin plads, at de to unge mennesker ikke fik deres barn hjem, - jeg synes bare, barnet skulle have været på en institution, indtil adoptionen kunne realiseres. Og så skulle det adopteres gennem almindelige kanaler, så det ikke kun var plejefamilien, der var i spil.

Den tidligere kræftramte havde et godt netværk, og hun evnede den smule samvær, hun havde. Plejefamilien kunne have barnet i pleje altid, for der er ingen chance for, at hun nogensinde ville kunne få barnet hjem. Og det er ikke et argument, at det er svært med samvær. Det er det for masser af børn i pleje - og for den sags skyld for masser af skilsmissebørn. Jeg synes slet ikke, argumenterne holdt vand.

Til gengæld synes jeg, at den unge ensomme kvinde, kunne have nydt godt af en tvangsadoption, - men det var nærmest ikke i brug, da hun var barn.

Så jeg er stadig for tvangsadoptioner. Men ikke til plejefamilierne. Og det skal være, når der ikke er andre muligheder, og der ikke er ressourcer i netværket.

Det var en forfærdelig udsendelse. Og som sædvanligt sidder man med masser af spørgsmål, fordi det er så poppet.


Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg sad netop og rodede rundt med et svar til tråden, men jeg har i grunden ikke rigtigt noget at tilføje til det her.
0
14 11 14 :banan:
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5721
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 771
Likede indlæg: 10234

Re: Aldrig mere mor - tvangsbortadoption

Indlægaf DetSorteCirkus » 15. jan 2016, 03:19

Jeg har ikke set udsendelsen, men min første tanke, da jeg læste om den i tråden her, var, at jeg simpelthen er for bange for, at det i nogle tilfælde vil blive brugt som spareøvelse, til at jeg synes, at det er en god løsning. Sådan generelt.

Når der kan gå år, før misbrugte børn bliver fjernet fra deres forældre, når flygtningebørn, der har oplevet de mest grusomme ting, ikke kan få psykologhjælp, når et barn, der blev visiteret til specialskole før 0. klasse, stadig som 9-årig ikke har fået en plads, ja, så vidner det i mine øjne om et system, der pga. manglende ressourcer indirekte tvinger sine ansatte til at tilsidesætte deres faglighed og træffe modbydelige afgørelser, og derfor har jeg ikke tiltro til, at myndighederne vil være i stand til at håndtere, at det bliver lettere at tvangsbortadoptere.
1
Je suis un tableau noir.

Tilbage til "Politik, kultur og samfund"