Den mest egoistiske mor i det nye årtusind...

godtnavn
Indlæg: 1991
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 213
Likede indlæg: 1231

Re: Den mest egoistiske mor i det nye årtusind...

Indlægaf godtnavn » 18. jan 2016, 15:58

I min optik er en konfirmations konfirmandens fest, ergo skal der kommer de gæster vedkommende ønsker. Ligesom et brudepar bestemmer hvem der skal med til deres bryllup.

Jeg er også vokset op med forældre der ikke boede sammen, men f.eks. 18-års og da jeg blev student har de begge været der, jeg ved ikke om de var glade for at se hinanden, men de var glade for at jeg var glad. Jeg ville være umådelig ked af det hvis min far var holdt ude for den slags, og jeg tror egentlig ikke helt jeg i dag ville have samme respekt for min mor hvis hun havde holdt ham ude.

Jeg synes man må ofre sig på sådanne dage for sine børn, ikke at man skal inviterer hele eksmandens familie (medmindre han betaler halvdelen) men i det mindste lade barnet have sin far med på sin store dag. Ligesom din søn må ofre sig hvis han f.eks. ikke bryder sig om din mands søster, så må han alligevel holde hende ud til brylluppet hvis I en dag skal holde kobberbryllup eller andet. Tænker også der vel kommer en del mennesker og I jo nærmest ikke behøver tale sammen på dagen?

Så store livsbegivenheder synes jeg det er forkert at holde sønnens allertætteste familie, som hans far jo er, ude. Nu lyder det så til din søn enten er ligeglad med at have sin far med, eller ikke tør sige til dig at han vil have sin far med, så måske er det ikke vigtigt for din søn, og så kan du jo lade vær med at inviterer faren.

Men det er jo bare min mening, jeg ville på en dag som en konfirmation tænke på konfirmanden frem for mig selv. Jeg synes ikke man er en dårlig forældre fordi man ikke er enig med mig, jeg siger bare hvordan jeg ville have det, både som forælder og hvis jeg var konfirmand. Forhåbentlig ahr din søn det ikke ligesom mig :)
6
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 2650
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 311
Likede indlæg: 5764

Re: Den mest egoistiske mor i det nye årtusind...

Indlægaf Animi » 18. jan 2016, 15:59

Angelina skrev:
Animi skrev:
Okay :) Ja, jeg har så svært ved at sætte mig ind i at man ville gøre det sådan, men det er selvfølgelig også nemt nok at sige når man ikke selv står i situationen.


En ting er at jeg ikke gider min x-mand, sådan rent generelt, men det lever jeg med når vi bytter weekender, når vi skal tale om tingene osv. Men jeg nægter at bruge hele min opsparing + tid og kræfter på at stable en fest på benene, som jeg selv vil synes er vildt nedern. Jeg vil gerne fejre min dreng og være glad sammen med ham på hans dag. Og ikke stå et eller andet sted ude i køkkenet og bide tænderne sammen for ikke at sige noget dumt, bede ham om at holde sin kæft eller om at skride hjem - for det ville være det der ville ske.

(Han kom til min datters 18års, efter hendes ønske, og jeg tænkte "årh hvad, nu er det ca 10 år siden vi har holdt noget sammen, så mon ikke det går" - han bidrog med intet, hverken økonomis eller praktisk, han kom blot, spiste og drak - kritiserede nogle af de ting jeg havde lavet og først da han gik igen kunne jeg faktisk have det sjovt til den fest jeg havde brugt dagevis på at stable på benene).


Og jeg kan sagtens forstå dig, og hvis dine børn har haft det fint med det er det jo godt :) Men i de tilfælde hvor det går udover børnene, der forstår jeg ikke at man vil sætte sit eget behov højere end sine børns. Fx har jeg en veninde der har fortalt at hun overhovedet ikke følte nogen glæde ved sin konfirmation, fordi det gik hende så meget på at hun ikke kunne have begge sine forældre med til sin store dag. Men hendes forældre nægtede at holde en stor fest sammen, fordi de ikke ville være i samme rum. I sådanne tilfælde forstår jeg ikke at man som forældre ikke vil sætte sit barns glæde højere end sin egen, når det trods alt er barnets dag og ikke forældrenes.

Men igen, jeg har en anden veninde der synes det var superfedt med to konfirmationsfester. Så det kommer meget an på situationen og barnets ønsker, før jeg vil begynde at kalde det egoistisk.
0
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4640
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 677
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5910

Re: Den mest egoistiske mor i det nye årtusind...

Indlægaf Dikus » 18. jan 2016, 16:06

Jeg er skilsmissebarn, der bestemt ville ønske, at min mor og far havde kunnet holde f.eks. en konfirmation for mig. Sammen.

Men... Det var gået som i TS's tilfælde... Og jeg kan med hånden på hjertet sige, jeg hellere vil være ked af, at det ikke kunne lade sig gøre, end jeg ville have haft en konfirmation i det forpestede miljø, der altid opstod, når de var sammen.

Havde det så været bedre, hvis min far havde kunne holde sin kæft og bare deltage? Bestemt. Det var da også den besked, han fik, da jeg blev gift. Ligesom min mor fik besked på at gøre det samme. Og begge fik besked på at konsekvensen af ikke at gøre det, var, at man fremover ikke var en del af mit liv.

Det kunne jeg sige med myndighed i stemmen, da jeg blev gift. Knap så meget, da jeg blev konfirmeret :cool:

Så jeg gentager bare signal: Man er en rådden forælder, når man ikke kan give sine børn den glæde at blive fejret samtidigt af sine forældre. Men det er ikke nødvendigvis begge forældre, der er rådne.
4
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 4588
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 1152
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 9712

Re: Den mest egoistiske mor i det nye årtusind...

Indlægaf kidkomb » 18. jan 2016, 16:25

I det hele taget ser jeg alt for mange eksempler på, at forældre har en tendens til at tro, at det er bedst for børnene at man laver det ene og det andet sammen og det er kun jul een gang om året og yada yada.
Ved I hvad? Børn bliver, ligesom voksne, MEGA beklemte, når stemningen er dårlig.
Og nej, I kan ikke skjule det.
Og nej, det var ikke en hyggelig dag.

I nogle tilfælde går det fint. I mange dårligt.

Jeg tror at nogle forældre gør det fordi de tror at alle andre kan "finde ud af det"
Det er også så rart at kunne fortælle kollegerne, at man holdt delebarnets konfirmation sammen og det gik bare sååååå godt altså.
Men det gjorde det bare ikke. For barnet brugte en del af sin dag på at manøvrere mellem de to familier og det bør ikke være noget man skal bakse med på feks sin konfirmationsdag.

Min onkel insisterede på at have sin, relativ, nye kæreste med til sin søns konfirmation, for "hun er jo en del af vores liv. Og vi har spurgt ham."
Ej, men for h..... tror du selv han ville sige andet end ja?

Jeg synes ikke du er egoistisk.
5
Walk tall and cry with dignity.
Jeg gider ikke engang.
Give free love.
Brugeravatar
Kattefjæs
Indlæg: 599
Tilmeldt: 29. aug 2015, 15:06
Kort karma: 104
Likede indlæg: 1198

Re: Den mest egoistiske mor i det nye årtusind...

Indlægaf Kattefjæs » 18. jan 2016, 16:49

Min konfirmationsfest blev holdt hos min mor kort efter at mine forældre var blevet skilt. Min far og den side af familien var inviteret. Jeg tror ikke det blev diskuteret og jeg blev ikke spurgt, men hvis jeg var blevet spurgt, så tror jeg at jeg ville have ønsket mig at alle kom. Det er vel meget naturligt.

Desværre skete der nogenlunde det samme som du beskriver, Angelina. Min far og den side af familien bidrog ikke med andet end dårlig stemning. De spiste og drak, men kritiserede alt fra mad til borddækning, underholdning, min mor osv. i en uendelighed.

Jeg var flov over at de opførte sig sådan og jeg var ked af det på min mors vegne. Men jeg var også ked af at skuffe mine forældre ved at have en dårlig dag, for jeg vidste at i hvert fald min mor havde gjort meget ud af det. Derfor lod jeg som ingenting og spillede glad.

Hvis man spurgte min mor i dag, så tror jeg hun ville huske det som at det lykkedes at gennemføre dagen uden at jeg som sådan blev påvirket af det/opdagede problemet, men det gjorde det overhovedet ikke. Man kan ikke skjule sådan noget for sine børn.

Igen; hvis jeg var blevet spurgt, så ville jeg selv have ønsket at de var der. Men set i bakspejlet havde det bedste for mig været at de ikke var der, for de kunne ikke administrere det og opførte sig ikke voksent og modent. De ødelagde dagen.

Jeg har ikke positive minder fra nogen store begivenheder efter deres skilsmisse af netop denne årsag. De magtede ikke at lægge det bort, og de skændtes også gennem mig i lang tid (bad mig overbringe grimme beskeder mellem dem).

Så når jeg ser tilbage nu, så ville jeg ønske at min mor havde været mere "egoistisk" og stået fast ved at ingen skulle have lov til at opføre sig sådan i hendes hjem, og at jeg skulle skånes for den slags oplevelser. Jeg tror ikke det gavner nogen unge mennesker at se deres forælder underminere sig selv og lade sig blive trampet på uden at sige fra "for barnets skyld" - der er da ikke noget barn som vil have den slags siddende på sig. Og man kan ikke skjule sådan noget uanset hvor meget man prøver - børn er ikke dumme.
11
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7845
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1019
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9236

Re: Den mest egoistiske mor i det nye årtusind...

Indlægaf Fru Sunshine » 18. jan 2016, 17:31

Min eksmand var med ved begge to, men han betalte også halvdelen. Det blev holdt ude.
Det var ungernes ønske, og sådan blev det.
Jeg havde gerne været fri for hans tåbelige havheks, men hun var ligesom en del af pakken.

Forresten ville jeg nok have sat mig på bagbenene, hvis resten af hans familie havde været havheksmateriale, men det er de ikke.
1
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
girl_beat
Indlæg: 1159
Tilmeldt: 21. sep 2015, 19:24
Kort karma: 112
Likede indlæg: 1104

Re: Den mest egoistiske mor i det nye årtusind...

Indlægaf girl_beat » 18. jan 2016, 17:43

Måske jeg kommer til at tage en drejning fra trådens indledning, men har du overvejet at spørge eks-manden: "Hey, Karl Åge, vores søn skal konfirmeres næste år og vil gerne have en fest. Hvad siger du til at betale halvdelen?"
0
I don't mind living in a man's world as long as I can be a woman in it! :-D
Brugeravatar
Fuck.exe
Indlæg: 553
Tilmeldt: 13. aug 2015, 21:53
Kort karma: 120
Likede indlæg: 1498

Re: Den mest egoistiske mor i det nye årtusind...

Indlægaf Fuck.exe » 18. jan 2016, 18:19

Kattefjæs skrev:Min konfirmationsfest blev holdt hos min mor kort efter at mine forældre var blevet skilt. Min far og den side af familien var inviteret. Jeg tror ikke det blev diskuteret og jeg blev ikke spurgt, men hvis jeg var blevet spurgt, så tror jeg at jeg ville have ønsket mig at alle kom. Det er vel meget naturligt.

Desværre skete der nogenlunde det samme som du beskriver, Angelina. Min far og den side af familien bidrog ikke med andet end dårlig stemning. De spiste og drak, men kritiserede alt fra mad til borddækning, underholdning, min mor osv. i en uendelighed.

Jeg var flov over at de opførte sig sådan og jeg var ked af det på min mors vegne. Men jeg var også ked af at skuffe mine forældre ved at have en dårlig dag, for jeg vidste at i hvert fald min mor havde gjort meget ud af det. Derfor lod jeg som ingenting og spillede glad.

Hvis man spurgte min mor i dag, så tror jeg hun ville huske det som at det lykkedes at gennemføre dagen uden at jeg som sådan blev påvirket af det/opdagede problemet, men det gjorde det overhovedet ikke. Man kan ikke skjule sådan noget for sine børn.

Igen; hvis jeg var blevet spurgt, så ville jeg selv have ønsket at de var der. Men set i bakspejlet havde det bedste for mig været at de ikke var der, for de kunne ikke administrere det og opførte sig ikke voksent og modent. De ødelagde dagen.

Jeg har ikke positive minder fra nogen store begivenheder efter deres skilsmisse af netop denne årsag. De magtede ikke at lægge det bort, og de skændtes også gennem mig i lang tid (bad mig overbringe grimme beskeder mellem dem).

Så når jeg ser tilbage nu, så ville jeg ønske at min mor havde været mere "egoistisk" og stået fast ved at ingen skulle have lov til at opføre sig sådan i hendes hjem, og at jeg skulle skånes for den slags oplevelser. Jeg tror ikke det gavner nogen unge mennesker at se deres forælder underminere sig selv og lade sig blive trampet på uden at sige fra "for barnets skyld" - der er da ikke noget barn som vil have den slags siddende på sig. Og man kan ikke skjule sådan noget uanset hvor meget man prøver - børn er ikke dumme.


Rigtig godt indlæg. Især det sidste er virkelig spot-on og fortjener en gentagelse :gogo:
Senest rettet af Fuck.exe 18. jan 2016, 19:52, rettet i alt 1 gang.
3
Gulvaber er også mennesker.
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 1202
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 298
Likede indlæg: 3019

Re: Den mest egoistiske mor i det nye årtusind...

Indlægaf vibbsen » 18. jan 2016, 18:43

Tjaaaa.....Nogen kalder det egoistisk. Andre kalder det realistisk. Jeg hørte engang til i den første kategori. Men idag - hvor jeg er blevet ældre, mindre krigerisk og har fået lidt mere perspektiv- hører jeg til i den sidste.

I min klasse var der et hold tvillinger. Vi kalder dem Lene og Susanne (Populære 70'er navne). De havde et hold tvillinge søskende som var præcis 13 måneder yngre end dem. Lad os kalde dem Jesper og Anette (også populære 70'er navne). Vi kan kalde deres forældre for Finn og Birgit.
Da Lene og Susanne gik i 1.klasse (og Jesper og Anette dermed gik i børnehaveklasse) mødte Finn Lisbeth. Lisbeth var 15 år yngre end ham. Og Vupti...Nu var Birgit enlig mor til 4 børn som besøgte deres far hver 3. weekend (fordi der var ret langt).

Birgit knoklede som en sindssyg. For det kostede naturligvis at have 4 børn. Hun var ufaglært så hun arbejdede både på plejehjemmet OG gjorde rent. Det kan godt være hun fik huset. Men det er altså ikke gratis at have 4 børn på kost, tøj, fornødenheder og hvad der ellers hører sig til. Og farmand bidrog kun med det mest nødvendige. Han havde jo sin nye familie sammen med Lisbeth. Lene og Susanne var nogen af de børn som aldrig var på "rigtig" sommerferie....De var 3 uger hos far og det var så ellers det. De manglede ikke noget. Men i forstår nok hvad jeg mener.

Den 11.maj 1987 hvor jeg og resten at 7B skulle konfirmeres blev Lene og Susanne fejret nøjagtig ligeså højtideligt som vi andre. Jeg tror faktisk deres konfirmation var den der fik mest gas (Altså 80'er gas hvilket betød at der blev taget billeder ved fotograf og man spiste på restaurant). Birgit havde nemlig sparet op. Men Finn var ikke med. Ham og Lisbeth holdt senere en konfirmationsfest for Lene og Susanne hos dem.
Det samme gentog sig året efter da Jesper og Anette skulle konfirmeres. Her holdt Birgit fest på dagen og Finn afholdt en fest for sin familie senere på sommeren.

Dengang kan jeg huske at jeg tænkte, at det det var lidt mærkeligt, at de ikke engang kunne finde ud af holde en konfirmationsfest sammen.
Idag - næsten 30 år senere - tror jeg måske godt at jeg forstår Birgit. Finn skred fra hende og 4 børn for at starte en nye familie. Og han udviste ingen interesse i de 4 børn ud over de der samværsweekender og 3 ugers ferie om sommeren. Alt andet hang på Birgit. Og hun gjorde det eminent . Hun var ALTID med når der var noget med skolen. Og det gange 2. Fordi hun havde 4 børn på 2 forskellige klassetrin (dog i samme klasser). Hun holdt børnefødselsdage for skolen, hun var med på lejrture og så videre og så videre. På trods af at hun havde mere end et fuldtidsjob. Det var hende der bøvlede med 4 teenagere. På en gang. Hvoraf 2 af dem havde svære indlæringsvanskeligheder. Det eneste Birgit ikke gjorde var at køre. For hun havde ingen bil. Alt hendes transport foregik på cyke eller med bus. Når jeg tænker tilbage til min barndomsby sådan generelt, så er hun en af dem der står mest ud. Hun knoklede røven ud af bukserne for at få det til at løbe rundt. Alle vidste hvem hun var. Og jeg tror der var mange der tænkte "Godt det ikke er mig"

Så når jeg tænker tilbage på den familie, så kan jeg godt forstå hvis hun har tænkt : Den her fest giver JEG. Det er alligevel mig der er mest forælder i den her relation. Det er mig der har planlagt den og mig der har stået for det hele. Det er også mig der betaler. Og edder hugme nej om jeg gider se på Finn og hans unge Fritte samt hele Finns familie. Ikke om så Finn betaler for det selv. Finn kan fanden fuckme lave sin egen fest.
12
JEG TÆLLER TIL 3...OG JEG TÆLLER ENNNNN...OG JEG TÆLLER TOOOOO
Brugeravatar
Angelina
Indlæg: 1857
Tilmeldt: 11. aug 2015, 05:42
Kort karma: 302
Likede indlæg: 3950

Re: Den mest egoistiske mor i det nye årtusind...

Indlægaf Angelina » 18. jan 2016, 19:02

girl_beat skrev:Måske jeg kommer til at tage en drejning fra trådens indledning, men har du overvejet at spørge eks-manden: "Hey, Karl Åge, vores søn skal konfirmeres næste år og vil gerne have en fest. Hvad siger du til at betale halvdelen?"


Nej, det har jeg ikke - fordi jeg gider ikke have ham med - så det ville være lidt fjollet. Men jeg ved også hvad det ville ende med, det ville ende med jeg skulle diskutere med ham om hvor meget, om ditten og datten nu også var nødvendigt, og det kunne jo købes billigere der og der, og i øvrigt skulle framlægge hver en bon, fordi det kan ikke passe det har kostet så og så meget... og hvis det så lykkedes mig at trække halvdelen ud af ham ... så ville han stadig ikke bidrage i form af tid, det ville være mig der skulle stå for det hele, han ville dukke op når festen startede og gå inden vi skulle rydde op.
2
~indsæt smart signatur her~
Sorenspige
Indlæg: 1461
Tilmeldt: 29. sep 2015, 06:34
Kort karma: 215
Likede indlæg: 1017

Re: Den mest egoistiske mor i det nye årtusind...

Indlægaf Sorenspige » 18. jan 2016, 19:10

Mine forældre blev skilt, da jeg var så lille, at jeg ikke har kunnet huske, at de var sammen.

De holdt aldrig noget sammen, og min far deltog aldrig i noget i mit liv (fx forældresamtaler mv). De talte kort sammen engang i mellem i telefon og ved aflevering, men de var alt andet end gode venner.

Men min konfirmation holdt de sammen på en restaurant, og det var en kæmpe dag for mig. Ikke fordi, at de to var sammen, men fordi hele min familie for første gang i al den tid, jeg kunne huske, var sammen.

På et tidspunkt begyndte min far at tale om, at festen skulle holdes hver for sig trods anden aftale. Jeg kan stadig huske den samtale, og hvor ked af det, jeg blev. Men jeg sagde ikke ret meget. Efterfølgende har jeg fundet ud af, at det skyldes økonomi. Han mente vist, at restaurantbesøget blev for dyrt, selvom han hverken betalte for mit tøj, invitationer eller 2. dags tur og tøj :tie:.

De fik vist indgået en form for kompromis, for i hvert fald blev dagen holdt sammen. Fordi der trods alt var så mange andre mennesker (og min mor kom godt ud af det med min fars familie), så var jeg ikke nervøs for dem lige den dag. Alle formåede også at opføre sig pænt.
Dagen var også fantastisk for mig. Det var/er en af de bedste dage i mit liv.

Jeg er glad for, at min mor bed alt i sig og holdt den dag for mig.
Senest rettet af Sorenspige 18. jan 2016, 19:11, rettet i alt 1 gang.
2
godtnavn
Indlæg: 1991
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 213
Likede indlæg: 1231

Re: Den mest egoistiske mor i det nye årtusind...

Indlægaf godtnavn » 18. jan 2016, 19:10

Nej. børn er ikke dumme. Men børnene har jo set deres forældre i samme rum, hvis altså forældrene, som i ts tilfælde, har været fra hinanden i mange år, børnene ved godt hvordan forældrene har det med hinanden. Udfra det kan børn (her teenagere, jeg ville ikke sige det samme om et rigtig barn) selv vurderer om de har lyst til at have dem begge til deres fest.
Forældrene kan være i hver deres ende af lokalet og behøver end ikke hilse på hinanden.
1
Brugeravatar
Angelina
Indlæg: 1857
Tilmeldt: 11. aug 2015, 05:42
Kort karma: 302
Likede indlæg: 3950

Re: Den mest egoistiske mor i det nye årtusind...

Indlægaf Angelina » 18. jan 2016, 19:11

vibbsen skrev:Tjaaaa.....Nogen kalder det egoistisk. Andre kalder det realistisk. Jeg hørte engang til i den første kategori. Men idag - hvor jeg er blevet ældre, mindre krigerisk og har fået lidt mere perspektiv- hører jeg til i den sidste.

I min klasse var der et hold tvillinger. Vi kalder dem Lene og Susanne (Populære 70'er navne). De havde et hold tvillinge søskende som var præcis 13 måneder yngre end dem. Lad os kalde dem Jesper og Anette (også populære 70'er navne). Vi kan kalde deres forældre for Finn og Birgit.
Da Lene og Susanne gik i 1.klasse (og Jesper og Anette dermed gik i børnehaveklasse) mødte Finn Lisbeth. Lisbeth var 15 år yngre end ham. Og Vupti...Nu var Birgit enlig mor til 4 børn som besøgte deres far hver 3. weekend (fordi der var ret langt).

Birgit knoklede som en sindssyg. For det kostede naturligvis at have 4 børn. Hun var ufaglært så hun arbejdede både på plejehjemmet OG gjorde rent. Det kan godt være hun fik huset. Men det er altså ikke gratis at have 4 børn på kost, tøj, fornødenheder og hvad der ellers hører sig til. Og farmand bidrog kun med det mest nødvendige. Han havde jo sin nye familie sammen med Lisbeth. Lene og Susanne var nogen af de børn som aldrig var på "rigtig" sommerferie....De var 3 uger hos far og det var så ellers det. De manglede ikke noget. Men i forstår nok hvad jeg mener.

Den 11.maj 1987 hvor jeg og resten at 7B skulle konfirmeres blev Lene og Susanne fejret nøjagtig ligeså højtideligt som vi andre. Jeg tror faktisk deres konfirmation var den der fik mest gas (Altså 80'er gas hvilket betød at der blev taget billeder ved fotograf og man spiste på restaurant). Birgit havde nemlig sparet op. Men Finn var ikke med. Ham og Lisbeth holdt senere en konfirmationsfest for Lene og Susanne hos dem.
Det samme gentog sig året efter da Jesper og Anette skulle konfirmeres. Her holdt Birgit fest på dagen og Finn afholdt en fest for sin familie senere på sommeren.

Dengang kan jeg huske at jeg tænkte, at det det var lidt mærkeligt, at de ikke engang kunne finde ud af holde en konfirmationsfest sammen.
Idag - næsten 30 år senere - tror jeg måske godt at jeg forstår Birgit. Finn skred fra hende og 4 børn for at starte en nye familie. Og han udviste ingen interesse i de 4 børn ud over de der samværsweekender og 3 ugers ferie om sommeren. Alt andet hang på Birgit. Og hun gjorde det eminent . Hun var ALTID med når der var noget med skolen. Og det gange 2. Fordi hun havde 4 børn på 2 forskellige klassetrin (dog i samme klasser). Hun holdt børnefødselsdage for skolen, hun var med på lejrture og så videre og så videre. På trods af at hun havde mere end et fuldtidsjob. Det var hende der bøvlede med 4 teenagere. På en gang. Hvoraf 2 af dem havde svære indlæringsvanskeligheder. Det eneste Birgit ikke gjorde var at køre. For hun havde ingen bil. Alt hendes transport foregik på cyke eller med bus. Når jeg tænker tilbage til min barndomsby sådan generelt, så er hun en af dem der står mest ud. Hun knoklede røven ud af bukserne for at få det til at løbe rundt. Alle vidste hvem hun var. Og jeg tror der var mange der tænkte "Godt det ikke er mig"

Så når jeg tænker tilbage på den familie, så kan jeg godt forstå hvis hun har tænkt : Den her fest giver JEG. Det er alligevel mig der er mest forælder i den her relation. Det er mig der har planlagt den og mig der har stået for det hele. Det er også mig der betaler. Og edder hugme nej om jeg gider se på Finn og hans unge Fritte samt hele Finns familie. Ikke om så Finn betaler for det selv. Finn kan fanden fuckme lave sin egen fest.


Og det er nok også en af de ting jeg hænger mig lidt ved, jeg spurgte i årevis om han ikke kunne tænke sig at have sine børn lidt mere, måske en hverdag eller to hver anden uge, en 5-7 ordning - i stedet for hver anden weekend - eller måske bare en enkelt aften om ugen hvor han hentede børnene og hyggede med dem ... både for at børnene havde andet end en hyggeonkel - og for at vi herhjemme kunne få et pusterum ind i mellem (Lasse har ADHD, og har derfor fået meget ekstra opmærksomhed og krævet en del mere, især fra 6-10 års alderen) ... men ak, vi boede for langt væk, det kunne han ikke få til at hænge sammen (der er 7 km i mellem vores bopæle - og bus fra dør til dør, så ungerne kunne transportere sig selv hvis det skulle) ...

Så hver anden weekend, og i øvrigt løfter til børnene om at flytte tættere på (herude hvor vi bor er der samme boligforening som han bor i og har et højt nummer, så han kunne være kommet herud inden for 6 mdr efter vi flyttede) - nu er Louises flyttet hjemmefra og Lasse fylder 15 i år, så nu er det begyndt at være lidt åndssvagt hvis han flyttede - men at nå det inden for 9 år, er måske også lidt for meget forlangt.

Han har i mine øjne helt frivilligt valgt at ville være legeonkel hver anden weekend - imens min mand og jeg har taget slæbet som forældre, og så endda ind i mellem haft frækheden til at kommentere den måde vi har valgt at gøre tingene på. Så han har på så mange punkter selv valgt at han ikke gad det her ... og det er nok i sidste ende det jeg er mest bitter over, at han synes det var for meget forlangt at være far til sine børn.
5
~indsæt smart signatur her~
Brugeravatar
HappyPaww
Indlæg: 1570
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:08
Kort karma: 192
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 3442

Re: Den mest egoistiske mor i det nye årtusind...

Indlægaf HappyPaww » 18. jan 2016, 19:36

Hvordan vil det gå når jeres børn er voksne, og selv skal holde fester? Dvs bryllup, barnedåb osv.?

Min kærestes forældre er skilt (efter han blev voksen), og øv hvor er det akavet og ærgerligt at der skal være trykket stemning til vores glædelige begivenheder fordi moren og farens nye kæreste ikke kan holde ud at være i stue sammen. De er høflige, men man fornemme elefanten i rummet, så at sige... Det er en rigtig svær situation for alle parter kan jeg selvfølgelig godt forstå.
0
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5739
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10277

Re: Den mest egoistiske mor i det nye årtusind...

Indlægaf DetSorteCirkus » 18. jan 2016, 19:55

Ud fra din beskrivelse af din eksmands hidtidige væremåde at dømme synes jeg, at du gør din søn en kæmpe tjeneste ved ikke at invitere ham.

Efter min mening er det sundt og et udtryk for gode værdier og oprigtig omsorg at vise sine børn, at man ikke kan slippe afsted med at være en røv i 15 år, uden at det får konsekvenser, og at dem, der godt kan finde ud af at opføre sig ordentlig, ikke er tjent med at skulle arrangere og afholde en fest, hvor de selv skal gå at være utilpas, passe på ikke at gå ned i den "forkerte ende" af rummet, smile kunstigt af stikpiller og svinere og i det hele taget forstille sig.

Jeg kan forstå, at dialog og ærlighed er hjørnesten i din mands og din opdragelse af børnene, og så vil det altså sende nogle mærkelige signaler pludselig at gå i en anden retning, hvor det i stedet handler om at holde facaden og gode miner til slet spil. Det kan måske gå i familier, hvor man i forvejen ikke rigtig taler om svære følelser og fx. bilder sig ind, at børnene ikke kan mærke det, hvis mor og far afskyer hinanden. Hos jer vil det ikke gå.

Et tænkt scenarie, hvor din søn meget gerne vil have sin far med til festen, gider jeg ikke forholde mig til, for det er jo netop - tænkt.
At Lasse enten ikke har det behov (hvilket jeg tror er tilfældet), eller i hvert fald sætter din forklaring højere, fordi den giver mening for ham, mener jeg i øvrigt lige præcis afspejler, at han er vokset op med klare linier i et hjem, hvor der løbende har været plads til at undre sig, stille spørgsmål og finde løsninger baseret på de aktuelle realiteter.
6
Je suis un tableau noir.

Tilbage til "Børn"