At tvivle på beslutningen

Fnuller
Indlæg: 5
Tilmeldt: 18. jan 2016, 21:17
Kort karma: 0

At tvivle på beslutningen

Indlægaf Fnuller » 18. jan 2016, 21:36

Ja. Jeg ved ikke hvad tråden skulle hedde. Jeg ved heller ikke hvad jeg vil med den? Men jeg er helt ny, så vær blid :)

Jeg har fået tilbudt en position i udlandet, en af den slags hvor det derfra kun går een vej. Bare det, at jeg har fået den tilbudt er i sig selv en sejr, jeg har knoklet min røv i laser på mit studie og nu begynder det at betale sig. Jeg er stolt, og kan knapt forstå det virkeligt er mig.

I rummet ved siden af sover min dreng. 5 år og allerede nu med en bagage, som kun livets hårde skole kan give en så lille sjæl. Hans far er ikke i hans liv, det er et valg han traf, men en betaling vores søn måtte afgive. Han er meget knyttet til hans mormor, som bor tæt på.

Kan I se mit dilemma?

Hvis jeg takkede ja, skulle vi rejse om 6 måneder. På ubestemt tid. De ved han er der, han vil blive skrevet op i en international skole, som har gode referencer og bliver benyttet af diplomater og andre medarbejdere i byen, som også har børn med sig.

Men jeg kan ikke takke ja. Jeg kan ikke fjerne ham fra hans venner, dagligdag, mormor, familien, vores dyr. Hans skole, som han glæder sig til at starte i til april.

Og det får mig til at være ked. Frustreret. Vred. Og jeg skammer mig over de følelser. Hvor jeg skammer mig. Min plads er hos min søn, ham med al tillid til mig, kærligheden og den blinde tiltro til mine evner som en god mor.

Men mit liv vil for altid præges af valget, hans far traf. Det er mig som må undvære, takke nej, fjerne mig fra muligheder. Prioritere vores søn, mens han slet ikke mærker konsekvensen af et valg vi begge tog.

Jeg tror bare jeg skulle ud med det, til mennesker som ikke kender os og som ikke kan pege fingre af mig. Det her er ikke mit fineste øjeblik som menneske....
0
Brugeravatar
Lurende Peber
Indlæg: 1185
Tilmeldt: 17. aug 2015, 16:28
Kort karma: 250
Geografisk sted: Langt ude
Likede indlæg: 2226

Re: At tvivle på beslutningen

Indlægaf Lurende Peber » 18. jan 2016, 21:48

Du har intet at skamme dig over.
Du har fået en mulighed og har vejet for og imod. Og prioriteret.
Det bliver ikke sidste gang i livet, at alting ikke peger i samme retning.
1
Registreret Gammel Gris :genert:
Brugeravatar
FruKuk
Indlæg: 786
Tilmeldt: 16. sep 2015, 18:05
Kort karma: 114
Likede indlæg: 852

Re: At tvivle på beslutningen

Indlægaf FruKuk » 18. jan 2016, 21:49

Du skal ikke skamme dig! Det er i min optik fuldstændigt forståeligt, at du drømmer om at takke ja til en vild karrieremulighed. Og bliver bitter over, at det ikke kan lade sig gøre uden store konsekvenser for din søn. Hvor må det være røv frustrerende.

Jeg peger ikke fingre. Jeg synes, at du er sej, når du står ved dine følelser. Og du er en fantastisk mor, når du alt det til trods stadig sætter din søn først.
3
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 3303
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 651
Likede indlæg: 5402

Re: At tvivle på beslutningen

Indlægaf Rapfisk » 18. jan 2016, 21:49

Jeg ville synes, det var ret underligt, hvis du ikke havde det sådan. :ae: Sådan har de fleste mennesker, når de støder på grænserne for deres bevægelsesfrihed, eller hvis deres drømme slås til plukfisk at realiteterne.

Når det er sagt, havde det nok reelt ikke været anderledes, hvis fin søns far havde været i jeres liv. Så havde du bare været bundet til ham i stedet for din mor.
1
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 5336
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 756
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 6991

Re: At tvivle på beslutningen

Indlægaf Dikus » 18. jan 2016, 21:54

Er du helt sikker på, det vil være så slemt for din søn? Han vil vel blive del af et miljø, hvor alle er i samme båd mht familie i et mere internationalt miljø?

Hvor ofte vil I kunne komme hjem på besøg?
6
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 5336
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 756
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 6991

Re: At tvivle på beslutningen

Indlægaf Dikus » 18. jan 2016, 22:18

Ej. Jeg kan ikke helt slippe tanken. Han har jo ret beset en fantastisk alder til sådan et eventyr. Og han har ikke en far, der holder ham hjemme.

Får I ikke også et andet økonomisk råderum, der kan anvendes på rejser?

Skype og internet... Et nært forhold til mormor kan jo godt opretholdes.

Jeg er selv flyttet til Grønland. Ikke så eksotisk - men hvor er jeg glad for beslutningen, som virkeligt byder på en anden form for dagligdag. En dagligdag, der er dejligt forenelig med at være enlig mor.
5
avdotja
Indlæg: 648
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 87
Likede indlæg: 1331

Re: At tvivle på beslutningen

Indlægaf avdotja » 18. jan 2016, 22:24

Dilemmaet ville være væsentlig større, hvis faderen var i sønnens liv: så ville den eneste mulighed for at takke ja, formentlig være at afgive forældremyndigheden (eller i hvert fald at rejse uden drengen). Havde du været i forhold med manden havde det heller ikke nødvendigvis være nemmere; partneren er langt fra altid villig til at flytte med. Som jeg ser det, har du faktisk de bedst mulige kort til at sige ja tak (medmindre du var single og uden børn selvfølgelig :))

Masser af forældre med børn flytter til udlandet pga arbejde; og ja der vil blive længere til mormor og familien, men din søn vil få nye venner og der er ingen grund til at han ikke også skulle glæde sig til den nye skole - hvis vi snakker "almindelige" kæledyr (hund, kat, kanin, lignende) er der vel heller ikke noget til hinder for at de kan komme med?
Derudover får dit barn erfaringer som helt sikkert vil komme ham til gavn senere i livet: han får erfaring med at begå sig internationalt, han bliver bedre til sprog (både engelsk og landets eget sprog) og lære at indgå i skiftende relationer.

Men uanset hvad du vælger er du nød til at stoppe med at se dig selv som hende der må ofre sig, pga de valg faderen traf tidligere. Der kommer ikke noget positivt ud af martyrrollen for hverken dig eller din søn. Hvis du har lyst til jobbet (det har du) og kan få det til at fungere med din søn (alle andre kan, så mon ikke også det kan lade sig gøre for jer?), så sig ja. Hvis du, efter at have vejet alt op mod hinanden, ikke har lyst, så sig nej - men lad være med at skyde skylden på faderen. Ikke bare er det dit liv og dermed dit ansvar, det andet kommer også til at æde dig op på et tidspunkt.

Jeg siger ikke det er en let beslutning; at rykke væk fra familien (og dermed også pasningsmuligheder) er grænseoverskridende for mange. Men tag faderen ud af ligningen, når han ikke er i jeres liv, hører han ikke til der.

og så synes jeg du har forkert fat i en ret central ting: din plads er ikke hos din søn - det er omvendt: Du er den voksne, din søns plads er hos dig :)
9
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 1585
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 403
Likede indlæg: 4406

Re: At tvivle på beslutningen

Indlægaf vibbsen » 18. jan 2016, 23:29

Kæreste søde ven (jeg mener det her på den bedste måde)...Pas på at du ikke ender som hende der føler sig snydt, fordi du valgte dit eget liv fra, for at kompensere for at din søns far valgte ham fra.......
Børn er faktisk forbløffende omstillingsparate....det er tit deres forældre som ikke er villige til at tage chancen.
9
JEG TÆLLER TIL 3...OG JEG TÆLLER ENNNNN...OG JEG TÆLLER TOOOOO
Brugeravatar
Angelina
Indlæg: 2576
Tilmeldt: 11. aug 2015, 05:42
Kort karma: 380
Likede indlæg: 5324

Re: At tvivle på beslutningen

Indlægaf Angelina » 19. jan 2016, 06:49

Dig og din dreng skal da på eventyr! I skal videre i livet og knytte nye relationer - Imens i bibeholder de gamle ... Køb et godt headseat - og en god stor skærm - så kan der skypes og deles oplevelser med alle dem herhjemme - sørg for der hvor I skal bo har et godt gæsteværelse, for I vil ofte have gæster, hjemmefra, der bliver i noget tid. Er sikker på mormor vil komme susende i tide og utide - og I vil rejse hjem flere gange om året.
0
~indsæt smart signatur her~
Fnuller
Indlæg: 5
Tilmeldt: 18. jan 2016, 21:17
Kort karma: 0

Re: At tvivle på beslutningen

Indlægaf Fnuller » 19. jan 2016, 07:03

Tak for svar allesammen :)

Det er knapt et år siden hans far valgte ingen kontakt, enten var jeg sammen med ham, eller også var der ingenting. Det er først nu, at vores søn er begyndt at affinde sig med situationen, så en omstilling af den karakter, med den reaktion han havde, er ikke en mulighed.

Jobbet er i Washington, så det er en tur på mange timer og det vil ikke være muligt for ham at rejse selv.

Jeg påtager mig ikke en martyrrolle, og tankerne (vreden) om hans far, er ikke noget jeg deler med andre end veninden, hun er psykolog og har støttet mig meget igennem det. Det er ikke at han har truffet valget, og dermed efterladt mig med det ansvar som skulle være vore begges, men det at han har røvrendt hans søn. Det havde jeg simpelthen aldrig troet om ham.

Jeg har overvejet at kontakte kommunen, jeg mener de har børnerådgivning? Jeg er stadig meget i tvivl. Kan jeg fjerne ham fra de venner, hvoraf to har han kendt siden dagplejen? Kan jeg udsætte ham for det, nu hvor han lige er landet ovenpå at miste en far, som han husker. Og savner?

Mavefornemmelsen siger nej. Jeg vil helst ikke træffe valg, som får konsekvenser for ham. Uanset hvor omstillingsparate børn er, så må der stadig være en grænse for hvornår, man som forælder træffer gode valg for en selv, som barnet skal leve med.

Ja, det er en oplevelse, for os begge. Han kan ikke engelsk, det kunne han såmænd hurtigt komme efter, han er en kvik dreng. Men hvad hvis det er det, som knækker ham? Først miste hans far, og så flytte på den anden side af Verden, og dermed miste hans hverdag.

Der er en i HRM afdelingen, som sidder med alle dem som kommer fra udlandet. Han er kontaktpersonen, måske han har tanker som jeg kan plukke af.

Ja.. Livet er svært?
0
Brugeravatar
HappyPaww
Indlæg: 1853
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:08
Kort karma: 243
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 4172

Re: At tvivle på beslutningen

Indlægaf HappyPaww » 19. jan 2016, 07:07

Men... Mon ikke problemet er, at muligheden er et højt profileret karrierejob? Sådan læser jeg det.. Og det må unægteligt være svare at klare som alenemor... Skal barnet så passes af en fremmed nanny hver dag..?
Senest rettet af HappyPaww 19. jan 2016, 11:53, rettet i alt 1 gang.
0
Fnuller
Indlæg: 5
Tilmeldt: 18. jan 2016, 21:17
Kort karma: 0

Re: At tvivle på beslutningen

Indlægaf Fnuller » 19. jan 2016, 07:22

HappyPaww skrev:Men... Mon ikke problemet er, at muligheden er et højt profileret karrierejob? Sådan læser jeg det.. Og det må unægteligt være svare at klare som alenemor... Skal barber så passes af en fremmed nanny hver dag..?


Det er en del af problemet, han vil skulle hentes af en nanny og være med ham/hende indtil jeg får fri. Eventuelle aftener hvor jeg arbejder længe, vil han også skulle passes.

Det er klart, det er et problem. Vi har intet netværk i USA, og det er ikke en mulighed at mormor rejser med, hun kan næppe finde en stilling i USA (og har man egentligt lyst til at forsørge sin, godt nok ældre, men stadig friske og rørige mor?)
0
JoyNips
Indlæg: 2249
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 334
Likede indlæg: 4265

Re: At tvivle på beslutningen

Indlægaf JoyNips » 19. jan 2016, 08:22

Det er da en kæmpe mulighed for din knægt! Jeg har venner, der er opvokset i udlandet, og de er alle som én glade for det. Deres skolegang har været bedre end den danske og deres netværk er internationalt (og i øvrigt et temmelig højtstående netværk - man skal altså ikke undervurdere, at det kan åbne nogle rigtig fede døre for ham senere i livet at kende de rigtige personer). Sprogligt vil han jo også få enormt meget ud af det. Jeg synes, at det er en kæmpe gave at give ham!

Og aldersmæssigt tænker jeg, at det da er netop nu, I skal tage chancen. Han står alligevel foran at skulle skifte fra børnehave til skole. Det ville være værre, hvis han skulle tages ud af en klasse, han havde fundet sig til rette i.
4
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 2320
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 177
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 4882

Re: At tvivle på beslutningen

Indlægaf Hunkat » 19. jan 2016, 08:27

Jeg synes det er en rigtig god ide at kontakt HR. Det lyder som et stort firma og de har helt sikkert erfaring med de spørgsmål som opstår i forhold til at flytte hele sin familie til et nyt land. Det er ingen skam at være i tvivl, eller at ønske sig selv noget godt, så tag en snak med alle dem du føler du kan være fortrolig med.

Med hensyn til at han savner sin far, så tænker jeg at det måske kunne hjælpe jer at rykke pælene op og flytte. Der bliver hverken mere eller mindre far i hans liv om I bor i Herning, Washington eller Nuuk. Men i Washington vil der ikke være et tomt hul i hverdagen med skiltet 'far' på, hvis du forstår? Han har ikke nogen naturlig plads i et nyt liv i en ny by på samme måde som han har hvor I er nu.
2
I'm Richard, Chief Warlock of the Brothers of Darkness, Lord of the Thirteen Hells, Master of the Bones, Emporer of the Black, Lord of the Undead Mistress of Fire, and Mayor of a little village up the coast
Brugeravatar
FrøkenM
Indlæg: 1387
Tilmeldt: 10. okt 2015, 09:05
Kort karma: 193
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 1370

Re: At tvivle på beslutningen

Indlægaf FrøkenM » 19. jan 2016, 08:41

Jeg kan sagtens forstå du tænker sådan - men tænk dig nu alligevel om en ekstra gang inden du helt afskriver muligheden. USA er langt væk, ja, men i disse moderne tider, tænker jeg, at selvom mormor/øvrig familie er langt væk, så bør det være muligt at opretholde kontakten.
Desuden ved jeg, at nogle flyselskaber tilbyder at tage børn med uden forældrene for et mindre beløb. Det var måske en mulighed når din søn først har vænnet sig til det og måske endda synes det kunne være spændende at rejse alene?

Noget, du måske kunne overveje er at rejse med din søn derover en periode og holde ferie, se byen an, skolen osv. Washington er en dejlig by og jeg tænker det kunne være en god måde at gribe det an på, inden du tager en endelig beslutning :)


Min far var i din situation da jeg var et par år ældre end din søn. Han fik et jobtilbud som de færreste ville have accepteret uden ret mange tanker - han sagde nej. Ikke fordi det ville have særlig store konsekvenser udover, at jeg enten skulle rejse med ham eller blive hos min mor, som han i øvrigt samarbejdede fint med. Han blev hjemme ganske enkelt af den grund, at min sygdom gjorde ham usikker på, om han ville kunne acceptere ikke at være der hvis jeg blev syg/fik brug for behandling. Og jeg forstår ham godt. Virkelig. For det var i de år jeg havde brug for stabilitet og forældre, som var der - fordi den ene af dem meget usandsynligt kunne have klaret det alene, og hvis jeg var rejst med min far, havde det været uheldigt for mine muligheder for behandling. Det var USA, der var på tale. Han har haft valget flere gange men altid sagt nej tak af ovenstående grunde.

Min fætter var 8 år da hans mor og bonusfar besluttede at familiesammenføre i Qatar. Det var naturligvis en omvæltning for min fætter som pludselig måtte undvære sin far og den del af familien. Det var en lang proces fra beslutningen blev taget til det rent faktisk skete. På forhånd aftalte de, at det var en periode på i første omgang 2 år. Nu er det ved at være 2 år siden de kom hjem og hold da op min fætter fik meget ud af det - selvom det var hårdt: Han kom som det vil være aktuelt for din søn i en international skole, hvor han både havde kontakt med andre danskere, men også skandinavere og mange andre. Det højnede hans niveau i rigtig mange fag og det gavnede hans forståelse for andre kulturerer. I dag er han en af de bedste i sin klasse, så de to år i udlandet har i den grad gavnet. Han rejste i øvrigt hjem til Danmark jævnligt i ferier osv. enten med familie, der besøgte dem, med sin søster som også skulle besøge sin far, eller alene med opsyn fra flypersonalet.

Jeg syne det lyder som om, du har fået en fantastisk mulighed. Du skal selvfølgelig gøre det der er bedst for dig og din søn, men jeg tror, jeg ville gribe den og se hvor det fører hen :)
Senest rettet af FrøkenM 19. jan 2016, 08:46, rettet i alt 1 gang.
1
Volunteers are not paid - not because they are worthless, but because they are priceless! :dåne: :love: :lun:

Tilbage til "Børn"