At tvivle på beslutningen

Brugeravatar
FrøkenM
Indlæg: 964
Tilmeldt: 10. okt 2015, 09:05
Kort karma: 133
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 1100

Re: At tvivle på beslutningen

Indlægaf FrøkenM » 19. jan 2016, 08:41

Jeg kan sagtens forstå du tænker sådan - men tænk dig nu alligevel om en ekstra gang inden du helt afskriver muligheden. USA er langt væk, ja, men i disse moderne tider, tænker jeg, at selvom mormor/øvrig familie er langt væk, så bør det være muligt at opretholde kontakten.
Desuden ved jeg, at nogle flyselskaber tilbyder at tage børn med uden forældrene for et mindre beløb. Det var måske en mulighed når din søn først har vænnet sig til det og måske endda synes det kunne være spændende at rejse alene?

Noget, du måske kunne overveje er at rejse med din søn derover en periode og holde ferie, se byen an, skolen osv. Washington er en dejlig by og jeg tænker det kunne være en god måde at gribe det an på, inden du tager en endelig beslutning :)


Min far var i din situation da jeg var et par år ældre end din søn. Han fik et jobtilbud som de færreste ville have accepteret uden ret mange tanker - han sagde nej. Ikke fordi det ville have særlig store konsekvenser udover, at jeg enten skulle rejse med ham eller blive hos min mor, som han i øvrigt samarbejdede fint med. Han blev hjemme ganske enkelt af den grund, at min sygdom gjorde ham usikker på, om han ville kunne acceptere ikke at være der hvis jeg blev syg/fik brug for behandling. Og jeg forstår ham godt. Virkelig. For det var i de år jeg havde brug for stabilitet og forældre, som var der - fordi den ene af dem meget usandsynligt kunne have klaret det alene, og hvis jeg var rejst med min far, havde det været uheldigt for mine muligheder for behandling. Det var USA, der var på tale. Han har haft valget flere gange men altid sagt nej tak af ovenstående grunde.

Min fætter var 8 år da hans mor og bonusfar besluttede at familiesammenføre i Qatar. Det var naturligvis en omvæltning for min fætter som pludselig måtte undvære sin far og den del af familien. Det var en lang proces fra beslutningen blev taget til det rent faktisk skete. På forhånd aftalte de, at det var en periode på i første omgang 2 år. Nu er det ved at være 2 år siden de kom hjem og hold da op min fætter fik meget ud af det - selvom det var hårdt: Han kom som det vil være aktuelt for din søn i en international skole, hvor han både havde kontakt med andre danskere, men også skandinavere og mange andre. Det højnede hans niveau i rigtig mange fag og det gavnede hans forståelse for andre kulturerer. I dag er han en af de bedste i sin klasse, så de to år i udlandet har i den grad gavnet. Han rejste i øvrigt hjem til Danmark jævnligt i ferier osv. enten med familie, der besøgte dem, med sin søster som også skulle besøge sin far, eller alene med opsyn fra flypersonalet.

Jeg syne det lyder som om, du har fået en fantastisk mulighed. Du skal selvfølgelig gøre det der er bedst for dig og din søn, men jeg tror, jeg ville gribe den og se hvor det fører hen :)
Senest rettet af FrøkenM 19. jan 2016, 08:46, rettet i alt 1 gang.
1
Volunteers are not paid - not because they are worthless, but because they are priceless! :dåne: :love: :lun:
Rakel
Indlæg: 2988
Tilmeldt: 13. aug 2015, 20:27
Kort karma: 419
Likede indlæg: 3103

Re: At tvivle på beslutningen

Indlægaf Rakel » 19. jan 2016, 08:43

HappyPaww skrev:Men... Mon ikke problemet er, at muligheden er et højt profileret karrierejob? Sådan læser jeg det.. Og det må unægteligt være svare at klare som alenemor... Skal barber så passes af en fremmed nanny hver dag..?


Hvis det er den samme nanny kan man jo ikke kalde vedkommende fremmed. Vi har haft aupair og det fungerede godt.
3
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4637
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 676
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5899

Re: At tvivle på beslutningen

Indlægaf Dikus » 19. jan 2016, 08:59

Jeg flyttede med en tryghedssøgende teenager, der have gået i skole med de samme, som hun gik i DP med. Jeg kan genkende dine tanker.

Men... Mens vi har været væk er to af bedste-veninderne flyttet. Til gengæld har hun haft besøg af dem her i Nuuk.

Du kan ikke skåne ham mod opbrud. Du kan lære ham at omfavne livet og de muligheder, der byder sig. Det er også at være et forbillede b
5
Fnuller
Indlæg: 5
Tilmeldt: 18. jan 2016, 21:17
Kort karma: 0

Re: At tvivle på beslutningen

Indlægaf Fnuller » 19. jan 2016, 11:20

Hensigten er bestemt ikke at (over)beskytte ham, men at træffe et valg, som han også kan være med i. Det nytter ikke at jeg beslutter en flytning om på den anden side af kloden, hvis resultatet er at han bliver ensom, ikke kan følge med eller ender i noget endnu værre.

Jeg er med på, at jeg ikke kan beskytte ham mod alt ondt, men jeg mener omvendt også at en beslutning af denne karakter, skal gennemtænkes og grundigt overvejes. Jeg vil ikke sige ja til noget, som ender med at koste ham mere, end han allerede har betalt.
0
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5723
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10243

Re: At tvivle på beslutningen

Indlægaf DetSorteCirkus » 19. jan 2016, 11:51

Sådan overordnet betragtet synes jeg, at det handler om ikke at blive for grebet af eksterne generaliseringer a la "Et udlandsophold er et eventyr", "Et barn, der får lov at blive i vante omgivelser, trives bedst", "Man kan altid finde en god løsning på barn vs. karrierejob", "Forældres behov må altid komme i anden række", osv. og i stedet så godt som muligt fokusere på jeres konkrete situation.

Personligt tror jeg, at det er meget svært at forudsige, hvad et udlandsophold vil betyde for din søn, medmindre du skønner, at han lige nu og her stadig er for påvirket af bruddet med sin far til at kunne tackle ikke at have mormor og de nærmeste venner hos sig i dagligdagen og derfor generelt har brug for en høj grad af kontinuitet. Kunne du evt. drøfte det med de professionelle voksne, der har med ham at gøre?

Noget andet, jeg kom til at tænke på, er, at du nok bør gøre dig nogle generelle betragtninger om, hvad du vil med dit arbejdsliv under de nye vilkår, dvs. nu hvor du er alene med din søn. På mig virker det, som om du, hvilket ikke er ment som en bebrejdelse!, lidt kører på autopilot lige nu og har som dit mantra, at du selvfølgelig må ofre alt for din søn, til trods for at du, lyder det til, har taget en uddannelse med sigte på et tidskævende karrierejob. Det er muligt, at du ender med at konkludere, at dit perspektiv virkelig har ændret sig, og at det nu er er et 9-16-job, der trækker mest, men det kan også være, at du kommer frem til, at du risikerer at blive en bitter kvinde, hvis du ikke i en eller anden form giver dig selv lov til følge din oprindelige ambition.
8
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
FruDulle
Indlæg: 2659
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:48
Kort karma: 612
Likede indlæg: 3403

Re: At tvivle på beslutningen

Indlægaf FruDulle » 19. jan 2016, 12:14

Jeg er jo stor fortaler for expatlivet og selvom jeg nyder at være i dk lige nu, så er der ingen tvivl om at vi snart skal afsted igen. Vores søn er 2.5 år og har dog ikke oplevet noget så hårdt som din. Han er eminent til at tilpasse sig hvor han nu engang bliver placeret og det er uden tvivl grundet de mange rejser og forskellige mennesker og sprog han har skullet navigere i. Han havde en nem indkøring i DP herhjemme og på et besøg i en børnehave i går satte han sig bare ned og legede med de andre børn og hev kun i mig for at vise mig spændende ting.

Jeg tænker lidt ift jeres situation at måske kan det vendes til at være noget virkelig positivt for sin søn at komme afsted. Komme væk fra det miljø og liv som minder ham om at far mangler. Opleve en hel masse nyt og spænende og møde nye venner. Jeg ville aftale med firmaet at du får en blid opstart af hensyn til din søn så han bliver indkørt bedst muligt og hele tiden har dig som støtte når han har brug for det og så kann i step by step starte op på almindelige vilkår begge to.
2
Whatever
Fnuller
Indlæg: 5
Tilmeldt: 18. jan 2016, 21:17
Kort karma: 0

Re: At tvivle på beslutningen

Indlægaf Fnuller » 19. jan 2016, 12:15

DetSorteCirkus skrev:Sådan overordnet betragtet synes jeg, at det handler om ikke at blive for grebet af eksterne generaliseringer a la "Et udlandsophold er et eventyr", "Et barn, der får lov at blive i vante omgivelser, trives bedst", "Man kan altid finde en god løsning på barn vs. karrierejob", "Forældres behov må altid komme i anden række", osv. og i stedet så godt som muligt fokusere på jeres konkrete situation.

Personligt tror jeg, at det er meget svært at forudsige, hvad et udlandsophold vil betyde for din søn, medmindre du skønner, at han lige nu og her stadig er for påvirket af bruddet med sin far til at kunne tackle ikke at have mormor og de nærmeste venner hos sig i dagligdagen og derfor generelt har brug for en høj grad af kontinuitet. Kunne du evt. drøfte det med de professionelle voksne, der har med ham at gøre?

Noget andet, jeg kom til at tænke på, er, at du nok bør gøre dig nogle generelle betragtninger om, hvad du vil med dit arbejdsliv under de nye vilkår, dvs. nu hvor du er alene med din søn. På mig virker det, som om du, hvilket ikke er ment som en bebrejdelse!, lidt kører på autopilot lige nu og har som dit mantra, at du selvfølgelig må ofre alt for din søn, til trods for at du, lyder det til, har taget en uddannelse med sigte på et tidskævende karrierejob. Det er muligt, at du ender med at konkludere, at dit perspektiv virkelig har ændret sig, og at det nu er er et 9-16-job, der trækker mest, men det kan også være, at du kommer frem til, at du risikerer at blive en bitter kvinde, hvis du ikke i en eller anden form giver dig selv lov til følge din oprindelige ambition.


Jeg kan ikke ændre på min uddannelse, den har taget 5 år og er resultatet af et valg, som blev truffet baseret på en ganske anden virkelighed end den jeg sidder i nu. Der er vide muligheder for benyttelsen af den, både i 9-16 jobs og i positioner som den jeg er blevet headhuntet til.

Groft stillet op, så kan jeg leve med at skulle indordne mig under min drengs rimelige krav om at have en tilstedeværende mor, for på sigt vil det være muligt for mig at afprøve den hæsblæsende karriere. Der vil ikke komme flere børn end ham, så det er tidsbegrænset, hvor længe jeg skal overveje mine valg.

Omvendt, så vil jeg ikke kunne leve med at træffe et valg, som vil bekoste ham på den lange bane. Det er ikke kun et spørgsmål om at hans plads er hos mig, men i ligeså høj grad om han er glad i hans hverdag. Havde det været så simpelt, at børn er modstandsdygtige og omstillingsparate, uanset hvad livet kaster mod dem, havde jeg ikke haft disse udfordringer.
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4637
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 676
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5899

Re: At tvivle på beslutningen

Indlægaf Dikus » 19. jan 2016, 12:33

Hvordan vil jeres hverdag være i USA kontra, hvis du bliver i DK?
Hvor ofte vil det være muligt at tage til DK? Og vil I have en base her også?
Hvor ofte vil det være muligt at flyve mormor til USA?

Selve flyveturen ser umiddelbart overkommelig ud både i tid og pris. Det vender man sig hurtigt til :)
0
avdotja
Indlæg: 565
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 64
Likede indlæg: 1060

Re: At tvivle på beslutningen

Indlægaf avdotja » 19. jan 2016, 20:35

Jeg vil ikke forsøge at overtale dig til noget du ikke har lyst til; det er din og kun din beslutning - og selvfølgelig er det noget der skal tænkes godt igennem, det er et valg af den kaliber altid, søn eller ej.

Men - jeg synes det skinner lidt igennem at du bebrejder faderen; at det hele havde set anderledes ud hvis I stadig havde været sammen eller hvis han forsat ønskede at se jeres søn. Og det kan godt være du ikke ville have været nær så overbeskyttende hvis faderen havde valgt anderledes; men havde et job i USA virkelig været realistisk hvis faderen stadigvæk var I jeres liv? Ville han have været villig til, uden at kny, at flytte tværs over atlanten sammen med sin ekskone? Eller give afkald på sønnen i alt andet end ferier? Eller ville du have været villig til at overlade ham permanent til faderen? Som jeg ser det; har du vitterlig de bedst mulige kort på hånden til at gøre det. Det er ikke det samme som at du skal, men det er værd at holde sig for øje at det ikke nødvendigvis havde været guld og grønne skove det hele, selv om livet havde flasket sig anderledes.

Mange af de ting du er bekymret for, ville du i øvrigt ikke skulle rykke langt væk for at opleve. Bare 20-30 km væk (eller en anden skole end de nuværende venner) ville sandsynligvis gøre udslaget. Din mor ville selvfølgelig være i nærheden, men for børn i den alder, ville der ikke skulle mere til, før han reelt befandt sig på en anden planet.

Igen: hvis ikke vil have afsted, skal du ikke rejse. Men lad være med at bruge din søn og eks som undskyldning, også over for din selv - ikke mindst for din egen skyld.
8
avdotja
Indlæg: 565
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 64
Likede indlæg: 1060

Re: At tvivle på beslutningen

Indlægaf avdotja » 20. jan 2016, 08:03

og tillykke med jobtilbuddet i øvrigt :) Uanset hvad du ender med; lyder det som en kæmpe chance, kun få for tilbudt og mange vil misunde dig - selv om du beslutter dig for at sige nej tak, er det stadig et kæmpe skulderklap til dig!
2
Nuttede-Nuser
Indlæg: 450
Tilmeldt: 21. okt 2015, 14:24
Kort karma: 59
Likede indlæg: 384

Re: At tvivle på beslutningen

Indlægaf Nuttede-Nuser » 20. jan 2016, 11:24

Tillykke med job tilbuddet. Der er allerede sagt meget klogt, men jeg er også på det hold der siger undersøg dine muligheder. Du nævner slv mormor, og chancen for at få en stilling derovre og at din søn ville skulle være sammen med en nanny. Men hvad nu hvis, og det er bare en tanke da jeg på ingen måde ved hvordan din mors situation ser ud, der var mulighed for at du tog din mor med over som nanny? Altså at hun helt officielt var ansat til at tage sig af din sønSelvfølgelig skal det være et eventyr hun har lyst til at gå med i og det er ikke for alle.
Eller en anden dansk talende aupair, en fast som i løbet af kort tid ikke var fremmede for ham mere.
Som barn af en far som fistrede ind og ud af mit liv alt efter hans humør, for til sidst at forsvinde helt, og en mor med den fulde forældremyndighed, ville jeg have elsket hvis hun tog skeen i den anden hånd. På en helt anden måde tog kontrol over vores liv og sørgede for at vi fik noget andet ud af livet, en anden oplevelse af hvad livet også kunne være. Et eventyr, som vores jævnaldrende ikke havde oplevet.
Hvad er det værste der kan ske, at I ikke trives? Så er jeg ret sikker på at der går et fly hjem igen ret ofte, og et andet job til dig. Men tænk også på hvor meget I kunne få ud af det.
4
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4637
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 676
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5899

Re: At tvivle på beslutningen

Indlægaf Dikus » 20. jan 2016, 12:44

polavyk skrev:
Dikus skrev:Jeg flyttede med en tryghedssøgende teenager, der have gået i skole med de samme, som hun gik i DP med. Jeg kan genkende dine tanker.

Men... Mens vi har været væk er to af bedste-veninderne flyttet. Til gengæld har hun haft besøg af dem her i Nuuk.

Du kan ikke skåne ham mod opbrud. Du kan lære ham at omfavne livet og de muligheder, der byder sig. Det er også at være et forbillede b


Men Dikus - du flyttede din eksmand op til jer efter kort tid, så vidt jeg forstår, fordi samvær var for besværligt. Det er sørme ikke en uvæsentlig detalje at tage med. Din datter skal ikke være alene med en fremmed, hver gang du arbejder over. Arbejder din datters far overhovedet?


Næh nej.

Jeg var i forhold med manden, da jeg flyttede herop. Men han blev i Danmark. Han valgte så efter et år og et brudt forhold at flytte herop, fordi han savnede sin datter.

Og ja. Han arbejder. Nu - det gjorde han ikke før.

Det er helt sikkert en stor forskel, at min datter er så stor, som hun er i forhold til overarbejde (hun er 13). Men det første halve år kunne hun ikke lide at være alene hjemme. Fordelen ved at være langt hjemmefra er så, at alle ønsker, at ens familieliv hænger sammen. Ellers ved de jo godt, man hurtigt er væk...

Så jeg fik indrettet en plads til hende på kontoret, hvor hun kunne sidde og lave lektier, tegne, se film eller hvad hun nu ville.

Jeg flytter arbejdssted til februar - og der har de indrettet et helt rum til børn, der er syge, keder sig, kommer tidligt fra skole og andet... Så de kan være der. Og det var en forudsætning for min ansættelse, at jeg godt gad medarbejdere, der ind i mellem lige skulle tage sig af et støjende barn... eller bare af et barn.

Jeg tror, det er helt generelt, at der er langt større snor, når man er alene som udlandsdansker, end når man "bare" er alene i Danmark.

Det er dog et helt relevant emne. Og også et, jeg selv sørgede for at have afklaret, før jeg tog alene af sted. Velvidende, at en arbejdsgiver kunne tro, at min datter var så stor, så hun klarede sig selv. Og velvidende, at det ikke var tilfældet.
2
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 918
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 167
Likede indlæg: 891

Re: At tvivle på beslutningen

Indlægaf Æble » 5. feb 2016, 18:48

Jeg ville ikke være så bekymret for selve flytningen. Jeg ville være bekymret for manglende netværk. Hvis et par med børn flytter er der jo to til at skabe kontakter udenfor skoletid, især hvis den ene ikke arbejder. Regner med at et sådan karrierejob medfører en lang arbejdsuge? Så din søn får mere tid med en nanny end med dig?

Er det helt umuligt at få din mor med?
1
Brugeravatar
oOxXxOo
Indlæg: 80
Tilmeldt: 8. feb 2016, 18:56
Kort karma: 6
Likede indlæg: 49

Re: At tvivle på beslutningen

Indlægaf oOxXxOo » 17. feb 2016, 19:20

Min første tanke var: "Gør det! For du kommer til at fortryde hvis du ikke gør" MEN, og ja der er nemlig et men. Så var der en der nævnte "karrierejob", og ikke før det blev nævnt havde jeg skænket arbejdstiden en tanken.
Det job du har fået tilbudt (stort tillykke med det i øvrigt), det lyder som en job der godt kunne gå hen og blive et job, med skæve og eller lange arbejdsdage. Hvis det havde været et helt almindeligt 8-16 job ville jeg kun sige, at det var en erfaring I skulle gøre jer, dels fordi børn ikke går i stykker af nye udfordringer, men i lige så høj grad fordi det var noget DU brænder for, og selvom man har børn, må man ikke glemme sig selv. MEN hvis det job er ensbetydende med at din søn dels flytter meget langt væk hjemmefra (og det må man jo sige det er), og dels kommer til at skulle undvære sin mor i længere tid om dagen så er det jeg begynder at tænke, at det ville jeg sgu nok ikke råde dig til, og lige netop i den situation, der er det barnets tarv frem for hvor mor ønsker, imo.

Jeg ville aldrig selv kunne flytte til et fremmed land, uden netværk velvidende om at min søn skulle se mindre til mig og hentes af en fremmed (der self. på sigt får opbygget en relation, men nanny er bare ikke mor)

Du må ikke skamme dig over hvordan du har det med hele situationen, det er bare med til at vise at du ja, er menneske og velfunderet og reflekterende, en god mor!! :)
1

Tilbage til "Børn"