Din første kærlighed!

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 1417
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 166
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 2572

Din første kærlighed!

Indlægaf Mi55y » 19. jan 2016, 07:49

Inspireret af et blogindlæg kom jeg til at tænke på min første store kærlighed og blev nysgerrige på jeres historier...

Min hed Peter, og vi var 13 år. Han var en af de drenge, der gik på produktionsskolen, fordi han ikke rigtig kunne med folkeskolen. Gud hvor var jeg forelsket i ham. Han havde de flotteste blå øjne, den sejeste frisure (plysset lyst hår med langt pandehår) og så var han bare åh så mandig med al hans roden med knallerter. Og så kørte han go-kart og vandt pokaler og al muligt!

Vi sad ved siden af hinanden til en filmmarathon i aftenklubben, og vores hænder nærmede sig langsomt hinanden. Indtil vi til sidst flettede fingre, oh fryd! :lun: Vi blev dog ikke kærester denne gang. Vi var vist begge to for generte... Men til et halbal et halvt års tid senere, hvor jeg havde en anden kæreste, kom vi til at snave på tribunerne. Det var fantastisk! Så jeg måtte jo ringe min kæreste op dagen efter og fortælle det, og så var jeg ledig på markedet. Og mig og Peter blev endelig kærester.

Om sommeren skulle jeg med ungdomsskolen til Rom, og jeg købte mig fattig i telefonkort til telefonboksen på campingpladsen. Det krævede jo lidt telefontid at overbevise ham om, at jeg altså ikke lavede noget med andre drenge... Senere på sommeren var vi til en fest, hvor han hev mig til side ud i bryggerset. Og slog op! Jeg var grædefærdig! :whine: Husker tydeligt hvor længe jeg blev siddende ude i det bryggers der og bare var trist, mens de andre festede videre...

Det næste års tid skete det af og til, at vi snavede lidt til fester og sådan, og vi endte også med at blive kærester igen. Men hans jalousi førte ofte til nogle store skænderier. Husker med gru en gang vi stod ude foran hans forældres hus og råbte af hinanden, mens hundene i hundegården gøede. Han fik også lige sparket hul i noget træværk. Jeg følte mig jo ret voksen med alle mine forholdsproblemer, men naboerne må have tænkt sit om de to 14-15-årige, der stod og skabte sig. Vi endte med at gå fra hinanden igen.

Et halvt års tid senere skulle jeg flytte til den anden ende af landet. Dagen inden jeg skulle flytte, kom han og hentede mig på sin Yamaha Jog og kørte ud til badebroen ved den lokale sø, hvor vi så solnedgangen... Ej, hvor var det romantisk! Og hvor var jeg ked af at forlade ham. Vi kyssede lidt på hinanden til en byfest og en festival, hvor jeg var hjemme på besøg, men ellers så løb det bare ud i sandet... Men det var uden tvivl mit mest stormfulde forhold nogensinde og puha, alle de teenagefølelser! Men hvor var jeg dog vild med ham! Da jeg for 7 år siden flyttede tilbage til hjemegnen, var jeg da lidt nysgerrig på, hvor i livet han var. Det viste sig så, at han ikke rigtig havde rykket sig og stadig boede i samme by, kørte rundt på scooter, ingen uddannelse osv. Så der var vist ikke rigtig nogen grund til at genoptage kontakten og få ødelagt mine fine minder om min første store kærlighed.

Fortæl din historie!
3
Frisk på brætspil i Midtjylland? viewtopic.php?f=5&t=5802

Frisk på at prøve en sjov og anderledes holdsport i Århus? Tjek Kin-Ball ud - gratis 4 første træninger :)
Brugeravatar
achillaxedprune
Indlæg: 1070
Tilmeldt: 4. jan 2016, 18:38
Kort karma: 348
Likede indlæg: 2380

Re: Din første kærlighed!

Indlægaf achillaxedprune » 19. jan 2016, 09:36

Åh, min første rigtige kærlighed var desværre ugengældt... I 7'ende klasse blev jeg stormende forelsket i en gut, jeg synes var sindsygt lækker. Han gik i 9'ende og jeg så ham først til en spejderlejr rundt om bålet. Jeg kan huske, at jeg næsten ikke turde trække vejret omkring ham, da jeg var helt slået omkuld af hans blotte tilstedeværelse.

Det viste sig så, at han gik på samme folkeskole som mig, så i frikvarterne skulle jeg "ud og gå tur" så jeg kunne se ham... Jeg fandt også ud af hvor han boede og arbejdede, så jeg tilfældigt kunne cykle forbi. Haha, meget diskret og overraskende stalker-agtigt.

Jeg skrev også på skolens toilet at "XXX er sød (eller sådan noget) hilsen hans hemmelige beundrer". Hvorefter de selvfølgelig fandt ud af det var mig, og en dag hvor jeg tissede på toilettet, kom der nogle piger ind fra 9'ende og fortalte, at de vidste det var mig der havde skrevet det og at XXX IKKE var interesseret i mig. Og jeg skulle holde op med at kunne lide ham... mit hjerte sank og jeg blev siddende ude på toilettet, så jeg ikke kom ind til den næste time. Man skulle nemlig forbi deres klasseværelse, for at komme til mit. Og jeg var ydmyget!
... Yes, det lyder som noget fra en dårlig amerikansk TV-serie....welcome to my teenage life. :lol:

Jeg tror aldrig, at jeg har talt 2 ord med ham, men jeg var forelsket i 1 1/2 år eller sådan noget... Det var virkelig lang tid. Og jeg var så ulykkelig og dagdrømte om hvordan, han skulle få øjnene op for hvor fantastisk jeg var. Det skete ikk'.
1
Hvis man vil behandle folk ens, skal man behandle dem forskelligt.
Citat: Ukendt morfar.
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7851
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1019
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9250

Re: Din første kærlighed!

Indlægaf Fru Sunshine » 19. jan 2016, 10:05

Puh. Så er vi mange mange mange år tilbage.
Han hed Kim og vi gik i børnehaveklasse. Han var bare den sejeste i verden, for han havde stylter og en sandkasse uden bund, så vi kunne sidde og grave ler op og forme tissemænd i det.
Han var min første kæreste.

Men den første store forelskelse var i Palle. Han var så pæn så pæn så pæn og jeg var totalt skudt i ham. Han var så til gengæld fuldstændig ligeglad med mig, men han sad i flere år lige foran mig i klassen.
Desværre skiftede han klasse, da dem fra en af landsbyskolerne kom, da vi skulle i 8. og blev kæreste med en af de piger. :whine:
Det var så også i 8. at vi holdt en stor fælles klassefest, hvor alle blev fulde og snavede lidt på kryds og tværs. Han og kæresten havde slået op, så det lykkedes også at komme tl at kysse ham.
Det var sgu en skuffelse, og så forduftede forelskelsen brat.
4
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
KinderBueno
Indlæg: 512
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 124
Likede indlæg: 1065

Re: Din første kærlighed!

Indlægaf KinderBueno » 19. jan 2016, 10:16

Han hed Mathias. Vi var naboer (på landet, så der var 2 km imellem vores huse), og vi havde den sidste del af skolebusturen alene. :lun:

Fra vi var helt små lagde jeg mærke til, at han havde de flotteste blå øjne, omkranset af de vildeste øjenvipper. Efterhånden som jeg blev større, blev jeg forelsket i ham. Han var så sjov og sød, og vi var rigtig gode venner. Men han var vild med Sara. Og Sara kunne ikke li' ham. Jeg spurgte ham et par gange, om han ville være min kæreste, men han havde ikke lyst til nogen kærester lige nu... Udover Sara. :trist: Åha, de år var sgu hårde.
2
hej hest, hestehest
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1504
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 611
Likede indlæg: 5035

Re: Din første kærlighed!

Indlægaf Aima » 19. jan 2016, 10:35

Han hedder Søren og var min første alting. Jeg var 14 år, da vi blev kærester, og næsten 18 da vi stoppede med at være det. Vi var aldeles færdige med hinanden, da vi slog op, men ingen af os havde helt kunne overskue et brud før, for knap fire år er LÆNGE, når man er i den alder og vi var så etablerede, at vores familier var viklet helt ind i hinanden. Da bruddet blev en realitet var det dog nok det blideste i verdenshistorien, fordi der allerede inden kun var platoniske følelser tilbage. Vi havde en uges tid uden kontakt, men derefter begyndte vi igen at tilbringe tid sammen, vores vennekreds var jo stort set den samme. Vi gik fra at være kærester til virkeligt gode venner, faktisk nærmest sådan helt søskendeagtige. Vi fik begge nye kærester ret hurtigt efter, men det påvirkede ikke vores venskab og vi har ikke rørt hinanden, på den romantiske eller seksuelle måde, én eneste gang siden den aften i '99, hvor vi slog op.

Vi ses stadig, han er et af de mennesker der kender mig allerbedst, og omvendt, jeg er stadig på fødselsdags- og julehilsner med hans mor og søster, og han svinger sommetider forbi min mor og får en kop kaffe, hvis han er i hendes by.

Han er i øvrigt blevet gift og skilt to gange på de 16 år der er gået siden vi var et kærestepar, jeg var (selvfølgelig) med som gæst ved begge bryllupper. Jeg forestiller mig, vi vil være en stor del af hinandens liv altid.
12
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Annione
Indlæg: 1720
Tilmeldt: 11. aug 2015, 21:23
Kort karma: 240
Likede indlæg: 2523
Kontakt:

Re: Din første kærlighed!

Indlægaf Annione » 19. jan 2016, 12:00

Pyha... der var mange.

Men den første ægte kærlighed, det var ...lad os kalde ham Simon, for hans rigtige navn er for nemt at genkende. Vi var kærester i 3 måneder og jeg var knust i 6 måneder efter bruddet. Jeg tror faktisk aldrig det går helt over. Vi havde en date en gang, mens han var i forhold, hvor vi kyssede i timevis. Det er nok den bedste date jeg nogensinde har haft.

Simons søster, som var min rigtig gode veninde, kunne dog ikke klare vores forhold, og det var hende der ødelagde det. Hun sagde til mig, at Simon var træt af, at jeg troede vi var kærester. Han havde i den sidste måned inden da, været svær at få fat i, når jeg ringede, så jeg troede på hende. Jeg ringede til ham, fik igen hans telefonsvarer, som jeg indtalte en længere skideballe på, og sluttede af med "Jeg håber det varer RIGTIG længe før vi ses igen". Han har senere fortalt, at han var helt knust, men jeg havde været så rasende, at han var bange for at ringe til mig. Vi var begge 19 år.

Jeg elsker ham stadig. Dog på et plantonisk plan nu, og vi ses i ny og næ.
4
At rejse er at leve :love2:
Smiling_Goat
Indlæg: 2064
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 469
Likede indlæg: 5942

Re: Din første kærlighed!

Indlægaf Smiling_Goat » 19. jan 2016, 13:14

Jeg var næsten lige startet i børnehaveklassen, og det har været én af de første dage, for jeg kan huske, at jeg så en dreng, jeg ikke havde set før, og da jeg kiggede ind i hans øjne, forsvandt alt omkring ham :lol:

Jeg faldt ret hårdt lige der, og det crush holdt faktisk det meste af min skoletid. Vi var ret gode venner, og jeg følte altid, at vi delte et eller andet særligt bånd. Min bedste veninde fik også øjnene op for, hvor fantastisk han var, og så gik vi og pigesladrede om ham - uden jeg egentligt følte mig ret truet af hende. Det der "bånd" holdt så frem til de større klasser, da han fik øjnene op for hash og alkohol og forsvandt ind i det. Han skiftede personlighed, og vi mistede samhørigheden - og mit crush forsvandt.

I dag er han vist lidt af en bums desværre, men jeg har stadig varme følelser, for den lille dreng han plejede at være. Eller.. Altså jeg har ikke et crush på den lille dreng, men det venskab var så uskyldigt og.. rent.. Jeg ved ikke hvad man kalder det, men det var noget ganske særligt for mig.
6
Brugeravatar
Joe
Indlæg: 817
Tilmeldt: 4. sep 2015, 19:03
Kort karma: 170
Likede indlæg: 2411

Re: Din første kærlighed!

Indlægaf Joe » 19. jan 2016, 21:32

Jeg havde mange mindre chrushes gennem de tidlige teenageår, men den første store forelskelse skete lige omkring min 15 års fødselsdag.
Han var den første fyr jeg sådan rigtigt kyssede, og selvom kysset var ganske elendigt, og han vist også gav mig næseblod ved et uheld den aften, så føltes det bare helt fantastisk.
Jeg ville gerne være kærester med ham. Han ville så ikke lige. Men vi fortsatte med at være venner og skrive sammen på MSN Messenger et par gange om ugen gennem hele 9. Klasse. I virkeligheden nok et rimeligt ulige venskab, eftersom jeg allerhelst bare ville kysse ham. Men jeg husker tydeligt mine traveture frem og tilbage i gangen i mit barndomshjem, hvor familiens fælles stationære computer stod. Jeg har aldrig kunnet sidde stille, når jeg er glad, og den dreng kunne virkelig gøre mig fjollet-glad.

Det endte med at han var den første fyr til at pille tøjet af mig, og så blev det lidt mærkeligt, og vi startede på hvert vores gymnasium, hvor jeg et halvt år senere fandt en fyr, der rent faktisk ønskede at være min kæreste. Og så gled det helt ud.
3
I'm Audrey Horne, and I get what I want
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 2658
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 313
Likede indlæg: 5778

Re: Din første kærlighed!

Indlægaf Animi » 19. jan 2016, 21:59

Min første kærlighed var også min første kæreste, som jeg var sammen med for nogen år siden. Vi mødtes på arbejdet, og det var virkelig bare forelskelse ved første blik. Jeg kan tydeligt huske den første gang jeg så ham, og hvordan jeg bare med det samme var forgabt i ham. Han var virkelig charmerende og indtog bare lokalet på en helt speciel måde, og så var han også ret pæn.
De første par gange vi arbejde sammen, sagde jeg nærmest ikke et ord til ham, fordi jeg var så bange for at sige noget der lød dumt. Dog tøede jeg op, og så klikkede vi bare fuldkommen. Vi havde det virkelig sjovt sammen, og alle på vores arbejde lagde hurtigt mærke til at vi havde en helt speciel kemi. De spurgte mig om vi var blevet kærester, men på det tidspunkt troede jeg ikke at han så mig som andet end en god kollega, så det måtte jeg jo afvise.

Det endte med at han efter et halvt år - hvor jeg gik og var fuldkommen helt vildt forelsket - at han stoppede på arbejdet. Efter hans sidste dag spurgte han mig så om jeg ikke havde lyst til at tage ud og få en øl med ham en dag. Jeg var bare sådan helt "Whaaaaaat?!" for jeg havde set ham som sådan en total uopnåelig fyr, der da ikke kunne være vild med mig.Jeg havde en veninde på arbejdet som var en utrolig smuk pige, så jeg havde tænkt at skulle han være vild med nogen måtte det da være hende. Men han havde åbenbart også haft et godt øje til mig, og havde prøvet at flirte med mig, hvilket jeg ikke havde langt mærke til.

Efter tre uger blev vi kærester, som holdt i et halvt år før han droppede mig ud af det blå. Jeg var rigtig rigtig knust i lang tid efter, og det tog virkelig en stor del af min selvtillid. Jeg var rigtig vred på ham i lang tid efter, og gav ham skylden for bruddet fordi han ikke kæmpede nok, ikke fortalte mig om de ting han ikke var tilfreds med osv. Og selvom der helt sikkert var nogen ting han kunne have gjort bedre, så ved jeg i dag at det hverken var hans eller min skyld at det ikke gik i mellem os. Vi var bare et forkert match, og havde for forskellige forventninger til vores forhold.
Selvom vi ikke har talt sammen siden vores brud, så vil han altid have en helt speciel plads i mit hjerte, for han var den første fyr jeg har elsket.
2
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
eks-Maupassant
Indlæg: 3235
Tilmeldt: 28. dec 2015, 18:52
Kort karma: 143
Likede indlæg: 2121

Re: Din første kærlighed!

Indlægaf eks-Maupassant » 19. jan 2016, 22:16

GnueN skrev:Hun hed Andrea - og det var først i gymnasiet, jeg fik hovedet tilstrækkeligt nok ud af bøgerne til at den slags blev interessant. Hun var den sødeste, mest hengivne kæreste on and off over en periode på fire år - og jeg kvitterede så med at skride til Bosnien uden at fortælle hende det før aftenen inden, i et eller andet tåbeligt hissy fit over at hun var taget til Odense for at læse medicin. Kors, jeg var en narrøv dengang - også selv om jeg var vildt glad for hende...

Hun er i øvrigt overlæge i dag, (formoder jeg) lykkeligt gift med barn, og de bor ikke engang en kilometer fra min ufaglærte, ugifte og ganske barnløse røv - så jeg fik min bekomst i den anden ende! :lol:


Sådan virker du nu overhovedet ikke. Jeg har altid troet du var kandidat fra RUC i noget udviklingshalløj :)
1
Brugeravatar
eks-Maupassant
Indlæg: 3235
Tilmeldt: 28. dec 2015, 18:52
Kort karma: 143
Likede indlæg: 2121

Re: Din første kærlighed!

Indlægaf eks-Maupassant » 19. jan 2016, 22:31

Det var en udlænding jeg mødte som ERASMUS, scorede hende ved at sige "I came here to relax, I had three girlfriends in Denmark (vild overdrivelse) and it was to much stress". Vi endte med at bo i årevis i adskillige lande, var nær endt i Holland på et tidspunkt, vi havde det fint nogen år og talte et mix af fire sprog sammen. Så koksede det helt ud lige efter 9/11, jeg fik PTSD pga en giga industrulykke der hvor vi boede, hendes bror væltede på motorcykel, og hendes mor røg i coma pga en sygdom 1/100.000 får, (Morrten Wieghorst blev sært nok ramt af samme sygdom), jeg var mega træt af at bo i hendes land og ville hjem, samtidigt havde hun brug for en masse støtte mht. hendes mor i coma jeg ikke havde ressourer til pga PTSDen, det tilgav hun mig aldrig rigtigt. Anyway, moren kom ud af coma, og vi tog til DK, hun lærte dansk og så slog hun pludseligt op ud af det blå efter nogen år her (Det har jo været det med come-støtten der nagede, men det forstod jeg ikke dengang). Vi var så on/off et par år, og så døde hendes bror juleaften af aldrig opklarede grunde, og så fandt vi sammen igen, fordi jeg støttede hende mht hendes bror. Det endte dog med at hun måtte tilbage til sin familie, og jeg ville blive i DK. De sidste 3-4 måneder var meget underlige fordi vi havde det super godt der, men vidste at det var forbi nu. Så gik der da 10 år med det.
1
Brugeravatar
Vlad Kalashnikov
Indlæg: 430
Tilmeldt: 3. sep 2015, 09:49
Kort karma: 19
Likede indlæg: 473

Re: Din første kærlighed!

Indlægaf Vlad Kalashnikov » 20. jan 2016, 04:56

Min matematisklærer. Fru Østergaard. Hun havde en 70er frisure, blanding af page og gryde.
3
Brugeravatar
Lemonella
Indlæg: 2501
Tilmeldt: 5. sep 2015, 06:04
Kort karma: 251
Likede indlæg: 3569

Re: Din første kærlighed!

Indlægaf Lemonella » 20. jan 2016, 08:03

Den første jeg husker jeg havde et mindre crush på, var en nabodreng. Han var en rigtig rod og 1 år ældre end jeg. Han hed Kim og var 6 år.
Han havde den flotteste røde trædebil og jeg fik lov, at prøve den mod, at han fik en bid af min is.
Desværre flyttede vi kort tid efter og jeg så ham først igen da vi begge var blevet voksne. Han læste til læge og jeg hørte senere, at han var blevet gynækolog.

Andet crush var en gut i børnehaven. Han var også lidt en bisse. Han hed Karl Johan. Vi byttede ringe, dem man kunne få i tyggegummi-automaterne.
Han fik en fantomet-ring med blå sten i øjenhulerne (det var et dødningehoved) og jeg fik en fin slangering med en rød sten i øjenhulerne.
Vi lå altid og pjattede så meget når vi skulle sove til middag, at vi blev flyttet til hver sin ende af lokalet.

Tredje gang ramte mig dybt. Jeg var virkelig forelsket. Han hed Sten og var lidt ældre end jeg. Vi mødtes da vi var en 7-8 år gamle.
Han var tit på ferie og besøg hos sin onkel og tante. De boede i huset overfor, hvor jeg boede.
Han var en rigtig køn knægt og vi var altid sammen. Vi legede ikke så meget, vi talte bare godt sammen og han var min store støtte når min far havde været for slem.
Desværre døde han dagen før sin 15 års fødselsdag. En rigtig tragisk hændelse. Han vidste hans forældre ville give ham en knallert i fødselsdagsgave. De boede på en stor gård og der kunne han så køre rundt uden, at forstyrre nogen.
En af hans venner lånte ham sin knallert. Sten kørte galt og røg ud over styret. Landede åbenbart uheldigt og slog hovedet ret slemt. Det var der bare ingen der opdagede. Han gik hjem og sagde til sine forældre, at han havde lidt hovedpine og ville gå i seng så han kunne være frisk til næste morgen, hvor han havde fødselsdag.
Næste morgen kommer hans forældre og 3 søskende ind på hans værelse med morgenmad og gaver og de synger fødselsdagssang. Han vågner ikke. Han er død i løbet af natten af en ret slem indre hjerneblødning.
0
I'm not supposed to be normal.
I'm supposed to be me.
Brugeravatar
Brutus
Indlæg: 88
Tilmeldt: 20. sep 2015, 16:03
Kort karma: 6
Likede indlæg: 107

Re: Din første kærlighed!

Indlægaf Brutus » 20. jan 2016, 11:20

Det var da uhyggeligt. :ad!:
1
Brugeravatar
Hønsekræmmeren
Indlæg: 180
Tilmeldt: 3. sep 2015, 17:47
Kort karma: 13
Geografisk sted: 4711, Tørre-Røvelse Overdrev
Likede indlæg: 275

Re: Din første kærlighed!

Indlægaf Hønsekræmmeren » 20. jan 2016, 13:02

Åååh... - Joan, Joan, Joan - smukke Joan med de smaragd-grønne øjne, de ualmindeligt hvide tænder og det kornfarvede, lange hår.. :dåne:

- det var sommer - og året før Jens Otto Krag sagde goodbye til Statsministeriet.. - Hun var næsten 14, jeg fyldte 15 den sommer..

Som jeg husker det, så gik hele den sommerferie i Bellahøjbadet - min far spøgte med at jeg snart ville begynde at ånde ved gæller, så meget jeg var der oppe.. :gisp:

Vi drenge havde for længst spottet de 5-6 smukke piger der 'slet ikke kiggede' på os nede fra deres tæppe på græsset..

- fire Tarzan-blærerøvs-knægte, som jo både kunne springe ud fra 10-meteren, bøvse højlydt hele vejen ned mod vandet, slås med hinanden, (sikkert for at finde alfa-aben) - og hvad nu ellers 'begavede' 15-årige mandfolk kunne hitte på for at gøre sig mest muligt bemærket for skønhederne..

Anyways, taktikken bar frugt.. - det lykkedes at lokke pigerne til at komme hen i 'vores' ungdomsklub til disco (hed det sådan dengang?) en aften - jeg fulgte den skønne Joan de 6-8 kilometer hjem, vi kyssede som besatte i ly af forældrenes carport - vejen tilbage var en stor, tåget lykkerus - og hun ville endda gerne se mig allerede dagen efter!

Vi kom fast sammen i tre års tid - blev hinandens første til 'det' - fumlet, fint og med tiden endda - fantastisk.. :kys:

Har ikke haft kontakt i mange, mange år - men jeg ved at hun er godt i vej - og har både børn og børnebørn - ligesom mig... :)
12
'Det er aldrig for sent at leve lykkeligt til sine dages ende'...

Tilbage til "Forhold og sex"