Argh, mit liv er noget rod!

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
LaScrooge
Indlæg: 1248
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 322
Likede indlæg: 2564

Argh, mit liv er noget rod!

Indlægaf LaScrooge » 21. jan 2016, 10:35

Det er noget fuck på mit arbejde. Jeg har en langt ude chef og har meldt mig syg (har skrevet en anden tråd om det). Hun skrev en mail i går, 6 dage efter min sygemeldingsmail svarede hun på den, og så snart jeg så at hun var afsender, gik min puls amok. Det samme for 15 minutter siden: nogen ringede var organisationens hovednummer og jeg havde en øjeblikkelig stressreaktion: pulsen gik op, jeg blev fuld af frygt. Jeg tog den ikke. Jeg er bange for, hvad hun mon kan finde på at sige.

Jeg rykker på det, skal bl.a. til samtale hos det vikar- og rekrutteringsbureau jeg har haft samarbejde med i årevis, på mandag. Jeg har derudover fundet tre stillinger jeg gerne vil søge, men det er jo ingen garanti for noget.

Jeg er medlem af en A-kasse, så ved fyring/opsigelse har jeg en indtægt.

Det er bare ikke helt nok, især ikke med hende hængende over nakken. Jeg skal til læge i morgen og har tænkt mig at være ærlig om det hele: mine reaktioner, både på hendes kontaktforsøg, men også de symptomer jeg har når jeg arbejder: manglende appetit, vægttab, kommer nemt i nedtrykt stemning, sover dårligt og sover ikke nok. Manglende energi til at tage mig af livets andre udfordringer og især manglende overskud og lyst til at søge videre. Forhåbentlig går lægen med til at give mig ro i nogle uger. Længe nok til, at jeg kan komme så meget oven på at jeg kan gøre en alvorlig jobsøgningsindsats og have det godt imens.

Er der ikke nogen, der vil fortælle mig, hvad det værste der kan ske er, og hvorfor det måske ikke behøver at være så slemt? Altså, katastrofetænke og derefter lave en rationel behandling af de katastrofetanker, så jeg kan finde roen igen?

--

Derudover er min kæreste og jeg inde i en svær periode lige nu, som har varet næsten en måned. Vi rager nemt uklar af hinanden og der er så mange følelser på spil, som gør det svært at orientere sig i og svært at finde vej ud af moradset igen. Der skal ingenting til før vi begge står overfor hinanden med strittende hår og vrede ord. Det er så åndssvagt, for der er så megen kærlighed og så megen lidenskab mellem os og når vi gør en indsats, er det så nemt for os at finde ind til hinanden igen. Vi ender bare hurtigt i den anden grøft også.

Men det er følelsesmæssigt oprivende og det tager den energi, jeg ellers skulle bruge på at finde andet arbejde - eller bare at magte det arbejde jeg har. Opslidende og sindssygt som det er, kunne jeg godt magte det, hvis ALT andet gled på skinner. Jeg er lidt fortabt i forhold til hvordan jeg skal få forholdet tilbage på sporet; jeg havde en plan, men den kom jeg selv til at fucke i går, fordi jeg var irritabel og blev irriteret på ham.

Det føles som om jeg bevæger mig rundt på tynd is lige nu. Det er ikke trygt og nærende nogen steder. Der er ingen områder i mit liv hvor jeg helt kan slappe af, føler jeg, bare kaos over alt, på en eller anden måde. Det er vanvittigt hårdt. Især fordi bekymringer dræner min energi og den positivitet jeg fx skal bruge til at skrive nogle fede ansøgninger og tro på det. Det er så skide vigtigt for mig, for dét at være usikker arbejdsmæssigt piller ved en grundangst jeg har. Og jeg mener angst.

Så kære Brevkasse: hvad tænker du?
0
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 1728
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 132
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 3348

Re: Argh, mit liv er noget rod!

Indlægaf Hunkat » 21. jan 2016, 10:53

Jeg tænker at du har gjort det du kan mht. jobbet. Du søger væk, du går til læge, du er sygemeldt og lader ikke din chef køre skyld på dig hvis hun fik chancen.

Så langt så godt.

Så er der forholdet. Som Skum siger, det hænger helt sikkert sammen og når der bliver løsenet op for jobsituationen vil du helt sikker også se at det går bedre i jeres forhold.
Nu ved jeg ikke hvordan du afstresser men her er hvad jeg ville gøre hvis jeg stod i situationen.
Jeg afstresser bedst ved at sove eller i hvert fald ligge i min seng og slappe af/småslumre. Så jeg ville invitere ham med i seng til at putte. For jeg tror det handler om at få skabt et rum/tid hvor I ikke fare i totterne på hinanden og hvis I kan gøre det sammen mens du stresser af, foran fjernsynet, i karbadet, med en bog. Giv det et forsøg sammen for han er helt sikkert også stresset over situationen på dine vegne. Hør ham hvad der får ham til at slappe af og så gør det sammen.

Det løser ikke alting men min erfaring er at hvis man kan få lavet selv det mindste hul i en ond cirkel så er man kommet der første store skridt.
3
I'm Richard, Chief Warlock of the Brothers of Darkness, Lord of the Thirteen Hells, Master of the Bones, Emporer of the Black, Lord of the Undead Mistress of Fire, and Mayor of a little village up the coast
LaScrooge
Indlæg: 1248
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 322
Likede indlæg: 2564

Re: Argh, mit liv er noget rod!

Indlægaf LaScrooge » 21. jan 2016, 10:54

Skumfidusen skrev:Jeg gætter på at jobsituation gør kæreste-situationen værre. Men hvis vi sådan skærer ind til benet, hvad er så det værste der kan ske. At du mister dit job. Det er bestemt ikke sjovt, men hvor katastrofalt er det i virkeligheden? Prøv at tænke tilbage i dit liv og se på det største problem du har haft. Den sværeste situation du nogen sinde har stået i. Var den værre end at stå uden job i en periode? Og klarede du den? Jeg tør vædde på at du gjorde. De problemer der virker totalt uoverstigelige når vi står foran dem, ligner ofte ret små bakker når vi kigger bagud. Og du skal væk fra det der job. Nu. Så fuck da om du kommer til at stå en periode uden arbejde.

At holde et forhold kørende er ikke sådan noget der bare virker af sig selv. Alle menneskelige relationer krakelerer hele tiden og skal hele tiden varetages og det er rasende svært hvis 90% af ens kræfter går på at holde stress fra døren pga noget andet. Så for mig at se skal du fokusere på at komme væk fra det arbejde og det vil sikkert koste noget, men det vil koste meget mere at blive i det.


Ja, det skal jeg. Væk fra det skod-arbejde. Men jeg er bange for hvad hun kan finde på at sige og gøre, bemærkede jeg, da der var én der ringede. Jeg ved ikke engang om det var hende, for der blev ikke lagt besked, sendt mail eller sms. Altså, det værste er jo, at hun kan fyre mig, men jeg har 3 måneders opsigelse, så løn har jeg lidt af et stykke tid endnu, og derefter dagpenge, hvis jeg ikke finder noget andet i mellemtiden.

Men det er FUCKED at jeg er bange for at tale med hende i telefonen. Jeg har skrevet til hende, at jeg gerne vil holde møde med hende (sygdomspolitik på arbejdspladsen: man skal have et møde om hvordan man kommer tilbage), men at TR skal være til stede. Lige nu er jeg måske faktisk mest bange for at hun kræver, at jeg kommer på mandag. Men her kan min læge jo hjælpe ved at sygemelde mig. Ikke? Hun kan vel ikke gå imod lægen?
0
LaScrooge
Indlæg: 1248
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 322
Likede indlæg: 2564

Re: Argh, mit liv er noget rod!

Indlægaf LaScrooge » 21. jan 2016, 11:00

Hunkat skrev:Jeg tænker at du har gjort det du kan mht. jobbet. Du søger væk, du går til læge, du er sygemeldt og lader ikke din chef køre skyld på dig hvis hun fik chancen.

Så langt så godt.

Så er der forholdet. Som Skum siger, det hænger helt sikkert sammen og når der bliver løsenet op for jobsituationen vil du helt sikker også se at det går bedre i jeres forhold.
Nu ved jeg ikke hvordan du afstresser men her er hvad jeg ville gøre hvis jeg stod i situationen.
Jeg afstresser bedst ved at sove eller i hvert fald ligge i min seng og slappe af/småslumre. Så jeg ville invitere ham med i seng til at putte. For jeg tror det handler om at få skabt et rum/tid hvor I ikke fare i totterne på hinanden og hvis I kan gøre det sammen mens du stresser af, foran fjernsynet, i karbadet, med en bog. Giv det et forsøg sammen for han er helt sikkert også stresset over situationen på dine vegne. Hør ham hvad der får ham til at slappe af og så gør det sammen.

Det løser ikke alting men min erfaring er at hvis man kan få lavet selv det mindste hul i en ond cirkel så er man kommet der første store skridt.


Ja, det tror jeg, at han er: stresset over situationen på mine vegne. Han er helt sikkert bekymret også. Han er bare også skide sensitiv og har svært ved ikke at tackle det som manglende interesse for ham, hvis jeg er nede. Det er slet ikke fordi han er egoistisk, men fordi vi har slidt på hinanden og forholdet det sidste stykke tid, så han er også på vagt. Og det gør, at jeg skal give meget for at berolige ham og så får jeg ikke ro til at restituere over min egen situation.
Da jeg prøvede at forklare ham det, blev han ked af det og sur, fordi han følte, at jeg synes han er egoistisk. Og det hjalp ikke at prøve at forklare det. Det er et lidt typisk eksempel på en hårdknudesituation, der trækker veksler på mine ressourcer og hvor jeg ender med at overtage ansvaret for at skabe den ro, der er nødvendig.
0
Siamo
Indlæg: 96
Tilmeldt: 17. dec 2015, 18:06
Kort karma: 3
Likede indlæg: 84

Re: Argh, mit liv er noget rod!

Indlægaf Siamo » 21. jan 2016, 12:28

Jeg har selv stået i situationen at min daværende chef var vanvittig. Ganske enkelt syg i bøtten; hamrede på computerskærme, råbte af medarbejderne (også i kunders påhør!), skældte ofte ud til møder, kom med dybt ubehagelige bemærkninger, gjorde nar af medarbejdere og har endda råbt af mig om ikke nok jeg ville sige op så hun slap af med mig.

Da jeg sygemeldte mig fik jeg samme reaktion; mit udmøntede sig i deciderede angstanfald, jeg rystede, fik kvalme og gik decideret i panik som om hun kunne have dræbt mig med sin blotte stemme.

Hun lagde dog beskeder på min svarer. Og jeg sørgede for at have en meget nær ved min side (ikke min kæreste) når jeg aflyttede beskeden - simpelthen fordi så kunne jeg overskue angsten bedre. Min veninde kunne så også reagere på ordlyden, bekræfte vanviddet og dermed give mig ro.

Husk at det værste er en fyring - og i dette tilfælde er det jo faktisk "a blessing in disguise". Tænk på at i så fald får du frie tøjler, hun kan så kæmpe videre med at skulle finde en ny medarbejder og du kan trække vejret igen.

Det der fungerede for mig var virkelig at prøve at rumme angsten og anerkende at den poppede op. Men at hun ikke skulle have den magt at fucke mig op, så jeg begyndte at tænke på hvor ufarlig og virkelig kikset hun var. Altså virkelig detaljepilleri og nedladenhed; "du lugter af sved/du har en klam moral/dit grin lyder som en nasal hyæne/dine børn er ude af kontrol/du er et råddent menneske". Altså jeg fokuserede virkelig på alle hendes fejl og fik hende pillet ned til et niveau hvor hun i mine tanker var en sølle stakkel, og dermed ufarlig. Giver det mening?
4
LaScrooge
Indlæg: 1248
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 322
Likede indlæg: 2564

Re: Argh, mit liv er noget rod!

Indlægaf LaScrooge » 21. jan 2016, 13:58

Nu har jeg ringet til min fagforening og fået svar på nogle spørgsmål og masser af gode tips.

For det første kan min chef godt afskedige mig pga sygdom, men der er ingen klare regler for hvornår og hvordan. Kun, at det ikke er validt afskedigelsesgrundlag hvis jeg møder opsigelsesbegrundelsen med, at jeg er klar i næste uge. Og at jo mere sårbar arbejdspladsen er overfor mit fravær, jo hurtigere kan hun trække det kort.

Hun sagde desuden, at det lige nu handler om hvor meget jeg kan trække tiden med løn, inden jeg evt. bliver fyret. Det betyder bl.a. at jeg skal passe på hvad jeg siger til min chef. Jeg skal fx ikke sige, at jeg ikke kan samarbejde med hende, for det er en automatisk selvafskedigelse. Og at jeg skal spille positivt med, dvs. hele tiden fake velvilje, være imødekommende, informerende etc., så hun tror, at jeg kommer tilbage.

Og at jeg skal have min læge med på sidelinjen. Og at kortere sygemeldinger er bedre end langvarige, jf. det ovenstående om sårbarhed.

Og så anbefalede hun mig at sænke barren ifht hvilke stillinger jeg søgte, fordi det er vigtigere at komme videre, end det er at lande drømmestillingen NU.
0
LaScrooge
Indlæg: 1248
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 322
Likede indlæg: 2564

Re: Argh, mit liv er noget rod!

Indlægaf LaScrooge » 21. jan 2016, 14:04

polavyk skrev:
Og så er han jo alligevel lidt egoistisk... Eller i alt fald selvoptaget.

Du burde kunne sige til ham; Karl Einar jeg er totalt ude af mig selv pga det med arbejdet. Du bliver simpelthen nødt til at være den, der trækker læsset i vores forhold lige nu. Jeg elsker dig. Jeg vil være sammen med dig altid. Men lige nu kan jeg ikke tåle, at vi skal skændes. Faktisk har jeg brug for, at du er virkelig overbærende den næste tid. Jeg lover dig, at kommer du nogen sinde i samme situation, vil jeg være der på samme måde for dig.

Det synes jeg ikke er for meget forlangt, sådan som din situation er lige nu.

Hvad selve jobbet angår, - der er intet job, der er værd at ødelægge sit helbred (eller sit liv) for.


Du har nok ret. Det er dét jeg har allermest lyst til at sige og det er dét jeg egentlig forventer. Jeg tror bare ikke, jeg kan forvente det af ham. Han er lidt high maintenance på den måde. Og problemet er også, at det lige nu er så tyndhudet, at det ville være en bebrejdelse, han ville tage meget tungt og som ville gøre tingene værre. Også fordi han også er udkørt.
0
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 1141
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 445
Likede indlæg: 3495

Re: Argh, mit liv er noget rod!

Indlægaf Krølle » 21. jan 2016, 16:18

Scrooge, hvorfor er han udkørt? Er det "bare" pga. jer, eller tumler han også med store ting ved siden af?
0

Tilbage til "Livets forhold"