Indlægaf Ado » 22. jan 2016, 16:00
Narh, jeg ved sgu ikke. Er vi ikke alle bare blevet ældre? Og klogere?
Altså, jeg kan da godt se, at det virker meget fryd og gammen herinde. Og at popcornstråde er i restordre. Men det tillægger jeg altså, at diverse trolls ikke har fundet herind. Og så tror jeg også det har en del at sige, at der har været ret stor enighed om fra starten, at "hvad vil du sige til en unavngiven debattør"-tråde ikke behøvede at være herinde. Den var virkelig en led satan. (Sagde kvinden, som i den grad var ivrig bruger af den).
Om der mangler kant? Det ved jeg ikke. Gør der? Måske lidt? Jo, altså - jeg savner da tit de der cliffhangertråde, hvor man ikke havde tid til tissepauser. Men de har jo heller ikke været på Jubii i 100 år. Men jo, det kan godt virke meget blankpoleret herinde. Men det behøver ikke betyde noget negativt. Jeg har faktisk nydt at det har været muligt at debattere følsomme emner, uden det er endt i trailerfulde "rulle-øjne" smileys.
Men - udefra set, kan jeg godt se lidt af årsagerne til Jubii-bagtalelsen. Jeg havde en periode herinde, hvor jeg syntes det virkede som om man ikke kunne skrive bøh, uden nogen følte sig trådt over tæerne/syntes man var en kegle. Og hvor jeg tænkte: "I guder; hvor er det bare High School herinde. Og hvor ER jeg da bare ikke med i kliken af Mean Girls".
Men sådanne perioder er vel naturligt nok. Og så holdt jeg bare min aktivitet lidt nede. Ligesom jeg da også har tænkt "kvajpande" i nogle tråde herinde, men hvor jeg bare ikke har gidet at starte et debatdrama op.
Men jeg synes nu det er et fint sted. Og hyggeligt og sagligt. Og hey; dem på Jubii er jo bare sure, fordi vi er skyld i, at der ikke sker en skid i Høvdingens hule.
15
That awkward moment when you leave a store without buying anything and all you can think is "act natural, you're innocent".