Ønsker i forhold til forældres formåenhed.

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Nurse
Indlæg: 55
Tilmeldt: 14. aug 2015, 17:37
Kort karma: 2
Likede indlæg: 48

Re: Ønsker i forhold til forældres formåenhed.

Indlægaf Nurse » 24. jan 2016, 21:14

Nej, for jeg vidste, at mine forældre ikke havde råd. Og da slet ikke, idet jeg også havde to søskende. Nogle gange satte jeg da dyre ønsker på ønskesedlen, men jeg vidste jo godt, at jeg ikke fik det. Jeg havde også mange billigere og mere realistiske ønsker.
0
Brugeravatar
icelady
Moderator
Indlæg: 6098
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:56
Kort karma: 554
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 10268

Re: Ønsker i forhold til forældres formåenhed.

Indlægaf icelady » 24. jan 2016, 21:16

Jeg vil mene, at når der førhen har været pengeknaphed, burde man kunne forstå som 15-årig, hvis der ikke kan hives et sådant beløb frem.
Jeg kan dog sagtens forstå hendes reaktion, for det er sgu pisseærgerligt.

Mine unger havde også dyre ønsker, men de vidste at kom de med "hvis jeg nu selv sparer noget sammen, vil du og far så give resten?"-argumentet var vi med på den.

Som barn/ung ønskede jeg mig ikke rigtig noget vildt; fik alligevel aldrig rigtig hvad jeg ønskede mig, så vænnede mig til at jeg lige så godt kunne lade være med at ønske noget.
0
....

“I do not see why man should not be as cruel as nature” -A. Hitler
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5717
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 770
Likede indlæg: 10219

Re: Ønsker i forhold til forældres formåenhed.

Indlægaf DetSorteCirkus » 24. jan 2016, 21:24

Selve beløbet ville ikke have været uopnåeligt, da jeg var teenager, men det var helt sikkert ikke noget, jeg bare lige fik, fordi jeg pippede om en impulsiv ferie. Selvom mine forældre ville have kunnet give mig pengene uden at måtte spare andre steder.

Det er svært for mig at vide, hvad jeg reelt ville have gjort, for jeg ville sjældent noget særlig dyrt, og når jeg ville, var pengene og viljen der som regel, fordi det ikke bare var en fiks ide, og så er det jo let at sætte sig selv op på en piedestal og bedyre, at det kunne man da aldrig have fundet på. Men - jeg kan om ikke andet huske, at jeg ofte blev forarget, når min mor fortalte, hvad nogle af hendes kollegers børn kunne finde på at kræve. Fx. var der en datter, som mente, at prisen for hendes nye klædeskab, som forældrene havde tilbudt at betale, startede ved 10.000 kr.

Så vidt jeg husker, har din kærestes datter generelt nogle problemer med sin realitetssans, og det spiller vel også ind her.
0
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7831
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1017
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9217

Re: Ønsker i forhold til forældres formåenhed.

Indlægaf Fru Sunshine » 24. jan 2016, 21:26

Ork ja, men jeg vidste godt, at jeg ikke fik det, hvis det var fuldstændigt urimeligt.

Og jeg blev ikke ved med at plage, når jeg havde fået nej et par gange.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Rakel
Indlæg: 2987
Tilmeldt: 13. aug 2015, 20:27
Kort karma: 419
Likede indlæg: 3098

Re: Ønsker i forhold til forældres formåenhed.

Indlægaf Rakel » 24. jan 2016, 21:33

Jeg har aldrig haft andet end realisme som plejebarn og afslog endda en skolerejse (før jeg var gammel nok til et efter skole job), da kommunen ikke ville betale for det og jeg ikke ønskede, at mine plejeforældre fik udgiften (reelt havde de kunnet betale, men det var ikke deres hovedpine i min verden).

Mine egne børn ved, at det meste kan lade sig gøre, men også at de er tre børn/unge om at dele. Mine ældste på 18 og 15 ville være helt klar over, at det ville være nej til en spontan ferie med venner til 5000 kr. og næppe sætte næsen op efter det.

Vi ville formentlig give 1500 kr i tilskud til en tur ala det nævnte, hvis den unge selv tjente resten på fritidsjob - og forvente, at skolen ikke blev forsømt.
0
Brugeravatar
Velvet-Goldmine
Indlæg: 424
Tilmeldt: 17. jan 2016, 21:33
Kort karma: 95
Likede indlæg: 1522

Re: Ønsker i forhold til forældres formåenhed.

Indlægaf Velvet-Goldmine » 24. jan 2016, 23:47

Eftersom vores køleskab mestendels indeholdt en liter mælk, en pakke rugbrød og et glas sennep, 'aftensmad' utallige gange har bestået af youghurt og min morfar engang måtte haste til min skole med 300,- så jeg kunne komme med på lejrskole, så nej :lol:

Det var da ikke så sjovt at de andre havde alle mulige ting som jeg ikke havde, men sådan var det jo bare og vi levede egentlig meget godt synes jeg (der blev holdt børnefødselsdag og jul med træ og and osv, hvilket nok har været pga. opsparing.... eller måske lån? Dunno). Jeg havde ingen problemer med relationer pga. de små penge i familien, men det skyldtes nok at jeg var ret kvik til skolearbejde og generelt populær i skolen.
Da jeg fik fritidsjob kunne jeg starte til ridning fordi jeg selv kunne betale, og da jeg fyldte 18, skulle der betales for at bo hjemme.
Det har klart påvirket mig i en retning at jeg synes det er totalt vanvittigt hvad børn ellers kan få deres forældre til at hoste op med. Hvordan skal de da lære at klare sig selv? *mimre* (- og så gammel er jeg ikke engang :-D )
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4636
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 676
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5890

Re: Ønsker i forhold til forældres formåenhed.

Indlægaf Dikus » 25. jan 2016, 03:48

Jeg påstod engang, at min datter fik alting.

Det mente hun ikke, for hun havde ikke fået en hest.

Mig: Ønsker du dig da en hest?
Hende: Nej. Men så har jeg heller ikke fået alting :deer:

Jeg har dog lagt mærke til, at hendes ønsker altid på en eller anden måde matcher det muliges kunst og mit/farens humør. Hun har vitterlig aldrig ønsket sig noget, jeg ikke fandt rimeligt.

Eller jo... Den nye iPhone 6s, men så brugte hun sine penge fra fødselsdage/jul til den. (Bemærk flertallet - der går ÅR mellem, hun bruger af sine penge).

Hun kunne ikke finde på at græde for at få noget, hun ønskede sig. For hun ved, at det er den sikre vej til et urokkeligt nej.
1
Brugeravatar
Thestral
Indlæg: 1566
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:15
Kort karma: 249
Likede indlæg: 1284

Re: Ønsker i forhold til forældres formåenhed.

Indlægaf Thestral » 25. jan 2016, 07:16

Jeg kan ikke mindes nogensinde at have ønsket noget der var dyrere end det budgettet kunne holde til. Mine forældre var ret fattige idet min mor var hjemmegående husmor det meste af min barndom og min far var eneste til at tjene penge hjem til husholdningen.

Min datter har aldrig bedt om noget og til hendes konfirmation da jeg bad hende finde på noget dyrere hun gerne ville have, kunne hun ikke komme på noget for hun vidste at jeg normalt ikke ville have givet så dyr en gave. Selv om jeg viste hende pengene kunne hun ikke komme på noget, så jeg måtte selv finde på noget. Hun er meget sparsommelig og bruger sjældent penge.

Jeg ved ikke hvad der skaber tiggeri men jeg forestiller mig at man i hverdagen giver for meget efter når barnet beder om noget. Hvis man så tigger lidt, evt. med våde øjne, så får man det som man vil have det? Jeg ved det ikke
0
Jeg har nået den alder,
hvor jeg ved, hvad der er værd at vide
og på en god dag kan jeg også huske noget af det..
Brugeravatar
Myresluger
Indlæg: 296
Tilmeldt: 25. dec 2015, 22:04
Kort karma: 12
Likede indlæg: 324

Re: Ønsker i forhold til forældres formåenhed.

Indlægaf Myresluger » 25. jan 2016, 07:38

Børn er ret forskellige.. mine forældre havde ikke ret mange penge da jeg var barn og jeg var meget opmærksom på at pengene var små - så jeg bad sjældent om noget. Min bror, som er endt med at være en vældig økonomisk ansvarlig mand, har som voksen ikke nogen hukommelse om at penge var et problem. Han plagede glad og gerne også om at få "det rigtige" tøj, som der ikke var råd til. Men fik job som 13-14 årig og kunne der begynde selv at købe de ting han gerne ville have.

Så jeg tror ikke kun det er et spørgsmål om hvordan barnet er opdraget, men også om barnet har antennerne ude i den retning.

Mine egne børn har været ret forkælede og har fået mange dyre ting, og har selv godt været klar over at de var heldige og at det bestemt ikke var normen i de fleste familier at have råd til. Nu er vores rådigheds beløb så faldet voldsomt indenfor den seneste tid - og de har været rigtig gode til at indstille sig på tingenes tilstand. De har faktisk ikke rigtig bedt om noget, og de enkelte gange hvor de har sagt at de gerne ville have et par specifikke bukser, og de har fået at vide at de selv måtte købe dem, har det været helt OK. Til info er de 14 år og har begge fritidsjob og kan derfor selv bidrage til de ting de gerne vil have.
1
Brugeravatar
girl_beat
Indlæg: 1150
Tilmeldt: 21. sep 2015, 19:24
Kort karma: 111
Likede indlæg: 1097

Re: Ønsker i forhold til forældres formåenhed.

Indlægaf girl_beat » 25. jan 2016, 08:25

Fru Sunshine skrev:Ork ja, men jeg vidste godt, at jeg ikke fik det, hvis det var fuldstændigt urimeligt.


This. Men det hørte til sjældenhederne at jeg ønskede mig/spurgte efter større ting, da jeg nogenlunde kendte budgetrammen og vidste, hvad mine forældre kunne og ville give af gaver og overraskelser :)

TS: Jeg undrer mig over, at din kærestes datter ikke selv har pengene efter sin nylige konfirmation? Eller handler det om, at hun ikke vil bruge sine konformationspenge på en skiferie?
1
I don't mind living in a man's world as long as I can be a woman in it! :-D
Brugeravatar
Luffegås
Indlæg: 441
Tilmeldt: 18. dec 2015, 09:17
Kort karma: 43
Geografisk sted: Fyn
Likede indlæg: 503

Re: Ønsker i forhold til forældres formåenhed.

Indlægaf Luffegås » 25. jan 2016, 09:11

Gaver over 500 ser jeg som noget der skal ønskes lang tid i forvejen, og så skal man være indstillet på at deri ligger både fødselsdagsgave og julegave, eller er en sammenskudsgave fra mange andre familiemedlemmer. Så Din kærestes datter skal lige lære det, jo hun burde have forstået det som 15 årig, men nu tager i problemet nu, og så har hun måske lært det som 16-17 årig :) Jeg forstår godt at hun gerne vil med, men sådan en skitur er ikke lige noget spontant heller. I tager jo heller ikke lige vupti penge ud for at tage på ferie. Men jeg har hørt man i andre familier finder kompromiser, så man f.eks. låner hende halvdelen, og så må hun selv have sparet den anden halvdel sammen. Hende og veninden må finde en anden tur til sommer eller noget sammen.

Jeg plagede engang om en billet til midtfynsfestivalen, og min mor var virkelig imod at betale penge forud for oplevelser, men pga. efterskole kunne jeg ikke selv tjene de penge. Hun købte billetten, festivalen gik konkurs få uger efter og BUM jeg turde aldrig spørge om penge til sådan noget igen.
0
Brugeravatar
Anne Droid
Indlæg: 568
Tilmeldt: 28. sep 2015, 07:28
Kort karma: 39
Likede indlæg: 986

Re: Ønsker i forhold til forældres formåenhed.

Indlægaf Anne Droid » 25. jan 2016, 09:41

girl_beat skrev:
Fru Sunshine skrev:Ork ja, men jeg vidste godt, at jeg ikke fik det, hvis det var fuldstændigt urimeligt.


This. Men det hørte til sjældenhederne at jeg ønskede mig/spurgte efter større ting, da jeg nogenlunde kendte budgetrammen og vidste, hvad mine forældre kunne og ville give af gaver og overraskelser :)

TS: Jeg undrer mig over, at din kærestes datter ikke selv har pengene efter sin nylige konfirmation? Eller handler det om, at hun ikke vil bruge sine konformationspenge på en skiferie?


Det er da ikke sikkert at hun fik ret mange penge til konfirmationen.


Min søn havde da han var yngre, ofte dyre ting på ønskesedlen. Men han havde også ting der kunne købes for under 50 kr. Det var mit krav til hans ønskeseddel, der skulle være ting der kunne købes for ikke ret mange penge. Så måtte han skrive alle de vilde ting på også. Han fik dog aldrig de store, dyre ting, men har selv sparet op til dem/brugt gavepenge fra konfirmation, jul, fødselsdag, bedsteforældres tilfældige forkælelse.

Nu skriver han aldrig dyre ting på ønskesedlen, faktisk kunne han nærmest ikke finde på noget at ønske sig da han blev 18. Og jeg ville ikke give ham strømper og underbukser til den fødselsdag.
0
My hovercraft is full of eels
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7831
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1017
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9217

Re: Ønsker i forhold til forældres formåenhed.

Indlægaf Fru Sunshine » 25. jan 2016, 10:40

Jeg har faktisk aldrig oplevet et barn, der gik helt over gevind med ønsker, men derimod forældre, der skrev vildt dyre ting på ungernes ønskeseddel. Og på deres egne.
Jeg fik en gang præsenteret en ønskeseddel, hvor det billigste lå på 699,- Langt over nogen former for gavebudget.
Der var skam Milassmykker og All-inclusive 14 dage til Cypern for hele familien (altså mor, far og to børn) på den liste - og stort set intet, der var til at betale.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
girl_beat
Indlæg: 1150
Tilmeldt: 21. sep 2015, 19:24
Kort karma: 111
Likede indlæg: 1097

Re: Ønsker i forhold til forældres formåenhed.

Indlægaf girl_beat » 25. jan 2016, 13:04

polavyk skrev:Jeg vil tro, at hun fik under 1500 kr i gave.Så fik hun nogle ting. - Og de penge er væk. Garanteret. Det er, som om pengene brænder i lommen på hende.

Hun har engang ringet og spurgt, om ikke hun kunne låne 200 kr, det var meget vigtigt. Da hendes far gik hende på klingen, var det, fordi hun ville holde hyggeaften med veninder, så det var til sodavand og chips. :) Han er heldigvis en mand med en speciel form for humor, så han morer sig lidt over hendes drama, - det ville jeg ikke kunne.

Det specielle er jo, at hun siger "låne", men i og med hun ikke har et job, vil hun aldrig kunne betale de penge tilbage. Så ville de fleste jo spørge om at få i stedet.

Ok, så giver det jo sig selv. Det var nu ikke fordi jeg antog, at alle får tusindvis af kroner til konfirmation - det var blot pigens tilgang med at starte med at spørge efter pengene i stedet for fx at sige, hvor mange pengede hun manglede for at kunne betale for den, der undrede mig :)
2
I don't mind living in a man's world as long as I can be a woman in it! :-D
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 841
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 214
Likede indlæg: 2254

Re: Ønsker i forhold til forældres formåenhed.

Indlægaf Zombie » 25. jan 2016, 14:31

Mine forældre har altid snakket ret åbent om familiens økonomi, og hvad det betød for indkøb af generel karakter og for gaver osv.

Da de var færdige med at betale deres SU-gæld, snakkede vi om at der kom mere luft i budgettet og at der kom lidt flere lommepenge. Men også, at vi ikke skulle skeje ud, fordi vi som familie sparede sammen til at rejse - det havde vi aldrig gjort før.
Og da vi lige efter rejsen måtte have ny vaskemaskine, fordi den gamle stod af. Jamen, der vidste både min søster og jeg da godt, at vi i månederne efter ikke ville få den der "hund" ekstra i slutningen af måneden, som vi ellers var begyndt at få sådan lidt sporadisk.


Både min søster og jeg, skriver gerne store ønsker på ønskesedlen - men også flere mindre. Og vi skriver altid "Tilskud til" foran, hvis det er en dyrere ting.
Eksempelvis ønskede jeg mig en symaskine i julegave - og her skrev jeg "Tilskud til", fordi jeg godt ved, at sådan én er dyr. Mine forældre og min farmor endte med at gå sammen og give mig en rigtig flot én. Det blev jeg meget overrasket over og glad for.
0

Tilbage til "Livets forhold"