Når monogami ikke føles rigtigt...

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7825
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1016
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9203

Re: Når monogami ikke føles rigtigt...

Indlægaf Fru Sunshine » 25. jan 2016, 11:10

Vlad Kalashnikov skrev:
DetSorteCirkus skrev:Du griber efter halmstrå nu. At være polygam er en del af en persons seksualitet.
Det er lige præcis det det ikke anses som. Men hvis du på det punkt er uening med de fleste meningsdannere så for min skyld knock yourself out.

Fru Sunshine skrev:Så en kvinde må godt være polygam, hvis hun bare er det med andre kvinder og lader manden kigge på?
Må? Må, kommer vist ikke ind noget sted, men hvad er det du italesætter? - tvivler du på at rigtig mange flere mænd ville have det ok med at have en kvinde ekstra i sengen end en mand ekstra?

Fru Sunshine skrev:Og hvis hun nu absolut ikke er til kvinder? Så får hun da opfyldt lige nøjagtigt ingenting.
Det er rigtig. Det er et forslag der kun kan bruges hvis hun også er biseksuel.

Det er da det, du skriver. At det er Ok, hvis kvinder er sammen med andre kvinder, men klamt hvis det er andre mænd.

Bortset fra det, så tvivler jeg meget stærkt på, at det her løser noget som helst for TS. Eller for hendes mand.
Hvis han er monogam, er han nok ligeglad med, hvilket køn, hans kæreste ønsker at være sammen med, eftersom han nok ikke ville acceptere hverken det ene eller det andet.
1
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Precaseptica
Indlæg: 437
Tilmeldt: 27. aug 2015, 10:07
Kort karma: 74
Likede indlæg: 655

Re: Når monogami ikke føles rigtigt...

Indlægaf Precaseptica » 25. jan 2016, 11:15

Fru Sunshine skrev:Hvis han er monogam, er han nok ligeglad med, hvilket køn, hans kæreste ønsker at være sammen med, eftersom han nok ikke ville acceptere hverken det ene eller det andet.


Jeg mistænker, at der i dette tilfælde er fat i ideen om, at to kvinder om én mand kun er lidt frækt krydderi på en ellers almindelig og monogam tilværelse.
1
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5707
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 770
Likede indlæg: 10190

Re: Når monogami ikke føles rigtigt...

Indlægaf DetSorteCirkus » 25. jan 2016, 11:17

Vlad Kalashnikov skrev:
DetSorteCirkus skrev:Du griber efter halmstrå nu. At være polygam er en del af en persons seksualitet.
Det er lige præcis det det ikke anses som. Men hvis du på det punkt er uening med de fleste meningsdannere så for min skyld knock yourself out.


Tak :)
Som poststrukturalist er jeg ret sikkert uenig med dem, du vil trække frem som meningsdannere på dette punkt.
Ligesom du fra dit ståsted sikkert vil være uenig med dem, jeg kunne referere til her.

Hvad, jeg til gengæld vil blive ved med at opponere mod, er at gøre noget så teoretisk, at det skygger for realiteterne.
Uanset hvad dine meningsdannere definerer polygame/polyamorøse behov som tilhørende, så ændrer det ikke en dyt ved, at TS står i en situation, hvor hende og kærestens seksuelle og emotionelle præferencer formodentlig ikke stemmer overens, og det skal der handles på, så ingen får overtrådt deres grænser. Om det så må ende med et brud.
Senest rettet af DetSorteCirkus 25. jan 2016, 11:24, rettet i alt 1 gang.
1
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
Vlad Kalashnikov
Indlæg: 428
Tilmeldt: 3. sep 2015, 09:49
Kort karma: 19
Likede indlæg: 472

Re: Når monogami ikke føles rigtigt...

Indlægaf Vlad Kalashnikov » 25. jan 2016, 11:17

Angelina skrev:Du oplever for lidt af den virkelige verden....
Men problemet med den virkelige verden du (& Precaseptica) lever i, er at det er en ekstrem sexpositiv fetish-positiv subkultur der ikke er repræsentativ for 99% af befolkningen. Kan sagtes være at i den subkultur at en cuckold fetish er udbredt. Og det er der noget problem med. Problemet er når du prøver at portræterer det som et billede af verdenen udenfor din subkultur.
0
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7825
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1016
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9203

Re: Når monogami ikke føles rigtigt...

Indlægaf Fru Sunshine » 25. jan 2016, 11:20

Ej, Vlad. Den for snak hører altså nærmest hjemme i et kloster.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Vlad Kalashnikov
Indlæg: 428
Tilmeldt: 3. sep 2015, 09:49
Kort karma: 19
Likede indlæg: 472

Re: Når monogami ikke føles rigtigt...

Indlægaf Vlad Kalashnikov » 25. jan 2016, 11:22

Fru Sunshine skrev:Ej, Vlad. Den for snak hører altså nærmest hjemme i et kloster.
Ok. Hvor stor en andel af befolkningen tror du er tiltrukket af en cuckold fetish? Jeg ville sige 1% er ekstremt generøst, men du er måske uenig.
0
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7825
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1016
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9203

Re: Når monogami ikke føles rigtigt...

Indlægaf Fru Sunshine » 25. jan 2016, 11:31

Vlad Kalashnikov skrev:
Fru Sunshine skrev:Ej, Vlad. Den for snak hører altså nærmest hjemme i et kloster.
Ok. Hvor stor en andel af befolkningen tror du er tiltrukket af en cuckold fetish? Jeg ville sige 1% er ekstremt generøst, men du er måske uenig.

Jeg skulle lign se, hvad det der cuckold er for noget.
Og kan så sige, at polygami ikke handler om utroskab. Tværtimod.

Udlevede man som polygam sine lyster bag ryggen på sin partner, kunne jeg forstå din reference til hanrejen, men det er jo ikke det, der er tale om.

Og når det så er sagt, synes jeg faktisk, at vi skal have tråden tilbage på sporet.
Debatten er interessant, men den hjælper ikke TS.
2
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Precaseptica
Indlæg: 437
Tilmeldt: 27. aug 2015, 10:07
Kort karma: 74
Likede indlæg: 655

Re: Når monogami ikke føles rigtigt...

Indlægaf Precaseptica » 25. jan 2016, 11:36

Vlad Kalashnikov skrev:Men problemet med den virkelige verden du (& Precaseptica) lever i, er at det er en ekstrem sexpositiv fetish-positiv subkultur der ikke er repræsentativ for 99% af befolkningen. Kan sagtes være at i den subkultur at en cuckold fetish er udbredt. Og det er der noget problem med. Problemet er når du prøver at portræterer det som et billede af verdenen udenfor din subkultur.


Jeg tror snarere det er tilfældet, at flere end du tror lever i dette orgie af seksuel frigørelse, men de tør ikke sige noget og tilføje positivt til statistikkerne, der ville komme det frie valg til gode, fordi de støder på ekstreme og konservative latterliggørelser og simplificeringer, som dem du spytter omkring dig med her i tråden. Tro mig, det "normale" at gøre, når man støder på den slags er at blande sig uden om, fordi man ikke nødvendigvis har den fulde forklaring på hvorfor man kan lide det man kan lide.

Jeg lever ikke i nogen subkultur. Jeg er dog kritisk overfor statiske verdensbilleder, der ikke giver plads til fornyelse.
2
Brugeravatar
Angelina
Indlæg: 1838
Tilmeldt: 11. aug 2015, 05:42
Kort karma: 302
Likede indlæg: 3926

Re: Når monogami ikke føles rigtigt...

Indlægaf Angelina » 25. jan 2016, 11:37

Vlad Kalashnikov skrev:
Angelina skrev:Du oplever for lidt af den virkelige verden....
Men problemet med den virkelige verden du (& Precaseptica) lever i, er at det er en ekstrem sexpositiv fetish-positiv subkultur der ikke er repræsentativ for 99% af befolkningen. Kan sagtes være at i den subkultur at en cuckold fetish er udbredt. Og det er der noget problem med. Problemet er når du prøver at portræterer det som et billede af verdenen udenfor din subkultur.


Problemet med den virkelige verden du befinder dig i er at du lever i en ekstremt nypuritansk virkelighed hvor kvinder ikke har lyst til sex og hvor sex kun er noget hun gør for hans skyld - og hvor jomfruelighed ses som et plus. Det er ikke repræsentativt for 99% af befolkningen.

Du har i øvrigt ikke heeelt styr på hvad cuckhold begrebet dækker over, men lad nu det ligge.

Langt de fleste lever i et monogamt forhold ja, og langt de fleste af dem der gør det, ønsker heller ikke andet end det (heller ikke selvom der er utroskab ca halvdelen af alle forhold) ... der er dog en noget større gruppe end man skulle tro, der egentlig ønsker åbne forhold, men bare er overbeviste om at det kunne de aldrig få en partner med på - og så en meget lille gruppe, i reelt åbne forhold (og en masse der i mellem) ...

De monogame, ønsker kun at kneppe med hinanden, ingen andre, hverken mænd eller kvinder - heller ikke selvom tanken om to kvinder er frækt .. så ønsker de stadig kun at kneppe med deres partner. Det er ligesom hele konceptet.

Men du gør det til at ALLE mænd ville hade tanken om at en anden mand knalder deres kone - dette er ikke sandt, en hel del mænd nyder det faktisk, nogle har det endda som turnon. Nogle opsøger fester og alt muligt for at opleve så meget af det som muligt. Så er der igen nogle mænd der synes tanken er fræk, og blot lader den ligge der.

Du siger så også at den eneste måde et åbent forhold kan fungere på, er ved at der er ekstra kvinder og kun ekstra kvinder med - dette er heller ikke sandt - der findes mænd der ikke bryder sig om den tanke og ikke har lyst til det - også selvom pornoen prøver at fortælle os at det er det vildeste. (Der findes også mænd der bryder sig rigtigt rigtigt meget om det - og går til yderligheder for at opleve de her ting).

Så for at opsummere:

- Flertallet lever monogamt (og har det fint med det)
- Nogle lever monogamt (og vil hellere have et åbent forhold)
- Nogle har et åbent forhold (og har det fint med det)
- Nogle har et åbent forhold (og vil hellere leve monogamt)

- Nogle kan godt li' at dele sin partner med andre partnere.
- Nogle foretrækker at dele sin partner med andre partnere af modsat køn.
- Nogle foretrækker at dele sin partner med andre partnere af samme køn.
- Nogle foretrækker dværg-transvestitter uden ben.


Uanset hvad man foretrækker - og hvad normen ellers er - så handler det jo om at finde en hvor man matcher. Hvis man befinder sig i et forhold hvor man ikke synes tingene er som de skal være, så skylder man sin partner at fortælle dette - i øvrigt uanset om det er en hang til dværg transer uden ben - et åbent forhold - mere fodbold i fjernsyet, så ens partner selv kan træffe valget, er det noget jeg kan/vil være med til, er det noget jeg har lyst til - er det noget vi sammen kan finde en anden løsning på. Er det en dealbreaker, en dealchanger eller en "hey det har jeg også længe haft lyst til, wohoo"

Ens partner bør vide hvis man ikke er tilfreds med tingenes tilstand, ellers har ens partner ikke en chance for at lave det om (eller forlade forholdet) - og ja, det kan da bevares godt være sårende hvis man finder ud af at ens partner er til dværg transvestitter uden ben, når det er noget man slet ikke forholde sig til. Men det må da alt andet være mere sårende at vide at ens partner ikke har været ærlig og meldt klart ud.
7
~indsæt smart signatur her~
Brugeravatar
Santopia
Indlæg: 513
Tilmeldt: 3. jan 2016, 19:32
Kort karma: 56
Geografisk sted: Nørrebro
Likede indlæg: 440

Re: Når monogami ikke føles rigtigt...

Indlægaf Santopia » 25. jan 2016, 13:03

Jeg har ikke læst hele tråden, så det er måske sagt.

Da jeg læste TS' første indlæg, kunne jeg ikke lade være med at tænke på Ritt Bjergaards selvbiografi, hvor hun fortæller rigtigt meget om sit åbne forhold, som både rummede løse og faste forhold udenfor hendes ægteskab. Jeg synes hun skildrer sit forhold rigtigt fint, og det kunne måske være rart at læse om hendes erfaringer, før du snakker med din kæreste om det.
3
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 841
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 214
Likede indlæg: 2237

Re: Når monogami ikke føles rigtigt...

Indlægaf Zombie » 25. jan 2016, 13:24

Det bedste og nemmeste er klart at være ærlig om sit behov for et åbent forhold fra begyndelsen, sådan at det bare er sådan forholdet er -ish. Fremfor at forholdet skal ændre sig, fra monogamt til åbent. Ændringer kan være svære og hårde, selv når de ikke involverer andre mennesker.

Jeg tror, det er rigtig vigtigt at understrege over for din kæreste, at der ikke i praksis skal ske en ændring lige nu og her. Det er ikke fordi du i førstkommende weekend skal ud og have en anden mands diller. Jeg tror, at ro til at bearbejde det hele, er super vigtigt.

Dernæst kan I jo også snakke om at eksperimentere med tingene, eftersom I jo netop ingen af jer, har nogen erfaring med det. Man kan f.eks. starte med at aftale, at man gerne må kysse med andre. Så kan I jo vurdere, hvordan det føles for jer hver især at vise, at den anden part måske kysser med andre - og vil man gerne vide det, vil man ikke - hvordan skal det håndteres? Hvordan kan det håndteres? Osv.

Ved at tage små baby-steps, får I også en føling med, hvad der virker for jer og om din kæreste overhovedet kan være med på det her, uden at blive slidt op af jalousi eller deslige.
Samtidig kan I løbende oparbejde "MO" (method of operation), hvor I finder ud af hvordan og hvorledes tingene foregår. Må man eks. tage en tredjepart med hjem, hvis ens kæreste er udenbys? Må man være sammen med venner og bekendte, eller skal det være totalt fremmede? Og hvordan får man lige fat på disse fremmede - må man tage i byen og score, og hvordan snakker man så lige med sin omgangskreds om, at det er okay at man scorer, hvis man samtidig føler at det her er en privat aftale mellem jer to?


Jeg tror, det er en situation, hvor det giver mening at rive plastret af langsomt. Så længe det ikke bare ender med, at din kæreste forsøger at udsætte det, som det gerne skulle ende med, nemlig at du og han knalder med andre. Så det kræver en del snakke, når han er en pleaser...
8
Brugeravatar
Utilregnelig
Indlæg: 48
Tilmeldt: 12. aug 2015, 01:20
Kort karma: 9
Likede indlæg: 79

Re: Når monogami ikke føles rigtigt...

Indlægaf Utilregnelig » 25. jan 2016, 15:09

Zombie skrev:Det bedste og nemmeste er klart at være ærlig om sit behov for et åbent forhold fra begyndelsen, sådan at det bare er sådan forholdet er -ish. Fremfor at forholdet skal ændre sig, fra monogamt til åbent. Ændringer kan være svære og hårde, selv når de ikke involverer andre mennesker.

Jeg tror, det er rigtig vigtigt at understrege over for din kæreste, at der ikke i praksis skal ske en ændring lige nu og her. Det er ikke fordi du i førstkommende weekend skal ud og have en anden mands diller. Jeg tror, at ro til at bearbejde det hele, er super vigtigt.

Dernæst kan I jo også snakke om at eksperimentere med tingene, eftersom I jo netop ingen af jer, har nogen erfaring med det. Man kan f.eks. starte med at aftale, at man gerne må kysse med andre. Så kan I jo vurdere, hvordan det føles for jer hver især at vise, at den anden part måske kysser med andre - og vil man gerne vide det, vil man ikke - hvordan skal det håndteres? Hvordan kan det håndteres? Osv.

Ved at tage små baby-steps, får I også en føling med, hvad der virker for jer og om din kæreste overhovedet kan være med på det her, uden at blive slidt op af jalousi eller deslige.
Samtidig kan I løbende oparbejde "MO" (method of operation), hvor I finder ud af hvordan og hvorledes tingene foregår. Må man eks. tage en tredjepart med hjem, hvis ens kæreste er udenbys? Må man være sammen med venner og bekendte, eller skal det være totalt fremmede? Og hvordan får man lige fat på disse fremmede - må man tage i byen og score, og hvordan snakker man så lige med sin omgangskreds om, at det er okay at man scorer, hvis man samtidig føler at det her er en privat aftale mellem jer to?


Jeg tror, det er en situation, hvor det giver mening at rive plastret af langsomt. Så længe det ikke bare ender med, at din kæreste forsøger at udsætte det, som det gerne skulle ende med, nemlig at du og han knalder med andre. Så det kræver en del snakke, når han er en pleaser...


Tak for dit råd, Zombie! Jeg tror helt sikkert, metoden med at tage små skridt er vejen frem. Som du siger, aner hverken han eller jeg, hvordan noget af det her ville føles i praksis. For all I know kunne det jo også være, at jeg selv får en voldsom reaktion på det, selvom jeg lige nu føler, det er det rigtige.
Og ja, alt det med, hvor meget man vil fortælle hinanden (og andre) om ens eskapader, og hvem man må være sammen med, skal virkelig overvejes, og det har jeg ærligt talt ikke gjort mig så mange tanker om endnu.
4
D.itsen
Indlæg: 778
Tilmeldt: 11. aug 2015, 15:23
Kort karma: 172
Geografisk sted: Vest-Sjælland
Likede indlæg: 1376

Re: Når monogami ikke føles rigtigt...

Indlægaf D.itsen » 22. mar 2016, 11:50

Hvordan går det med dig, ts?
2
UH UH UH UH KORT :love:
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 2755
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 530
Likede indlæg: 4281

Re: Når monogami ikke føles rigtigt...

Indlægaf Rapfisk » 22. mar 2016, 15:56

Jeg kom til at tænke på denne radioudsendelse, som jeg tror, du ville få glæde af, TS: http://www.radio24syv.dk/programmer/mik ... e-10-2016/
1
Søger job inden for projektledelse, sekretariat, politik eller andet, man kan bruge et skarpt hoved til. Skriv PB :blomst:
Brugeravatar
Utilregnelig
Indlæg: 48
Tilmeldt: 12. aug 2015, 01:20
Kort karma: 9
Likede indlæg: 79

Re: Når monogami ikke føles rigtigt...

Indlægaf Utilregnelig » 22. mar 2016, 17:52

Rapfisk skrev:Jeg kom til at tænke på denne radioudsendelse, som jeg tror, du ville få glæde af, TS: http://www.radio24syv.dk/programmer/mik ... e-10-2016/

Tak, det vil jeg helt klart lige lytte til, når jeg får tid!


D.itsen skrev:Hvordan går det med dig, ts?

Jamen det går faktisk rigtig fint - tak fordi du spørger :)

Jeg havde faktisk helt glemt den her tråd, men I skal da selvfølgelig have opdateringen. I starten af marts fik jeg endelig sat min kæreste ned for at fortælle ham om mine tanker. Og det gik faktisk meget bedre end forventet. Samtalen kom sig egentlig af, at nogle, vi kender, er blevet gift, og derfor snakkede vi lidt om det, præsten havde sagt i sin tale. Min kæreste nævnte, at han syntes, det var ret mystisk, at man lovede over for Gud at være sammen for evigt og alt det der - hvilket jeg selvfølgelig kun kunne give ham ret i. Det førte så til en snak om mit syn på ægteskab og forhold generelt - og mere specifikt; vores forhold.

Jeg fik forklaret ham, at jeg virkelig, virkelig gerne vil være sammen med ham resten af mit liv, men at det nok ikke ville kunne lykkes, hvis vores forhold altid skulle være monogamt. Jeg sagde - som foreslået herinde faktisk - at jeg ønskede, vores forhold skulle være dynamisk, og at vi kunne være hudløst ærlige for hinanden, når status quo ændrede sig inden i os. Og det godtog han egentlig uden de helt store følelsesudsving, for som han sagde, så havde han haft det på fornemmelsen. Han sagde, han ikke vidste, hvordan han ville have det med det, hvis jeg rent faktisk var sammen med en anden, men at vi jo måtte teste det. Et par dage efter, hvor han havde tænkt lidt mere over det, nåede han frem til, at han ikke ville vide det, hvis jeg var sammen med nogen. Og at jeg skulle vide, han ikke havde lyst til selv at være sammen med andre. Så nu er der sådan set gået to ugers tid med det her "arrangement". Det føles ret specielt, for intet har i realiteten ændret sig (jeg har ikke været sammen med nogen - eller endda så meget som prøvet på det), men alligevel føles det, som om alt har ændret sig.
Min kæreste har faktisk på intet tidspunkt givet udtryk for, at han var ukomfortabel med situationen, men jeg er klar på, at det kan komme - og så må vi håndtere det der, hvis det gør. Det virker utroligt nok til, at han har det helt fint med at leve i lykkelig uvidenhed, eller hvad man skal kalde det. Som sagt tidligere har jeg været meget bange for, at han ville lægge låg på nogle følelser og acceptere mit forslag bare for at beholde mig, men jeg tror vitterligt, han lever efter "hvad han ikke ved, har han ikke ondt af"-princippet.

Bare det at have fået snakket med ham om det har virkelig fået elimineret den der klaustrofobiske følelse, jeg havde tidligere. Nu ved jeg, at jeg i princippet bare kan være sammen med hvem som helst, hvilket i sig selv har givet mig meget mindre lyst til at være det.
Der er helt sikkert meget, vi endnu skal have diskuteret. Vi har f.eks. ikke snakket om, hvorvidt der er personer, der er no-go, eller om jeg "må" snakke med mine veninder om det og den slags. Det er lidt en snak til en anden gang, synes jeg. Lige nu fokuserer jeg mest bare på, at han finder sig til rette i den her nye dynamik. Jeg har også ladet ham vide, at jeg altså ikke havde tænkt mig at gå ud og knalde nogen ved førstkommende mulighed, og at han selvfølgelig kan sige stop på et hvilket som helst tidspunkt. Så det er der, vi er lige nu - og det er jeg faktisk ret godt tilfreds med!
9

Tilbage til "Forhold og sex"