Hvordan reagere du når du bliver afbrudt i at tale?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Luffegås
Indlæg: 441
Tilmeldt: 18. dec 2015, 09:17
Kort karma: 43
Geografisk sted: Fyn
Likede indlæg: 503

Hvordan reagere du når du bliver afbrudt i at tale?

Indlægaf Luffegås » 25. jan 2016, 09:26

Ja, er du ligeglad, siger du noget sjovt, eller bliver du hidsig?

Jeg kender en ældre og sjov mand, han siger altid et eller andet fis såsom "Undskyld jeg taler mens du afbryder" og smiler, og så er der ikke mere i det.

Personligt kan jeg godt blive vildt indelukket, lidt fjern, og ikke have lyst til at tale længe, men kommer an på om jeg føler jeg var ved at sige noget der faktisk betød noget for mig. Jeg synes det er uhøfligt hvis folk sidder og taler om noget følsomt at folk f.eks. bare lige pludselig afbryder med "SKÅL!" eller noget ligegyldigt.

Dog kan jeg ikke lade være med at afbryde hvis jeg kan mærke det den anden siger er 120% forkert og bygget på løgn og misforståelser.

Har lige opdaget at i min kærestes familie er det helt naturligt man taler indover hinandens sætninger og de påstår de fint kan høre hinanden, og ingen har noget i mod det, fordi det er så naturligt.. Jeg blev bare mega forvirret.
1
Brugeravatar
Dirtylittledevil
Indlæg: 3396
Tilmeldt: 12. aug 2015, 20:03
Kort karma: 869
Likede indlæg: 11682

Re: Hvordan reagere du når du bliver afbrudt i at tale?

Indlægaf Dirtylittledevil » 25. jan 2016, 09:36

Jeg bliver vist nærmest lidt slukøret og tavs, hvis det jeg selv troede var spændende at lytte til, afbrydes af noget a la "Hov se der er en flue i loftet"
Hvis det derimod er en afbrydelse som skyldes at den anden part er ivrig for at komme med sine egne input til det jeg siger, så føles det mere okay, for så er det jo fordi personen forholder sig til det jeg siger og at det berører ham/hende :)

Edit: Men generelt synes jeg nu det er god skik IKKE at afbryde :)
4
The more I eat the butter I feel
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 4093
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 422
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 5932

Re: Hvordan reagere du når du bliver afbrudt i at tale?

Indlægaf LadyFox » 25. jan 2016, 10:05

Det kommer lidt an på situationen.

Hvis personen afbryder for at sige noget helt andet, så påpeger jeg det og siger noget i stil med "hvis jeg lige må tale ud, så vil jeg meget gerne høre efter"

Men hvis snakken handler om holdninger og bølgerne går lidt højt, så bære jeg over med afbrydelser så længe de ikke er konstante - når jeg diskuterer noget jeg brænder for kan jeg også selv komme til at afbryde. Det synes jeg er okay inden for rimelighedens grænser.
3
I don't mean to be a diva, but some days you wake up and you're Barbara Streisand.
Brugeravatar
Brutus
Indlæg: 88
Tilmeldt: 20. sep 2015, 16:03
Kort karma: 6
Likede indlæg: 107

Re: Hvordan reagere du når du bliver afbrudt i at tale?

Indlægaf Brutus » 25. jan 2016, 10:49

Jeg bliver skidesur over det. Jeg synes, det er uhøfligt. :cuss:
0
Brugeravatar
lulu-p
Indlæg: 738
Tilmeldt: 20. aug 2015, 08:05
Kort karma: 54
Likede indlæg: 834

Re: Hvordan reagere du når du bliver afbrudt i at tale?

Indlægaf lulu-p » 25. jan 2016, 11:43

Det kommer an på situationen. En ivrig diskussion hvor alle gerne vil deltage aktivt..og alle bliver hørt uanset, kan det føles naturligt og egentlig ok. Men når jeg får fornemmelsen af, at jeg bare bliver overhørt. Og igen og igen kun når at sige 5 ord før jeg bliver afbrudt, kan jeg virkelig blive indebrændt. Min mand kan være rigtig slem til det..og flere i hans familie.
1
... Look to the light, Leland, find the light. Into the light, Leland, into the
light. Into the light, Leland... into the light... Don't be afraid. ...
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4624
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 674
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5865

Re: Hvordan reagere du når du bliver afbrudt i at tale?

Indlægaf Dikus » 25. jan 2016, 13:05

Jeg bliver ked og tøsefornærmet.

Jeg har tit siddet til f.eks. Gruppearbejde med en stor-taler, der afbryder. Så lader jeg ham styre løsningen af opgaven og laver min egen sideløbende.

Så får jeg taletid, når næste opgave skal løses :cool:

Jeg er virkeligt ikke god til at insistere på at få ordet. Jeg er sådan en, der vil lyttes til ud fra almindelig respekt for mig og min mening. Og sker det ikke, så er jeg sådan en nedern type, der nok skal få udstillet afbryder/brøleaben som en tom tønde.

Jeg er faktisk ikke så flink.
2
Grissebassen
Indlæg: 577
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 33
Likede indlæg: 485

Re: Hvordan reagere du når du bliver afbrudt i at tale?

Indlægaf Grissebassen » 25. jan 2016, 13:12

Det kommer meget an på situationen. Jeg kan sagtens finde på at være lidt flabet og gøre modparten direkte opmærksom på at de afbryder.
0
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1504
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 608
Likede indlæg: 5024

Re: Hvordan reagere du når du bliver afbrudt i at tale?

Indlægaf Aima » 25. jan 2016, 16:50

Jeg hader det!

Hvis afbrydelsen er et udkast af entuisiasme eller ivrighed, kan jeg godt bære over. Jeg kommer også selv til at afbryde i de situationer, men jeg opdager det altid (tror jeg) og får tilføjet et 'ogundskyldjegligeafbrød'.

Hvis det er fordi folk bare har ringe situationsfornemmelse eller hovedet oppe i egen røv, påtaler jeg det. Om det er kassedamen, jeg taler med og en anden kunde afbryder, om det er min veninde der afbryder, mens jeg har en samtale med en tredjeperson, om det er mine kollegaer der afbryder mig eller hinanden eller om det er mine veninders børn, så påtaler jeg det, for jeg synes simpelthen det er så frustrerende. For det meste kan jeg godt beherske min irritation og nøjes med at nævne det stille og roligt ala "hey, du afbrød faktisk, lad mig lige tale ud" eller "og det der vil jeg gerne høre om lidt, når jeg lige selv er færdig med at snakke". Andre gange gider jeg ikke opføre mig diplomatisk, til personalemøder eller før-vi-åbner-briefings er jeg ret direkte, hvis nogen afbryder mig. "Luk røven til jeg er færdig, Mikkel!" er bare mere effektivt en end venlig appel. So be it.
3
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 2397
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 460
Likede indlæg: 4093

Re: Hvordan reagere du når du bliver afbrudt i at tale?

Indlægaf Viskelæder » 25. jan 2016, 17:04

Jeg kender en, som afbryder på sådan en meget underlig måde. Jeg ved simpelthen ikke, hvad det er for noget. Jeg har nu mødt TO, der gør det på den her måde:
Hun fortæller noget, og så holder hun ligesom en tænkepause, indtil det når til et punkt, hvor jeg tænker, at hun er færdig med at tale. Så jeg siger noget som respons på det, hun siger. Men så snart jeg så taler, så taler hun videre, som om hun slet ikke holdt pause, og som om jeg intet sagde. Hun gør det konsekvent, og det er RØVhamrende irriterende. Et eksempel:

X: "Så jeg sagde til ham, at det ikke var i orden"
Mig: "Det kan jeg g"
X: "for han ser det jo slet ikke fra mit synspunkt..."
Mig: (afventer)
X: (stilhed)
Mig: "Måske han tænk"
X: "som er, at vi jo sammen skal finde en løsning"
Mig: "Har du prøvet at"
X: "Men måske er det også bare, fordi det ikke betyder så meget for ham"
Mig: (afventer)
X: (stilhed, kigger på mig)
Mig: "Har du t"
X: "Men det er jo ikke det, han siger"

OH MY GOD!!
2
Muspel
Indlæg: 644
Tilmeldt: 22. nov 2015, 16:38
Kort karma: 90
Likede indlæg: 1170

Re: Hvordan reagere du når du bliver afbrudt i at tale?

Indlægaf Muspel » 25. jan 2016, 18:06

Jeg hader det. Og min familie er storslemme til det. Særligt min far. Han lytter nemlig ikke - han venter bare på at få ordet, når vi diskuterer. Og bare man trækker vejret ind, så er han der.

Een gang blev jeg så frustreret, at jeg hamrede hånden i bordet så kaffekopperne hoppede. Og sagde meget tydeligt 'lad mig tale færdigt'.

Det hjalp den ene gang. Men han lærte ikke noget af det. Nu dropper jeg bare at diskutere med ham.

På arbejde tager jeg gerne rollen at sige 'skulle vi lige lade Pia tale færdigt'
2
Brugeravatar
2SHY
Indlæg: 6802
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:22
Kort karma: 938
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 8451

Re: Hvordan reagere du når du bliver afbrudt i at tale?

Indlægaf 2SHY » 25. jan 2016, 20:06

Min bror er slem til at afbryde og er som bonus ret påståelig. Det er SÅ belastende for intet man siger trænger igennem fordi han både afbryder og er påståelig :rulle:

Så som regel siger jeg ikke noget når han går i gang. Jeg koncentrere mig om min mad og hvad der er i tv og indgår så lidt som muligt i samtalen. Han klarer den alligevel for os begge to
0
Intet dør langsommere og mere smertefuldt end en drøm

Don't wait for a light to appear at the end of the tunnel, stride down there and light the bloody thing yourself

Tak fordi du trimmer indlæg med mange citater :blomst:
Smiling_Goat
Indlæg: 2042
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 460
Likede indlæg: 5866

Re: Hvordan reagere du når du bliver afbrudt i at tale?

Indlægaf Smiling_Goat » 25. jan 2016, 20:36

Jeg er helt igennem forfærdelig.

Som barn gik det op for mig, at jeg ofte vidste, hvad folk ville sige, før de sagde det, og så stod jeg der og ventede i, hvad der føltes som, evigheder, før de endelig blev færdige, og jeg kunne sige noget.. Så.. Det stoppede jeg med :genert: når jeg havde fanget deres pointe, responderede jeg bare på den. Der var aldrig nogen, der sagde noget til det (desværre,) så det har ligesom holdt ved. Nogle gange spurgte min mor mig om, hvad hun ville sige, men når jeg kunne fortælle hende hendes pointe, sagde hun bare nå. Hun skulle så meget have sparket mig hen i hjørnet eller sådan noget i stedet.

Så i dag er jeg røvirriterende at diskutere med, kan jeg fornemme (og sagtens forstå.) Mange (de fleste) bærer over med det, men der er også nogle, der er ved at eksplodere (forståeligt nok.) Jeg forsøger virkelig at lade være, men efter så mange år, er det bare en så indgroet, dårlig vane, at det er virkelig svært.

Til gengæld er jeg så dobbeltmoralsk, at jeg bliver sk***irriteret, hvis nogen afbryder mig :D.. Det sker ikke så tit, men jeg kender en enkelt, jeg forsøger at undgå at snakke med, for det er virkelig slemt med hende. Det virker lidt som om, at hun er ret ligeglad med, hvad jeg vil sige. Hun laver en lang enetale, og når hun trækker vejret, forsøger jeg at fortælle mine tanker om det sagte, men halvvejs igennem min sætning, begynder hun at snakke igen. Eller sådan var det, for før jeg begyndte at undgå hende, havde vores samtaler udviklet sig til en monolog for hende og brummelyde fra mig. Så sådan reagerer jeg, går jeg ud fra. Bliver det slemt nok, stopper jeg med at snakke med dem (efter jeg har sagt det til dem uden resultat.)
3
Brugeravatar
A 7
Indlæg: 220
Tilmeldt: 27. aug 2015, 06:35
Kort karma: 18
Likede indlæg: 179

Re: Hvordan reagere du når du bliver afbrudt i at tale?

Indlægaf A 7 » 26. jan 2016, 07:39

Viskelæder skrev:Jeg kender en, som afbryder på sådan en meget underlig måde. Jeg ved simpelthen ikke, hvad det er for noget. Jeg har nu mødt TO, der gør det på den her måde:
Hun fortæller noget, og så holder hun ligesom en tænkepause, indtil det når til et punkt, hvor jeg tænker, at hun er færdig med at tale. Så jeg siger noget som respons på det, hun siger. Men så snart jeg så taler, så taler hun videre, som om hun slet ikke holdt pause, og som om jeg intet sagde. Hun gør det konsekvent, og det er RØVhamrende irriterende. Et eksempel:

X: "Så jeg sagde til ham, at det ikke var i orden"
Mig: "Det kan jeg g"
X: "for han ser det jo slet ikke fra mit synspunkt..."
Mig: (afventer)
X: (stilhed)
Mig: "Måske han tænk"
X: "som er, at vi jo sammen skal finde en løsning"
Mig: "Har du prøvet at"
X: "Men måske er det også bare, fordi det ikke betyder så meget for ham"
Mig: (afventer)
X: (stilhed, kigger på mig)
Mig: "Har du t"
X: "Men det er jo ikke det, han siger"

OH MY GOD!!


En af mine venner gør noget, der ligner lidt. Han er typen, der tænker utroligt meget over alt, også hvad han skal sige, og derfor kommer der tit de der lange pauser, som er sådan en slags mellemting mellem at han tænker på at gøre sætningen færdig, og selv konkluderer videre på emnet. Så tror vi andre at han er færdig med at tale, og svarer på det. Hvor han så taler videre. Og dermed er det jo faktisk ikke helt entydigt, hvem der egentlig afbryder hvem.
1
Brugeravatar
Mani
Indlæg: 1400
Tilmeldt: 27. dec 2015, 21:06
Kort karma: 183
Likede indlæg: 1963

Re: Hvordan reagere du når du bliver afbrudt i at tale?

Indlægaf Mani » 26. jan 2016, 20:57

Viskelæder skrev:Jeg kender en, som afbryder på sådan en meget underlig måde. Jeg ved simpelthen ikke, hvad det er for noget. Jeg har nu mødt TO, der gør det på den her måde:
Hun fortæller noget, og så holder hun ligesom en tænkepause, indtil det når til et punkt, hvor jeg tænker, at hun er færdig med at tale. Så jeg siger noget som respons på det, hun siger. Men så snart jeg så taler, så taler hun videre, som om hun slet ikke holdt pause, og som om jeg intet sagde. Hun gør det konsekvent, og det er RØVhamrende irriterende. Et eksempel:

X: "Så jeg sagde til ham, at det ikke var i orden"
Mig: "Det kan jeg g"
X: "for han ser det jo slet ikke fra mit synspunkt..."
Mig: (afventer)
X: (stilhed)
Mig: "Måske han tænk"
X: "som er, at vi jo sammen skal finde en løsning"
Mig: "Har du prøvet at"
X: "Men måske er det også bare, fordi det ikke betyder så meget for ham"
Mig: (afventer)
X: (stilhed, kigger på mig)
Mig: "Har du t"
X: "Men det er jo ikke det, han siger"

OH MY GOD!!

Arrgghh! Det er min far, det der! I freaking hate it :cuss:
2
'At some point you just have to let go of what you thought should happen and live in what is happening'
Brugeravatar
Kommodedyret
Indlæg: 1678
Tilmeldt: 28. aug 2015, 13:23
Kort karma: 446
Likede indlæg: 3302

Re: Hvordan reagere du når du bliver afbrudt i at tale?

Indlægaf Kommodedyret » 26. jan 2016, 21:08

Jeg er meget opmærksom på mine samtalepartnere, og har det svært ved at være statist i en en "samtale" med en person der kun tænker på at høre sin egen stemme og at få sine egne tanker ud.

Der er flere tilgange til den praksis at samtale med andre mennesker.
Der er nogen der opfatter det som en konkurrence, eller som mangler empati og bilder sig selv ind at deres små guldkorn er værd at falde i svime og næsegrus beundring over.
Så er der nogen der opfatter det som et projekt man er fælles om at få til at lykkes og blive så godt og succesfuldt som muligt.
Jeg er helt klart mest til den sidstnævnte samtaleform, hvor man samarbejder og er bevidst om hinandens behov for at bidrage og blive hørt. Det andet er simpelthen for egoistisk for mig, jeg bryder mig ikke om folk som forsøger at dominere mig, det er for kikset simpelthen.

(disclaimer: jeg taler om almindelige dagligdags samtalesituationer, og ikke deciderede diskussions/debat sammenhænge)
1
Stop hoarding nuts, budgies! You don't even like them!

Tilbage til "Livets forhold"