At lege med sine børn

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5691
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 769
Likede indlæg: 10153

Re: At lege med sine børn

Indlægaf DetSorteCirkus » 28. jan 2016, 19:13

Rollespilslege deltog mine forældre ikke i. Der var min veninde meget bedre. Vi legede stort set aldrig "rigtigt" med vores legetøj, men befandt os i en fantasiverden, hvor det vigtigste var vores tøjdyr og en båndoptager til at optage på.

Mine forældre var til gengæld meget aktive i forhold til bøger, spil, sangbog (min mor), udendørs lege, puslespil og kreative sysler. Min far har altid været god til at tegne og har en gakket humor og fantasi, så det faldt ham meget naturligt at deltage og fx. lave malebøger og tøjdyr til mig. Det sidste var også en nødvendighed, da jeg ofte ønskede mig ting, der ikke kunne købes, fx. en kæle-elektrisk ål :stoned:

Faktisk tror jeg, at mine forældre, især mens jeg var i børnehavealderen, decideret fandt det vigtigt at være med til at faciliterer min leg for at styrke min udvikling på nogle områder. Jeg kan huske noget med, at min mor sommetider kom med nogle store ark papir og gamle ugeblade og reklamer, og så skulle der laves collage.
Tidsmæssigt har det selvfølgelig spillet ind, at de kun havde mig, og så tror jeg egentlig også, at de af og til "blandede" sig, fordi jeg ellers mest sad og kiggede i bøger eller tegnede. Jeg var ikke videre motorisk begavet og gad ikke at bevæge mig, og det kan sikkert også godt have være årsagen til, at de sommetider fandt på noget, vi kunne lave sammen. Fordi jeg ellers, bortset fra min fantasi, var noget ensporet.

De fineste forældre-legeminder, jeg har, er de gange, hvor jeg fik lov til at bestemme, hvor min far og jeg skulle spise aftensmad henne, og hvor vi derfor sad med madpakker under kældertrappen eller i mit indiandertelt, der blev slået op indenfor, samt dengang, jeg var bange for at komme til frisøren, og min far derfor tegnede tre hår på mit svampespøgelse (en svamp med et stykke hvidt stof bundet undenpå), så det kunne komme med og blive klippet først.
Min mor havde fri hver anden uge, og så var det fast tradition, at vi skulle have saft og kage eller frugt, når jeg kom fra børnehave, og bagefter læse bog og lave puslespil. Det husker jeg også som meget hyggeligt.

Sidste år lavede min far og jeg sokkesnemænd op til jul til nogle børn, jeg kender, og jeg tænkte faktisk, at vi burde få flere af sådan nogle små fællesprojekter. Leg forstået som kreativitet og fordybelse i noget, der praktisk set er "ligegyldigt", er stadig meget vigtigt for mig.
2
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
Lathyrus
Indlæg: 131
Tilmeldt: 3. jan 2016, 20:00
Kort karma: 11
Likede indlæg: 123

Re: At lege med sine børn

Indlægaf Lathyrus » 28. jan 2016, 20:17

Uh det der med at lege er også et ømt punkt for mig! Jeg bryder mig faktisk ikk om at lege med mine børn :ninja: Det er ikk politisk korrekt at sige, men nu gjorde jeg det alligevel.

Jeg elsker at være sammen med børnene om en aktivitet som feks perleplader, kastaniedyr, bygge en snemand, læse en bog ell bage. Men de der rollelege har jeg det altså ikk godt med :s

Jeg husker heller ikke at mine forældre har leget med mig. De har bestemt været meget sammen med mig, men det har været omkring nogle aktiviteter frem for egentlig leg. Min far byggede meget LEGO med mig og min bror, men når modellen var færdig, så legede vi selv med den. Min mor har lavet kreative ting og bagt med os. Og begge mine forældre ville gerne læse højt og spille spil. Men desideret leg - nej.

Jeg har sommetider dårlig samvittighed over at jeg ikke "gider" lege med børnene, men jeg prøver at vende det til at det er ok, så længe vi er sammen og laver noget sammen. Det må være vigtigere at vi laver noget som vi alle nyder, end at det er rollelege.
1
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 490
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 105
Likede indlæg: 953

Re: At lege med sine børn

Indlægaf Evapeva » 28. jan 2016, 20:21

Nogle gange legede mine forældre (altså én af dem ad gangen) med mig. Min søster er seks år yngre end jeg, så mens jeg var lille, har de helt sikkert leget mere med mig, end efter hun kom til.

Jeg er ikke altid lige god til at kaste mig ind i mine børns leg, men det tror jeg egentlig heller ikke, de eftersøger. :gruble: Vi sidder tit ved siden af hinanden, når de leger, og så kan jeg gå med i legen i en dialog, altså uden at styre en bil eller whatever. Hvis først jeg gør det, ender det tit som nedenfor. :D

11048604_901530339924000_4190008841772731817_n.jpg
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
5
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5691
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 769
Likede indlæg: 10153

Re: At lege med sine børn

Indlægaf DetSorteCirkus » 28. jan 2016, 20:27

Jeg synes hurtigt, at det kommer til at virke forstillet, når voksne deltager i børns rollelege.
Man er sjældent på samme niveau, og da rollelege oftest tager udgangspunkt i erfaringer, bliver det let skævt. Eller kunstigt.

Opmærksomhed og fælles aktiviteter er efter min mening det vigtigste.
2
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4624
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 674
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5865

Re: At lege med sine børn

Indlægaf Dikus » 28. jan 2016, 20:33

DetSorteCirkus skrev:Jeg synes hurtigt, at det kommer til at virke forstillet, når voksne deltager i børns rollelege.
Man er sjældent på samme niveau, og da rollelege oftest tager udgangspunkt i erfaringer, bliver det let skævt. Eller kunstigt.

Opmærksomhed og fælles aktiviteter er efter min mening det vigtigste.


Det siger jeg også til mig selv :D
1
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7798
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1012
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9148

Re: At lege med sine børn

Indlægaf Fru Sunshine » 28. jan 2016, 20:55

Mine forældre legede ikke med os, men min far spillede tit på sin harmonika, og så sang vi en masse.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Skralde
Indlæg: 1370
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:13
Kort karma: 291
Likede indlæg: 3376

Re: At lege med sine børn

Indlægaf Skralde » 28. jan 2016, 20:55

Orv det er altså ret dejligt at læse, at jeg ikke er den eneste i HELE verden der ikke er fan af at lege :genert:
3
L, mit livs lys - 3.10.2010
Brugeravatar
Pyjamas
Indlæg: 139
Tilmeldt: 25. dec 2015, 23:15
Kort karma: 21
Likede indlæg: 180

Re: At lege med sine børn

Indlægaf Pyjamas » 28. jan 2016, 21:31

Jeg er glad for at læse, at andre heller ikkep vilde med at lege. Jeg har alt ofte haft dårlige samvittighed over, at jeg ikke har haft lyst, men jeg prøver at sige til mig selv, at det heller ikke er fedt for ham at lege med en person, der har andet end legen i hovedet.

Jeg synes dog, det er blevet nemmere at acceptere nu her, hvor han er 3, og vi kan lave langt flere ting end rollelege, som vi begge får noget ud af, og jeg synes, hans rollelege er blevet mere interessante. Jeg er meget mere til at gå tur, lave mad og spille sammen.
0
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 787
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 115
Likede indlæg: 1287

Re: At lege med sine børn

Indlægaf hotlips » 29. jan 2016, 04:28

Vi legede med vores mostre og onkler, de var store teenagere dengang så de var nok lidt sjovere end mine forældre.

Jeg leger meget med min dreng jeg gider sjældent lege med lego men vi leger krig i timevis hvor vi sniger os rundt i bebyggelsen,hver dag vælger han om vi skal flyve med helikopter,sejle med speedbåd eller alt muligt andet når vi går i børnehaven og hjem vi leger brandmænd når der skal vandes have om sommeren og i det hele taget laver vi rigtig mange ting der bliver en sammenblanding af leg og praktiske opgaver.
Jeg synes det er vildt hyggeligt og vi har det generelt sjovt sammen men af en eller anden grund er det udelukkende legoleg der tæller så uanset hvor meget vi har leget med briobanen og lavet ninja tricks så kan han godt finde på at komme og sige forurettet at vi slet ikke har leget sammen og så må vi lige snakke om at vi har været rummænd, bygget bondegård og fanget forbrydere hele dagen.
0
Brugeravatar
Luffegås
Indlæg: 441
Tilmeldt: 18. dec 2015, 09:17
Kort karma: 43
Geografisk sted: Fyn
Likede indlæg: 503

Re: At lege med sine børn

Indlægaf Luffegås » 29. jan 2016, 07:27

Jeg legede meget alene, og det er jeg glad nok for, for jeg kunne skabe mit eget univers. Jeg plagede tit om at lege gemmeleg, og min mors kærester gad heldigvis godt lade som om de ikke anede hvor jeg var, men så kunne de slappe af 5 min. før de begyndte at lede.

Jeg tror heller ikke selv jeg vil lege så fantastisk meget med mine børn, men jeg vil meget gerne aktivere dem i kreative ting, men at lege playmobil eller barbie nede på gulvet, niks :)
0
Brugeravatar
Panton
Indlæg: 1018
Tilmeldt: 15. aug 2015, 06:50
Kort karma: 150
Likede indlæg: 855

Re: At lege med sine børn

Indlægaf Panton » 29. jan 2016, 07:35

Jeg blev ikke leget med som barn, men jeg voksede også op i et totalt kaotisk hjem med vold og druk.

Min egen søn har jeg leget med meget sjældent. Det har kun været hvis vi har været på legeplads at jeg gad jagte ham, skubbe gyngen eller spille lidt bold men ikke hjemme. Jeg satte ham igang men jeg er ikke hans legekammerat og det sagde mig intet. Men spille spil, tegne, male eller læse, det gjorde vi sammen, men ikke decideret leg.
0
Brugeravatar
Marichen12
Indlæg: 802
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:14
Kort karma: 289
Likede indlæg: 2038

Re: At lege med sine børn

Indlægaf Marichen12 » 29. jan 2016, 08:09

Jeg tror primært vi fik læst historie og spillede spil med mine forældre og så var vi ude og kælke osv. når det var snevejr. Ellers husker jeg ikke at de indgik i lege. Jeg er virkeligt dårlig til at lege med mine unger...jeg synes ikke det er sjovt og det tager altid en krig, fordi der skal opstilles 117 regler. Spil er jeg heller ikke superfan af, men nu har vi fået Kalaha og det synes jeg åbenbart er sjovt, for det spiller jeg hellere end gerne :lol: Jeg er nok mere den det laver perleplader, tegner eller andet krea. Så kan min mand lege far, mor og børn (han er oftest en figur der skal puttes, hvilket passer ham glimrende!)
0
Mor til 4... :pompom: :preggo1:
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 2622
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 307
Likede indlæg: 5686

Re: At lege med sine børn

Indlægaf Animi » 29. jan 2016, 08:13

Mine forældre spillede, tegnede og var kreative med os, men decideret rollespilslege var de ikke med til. Jeg er også så heldig at have fire søskende, så jeg havde altid lige en legekammerat ved hånden.

Jeg har ingen børn, men en niece. Jeg gider ikke at lege med dukker, restaurant osv, men jeg vil gerne bygge med klodser, tegne, spille og andre mere aktive lege, som jeg også selv får lidt ud af.
0
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
sigge
Indlæg: 1684
Tilmeldt: 19. aug 2015, 09:38
Kort karma: 116
Likede indlæg: 2131

Re: At lege med sine børn

Indlægaf sigge » 29. jan 2016, 09:08

Jeg har ikke ret mange helt klare minder fra før 6-7 års alderen, så jeg ved ikke, om mine forældre har leget med mig, da jeg var helt lille. Jeg har dog nogle minder om at have bygget lego, briotogbane og legotogbane med min far. Vi har også spillet en del spil, og min mor læste højt for mig hver aften. Ellers husker jeg det også mest som, at vi var i samme rum, men lavede hver sin ting. F.eks. at jeg sad ved spisebordet i køkkenet og malede i min malebog, mens mine forældre lavede mad og den slags. Og så har vi også lavet "ud af huset"-aktiviteter sammen som at kælke, tage i svømmehal, på legeplads osv.
0
Brugeravatar
Sukisaki
Indlæg: 281
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:06
Kort karma: 32
Likede indlæg: 503

Re: At lege med sine børn

Indlægaf Sukisaki » 29. jan 2016, 09:12

Jeg undrer mig lidt over jeres svar, for jeg synes da også at læse historie, lave perleplader, tegne, spille spil, synge, kælke, bygge snemænd og mange af de andre ting i nævner er at lege.
Der findes jo mange andre former for leg end rolleleg - og det kan de færreste voksne være med, fordi man udviklingsmæssigt er så langt fra hinanden, og man enten styrer legen eller ender med at blive en rekvisit for børnene.

Var faktisk til foredrag om leg i BUPL, og definitionen var noget ala "hvis hovedformålet er at have det sjovt/rart/hygge sig er det leg".. Han snakkede også om hvor vigtigt det er at lege hele livet igennem - og at det mest er "formen" der ændrer sig. Måske leger voksne ikke så meget med Barbier, men så går de på museum, har sex, bager kager eller whatever.
5

Tilbage til "Livets forhold"