Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Brænder du inde med noget, der ikke passer ind andre steder? Så passer det ind her.
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 7351
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 897
Likede indlæg: 14097

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf DetSorteCirkus » 21. sep 2015, 06:38

Yvooonne skrev:
DetSorteCirkus skrev:
Yvooonne skrev:Hvad tænker du om at man bekriver DF vælgere generelt som ubegavede, hvis forskningen understøtter dette? Så er det jo ikke længere en holdning, men fakta.


Forskning er ikke nødvendigvis fakta. Humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning er det så godt som aldrig, Det er i bedste fald højt kvalificerede formodninger. Jeg ville ikke uden videre acceptere et sådant argument, blot fordi det blev indledt med "forskning viser, at...". Jeg ville bede om henvisninger til de pågældende undersøgelser, da jeg meget gerne vil se den anvendte metode og ikke mindst definitionen på "ubegavet".



Det ville jeg mest af alt opfatte som flueknepperi og især ordkløveri. Men ja - selvfølgeligt er det rigtigt det du skriver.


Når der er risiko for stigmatisering, mener jeg ikke, at man kan fluekneppe nok.
Jeg går ud fra, at den, der finder det nævnte argument relevant, godt kunne ønske sig at færre stemte på DF, og til det formål er det efter min vurdering af allerstørste betydning, hvad sådan en undersøgelse reelt kan fortælle os.
Er man derimod mest interesseret i at pege fingre og udstille sin modstander, kan man selvfølgelig være bedøvende ligeglad.
2
Beetles and eggs and blues and pour a little everything else - Cocteau Twins
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 7351
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 897
Likede indlæg: 14097

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf DetSorteCirkus » 21. sep 2015, 06:46

Yvooonne skrev:Det kan også bruges til at skabe forståelse.


Hvordan? Altså uden at interessere sig nærmere for en sådan undersøgelses metode og indhold.
0
Beetles and eggs and blues and pour a little everything else - Cocteau Twins
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 7351
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 897
Likede indlæg: 14097

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf DetSorteCirkus » 21. sep 2015, 06:59

Yvooonne skrev:
DetSorteCirkus skrev:
Yvooonne skrev:Det kan også bruges til at skabe forståelse.


Hvordan? Altså uden at interessere sig nærmere for en sådan undersøgelses metode og indhold.



Når jeg skriver at forskning kan anses for fakta, så er der indregnet at forskningen er lavet ordentligt, og at de forbehold der måtte være er beskrevet.

Forståelsen kan komme i at man forstår hvorfor DF har så mange vælgere og hvad der får dem til at stemme på DF. Og hvad man måske kan gøre for at ændre på dette - hvis man nu ønsker det.


Præcis. Så hvis en random person på de sociale medier, som jeg ellers ikke kender noget til, henviser til noget uspecificeret forskning, vil jeg gerne vide mere om det, før jeg godtager argumentet, når påstanden er så markant som her. Min erfaring er nemlig, at der rundt omkring i flæng henvises til forskning, der ikke altid er af lige lødig eller som i virkeligheden er mediernes tolkning af forskning.
2
Beetles and eggs and blues and pour a little everything else - Cocteau Twins
Brugeravatar
KinderBueno
Indlæg: 716
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 204
Likede indlæg: 1484

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf KinderBueno » 21. sep 2015, 08:34

Jeg bliver irriteret over nedladende jyde-jokes. Jeg har ikke selv hundrede fordomme den anden vej, og jeg gider ærlig talt ikke blive smidt i den bås, som der står "prol, snævertsynet, kikset og nærrig" på. Jeg synes, det er snævertsynet i sig selv at have den opfattelse, at alle jyder er én homogen masse.
8
What ain't no country I ever heard of. They speak English in What?
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 6420
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 1577
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 14218

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf kidkomb » 21. sep 2015, 09:56

Yvooonne skrev:
2SHY skrev:
DetSorteCirkus skrev:
dykkersild skrev:Familienmedlemmer på facebook som kæfter op om, hvorfor at flygningene ikke skal hjælpes, glemmer vist at min mand og jeg har hjulpet dem flere gange, fordi de selv er nogle kæmpe narrøve hvad angår økonomi. Nøj hvor er jeg friste til at skrive på deres vægge om, at de skal lukke røven om hvad jeg og andre skal støtte, så længe de også tager imod vores hjælp gang på gang. Alternativt skrives, at de kan fucking have sig selv.


Det omvendte er næsten lige så slemt.
Folk, der partout og i store opslag på samtlige sociale medier skal dele, at de fakkertalt har doneret 150 kr :træt:
Forskellen består i, at de dog bidrager, og pengene er jo lige gode, selvom personen bag i mine øjne opfører sig tvivlsomt.

I forlængelse af det så ved jeg ikke altid hvor meget bedre folk er når de har travlt med at svine og påpege hvor frygteligt er menneske man er hvis man har sat sit kryds ved Venstre eller DF og at man med 99 % sikkerhed er racist og egoist. Det sker nemlig også tit mens glorien pudses med at man har sat krydset "det rigtige sted" og hvor meget tøj/mad/vand/legetøj/penge de har samlet ind



Hvad tænker du om at man bekriver DF vælgere generelt som ubegavede, hvis forskningen understøtter dette? Så er det jo ikke længere en holdning, men fakta.


Altså, jeg tænker, at hvis insisterer på, at kalde mennesker for dumme, så mister man fuldstændig muligheden for, at få dem til, at stemme "klogt".
Hvis du insisterer på, at kalde folk nedsættende og nedladende tillægsord, så får du dem i hvert fald ikke til at "makke ret" og adoptere dit verdensbillede.
Og eftersom det er ofte er intentionen, når de "rigtige" mennesker sviner "umenneskene", så vil jeg mene, at forskellen på intelligensniveauet parterne imellem udlignes betragteligt.
Men det er jo også bare mig...
3
Walk tall and cry with dignity.
Jeg kan åbenbart ikke korrekturlæse inden jeg trykker "udfør". Derfor er der altid rettet i mine indlæg.
Karkluden
Indlæg: 1775
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 255
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2519

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Karkluden » 21. sep 2015, 10:40

KinderBueno skrev:Jeg bliver irriteret over nedladende jyde-jokes. Jeg har ikke selv hundrede fordomme den anden vej, og jeg gider ærlig talt ikke blive smidt i den bås, som der står "prol, snævertsynet, kikset og nærrig" på. Jeg synes, det er snævertsynet i sig selv at have den opfattelse, at alle jyder er én homogen masse.

Det er så stenet. Jeg oplever den desværre begge veje, fordi jeg er fra Sydsjælland oprindeligt, og bor i Jylland nu, og påregner at blive ved med det.

Og bliver enormt provokeret af mange indfødte århusianeres "du er fra København". Nej, jeg er fra Sydsjælland. "Det er det samme". Når samme personer bliver dødeligt fornærmede over, at jeg tillader mig at sige, at jeg bor i Århus(området), fordi jeg bor lidt udenfor Skejby. Jesus. Altså det er sgu lige ignorant nok at København og Næstved er det samme, men alt udenfor Ringgaden er Randers.
Det er dog heldigvis ikke alle :D

Men du har ret, der sker virkelig meget stigmatisering, og det er dumt.
Senest rettet af Karkluden 21. sep 2015, 10:41, rettet i alt 1 gang.
0
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 1095
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 143
Likede indlæg: 2066

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf hotlips » 21. sep 2015, 10:41

Skumfidusen skrev:Som ateist er det her ikke specielt velanset at skrive, men jeg forstår virkelig godt at folk har en tro. Jeg synes ikke det er dumt eller latterligt eller en sutteklud som mange af mine meningsfæller i øvrigt åbenbart synes. Jeg kan godt forstå glæden ved en tro på at der en stor og tilgivende og stærk kraft derude. Jeg kan godt forstå glæden ved at tilhøre et verdensomspændende fællesskab af rige traditioner og stolte historier. Om at være defineret ved en hengivenhed, om at mødes over noget og en nærhed i en tro. Jeg forstår godt at man ikke gider købe den pakke JEG har købt og erstatte alle de ting med ikke rigtigt noget. Jeg forstår det virkelig.



Men hvornår har man ikke måttet sige det?

Hvis bare folk hyler op om tro så har de pr definition ret til hvad det end måtte være,for ret og respekt for tro det har vi allesammen bare at ha,men at man vil slippe for tro og for at få trukket ting ned over hovedet tæller jo ikke.
0
Karkluden
Indlæg: 1775
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 255
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2519

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Karkluden » 21. sep 2015, 10:42

hotlips skrev:
Skumfidusen skrev:Som ateist er det her ikke specielt velanset at skrive, men jeg forstår virkelig godt at folk har en tro. Jeg synes ikke det er dumt eller latterligt eller en sutteklud som mange af mine meningsfæller i øvrigt åbenbart synes. Jeg kan godt forstå glæden ved en tro på at der en stor og tilgivende og stærk kraft derude. Jeg kan godt forstå glæden ved at tilhøre et verdensomspændende fællesskab af rige traditioner og stolte historier. Om at være defineret ved en hengivenhed, om at mødes over noget og en nærhed i en tro. Jeg forstår godt at man ikke gider købe den pakke JEG har købt og erstatte alle de ting med ikke rigtigt noget. Jeg forstår det virkelig.



Men hvornår har man ikke måttet sige det?

Hvis bare folk hyler op om tro så har de pr definition ret til hvad det end måtte være,for ret og respekt for tro det har vi allesammen bare at ha,men at man vil slippe for tro og for at få trukket ting ned over hovedet tæller jo ikke.

Jeg hører da ofte, at jeg jo umuligt kan have en høj intelligens eller være særligt kløgtig, når jeg nu anser mig selv som troende. I de fleste kredse jeg kommer i, er det meget lidt velanset at være den mindste smule religiøs, også selvom det ikke er noget, man på nogen måde taler om eller presser over hovedet på folk.
0
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
KinderBueno
Indlæg: 716
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 204
Likede indlæg: 1484

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf KinderBueno » 21. sep 2015, 11:03

Karkluden skrev:
KinderBueno skrev:Jeg bliver irriteret over nedladende jyde-jokes. Jeg har ikke selv hundrede fordomme den anden vej, og jeg gider ærlig talt ikke blive smidt i den bås, som der står "prol, snævertsynet, kikset og nærrig" på. Jeg synes, det er snævertsynet i sig selv at have den opfattelse, at alle jyder er én homogen masse.

Det er så stenet. Jeg oplever den desværre begge veje, fordi jeg er fra Sydsjælland oprindeligt, og bor i Jylland nu, og påregner at blive ved med det.

Og bliver enormt provokeret af mange indfødte århusianeres "du er fra København". Nej, jeg er fra Sydsjælland. "Det er det samme". Når samme personer bliver dødeligt fornærmede over, at jeg tillader mig at sige, at jeg bor i Århus(området), fordi jeg bor lidt udenfor Skejby. Jesus. Altså det er sgu lige ignorant nok at København og Næstved er det samme, men alt udenfor Ringgaden er Randers.
Det er dog heldigvis ikke alle :D

Men du har ret, der sker virkelig meget stigmatisering, og det er dumt.


Det lyder da også vildt dumt, at du bliver rettet for at bo i Skejby. Det er da også en del af Aarhus, synes jeg.
Men du har også ret i, at mange jyder kender ikke forskel på København og Sjælland. Det er også for dårligt, og jeg forstår godt, at det må skabe irritation den anden vej. Men altså. Ja.
0
What ain't no country I ever heard of. They speak English in What?
Karkluden
Indlæg: 1775
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 255
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2519

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Karkluden » 21. sep 2015, 11:18

KinderBueno skrev:
Karkluden skrev:
KinderBueno skrev:Jeg bliver irriteret over nedladende jyde-jokes. Jeg har ikke selv hundrede fordomme den anden vej, og jeg gider ærlig talt ikke blive smidt i den bås, som der står "prol, snævertsynet, kikset og nærrig" på. Jeg synes, det er snævertsynet i sig selv at have den opfattelse, at alle jyder er én homogen masse.

Det er så stenet. Jeg oplever den desværre begge veje, fordi jeg er fra Sydsjælland oprindeligt, og bor i Jylland nu, og påregner at blive ved med det.

Og bliver enormt provokeret af mange indfødte århusianeres "du er fra København". Nej, jeg er fra Sydsjælland. "Det er det samme". Når samme personer bliver dødeligt fornærmede over, at jeg tillader mig at sige, at jeg bor i Århus(området), fordi jeg bor lidt udenfor Skejby. Jesus. Altså det er sgu lige ignorant nok at København og Næstved er det samme, men alt udenfor Ringgaden er Randers.
Det er dog heldigvis ikke alle :D

Men du har ret, der sker virkelig meget stigmatisering, og det er dumt.


Det lyder da også vildt dumt, at du bliver rettet for at bo i Skejby. Det er da også en del af Aarhus, synes jeg.
Men du har også ret i, at mange jyder kender ikke forskel på København og Sjælland. Det er også for dårligt, og jeg forstår godt, at det må skabe irritation den anden vej. Men altså. Ja.

Jeg bor lige udenfor Skejby, i Lisbjerg. Men apparantly ville det ikke gøre forskel, om jeg boede i Skejby eller ved den der Netto-McD nede ved Stjernepladsen. Det er ikke Århus. Synes mange. Men altså hvis min kærestes ven fra Brønderslev, spørger hvor jeg bor, siger jeg sgu da "Århus". Han aner da ikke hvor Lisbjerg er eller at det er 10 km fra Århus banegård :lol: Hvis en fra Århus spørger mig, siger jeg Lisbjerg.
Det er mere den der med, at Århus udelukkende er det indenfor ringgaden og alt andet er sådan lidt ufint og hører ikke med til Århusområdet :stoned:

Men ja, det er så irriterende og et udtryk for at være ignorant. Det synes jeg så også, at den jydestigmatisering, du beskriver er. Altså ignorant.
0
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
KinderBueno
Indlæg: 716
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 204
Likede indlæg: 1484

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf KinderBueno » 21. sep 2015, 11:31

Nå, okay, Lisbjerg! Det vil jeg bestemt kalde Aarhus-området, men jeg ved faktisk ikke, om jeg ville kalde det Aarhus. Men uanset hvad, så ville det i hvert fald aldrig falde mig ind at rette, for det er jo mest et spørgsmål om opfattelse.

Det andet, du beskriver, oplever jeg til gengæld ikke. I mine kredse kalder man det også Aarhus, selvom det er udenfor ringgaden men indenfor ringvejen. Man kalder det nok ved områdets navn, f.eks. Hasle eller Skejby men det er da stadigvæk Aarhus. Og da især hvis man snakker med folk fra andre byer.
1
What ain't no country I ever heard of. They speak English in What?
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 503
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 133
Likede indlæg: 1537

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf englishchannel » 21. sep 2015, 11:49

Karkluden skrev:Jeg gider ikke læse om andres bryllupper, og jeg har unfollowet MANGE blogs (deriblandt Acie, Rockpaperdresses og Sneglcille som jeg ellers elskede alle tre), fordi de bliver forlovet, og så handler deres blog ikke om andet. Og I get it, det er stort. Jeg vil også gerne selv giftes med min kæreste en dag. Jeg har bare slet ikke prinsessegenet på dén front, og jeg synes 99% af alle brudekjoler er grimme, jeg har endnu til gode at se en flot bryllupskage, og har kun smagt én der var værd at spise, jeg synes bryllupsfester er rædsomme, kedelige og opstyltede, og jeg synes som oftest, at taler og sange er dybt pinlige.
Og normalt undgår jeg jo bare div bryllupsfora, og jeg har ligesom klargjort for både vores forældre og min kæreste, at ingen skal forvente af mig, at jeg går med på 50-100 gæster i et festlokale, en stor hvid "rigtig" brudekjole og polterabend og hele lortet. Mit drømmebryllup ville seriøst være tirsdag efter job bare os to alene, og så bruge hele aftenen og natten i sengen og skiftevis spise, knalde, se gode serier osv. Det bliver jo så nok et kompromis engang med noget havefest eller en reception eller lignende.

Men nøj, jeg synes, det er træls, at blogs jeg er begyndt at følge, fordi de er skidesjove, eller har en fed tøjstil eller noget pludseligt kun handler om grimme brudekjoler, polterabends, der lyder virkelig usjove og halvkiksede fester (eller fester, der alt for "trying too hard").


JA!

Og derudover så har jeg massive fordomme om folk, der går ekstremt meget op i deres bryllup. Som ikke bare laver et countdown og bruger massivt lang tid på al planlægning, men som også fortsætter efter brylluppet: "Så har man været gift en måned. Det var den bedste dag nogensinde.", "Så er det 3 mdr. siden, at skat og jeg sagde ja til hinanden! Jeg har aldrig været lykkeligere.", "Nu er det 10 måneder og 13 dage siden...", etc. etc., altid krydret med præcis de samme billeder som vi har set en milliard gange før. Og som stadig har et bryllupsbillede som både profil- og coverbillede flere år efter.

Sjovt nok har jeg bemærket, at dem, der går uhyggeligt meget op i det, stort set altid er dem, der var kærester i relativt kort tid inden de blev forlovet. Og der tænker jeg nok, at det virker som om, at man bare har ramt den massive panikalder, har fundet den første fyr/kvinde, der havde samme drømme som dem selv, og så skulle det hele bare gå så stærkt og være så overdådigt som muligt. Og at det ligeså meget handler om selviscenesættelse af en romantisk prinsessedrøm som det egentlig gør om fyren/kvinden og samlivet i sig selv.

Og som en sidste tilføjelse, så overvejer jeg, om 27 år er en eller anden uofficiel panikalder, jeg ikke kender til? Indenfor det seneste år er der så mange kvinder fra min omgangskreds, der er blevet forlovet/gift og/eller gravide med fyre, de bogstavelig talt har kendt i under et år. Jeg kan godt forstå, at man har travlt, når man nærmer sig 40 og det biologiske ur tikker højlydt, men som 27-årig burde man da mene, at man havde tid til i det mindste at lære hinanden at kende først. Jeg forudser en massiv bølge af skilsmisser fra samme gruppe om en 5-10 år.
2
Karkluden
Indlæg: 1775
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 255
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2519

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Karkluden » 21. sep 2015, 12:01

englishchannel skrev:
Karkluden skrev:Jeg gider ikke læse om andres bryllupper, og jeg har unfollowet MANGE blogs (deriblandt Acie, Rockpaperdresses og Sneglcille som jeg ellers elskede alle tre), fordi de bliver forlovet, og så handler deres blog ikke om andet. Og I get it, det er stort. Jeg vil også gerne selv giftes med min kæreste en dag. Jeg har bare slet ikke prinsessegenet på dén front, og jeg synes 99% af alle brudekjoler er grimme, jeg har endnu til gode at se en flot bryllupskage, og har kun smagt én der var værd at spise, jeg synes bryllupsfester er rædsomme, kedelige og opstyltede, og jeg synes som oftest, at taler og sange er dybt pinlige.
Og normalt undgår jeg jo bare div bryllupsfora, og jeg har ligesom klargjort for både vores forældre og min kæreste, at ingen skal forvente af mig, at jeg går med på 50-100 gæster i et festlokale, en stor hvid "rigtig" brudekjole og polterabend og hele lortet. Mit drømmebryllup ville seriøst være tirsdag efter job bare os to alene, og så bruge hele aftenen og natten i sengen og skiftevis spise, knalde, se gode serier osv. Det bliver jo så nok et kompromis engang med noget havefest eller en reception eller lignende.

Men nøj, jeg synes, det er træls, at blogs jeg er begyndt at følge, fordi de er skidesjove, eller har en fed tøjstil eller noget pludseligt kun handler om grimme brudekjoler, polterabends, der lyder virkelig usjove og halvkiksede fester (eller fester, der alt for "trying too hard").


JA!

Og derudover så har jeg massive fordomme om folk, der går ekstremt meget op i deres bryllup. Som ikke bare laver et countdown og bruger massivt lang tid på al planlægning, men som også fortsætter efter brylluppet: "Så har man været gift en måned. Det var den bedste dag nogensinde.", "Så er det 3 mdr. siden, at skat og jeg sagde ja til hinanden! Jeg har aldrig været lykkeligere.", "Nu er det 10 måneder og 13 dage siden...", etc. etc., altid krydret med præcis de samme billeder som vi har set en milliard gange før. Og som stadig har et bryllupsbillede som både profil- og coverbillede flere år efter.

Sjovt nok har jeg bemærket, at dem, der går uhyggeligt meget op i det, stort set altid er dem, der var kærester i relativt kort tid inden de blev forlovet. Og der tænker jeg nok, at det virker som om, at man bare har ramt den massive panikalder, har fundet den første fyr/kvinde, der havde samme drømme som dem selv, og så skulle det hele bare gå så stærkt og være så overdådigt som muligt. Og at det ligeså meget handler om selviscenesættelse af en romantisk prinsessedrøm som det egentlig gør om fyren/kvinden og samlivet i sig selv.

Og som en sidste tilføjelse, så overvejer jeg, om 27 år er en eller anden uofficiel panikalder, jeg ikke kender til? Indenfor det seneste år er der så mange kvinder fra min omgangskreds, der er blevet forlovet/gift og/eller gravide med fyre, de bogstavelig talt har kendt i under et år. Jeg kan godt forstå, at man har travlt, når man nærmer sig 40 og det biologiske ur tikker højlydt, men som 27-årig burde man da mene, at man havde tid til i det mindste at lære hinanden at kende først. Jeg forudser en massiv bølge af skilsmisser fra samme gruppe om en 5-10 år.


HAHA! Ja!
Og inden nogen får ondt i røven: I andre må gøre, hvad I vil. Fuldkommen.Blive gift og flytte sammen og få børn indenfor et år. Det gør I bare. Jeg ser det bare meget sjældent fungere.
Jeg har én god bekendt, faktisk herindefra, hvor det virkelig ser ud til at fungere så godt, at det gik lidt stærkere end jeg personligt er ude i. Det har bare fungeret så super for dem, og er helt nede på jorden. Stor respekt for det :gogo:

Men jeg ser nemlig også den der tendens med, at de der stoooore bryllupper enten er folk, der LIGE har mødt hinanden eller som har kendt hinanden i mange år, og er lidt usikre på hinanden, og så får et kæmpe bryllup og et hurtigt barn for at fikse det - og så går fra hinanden.

Jeg er jo lige nogle år yngre end dig, og jeg tror faktisk, der ER en panikalder omkring 27? Eller den der drøm om "det hele før 30" måske nærmere. Jeg hører jeg-ved-ikke-hvor-tit, hvor HELDIG jeg er, at jeg er i et fast, stabilt forhold nu, for så når jeg jo "det hele før jeg bliver 30." True shit. Ikke noget med, at han er sød eller vi er gode sammen. Nej nej. Jeg når det hele.
De bliver så skuffede, når jeg siger, at jeg på ingen måde ønsker det der vamle prinsessebryllup.
0
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 503
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 133
Likede indlæg: 1537

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf englishchannel » 21. sep 2015, 12:13

Karkluden skrev:
englishchannel skrev:
Karkluden skrev:Jeg gider ikke læse om andres bryllupper, og jeg har unfollowet MANGE blogs (deriblandt Acie, Rockpaperdresses og Sneglcille som jeg ellers elskede alle tre), fordi de bliver forlovet, og så handler deres blog ikke om andet. Og I get it, det er stort. Jeg vil også gerne selv giftes med min kæreste en dag. Jeg har bare slet ikke prinsessegenet på dén front, og jeg synes 99% af alle brudekjoler er grimme, jeg har endnu til gode at se en flot bryllupskage, og har kun smagt én der var værd at spise, jeg synes bryllupsfester er rædsomme, kedelige og opstyltede, og jeg synes som oftest, at taler og sange er dybt pinlige.
Og normalt undgår jeg jo bare div bryllupsfora, og jeg har ligesom klargjort for både vores forældre og min kæreste, at ingen skal forvente af mig, at jeg går med på 50-100 gæster i et festlokale, en stor hvid "rigtig" brudekjole og polterabend og hele lortet. Mit drømmebryllup ville seriøst være tirsdag efter job bare os to alene, og så bruge hele aftenen og natten i sengen og skiftevis spise, knalde, se gode serier osv. Det bliver jo så nok et kompromis engang med noget havefest eller en reception eller lignende.

Men nøj, jeg synes, det er træls, at blogs jeg er begyndt at følge, fordi de er skidesjove, eller har en fed tøjstil eller noget pludseligt kun handler om grimme brudekjoler, polterabends, der lyder virkelig usjove og halvkiksede fester (eller fester, der alt for "trying too hard").


JA!

Og derudover så har jeg massive fordomme om folk, der går ekstremt meget op i deres bryllup. Som ikke bare laver et countdown og bruger massivt lang tid på al planlægning, men som også fortsætter efter brylluppet: "Så har man været gift en måned. Det var den bedste dag nogensinde.", "Så er det 3 mdr. siden, at skat og jeg sagde ja til hinanden! Jeg har aldrig været lykkeligere.", "Nu er det 10 måneder og 13 dage siden...", etc. etc., altid krydret med præcis de samme billeder som vi har set en milliard gange før. Og som stadig har et bryllupsbillede som både profil- og coverbillede flere år efter.

Sjovt nok har jeg bemærket, at dem, der går uhyggeligt meget op i det, stort set altid er dem, der var kærester i relativt kort tid inden de blev forlovet. Og der tænker jeg nok, at det virker som om, at man bare har ramt den massive panikalder, har fundet den første fyr/kvinde, der havde samme drømme som dem selv, og så skulle det hele bare gå så stærkt og være så overdådigt som muligt. Og at det ligeså meget handler om selviscenesættelse af en romantisk prinsessedrøm som det egentlig gør om fyren/kvinden og samlivet i sig selv.

Og som en sidste tilføjelse, så overvejer jeg, om 27 år er en eller anden uofficiel panikalder, jeg ikke kender til? Indenfor det seneste år er der så mange kvinder fra min omgangskreds, der er blevet forlovet/gift og/eller gravide med fyre, de bogstavelig talt har kendt i under et år. Jeg kan godt forstå, at man har travlt, når man nærmer sig 40 og det biologiske ur tikker højlydt, men som 27-årig burde man da mene, at man havde tid til i det mindste at lære hinanden at kende først. Jeg forudser en massiv bølge af skilsmisser fra samme gruppe om en 5-10 år.


HAHA! Ja!
Og inden nogen får ondt i røven: I andre må gøre, hvad I vil. Fuldkommen.Blive gift og flytte sammen og få børn indenfor et år. Det gør I bare. Jeg ser det bare meget sjældent fungere.
Jeg har én god bekendt, faktisk herindefra, hvor det virkelig ser ud til at fungere så godt, at det gik lidt stærkere end jeg personligt er ude i. Det har bare fungeret så super for dem, og er helt nede på jorden. Stor respekt for det :gogo:

Men jeg ser nemlig også den der tendens med, at de der stoooore bryllupper enten er folk, der LIGE har mødt hinanden eller som har kendt hinanden i mange år, og er lidt usikre på hinanden, og så får et kæmpe bryllup og et hurtigt barn for at fikse det - og så går fra hinanden.

Jeg er jo lige nogle år yngre end dig, og jeg tror faktisk, der ER en panikalder omkring 27? Eller den der drøm om "det hele før 30" måske nærmere. Jeg hører jeg-ved-ikke-hvor-tit, hvor HELDIG jeg er, at jeg er i et fast, stabilt forhold nu, for så når jeg jo "det hele før jeg bliver 30." True shit. Ikke noget med, at han er sød eller vi er gode sammen. Nej nej. Jeg når det hele.
De bliver så skuffede, når jeg siger, at jeg på ingen måde ønsker det der vamle prinsessebryllup.


Ej, men jeg synes bare, at det er så sjovt, når jeg ser på min FB: Den ene halvdel af de 27-30-årige kører det vilde karriereræs, hvor der deles fede jobs, gode resultater og den livsstil som man har råd til, fordi man pludselig tjener en god voksenløn. Og den anden halvdel bliver gift og gravide til højre og venstre, og sørger for konstante opdateringer af bryllups-, mave- og babystatusser.

Nu bliver jeg lommepsykologisk, men jeg ved ikke om det reelt set bliver en smule selvforstærkende? Sådan at den ene fløj tænker: "Jeg er ikke i nærheden af at få børn og blive gift, men se hvor klog og succesrig jeg er!", mens den anden tænker: "Æv, alle dem fra min klasse tjener kassen og rejser jorden rundt, mens jeg bare sidder i samme provinsby som jeg altid har gjort! Men i det mindste blev jeg gift og fik barn før 30!"

Det er bare sjovt, hvordan den ene fløj nærmest anser 30 som det nye 20 (hvor alle muligheder er åbne og livet lige begynder), mens den anden virker til at tænke 30 som det nye 40 (hvor alting (!) skal være faldet på plads). Måske overanalyserer jeg bare, men det er nu meget interessant at bevidne.
Senest rettet af englishchannel 21. sep 2015, 12:19, rettet i alt 1 gang.
2
Karkluden
Indlæg: 1775
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 255
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2519

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Karkluden » 21. sep 2015, 12:19

englishchannel skrev:
Karkluden skrev:
englishchannel skrev:
Karkluden skrev:Jeg gider ikke læse om andres bryllupper, og jeg har unfollowet MANGE blogs (deriblandt Acie, Rockpaperdresses og Sneglcille som jeg ellers elskede alle tre), fordi de bliver forlovet, og så handler deres blog ikke om andet. Og I get it, det er stort. Jeg vil også gerne selv giftes med min kæreste en dag. Jeg har bare slet ikke prinsessegenet på dén front, og jeg synes 99% af alle brudekjoler er grimme, jeg har endnu til gode at se en flot bryllupskage, og har kun smagt én der var værd at spise, jeg synes bryllupsfester er rædsomme, kedelige og opstyltede, og jeg synes som oftest, at taler og sange er dybt pinlige.
Og normalt undgår jeg jo bare div bryllupsfora, og jeg har ligesom klargjort for både vores forældre og min kæreste, at ingen skal forvente af mig, at jeg går med på 50-100 gæster i et festlokale, en stor hvid "rigtig" brudekjole og polterabend og hele lortet. Mit drømmebryllup ville seriøst være tirsdag efter job bare os to alene, og så bruge hele aftenen og natten i sengen og skiftevis spise, knalde, se gode serier osv. Det bliver jo så nok et kompromis engang med noget havefest eller en reception eller lignende.

Men nøj, jeg synes, det er træls, at blogs jeg er begyndt at følge, fordi de er skidesjove, eller har en fed tøjstil eller noget pludseligt kun handler om grimme brudekjoler, polterabends, der lyder virkelig usjove og halvkiksede fester (eller fester, der alt for "trying too hard").


JA!

Og derudover så har jeg massive fordomme om folk, der går ekstremt meget op i deres bryllup. Som ikke bare laver et countdown og bruger massivt lang tid på al planlægning, men som også fortsætter efter brylluppet: "Så har man været gift en måned. Det var den bedste dag nogensinde.", "Så er det 3 mdr. siden, at skat og jeg sagde ja til hinanden! Jeg har aldrig været lykkeligere.", "Nu er det 10 måneder og 13 dage siden...", etc. etc., altid krydret med præcis de samme billeder som vi har set en milliard gange før. Og som stadig har et bryllupsbillede som både profil- og coverbillede flere år efter.

Sjovt nok har jeg bemærket, at dem, der går uhyggeligt meget op i det, stort set altid er dem, der var kærester i relativt kort tid inden de blev forlovet. Og der tænker jeg nok, at det virker som om, at man bare har ramt den massive panikalder, har fundet den første fyr/kvinde, der havde samme drømme som dem selv, og så skulle det hele bare gå så stærkt og være så overdådigt som muligt. Og at det ligeså meget handler om selviscenesættelse af en romantisk prinsessedrøm som det egentlig gør om fyren/kvinden og samlivet i sig selv.

Og som en sidste tilføjelse, så overvejer jeg, om 27 år er en eller anden uofficiel panikalder, jeg ikke kender til? Indenfor det seneste år er der så mange kvinder fra min omgangskreds, der er blevet forlovet/gift og/eller gravide med fyre, de bogstavelig talt har kendt i under et år. Jeg kan godt forstå, at man har travlt, når man nærmer sig 40 og det biologiske ur tikker højlydt, men som 27-årig burde man da mene, at man havde tid til i det mindste at lære hinanden at kende først. Jeg forudser en massiv bølge af skilsmisser fra samme gruppe om en 5-10 år.


HAHA! Ja!
Og inden nogen får ondt i røven: I andre må gøre, hvad I vil. Fuldkommen.Blive gift og flytte sammen og få børn indenfor et år. Det gør I bare. Jeg ser det bare meget sjældent fungere.
Jeg har én god bekendt, faktisk herindefra, hvor det virkelig ser ud til at fungere så godt, at det gik lidt stærkere end jeg personligt er ude i. Det har bare fungeret så super for dem, og er helt nede på jorden. Stor respekt for det :gogo:

Men jeg ser nemlig også den der tendens med, at de der stoooore bryllupper enten er folk, der LIGE har mødt hinanden eller som har kendt hinanden i mange år, og er lidt usikre på hinanden, og så får et kæmpe bryllup og et hurtigt barn for at fikse det - og så går fra hinanden.

Jeg er jo lige nogle år yngre end dig, og jeg tror faktisk, der ER en panikalder omkring 27? Eller den der drøm om "det hele før 30" måske nærmere. Jeg hører jeg-ved-ikke-hvor-tit, hvor HELDIG jeg er, at jeg er i et fast, stabilt forhold nu, for så når jeg jo "det hele før jeg bliver 30." True shit. Ikke noget med, at han er sød eller vi er gode sammen. Nej nej. Jeg når det hele.
De bliver så skuffede, når jeg siger, at jeg på ingen måde ønsker det der vamle prinsessebryllup.


Ej, men jeg synes bare, at det er så sjovt, når jeg ser på min FB: Den ene halvdel af de 27-30-årige kører det vilde karriereræs, hvor der deles fede jobs, gode resultater og den livsstil som man har råd til, fordi man pludselig tjener en god voksenløn. Og den anden halvdel bliver gift og gravide til højre og venstre, og sørger for konstante opdateringer af bryllups-, mave- og babystatusser.

Nu bliver jeg lommepsykologisk, men jeg ved ikke om det reelt set bliver en smule selvforstærkende? Sådan at den ene fløj tænker: "Jeg er ikke i nærheden af at få børn og blive gift, men se hvor klog og succesrig jeg er!", mens den anden tænker: "Æv, alle dem fra min klasse tjener kassen og rejser jorden rundt, mens jeg bare sidder i samme provinsby som jeg altid har gjort! Men i det mindste blev jeg gift og fik barn før 30!"

Det er bare sjovt, hvordan den ene fløj nærmest anser 30 som det nye 20 (hvor alle muligheder er åbne og livet lige begynder), mens den anden virker til at tænke 30 som det nye 40 (hvor altid (!) skal være faldet på plads). Måske overanalyserer jeg bare, men det er nu meget interessant at bevidne.

Jeg synes også, det er lidt interessant. Især fordi jeg selv ønsker mig noget af "på plads"-drømmen. Jeg/vi vil fx gerne have børn indenfor en meget overskuelig årrække. Men det der med et stort prinsessebryllup eller at skulle have et 200 kvm parcelhus i en forstad før børn får det til at stritte på mig.
Jeg vil gerne, at vi lige bliver gift før børn, men det handler om, at min far døde, da jeg var lille, og min mor stod i lort til halsen, fordi de ikke var gift.

Jeg synes også, det er vældig interessant at se på min facebook, hvor hovedparten er 22-27 år, at folks forlovelser, sammenflytninger og huskøb får væsentligt flere likes og kommentarer end færdiggørelse af mellemlange og lange uddannelser eller udgivelse af artikler fx.
Måske er jeg bare en virkelig mærkelig kombi af kynisk og "prototypical" - ja, jeg har hørt Stine Bramsen.
0
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.

Tilbage til "Generelt"