Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Brænder du inde med noget, der ikke passer ind andre steder? Så passer det ind her.
Karkluden
Indlæg: 1745
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 255
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2494

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Karkluden » 21. sep 2015, 17:35

Dikus skrev:
Karkluden skrev:Men jeg kan egentlig godt følge English. Altså PRÆSTATIONEN i at få et barn (altså ikke at opdrage det og sådan, men blot undfange og føde det) er jo isoleret set en mindre præstation end at tage fx en PhD. Følelsesmæssigt er det at få og have et barn jo til gengæld MEGET vildere. Og at opdrage et barn er kæmpe præstation. Men for de fleste er selve præstationen i at få det der barn jo egentlig ok simpelt. Det gør da ikke følelserne mindre, og jeg synes ikke, det gør det mindre værdifuldt.
Vi talte faktisk om det i min bachelorgruppe, hvor den ene har et barn. hun synes, det var easypeasy både at være gravid og føde, og blev også nemt gravid. Altså præstationen for hende i at få det der barn i armene var ikke stor, hvorimod hendes uddannelse virkelig har været en kamp af og til pga. stress osv.
Præstationen i at opdrage det her barn og sådan er selvfølgelig en kæmpe præstation.


Men så er vi vel også tilbage ved, det er personafhængigt?

For mig har den mest fysiske præstation, jeg nogensinde har begået fødslen af min datter. Så krævende, så det invalliderede mig. De mange kvinder verden over, der er i samme situation - eller dør undervejs - har nok også en anden opfattelse af, hvor fast peasy en fødsel er i forhold til en uddannelse, end din veninde har.

Og derfor skrev jeg "de fleste". for i Danmark klarer det fleste altså en fødsel fuldkommen uden mén. Hvilket jeg ikke bare siger ud af den blå luft, men ud af erfaring efter at have arbejdet i obstetrikken og sat mig meget ind i området.
Jeg er i øvrigt efter det arbejde udmærket klar over, at nogle også bliver invalideret fysisk eller psykisk. Men det gør nogle jo af en uddannelse fx. Jeg er i øvrigt meget ked af på dine vegne, at du har måttet igennem det :kys:
Med det sagt - jeg synes det at få et barn, må være den største oplevelse, uden tvivl. Fuldkommen.
Men jeg synes, det er ærgerligt, at jeg oplever en tendens til, at hvis man ikke har børn, så er ens tid, tanker og meninger ikke rigtigt vigtige. Det giver desværre også den modreaktion, at mange kæmper mod børnefamilierne. Mere forståelse begge veje ville være fedt.
1
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 6569
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 899
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 9220

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Dikus » 21. sep 2015, 17:40

englishchannel skrev:
Dikus skrev:
englishchannel skrev:
Dikus skrev:Ej, men altså :lol: Hvem mener også, at det i sig selv er det største er formere sig? Sådan nogen har jeg godt nok aldrig mødt :lol:

Nåh. Jeg fastholder altså, at det der barn, slår det hele. Jer, der mener, det er en større præstation at få noget så simpelt som en uddannelse... Har I de der børn?

*Og det var vist et spørgsmål, man ikke måtte stille*

Hvis svaret er ja, kan det jo have noget med personlighed at gøre. Uddannelse er for mig noget, man vælger at tage. Et skridt af gangen. Man begynder på dag 1 og slutter med et eksamensbevis. Dejligt og simpelt.

Det er lige knap så simpelt at opdrage et barn.


Nu er det jo virkelig med at passe på med hvordan man formulerer sig, men...

Jeg synes personligt, at det er en større præstation at gøre noget, der ikke er størstedelen af jordens befolkning forundt. Nu synes jeg så, at selve det at tage en uddannelse er en lidt lavt sat barre (medmindre man kæmper med ting, der gør det ekstra svært), men i forhold til at skrive en bog eller lignende, så synes jeg, at det er mere imponerende end at sætte et barn i verden.

Dermed ikke sagt, at det at få et barn ikke følelsesmæssigt er større end at udgive en bog. Og at det at opdrage et barn til at være et ordentligt menneske, ikke er en bedrift. Men det ændrer ikke ved, at jeg - som udenforstående - bliver mere imponeret af de to af mine tidligere klassekammerater, der har skrevet en bog eller fået en ph.d. end de halvtreds, der har fået børn. Sådan isoleret set, som udenforstående.


Altså. Nu har jeg ikke selv fået udgivet en bog, men min datters far har et par stykker ude. Før hans første bog tænkte han vist som dig. Det bidrog vist en del til hans nedtur at opdage, at det bare var det. Et stykke arbejde.

Jeg har talt med flere, der har siddet tilbage med samme tomme følelse, efter målet var nået. Måske det præger mit svar meget.


Jamen altså Dikus. Jeg taler jo ikke om hvad der er større, hvis man både er forfatter og har børn - det vil børnene altid være. Det andet er bare arbejde, som du selv siger.

Men det ændrer ikke på, at hvis Karla bliver ph.d. og Karl gør en eller anden gravid - jamen, så bliver jeg mere imponeret over Karlas bedrift, fordi det immervæk kræver noget mere arbejde og ikke er noget, som størstedelen af verdens befolkning kommer til at opleve. Det er jo det, vi taler om: Hvordan jeg som udenforstående ser noget - ikke hvordan det er for dem, som det faktisk sker for.

Jeg har jo hverken udgivet en bog, fået en ph.d. eller været gravid, så jeg udtaler mig kun i min egenskab af passiv tilskuer.


Men forskellen der er jo mere i, hvad man glæder sig over: En afsluttet uddannelse/en ny tid på arbejdsmarkedet kontra et nyt liv ig en ny familie.

Jeg finder det virkeligt sært at fokusere på "nåh ja, bien ig blomsten". Det er jo slet ikke det, det handler om. Så også som udenforstående virker et nyt liv altså mere fantastisk, unikt og glædeligt end et stykke papir på en afsluttet uddannelse.
0
Karkluden
Indlæg: 1745
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 255
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2494

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Karkluden » 21. sep 2015, 17:44

Dikus skrev:
englishchannel skrev:
Dikus skrev:
englishchannel skrev:
Dikus skrev:Ej, men altså :lol: Hvem mener også, at det i sig selv er det største er formere sig? Sådan nogen har jeg godt nok aldrig mødt :lol:

Nåh. Jeg fastholder altså, at det der barn, slår det hele. Jer, der mener, det er en større præstation at få noget så simpelt som en uddannelse... Har I de der børn?

*Og det var vist et spørgsmål, man ikke måtte stille*

Hvis svaret er ja, kan det jo have noget med personlighed at gøre. Uddannelse er for mig noget, man vælger at tage. Et skridt af gangen. Man begynder på dag 1 og slutter med et eksamensbevis. Dejligt og simpelt.

Det er lige knap så simpelt at opdrage et barn.


Nu er det jo virkelig med at passe på med hvordan man formulerer sig, men...

Jeg synes personligt, at det er en større præstation at gøre noget, der ikke er størstedelen af jordens befolkning forundt. Nu synes jeg så, at selve det at tage en uddannelse er en lidt lavt sat barre (medmindre man kæmper med ting, der gør det ekstra svært), men i forhold til at skrive en bog eller lignende, så synes jeg, at det er mere imponerende end at sætte et barn i verden.

Dermed ikke sagt, at det at få et barn ikke følelsesmæssigt er større end at udgive en bog. Og at det at opdrage et barn til at være et ordentligt menneske, ikke er en bedrift. Men det ændrer ikke ved, at jeg - som udenforstående - bliver mere imponeret af de to af mine tidligere klassekammerater, der har skrevet en bog eller fået en ph.d. end de halvtreds, der har fået børn. Sådan isoleret set, som udenforstående.


Altså. Nu har jeg ikke selv fået udgivet en bog, men min datters far har et par stykker ude. Før hans første bog tænkte han vist som dig. Det bidrog vist en del til hans nedtur at opdage, at det bare var det. Et stykke arbejde.

Jeg har talt med flere, der har siddet tilbage med samme tomme følelse, efter målet var nået. Måske det præger mit svar meget.


Jamen altså Dikus. Jeg taler jo ikke om hvad der er større, hvis man både er forfatter og har børn - det vil børnene altid være. Det andet er bare arbejde, som du selv siger.

Men det ændrer ikke på, at hvis Karla bliver ph.d. og Karl gør en eller anden gravid - jamen, så bliver jeg mere imponeret over Karlas bedrift, fordi det immervæk kræver noget mere arbejde og ikke er noget, som størstedelen af verdens befolkning kommer til at opleve. Det er jo det, vi taler om: Hvordan jeg som udenforstående ser noget - ikke hvordan det er for dem, som det faktisk sker for.

Jeg har jo hverken udgivet en bog, fået en ph.d. eller været gravid, så jeg udtaler mig kun i min egenskab af passiv tilskuer.


Men forskellen der er jo mere i, hvad man glæder sig over: En afsluttet uddannelse/en ny tid på arbejdsmarkedet kontra et nyt liv ig en ny familie.

Jeg finder det virkeligt sært at fokusere på "nåh ja, bien ig blomsten". Det er jo slet ikke det, det handler om. Så også som udenforstående virker et nyt liv altså mere fantastisk, unikt og glædeligt end et stykke papir på en afsluttet uddannelse.


Men dikus, som jeg læser det english mener (og som egentlig også er min holdning), så er det, at FØLELSEN over at være gravid, få et barn osv anerkender vi 100000% er meget større end en uddannelse/bog/whatever. Men at PRÆSTATIONEN for nogle, ikke alle men nogle, altså er større ved at tage en uddannelse/skrive en bog/whatever end at undfange og føde et barn.
Og at præstationen ved at opdrage det barn er ekstremt meget større end alt det andet tilsammen.

Det er nok lidt "enhver idiot kan blive far, men det kræver en ægte mand at være far"-holdningen, vi har. Forudsat man ikke har fertilitetsproblemer.
0
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 514
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 133
Likede indlæg: 1585

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf englishchannel » 21. sep 2015, 17:48

Dikus skrev:
englishchannel skrev:
Dikus skrev:
englishchannel skrev:
Dikus skrev:Ej, men altså :lol: Hvem mener også, at det i sig selv er det største er formere sig? Sådan nogen har jeg godt nok aldrig mødt :lol:

Nåh. Jeg fastholder altså, at det der barn, slår det hele. Jer, der mener, det er en større præstation at få noget så simpelt som en uddannelse... Har I de der børn?

*Og det var vist et spørgsmål, man ikke måtte stille*

Hvis svaret er ja, kan det jo have noget med personlighed at gøre. Uddannelse er for mig noget, man vælger at tage. Et skridt af gangen. Man begynder på dag 1 og slutter med et eksamensbevis. Dejligt og simpelt.

Det er lige knap så simpelt at opdrage et barn.


Nu er det jo virkelig med at passe på med hvordan man formulerer sig, men...

Jeg synes personligt, at det er en større præstation at gøre noget, der ikke er størstedelen af jordens befolkning forundt. Nu synes jeg så, at selve det at tage en uddannelse er en lidt lavt sat barre (medmindre man kæmper med ting, der gør det ekstra svært), men i forhold til at skrive en bog eller lignende, så synes jeg, at det er mere imponerende end at sætte et barn i verden.

Dermed ikke sagt, at det at få et barn ikke følelsesmæssigt er større end at udgive en bog. Og at det at opdrage et barn til at være et ordentligt menneske, ikke er en bedrift. Men det ændrer ikke ved, at jeg - som udenforstående - bliver mere imponeret af de to af mine tidligere klassekammerater, der har skrevet en bog eller fået en ph.d. end de halvtreds, der har fået børn. Sådan isoleret set, som udenforstående.


Altså. Nu har jeg ikke selv fået udgivet en bog, men min datters far har et par stykker ude. Før hans første bog tænkte han vist som dig. Det bidrog vist en del til hans nedtur at opdage, at det bare var det. Et stykke arbejde.

Jeg har talt med flere, der har siddet tilbage med samme tomme følelse, efter målet var nået. Måske det præger mit svar meget.


Jamen altså Dikus. Jeg taler jo ikke om hvad der er større, hvis man både er forfatter og har børn - det vil børnene altid være. Det andet er bare arbejde, som du selv siger.

Men det ændrer ikke på, at hvis Karla bliver ph.d. og Karl gør en eller anden gravid - jamen, så bliver jeg mere imponeret over Karlas bedrift, fordi det immervæk kræver noget mere arbejde og ikke er noget, som størstedelen af verdens befolkning kommer til at opleve. Det er jo det, vi taler om: Hvordan jeg som udenforstående ser noget - ikke hvordan det er for dem, som det faktisk sker for.

Jeg har jo hverken udgivet en bog, fået en ph.d. eller været gravid, så jeg udtaler mig kun i min egenskab af passiv tilskuer.


Men forskellen der er jo mere i, hvad man glæder sig over: En afsluttet uddannelse/en ny tid på arbejdsmarkedet kontra et nyt liv ig en ny familie.

Jeg finder det virkeligt sært at fokusere på "nåh ja, bien ig blomsten". Det er jo slet ikke det, det handler om. Så også som udenforstående virker et nyt liv altså mere fantastisk, unikt og glædeligt end et stykke papir på en afsluttet uddannelse.


Men igen handler det nok bare om perspektiv. Jeg vil altid glæde mig over (og like, hvis vi er i FB-verdenen) begge ting, men det ene anser jeg som en normal og forventelig del af livet, mens det andet er en ekstraordinær bedrift (her taler jeg igen ikke uddannelse, men at udgive en bog, tage en ph.d. eller åbne en egen virksomhed). Det kan være, at jeg får en mere følelsesmæssig reaktion på det lille nye liv og den nye familie, hvis jeg selv får børn en dag, men lige pt. vækker en gammel folkeskoleklassekammerats graviditet ikke de store følelser i mig.

(Gud, hvor jeg synes jeg egentlig, at det er svært at skrive uden at lyde som et totalt røvhul, men well...)
1
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 6569
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 899
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 9220

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Dikus » 21. sep 2015, 17:49

Men det er jo ikke det, man liker :lol:

Det er jo et nyt lille liv, man glæder sig over.
1
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 6569
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 899
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 9220

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Dikus » 21. sep 2015, 17:52

:gruble: Men måske det handler om, jeg er så gammel, så jeg også i den grad anser bogudgivelser, opstart af virksomheder, uddannelser M.m som en almindelig del af livet.
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 6569
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 899
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 9220

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Dikus » 21. sep 2015, 17:54

Rakel skrev:Jeg sidder ofte lidt med følelsen af, at folk kunne lære at være lidt mere rummelige.

Det er sjældent, at jeg siger det - men vi ved jo ikke altid, om folk har haft let ved at opnå en graviditet, den barnløse er det måske af valg - måske ikke, om en kvinde haft en nem graviditet eller ej eller rædselsfuld eller let fødsel, har en frygtelig barndom, let til det uddannelsesmæssige eller ikke og så videre. Alle underholder hellere ikke vidt og bredt.

Jeg forsøger virkeligt i omgangen med andre dels at lytte, men også fordele sol og vind lige. Jeg kan godt glædes både også en nyfødt og en bog - for at blive i det. Jeg kan også sagtens klare at indrette vagtplanen, så alle kan få et mål af ønsker opfyldt.

Jeg kan også sagtens dæmpe mine unger - for jeg gider ikke, at et par børn (mine eller andres) overtager hele showet og ærligt, vi sorterer med hård hånd fra, hvis ikke at alle kan være tilstede ligeværdigt.

Jeg siger sjældent den slags - for man kommer sjældent særligt langt med det. Snæversynet trives simpelthen for godt for jeg og oplever det i høj grad også.

Jeg tror nu nok, at de fleste det omgås mig ved, hvad jeg synes om moderne fokusering (og FB er ofte en pestilens til at forstærke tingene) uden at ofte blander mig verbalt.


Du sætter meget fint ord på, hvad jeg mener med, det nok mere er personafhængigt
0
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 514
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 133
Likede indlæg: 1585

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf englishchannel » 21. sep 2015, 17:56

Men altså. Er det virkelig så slemt, at vi har forskellige holdninger til hvad vi finder imponerende og hvad ikke? Hvis man selv er glad for sine valg, kan man vel være ligeglad med, hvad andres værdier er.
1
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 6569
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 899
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 9220

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Dikus » 21. sep 2015, 18:04

englishchannel skrev:Men altså. Er det virkelig så slemt, at vi har forskellige holdninger til hvad vi finder imponerende og hvad ikke? Hvis man selv er glad for sine valg, kan man vel være ligeglad med, hvad andres værdier er.


Nææhhhhh Men det er sjovt :)

Jeg ved ikke helt, hvad det har med valg at gøre, dog.
0
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 514
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 133
Likede indlæg: 1585

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf englishchannel » 21. sep 2015, 18:06

Dikus skrev:
englishchannel skrev:Men altså. Er det virkelig så slemt, at vi har forskellige holdninger til hvad vi finder imponerende og hvad ikke? Hvis man selv er glad for sine valg, kan man vel være ligeglad med, hvad andres værdier er.


Nææhhhhh Men det er sjovt :)

Jeg ved ikke helt, hvad det har med valg at gøre, dog.


Nej, du har ret :) Dårlig formulering fra min side.
0
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1674
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 739
Likede indlæg: 6626

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Aima » 21. sep 2015, 18:07

Jeg har lavet en tråd til emnet:
viewtopic.php?f=39&t=597
6
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1674
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 739
Likede indlæg: 6626

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Aima » 21. sep 2015, 18:12

Og jeg oprettede i øvrigt tråden, fordi jeg synes emnet er lidt interessant og noget, de fleste sikkert har en holdning til. Af erfaring ved jeg bare det nok er et spørgsmål om tid, før nogen kommer og stopper snakken med reference til trådens overordnede præmis, og det synes jeg bare altid er lidt ærgerligt, for det er så sjældent, nogen rent faktisk opretter en ny tråd og fortsætter debatten.
2
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Kommodedyret
Indlæg: 2127
Tilmeldt: 28. aug 2015, 13:23
Kort karma: 540
Likede indlæg: 4278

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Kommodedyret » 21. sep 2015, 18:17

Dikus skrev::gruble: Men måske det handler om, jeg er så gammel, så jeg også i den grad anser bogudgivelser, opstart af virksomheder, uddannelser M.m som en almindelig del af livet.


Det er vel snarere et spørgsmål om hvor socialt privilegeret man er, og hvilken samfundsklasse man befinder sig i.
2
Stop hoarding nuts, budgies! You don't even like them!
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 514
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 133
Likede indlæg: 1585

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf englishchannel » 21. sep 2015, 18:23

Rakel skrev:
englishchannel skrev:Men altså. Er det virkelig så slemt, at vi har forskellige holdninger til hvad vi finder imponerende og hvad ikke? Hvis man selv er glad for sine valg, kan man vel være ligeglad med, hvad andres værdier er.


Slet ikke, men man må godt glæde sig med andre. Altså ønsker jeg tillykke med såvel en baby som en bog. Sagt forsimplet.

I min vennekreds/familie/job oplever jeg ofte, at barnløse overses - det opponerer jeg imod og prøver at være tilstede uanset, hvem folk er og hvad der rører sig i deres liv.

Man må jo i dag ikke sige, at et liv kan være lige så godt som med børn. Det, oplevede jeg ikke, da jeg var ung. Man må selvfølgelig godt sige det - det er ikke forbudt ved lov, men du gode hvor især mødre raser, når jeg kommer til at sige det.


Jeg tror ikke, at der er nogen, der ikke glæder sig med andre. Det læser jeg i hvert fald slet ikke ud af denne debat :)

Ellers er jeg helt enig med dig.
1
Brugeravatar
dykkersild
Indlæg: 1472
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:25
Kort karma: 162
Likede indlæg: 2103

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf dykkersild » 21. sep 2015, 18:57

Jeg har lyst til at bortauktionere dele af min svigerfamilie.

Småracistiske røvbananer uden job og hjerne gives væk - kan evt. bruges til at skovle lort på en gård, eller andet manuelt arbejde. Deres evner er ikke klarlagt endnu, voksen alder til trods, grundet arbejdsløshed og dårlige undskyldninger.
3

Tilbage til "Generelt"