Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

[Anilara]

Jeg synes ikke det er et synderligt problem, at nogle giver hurtigt op i et forhold.

[FruDulle]

De ansatte ved Arbejdsskadestyrelsen er nogle idioter

[Smiling_Goat]

Okay, så nu bliver jeg stemplet som militant (lesbisk?) feminist, men under alle omstændigheder, er det her det tætteste, jeg kommer på en sæbekasse.

Det er simpelthen så frustrerende at bevidne, hvordan ligestillingen halter bagefter, og folk bare mener, vi da har det fint. Det kan godt være at 8 ud af 10 kvinder brokker sig over, at manden aldrig tager vasketøjet, og i det hele taget er svær at få i gang med det huslige.. Men ligestilling, det har vi da. Det kan også godt være at virkelig mange kvinder nu arbejder deltid for at få hus og arbejde til at nå sammen i en højere enhed, men ligestilling, det har vi bestemt.

Nej, nej det var vi ikke.

Bare det at man ofte bruger udtrykket at "hjælpe til," når man snakker om manden og de huslige pligter i hjemmet, burde være et ret tydeligt signal om, at noget er helt skævt. Han hjælper ikke mere til, end hun gør, men hvis hun havde en lige så slatten holdning til det huslige, som han, så ville ingen kunne komme ind ad døren.

Jeg laver ikke nogen disclaimer. Jeg mener, og her bliver den rigtig slem at sluge, at ovenstående gælder minimum 90% af befolkningen i varierende grad.

There, I said it.

[Dime]

Der er meget snak om feminisme og ligestilling i disse tider, men langt de fleste af de højest råbende kvinder i den debat er ikke interesseret i reel ligestilling, men snarere en hævn-undertrykkelse af mænd... Altså, at alle nutidige mænd skal undertrykkes på samme måde som tidligere tiders kvinder er blevet det... Strafning af ikke-undertrykkende mænd for forseelser foretaget af tidligere generationer mod tidligere generationer af kvinder, men strafkrav fremsat af nutidige generationer af kvinder...
Jeg forstår det ikke!

Dette indlæg er på ingen måde relateret til de ovenstående. Dette er blot en generel observation fra min side.

[Lemonella]

Okay, så nu bliver jeg stemplet som militant (lesbisk?) feminist, men under alle omstændigheder, er det her det tætteste, jeg kommer på en sæbekasse.

Det er simpelthen så frustrerende at bevidne, hvordan ligestillingen halter bagefter, og folk bare mener, vi da har det fint. Det kan godt være at 8 ud af 10 kvinder brokker sig over, at manden aldrig tager vasketøjet, og i det hele taget er svær at få i gang med det huslige.. Men ligestilling, det har vi da. Det kan også godt være at virkelig mange kvinder nu arbejder deltid for at få hus og arbejde til at nå sammen i en højere enhed, men ligestilling, det har vi bestemt.

Nej, nej det var vi ikke.

Bare det at man ofte bruger udtrykket at "hjælpe til," når man snakker om manden og de huslige pligter i hjemmet, burde være et ret tydeligt signal om, at noget er helt skævt. Han hjælper ikke mere til, end hun gør, men hvis hun havde en lige så slatten holdning til det huslige, som han, så ville ingen kunne komme ind ad døren.

Jeg laver ikke nogen disclaimer. Jeg mener, og her bliver den rigtig slem at sluge, at ovenstående gælder minimum 90% af befolkningen i varierende grad.

There, I said it.

Jeg tror, desværre, at du har ret. I hvert fald et langt stykke af vejen.

Min kæreste "hjælper ikke til". Han har fuldstændig styr på fordelingen af opgaverne i vores hjem og han kan sagtens, helt uden, at jeg skal nævne det, snuppe støvsugeren og give gulvene en omgang.
Han kigger selv efter i køleskabet, eller på den seddel jeg altid har liggende med ting der skal købes og tager tingene med hjem fra arbejdet.

Jeg tror måske det handler om, at man, inden man flytter sammen, får talt sammen om det også selvom det nok ikke er det mest spændende samtaleemne.
Tit oplever jeg, at (undskyld), nogen kvinder, tror deres partner er tankelæser og så opstår der uværgerligt problemer.

Mine egne to voksne sønner, deltager på lige fod, i deres respektive hjem, om det huslige og har altid gjort det.
Begge mine svigerdøtre, har rost mig og deres far for, at de begge hjemmefra, har lært, at de der ting, deles man om.

[Fru Sunshine]

Hjemme hos os er det min mand, der gør rent og sådan noget. Jeg yder kun, hvis jeg synes, der skal støvsuges bag sofaen, men det er ham, der holder vores hjem pænt.
Her er det mig, der hjælper til.

Men de fleste par, jeg kender har det omvendt.

[Moxy-lady]

Okay, så nu bliver jeg stemplet som militant (lesbisk?) feminist, men under alle omstændigheder, er det her det tætteste, jeg kommer på en sæbekasse.

Det er simpelthen så frustrerende at bevidne, hvordan ligestillingen halter bagefter, og folk bare mener, vi da har det fint. Det kan godt være at 8 ud af 10 kvinder brokker sig over, at manden aldrig tager vasketøjet, og i det hele taget er svær at få i gang med det huslige.. Men ligestilling, det har vi da. Det kan også godt være at virkelig mange kvinder nu arbejder deltid for at få hus og arbejde til at nå sammen i en højere enhed, men ligestilling, det har vi bestemt.

Nej, nej det var vi ikke.

Bare det at man ofte bruger udtrykket at "hjælpe til," når man snakker om manden og de huslige pligter i hjemmet, burde være et ret tydeligt signal om, at noget er helt skævt. Han hjælper ikke mere til, end hun gør, men hvis hun havde en lige så slatten holdning til det huslige, som han, så ville ingen kunne komme ind ad døren.

Jeg laver ikke nogen disclaimer. Jeg mener, og her bliver den rigtig slem at sluge, at ovenstående gælder minimum 90% af befolkningen i varierende grad.

There, I said it.

Men er det ikke ved at ændre sig? Jeg har tænkt over det før, og selvom jeg da ser det hos andre, så er det virkelig ikke genkende det fra mit eget forhold. Alting er noget vi gør efter aftale og hvem der har mest overskud lige på den dag, og det synes jeg også at jeg ser hos andre på vores alder.
Altså dermed ikke sagt at der ikke findes forhold i 20-30'erne hvor det primært er kvinden der står for det huslige, men jeg synes bare at der bliver længere og længere imellem - og i mange af de tilfælde hvor det er kvinden der står for tingene er det fordi mændene ikke kan gøre det ordentligt og fordi de har sindssygt høje kriterier for f.eks at fylde opvaskemaskinen just so eller lægge tøjet sammen på en bestemt måde.
Min veninde og hendes kæreste har for eksempel delt det op af samme årsag. Han sørger for al mad, 3 gange om dagen, og hun står for rengøring fordi hun har en rigtig rigtig høj tærskel for acceptabelt. Det fungerer fint, netop fordi de har fordelt pligterne efter hvad der er deres forcer og, på sin vis, interesser. Lidt ligesom herhjemme: Det er oftest mig der lægger tøj sammen fordi min kæreste virkelig hader det, og det gør ikke mig så meget, men det er så 8/10 gange ham der vasker op og også oftest ham der vasker tøj. Til gengæld handler jeg mest, fordi jeg synes at det er hyggeligt, og jeg er som regel også bedre til at handle tilbud, selvom han er blevet bedre til det.
Jeg synes at det generelt set er den måde jeg ser yngre par indrette deres liv efter - altså efter hvem der helst vil det ene eller det andet.

Dermed ikke sagt at det ikke er en god ting at diskutere, og der er helt sikkert også par hvor mændene kommer fra hjem hvor moar tager sig af alt, og at deres kærester overtager den rolle, til stor frustration for hende. Jeg synes helt klart at det er vigtigt at snakke om, for netop at komme det til livs, men jeg ville bare lige pippe op om at jeg synes at det er blevet meget bedre

[Moxy-lady]

Haha, jeg var ikke den eneste der havde det sådan, kan jeg så se

[Lemonella]

Jeg tror også det handler om, hvor godt man er opdraget hjemmefra.
Da jeg flyttede sammen med min første mand, kunne han intet, som i absolut intet.
Han var vant til hjemmefra, at det gjorde moar. Han anede heller ikke, hvordan man gik på posthuset og betalte regninger. Han var utrolig ubehjælpsom. Vi taler her om start 70erne.
Jeg gad ikke lege hans mor og vores hjem endte faktisk med, at ligne et bombet lokum, fordi jeg ikke samlede op efter ham og hans snavsetøj og våde håndklæder dyngede sig op over alt.

Min nuværende kæreste, er opdraget til hjemmefra, at alle i familien deltager i husarbejdet. Han har altid været vant til, at hans far lige så tit vasker tøj, gør rent eller laver mad, som hans mor.
Mine egne drenge er opdraget på samme måde.

Så, hvem ved, måske der snart sker en forandring i de små hjem.

[dykkersild]

Okay, så nu bliver jeg stemplet som militant (lesbisk?) feminist, men under alle omstændigheder, er det her det tætteste, jeg kommer på en sæbekasse.

Det er simpelthen så frustrerende at bevidne, hvordan ligestillingen halter bagefter, og folk bare mener, vi da har det fint. Det kan godt være at 8 ud af 10 kvinder brokker sig over, at manden aldrig tager vasketøjet, og i det hele taget er svær at få i gang med det huslige.. Men ligestilling, det har vi da. Det kan også godt være at virkelig mange kvinder nu arbejder deltid for at få hus og arbejde til at nå sammen i en højere enhed, men ligestilling, det har vi bestemt.

Nej, nej det var vi ikke.

Bare det at man ofte bruger udtrykket at "hjælpe til," når man snakker om manden og de huslige pligter i hjemmet, burde være et ret tydeligt signal om, at noget er helt skævt. Han hjælper ikke mere til, end hun gør, men hvis hun havde en lige så slatten holdning til det huslige, som han, så ville ingen kunne komme ind ad døren.

Jeg laver ikke nogen disclaimer. Jeg mener, og her bliver den rigtig slem at sluge, at ovenstående gælder minimum 90% af befolkningen i varierende grad.

There, I said it.

Jeg respekterer at du mener at det er sådan i 90% af hjemme i DK - men jeg tænker nuanceret, kan der så være noget med geografi, alder m.m indover for jeg kan slet ikke kende det fra min egen familie og omgangskreds. Jeg er slutningen af 40érne - og det er slet ikke det billed jeg ser - og slet, slet ikke i børnefamilierne - hvor logistikken er i højsæde. Jeg kan godt se det hos den ældre generation - min svigerfar/mor det foregår det til dels sådan, og også hos andre ældre.

Jeg aner f.eks. ikke hvordan vaskemaskinen virker og jeg har købt en ny symaskine til min mand - det står han for. Når det så er sagt, så har jeg intet problem med at folk fordeler opgaverne som de nu har lyst til. Min mand er handymand og jeg er pisse god til mad - jeg har absolut intet behov for at lære at bruge vores kap/geringsav og han skal holde snitterne fra min madlavning.

Jeg har sagt det før - der er masser af steder hvor der er brug for ligestilling - for begge køn - men ligestilling for ligestillingens skyld, gider jeg ikke bruge tid på.

[Smiling_Goat]

Men egentligt synes jeg også, det giver mening, at vi ikke har ligestilling endnu.

Meget af vores udvikling bunder i spejling. Både i vores jævnaldrende af samme og modsatte køn, voksne og selvfølgelig også i høj grad vores forældre. Bare for nogle generationer siden, var det en selvfølge at kvinden passede det huslige (min oldemor,) i hendes levetid begyndte ligestillingen og man fik stemmeret som kvinde, min bedstemor var på arbejdsmarkedet, men kun på deltid, og hun stod stadig for det huslige, min mor var fuld tid på arbejdsmarkedet, men mine forældre deltes lidt om det huslige.. Jeg har håb om, at vi, i takt med at vi ser, mændene tage mere og mere over derhjemme også vokser op med en forestilling om, at det er helt normalt og naturligt.

Hvis børn vokser op og ser, far er aktiv i husholdningen, spejler de sig i den adfærd og tænker, at det er sådan en voksen mand opfører sig, og det er den vej de skal udvikle sig i. Det giver mening for mig - og forklarer også, at vi ikke er i mål endnu. Det er bare frustrerende, at vi nu mm før målstregen stopper op og siger: "Så, det var det," for nej, det var ikke det.

Det går i øvrigt også fint i tråd med de forskellige oplevelser der fremføres her i tråden. Hvis man er vokset op med en far, der har været aktiv i det huslige, har man jo taget det med sig.

[Angelina]

Ligestilling handler i mine øjne om at have de samme rettigheder og muligheder - ikke om at være ens.

Så vi har ligestilling, at nogle så vælger ikke at ikke at benytte sig af det (f.eks vælger at være den der tager barslen, vælger at stå for det huslige, vælger at gå på deltid osv osv osv) - har intet med manglende ligestilling at gøre, men med manglende evner til at træffe valg for at opnå det liv man ønsker sig.

[Smiling_Goat]

Det er jo slet ikke det, jeg snakker om. Jeg snakker om hjem, hvor kvinden er træt af, at manden ikke "hjælper nok til." Jeg opponerer imod udtrykket "hjælpe til," og snakken om at vi har ligestilling, når der er mange kvinder der ude, der er utilfreds med at klare tøjvask osv. alene.

[Angelina]

Det er jo slet ikke det, jeg snakker om. Jeg snakker om hjem, hvor kvinden er træt af, at manden ikke "hjælper nok til." Jeg opponerer imod udtrykket "hjælpe til," og snakken om at vi har ligestilling, når der er mange kvinder der ude, der er utilfreds med at klare tøjvask osv. alene.

Jeg forstår godt at det er problematisk for de familier, men at det bredt betyder at vi ikke har ligestilling i samfundet synes jeg er helt forkert. Der er ikke nogen som helst, der tvinger kvinderne til at finde sig i at leve sådan. De har selv valgt de mænd de er gift med og selv valgt at påtage sig mor-rollen. Jeg nægter at se kvinder som ofre, når de selv vælger offerrollen. Så må de losse ham dødbideren ud og finde en anden mand.

THIS - det var jo et kæmpe mæssigt problem hvis ikke kvinden kunne blive skilt og klare sig selv... men det kan hun jo, ud med stodderen - og find en ny .. sværere er det jo heller ikke.

Det er jo ikke tvangsægteskaber vi taler om, ikke engang arrangerede ægteskaber - men en man selv har valgt, sagt ja til og vil dele sit liv med.

[Angelina]

Det er jo slet ikke det, jeg snakker om. Jeg snakker om hjem, hvor kvinden er træt af, at manden ikke "hjælper nok til." Jeg opponerer imod udtrykket "hjælpe til," og snakken om at vi har ligestilling, når der er mange kvinder der ude, der er utilfreds med at klare tøjvask osv. alene.

Men er en eneste af de kvinder TVUNGET til at klare tøjvask osv alene? Er en eneste af dem tvunget til at blive sammen med manden? Eller kan hver og en af dem vælge at sige "det gider jeg fandme ikke" og så skride fra det? Eller nægte at gøre det selv?

Er en eneste af dem TVUNGET ind i forholdet med manden - og ikke selv haft indflydelse på det? Eller har hun selv datet, forelsket sig, valgt at flytte sammen med og stifte familie med manden der ikke gider vaske tøj?

For det er jo DET ligestilling er - muligheden for at VÆLGE hvordan du vil leve!

EDIT: Jeg har flyttet debatten herover - så det ikke fylder denne tråd: viewtopic.php?f=5&t=2409