Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Brænder du inde med noget, der ikke passer ind andre steder? Så passer det ind her.
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 1129
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 145
Geografisk sted: Kbh. Østerport
Likede indlæg: 1916

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Purple Haze » 30. maj 2016, 21:04

At de der forældre der ikke kan sætte sig ind i at det er enormt ufedt for andre mennesker at skulle hører på at deres unger skriger og skriger og skriger - de skulle tage sig sammen, og prøve at anskaffe sig noget af den der empati de synes de utilfredse mennesker mangler.
11
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 992
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 183
Likede indlæg: 2245

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Moxy-lady » 30. maj 2016, 21:06

Jeg under mine to bedste veninder at have fundet hhv. lejebolig og andelsbolig centralt i København... Men jeg er virkelig også misundelig. Jeg føler mig efterladt og udenfor. Vi bor i en gammel lejlighed i Roskilde, der er alt for lille og fuld af skimmelsvamp. Vi er skrevet op til lejebolig, men det har lange udsigter, især med et budget på 6-7000 kr/mnd. Men vi behøver altså heller ikke noget inde i midtbyen, Amager, Valby og lignende er meget velkomment. Men ja, jeg vil også gerne ha'!

Det tager ikke så lang tid fra Roskilde til København, men jeg synes at det er besværligt når man skal hjem. Og jeg læser selv derinde og har studieveninder der. Det ville være for fedt at få lejlighed lidt tættere på byen. Især når jeg smider p-pillerne næste år vil det være rart at lejligheden ikke er fyldt med skimmelsvamp og har et ekstra værelse.
0
Karkluden
Indlæg: 1704
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 247
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2394

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Karkluden » 30. maj 2016, 21:08

Sorenspige skrev:Jeg venter vores 2. barn, og jeg har desværre oplevet, at rigtig mange har haft brug for at fortælle, hvor hårdt det bliver med 2 børn - og hvor stor og svær en omvæltning det bliver for vores søn.

Især det sidste gør mig ked af det, fordi jeg i forvejen er bange for, at han kommer til at føle sig svigtet.

Dernæst synes jeg, det var svært at blive mor første gang (mest følelsesmæssigt), og derfor har jeg ikke brug for at høre, at det bliver dobbelt så hårdt.

Jeg har ikke engang nr 1 endnu. vi går sandsynligvis først i gang om 1,5-2 år. Tidligst. Og både min mor og hendes veninder samt nogle jævnalderende veninder med børn er allerede nu i gang med hvor hååååårdt det bliver, og hvor meget vi må ofre. Vi kan ikke helt selv se alle de ting vi skal ofre..
Men altså min mor mener jo også, at vi ikke kan lære vores børn om at købe ind, fordi vi køber en del dagligvarer på nettet samt køber meget tøj på nettet. Igen; flere år før vi overhovedet er i gang med at prøve. Og gu' gider jeg da røv rende nede i netto og H&M, når jeg kan slippe for det. Det kan jeg så gøre, når jeg vil vise et barn hvordan sådan noget fungerer.
I dag bad jeg hende om at holde sin mening for sig selv. På en mindre pæn måde. Jeg gider simpelthen ikke høre hvor hååååårdt det er, og hvilke ting der er "forkerte" (men jeg er jo bare sart fordi jeg tager det som en kritik) flere ÅR før vi overhovedet har undfanget den der unge.
Jeg er i øvrigt 24 år og min mors eneste barn. Burde hun ikke ligesom snart være kommet sig over hvor hårdt det var :stoned:
1
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
Wizzze
Indlæg: 6113
Tilmeldt: 11. aug 2015, 13:16
Kort karma: 1165
Likede indlæg: 6831

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Wizzze » 30. maj 2016, 21:08

Jeg ved godt man skal tale pænt om andre mennesker og man ikke må hate på andre, men guuuuud hvor kan jeg bare ikke snuppe Trine Bramsen, nej hvor ville jeg ønske man kunne stemme folk ud af folketinget, undervejs, Robinson style :klap:
6
Do as I say! :whip:
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5745
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10294

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf DetSorteCirkus » 30. maj 2016, 21:20

Karkluden skrev:Jeg har ikke engang nr 1 endnu. vi går sandsynligvis først i gang om 1,5-2 år. Tidligst. Og både min mor og hendes veninder samt nogle jævnalderende veninder med børn er allerede nu i gang med hvor hååååårdt det bliver, og hvor meget vi må ofre. Vi kan ikke helt selv se alle de ting vi skal ofre..
Men altså min mor mener jo også, at vi ikke kan lære vores børn om at købe ind, fordi vi køber en del dagligvarer på nettet samt køber meget tøj på nettet. Igen; flere år før vi overhovedet er i gang med at prøve. Og gu' gider jeg da røv rende nede i netto og H&M, når jeg kan slippe for det. Det kan jeg så gøre, når jeg vil vise et barn hvordan sådan noget fungerer.
I dag bad jeg hende om at holde sin mening for sig selv. På en mindre pæn måde. Jeg gider simpelthen ikke høre hvor hååååårdt det er, og hvilke ting der er "forkerte" (men jeg er jo bare sart fordi jeg tager det som en kritik) flere ÅR før vi overhovedet har undfanget den der unge.
Jeg er i øvrigt 24 år og min mors eneste barn. Burde hun ikke ligesom snart være kommet sig over hvor hårdt det var :stoned:


Jeg er fuldstændig uden ironi eller sarkasme af den holdning, at hvis noget, man helt selv har valgt, er kronisk hårdt, uden at det skyldes deciderede kriser, så må man søge professionel hjælp, for så er der noget fundamentalt galt et eller andet sted. Selvfølgelig skal man ikke gå og have det hårdt i årevis.

En af mine veninder foreslog dette til en veninde, der ikke kunne tale om sine børn uden at komme ind på, hvor hårdt det hele var, og det blev ikke taget vel imod, hvilket godt kunne skyldes, at den hårdt ramte veninde simpelthen ville miste en kilde til opmærksomhed og noget af sin identitet, hvis hun fik en mere positiv livsindstilling.
Senest rettet af DetSorteCirkus 30. maj 2016, 21:42, rettet i alt 1 gang.
6
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
ShuruQ
Indlæg: 7573
Tilmeldt: 24. aug 2015, 00:54
Kort karma: 1068
Likede indlæg: 7794

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf ShuruQ » 30. maj 2016, 21:21

Wizzze skrev:Jeg ved godt man skal tale pænt om andre mennesker og man ikke må hate på andre, men guuuuud hvor kan jeg bare ikke snuppe Trine Bramsen, nej hvor ville jeg ønske man kunne stemme folk ud af folketinget, undervejs, Robinson style :klap:


Det ville være rart.

Hun er SÅ belastende og hun er SÅ overeksponeret.
0
I have a dream called Palestine, Israel called a nightmare. Alas, the reality is a nightmare for those who dream.
Karkluden
Indlæg: 1704
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 247
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2394

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Karkluden » 30. maj 2016, 21:26

DetSorteCirkus skrev:
Karkluden skrev:Jeg har ikke engang nr 1 endnu. vi går sandsynligvis først i gang om 1,5-2 år. Tidligst. Og både min mor og hendes veninder samt nogle jævnalderende veninder med børn er allerede nu i gang med hvor hååååårdt det bliver, og hvor meget vi må ofre. Vi kan ikke helt selv se alle de ting vi skal ofre..
Men altså min mor mener jo også, at vi ikke kan lære vores børn om at købe ind, fordi vi køber en del dagligvarer på nettet samt køber meget tøj på nettet. Igen; flere år før vi overhovedet er i gang med at prøve. Og gu' gider jeg da røv rende nede i netto og H&M, når jeg kan slippe for det. Det kan jeg så gøre, når jeg vil vise et barn hvordan sådan noget fungerer.
I dag bad jeg hende om at holde sin mening for sig selv. På en mindre pæn måde. Jeg gider simpelthen ikke høre hvor hååååårdt det er, og hvilke ting der er "forkerte" (men jeg er jo bare sart fordi jeg tager det som en kritik) flere ÅR før vi overhovedet har undfanget den der unge.
Jeg er i øvrigt 24 år og min mors eneste barn. Burde hun ikke ligesom snart være kommet sig over hvor hårdt det var :stoned:


Jeg er fuldstændig uden ironi eller sarkasme af den holdning, at hvis noget, man helt selv har valgt, er kronisk hårdt, uden at det skyldes deciderede kriser, så må man søge professionel hjælp, for så er der noget fundamentalt galt et eller andet sted. Selvfølgelig skal man ikke gå og have det hårdt i årevis.

En af mine veninder foreslå dette til en veninde, der ikke kunne tale om sine børn uden at komme ind på, hvor hårdt det hele var, og det blev ikke taget vel imod, hvilket godt kunne skyldes, at den hårdt ramte veninde simpelthen ville miste en kilde til opmærksomhed og noget af sin identitet, hvis hun fik en mere positiv livsindstilling.

Det var faktisk også ca det, jeg endte med at sige. Samt at hvis hendes opfattelse af hendes liv med mig stadig primært var "hårdt" (og jeg er fucking 24, og har boet ude i 4 år og været fuldt selvkørende 3-4 år før det på ALT praktisk og økonomisk...), så synes ejg faktisk, hun skulle få noget hjælp til at bearbejde det. Hun nåede vist så frem til, at hun nok også nogle gange var lidt for meget en brokker og så meget det negative. Ja..
Jeg synes nemlig også, det er sindssygt, at det for nogle fylder så meget. Jeg er godt med på, jeg ikke var et udpræget nemt barn - jeg sov dårligt, var ofte syg og led under psykiske problemstillinger i mine teenageår. Men jeg var altså også kvik, selvstændig,sjov, social og meget hjælpsom og vi har et tæt og nært bånd. Og på den måde har alle børn nok gode og "dårlige" sider.

Men åh.. Det er nok også noget med ens tilgang. Min mor kan fx heller ikke acceptere, at hendes kroniske smerter begrænser hende i nogle ting. Og hvis man ikke kan acceptere "ydre" begrænsninger, så er det nok rigtig svært at få børn. Tænker jeg. imponerende at hun var og er så god en mor faktisk. Og at vi har så godt et bånd. For jeg tror det var rigtig svært for hende at få et barn. Hun levede et ekstremt spontant og ustruktureret liv, og elskede det. Og fik så sådan en lille fumle-tumle-skrigeskinke, der krævede ro og regelmæssighed
1
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5745
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10294

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf DetSorteCirkus » 30. maj 2016, 21:40

Karkluden skrev:Det var faktisk også ca det, jeg endte med at sige. Samt at hvis hendes opfattelse af hendes liv med mig stadig primært var "hårdt" (og jeg er fucking 24, og har boet ude i 4 år og været fuldt selvkørende 3-4 år før det på ALT praktisk og økonomisk...), så synes ejg faktisk, hun skulle få noget hjælp til at bearbejde det. Hun nåede vist så frem til, at hun nok også nogle gange var lidt for meget en brokker og så meget det negative. Ja..
Jeg synes nemlig også, det er sindssygt, at det for nogle fylder så meget. Jeg er godt med på, jeg ikke var et udpræget nemt barn - jeg sov dårligt, var ofte syg og led under psykiske problemstillinger i mine teenageår. Men jeg var altså også kvik, selvstændig,sjov, social og meget hjælpsom og vi har et tæt og nært bånd. Og på den måde har alle børn nok gode og "dårlige" sider.

Men åh.. Det er nok også noget med ens tilgang. Min mor kan fx heller ikke acceptere, at hendes kroniske smerter begrænser hende i nogle ting. Og hvis man ikke kan acceptere "ydre" begrænsninger, så er det nok rigtig svært at få børn. Tænker jeg. imponerende at hun var og er så god en mor faktisk. Og at vi har så godt et bånd. For jeg tror det var rigtig svært for hende at få et barn. Hun levede et ekstremt spontant og ustruktureret liv, og elskede det. Og fik så sådan en lille fumle-tumle-skrigeskinke, der krævede ro og regelmæssighed


Omvendt kan man sige, at uanset hvilken "slags" barn, du får, så vil der altid skulle rutiner og behovsudsættelse til. Det kan simpelthen ikke komme som en overraskelse. Hvilket ikke er det samme som sige, at man aldrig må føle, at det stinker at være forælder.

Jeg regner ikke med at få mere end et barn og har altid haft det sådan. Jeg er et menneske, der fylder rigtig meget i min egen bevidsthed, så jeg tvivler på, at jeg ville kunne rumme mere end et barn eller have det godt med at skulle være forælder-forælder i mere end 1x18-20 år. Her mener nogle jo, at det er forkert ikke at give sit barn søskende, men jeg synes, at det ville være mere forkert af mig at sætte mig selv i en situation, hvor der vil være overvejende sandsynlighed for, at jeg blev en mor, der fandt det hele hååårdt.
3
Je suis un tableau noir.
Karkluden
Indlæg: 1704
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 247
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2394

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Karkluden » 30. maj 2016, 21:42

DetSorteCirkus skrev:
Karkluden skrev:Det var faktisk også ca det, jeg endte med at sige. Samt at hvis hendes opfattelse af hendes liv med mig stadig primært var "hårdt" (og jeg er fucking 24, og har boet ude i 4 år og været fuldt selvkørende 3-4 år før det på ALT praktisk og økonomisk...), så synes ejg faktisk, hun skulle få noget hjælp til at bearbejde det. Hun nåede vist så frem til, at hun nok også nogle gange var lidt for meget en brokker og så meget det negative. Ja..
Jeg synes nemlig også, det er sindssygt, at det for nogle fylder så meget. Jeg er godt med på, jeg ikke var et udpræget nemt barn - jeg sov dårligt, var ofte syg og led under psykiske problemstillinger i mine teenageår. Men jeg var altså også kvik, selvstændig,sjov, social og meget hjælpsom og vi har et tæt og nært bånd. Og på den måde har alle børn nok gode og "dårlige" sider.

Men åh.. Det er nok også noget med ens tilgang. Min mor kan fx heller ikke acceptere, at hendes kroniske smerter begrænser hende i nogle ting. Og hvis man ikke kan acceptere "ydre" begrænsninger, så er det nok rigtig svært at få børn. Tænker jeg. imponerende at hun var og er så god en mor faktisk. Og at vi har så godt et bånd. For jeg tror det var rigtig svært for hende at få et barn. Hun levede et ekstremt spontant og ustruktureret liv, og elskede det. Og fik så sådan en lille fumle-tumle-skrigeskinke, der krævede ro og regelmæssighed


Omvendt kan man sige, at uanset hvilken "slags" barn, du får, så vil der altid skulle rutiner og behovsudsættelse til. Det kan simpelthen ikke komme som en overraskelse. Hvilket ikke er det samme som sige, at man aldrig må føle, at det stinker at være forælder.

Jeg regner ikke med at få mere end et barn og har altid haft det sådan. Jeg er et menneske, der fylder rigtig meget i min egen bevidsthed, så jeg tvivler på, at jeg ville kunne rumme mere end et barn eller have det godt med at skulle være forælder-forælder i mere end 1x18-20 år. Her mener nogle jo, at det er forkert ikke at give sit barn søskende, men jeg synes, at det ville være mere forkert af mig at sætte mig selv i en situation, hvor der vil være overvejende sandsynlighed for, at jeg blev en mor, der fandt det hele hååårdt.

Jamen, helt enig.
Men altså.. Da jeg var i svangreamb mødte jeg også gravide og nybagte mødre, der var oprigtigt chokerede over, at en fødsel gjorde ondt eller at amning ikke bare var vupti-nemt. Det fatter jeg jo heller ikke, kan overraske nogen, men ja..
0
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
Fuck.exe
Indlæg: 554
Tilmeldt: 13. aug 2015, 21:53
Kort karma: 120
Likede indlæg: 1499

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Fuck.exe » 31. maj 2016, 06:28

Det er i perioder hårdt at have børn, ligesom det i perioder er hårdt at være studerende, hårdt at arbejde meget, hårdt at være syg, hårdt at spise 4 mazarintærter på under en time, eller hårdt at have personlige eller psykiske
problemer som kræver lidt ekstra.
I sig selv er det ikke hårdt at have børn, men det er hårdt (og pisse irriterende) at skulle tørre snot af sofaen for 500. gang den dag, når man mest bare har brug for en lur og evt et bad.

Hvis det var så frygteligt hårdt at få børn, så havde jeg (som et af verdens mest magelige og dovne mennesker) aldrig overvejet at få hele 2 af slagsen. Men efter nr 2 viste sig at være et kolikbarn, så stopper produktionen af børn herfra. For det er faktisk pisse hårdt. Men det betyder ikke at alting er mere hårdt for mig, det er bare hårdt på en anden måde. But this too shall pass.
7
Gulvaber er også mennesker.
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7853
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1019
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9260

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Fru Sunshine » 31. maj 2016, 06:48

Nå, men jeg synes ikke, det er hårdt at have børn. Heller ikke at være enlig mor til to. Økonomien kunne godt gøre det lidt svært en gang imellem, men sådan generelt set, var det ikke hårdt.
Faktisk var det hårdere at leve sammen med en psykopat, men det var jo min egen skyld, at jeg ikke smed ham ud noget før.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Marichen12
Indlæg: 802
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:14
Kort karma: 289
Likede indlæg: 2038

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Marichen12 » 31. maj 2016, 06:48

Jeg har 4 børn og ja, lige i dag, på min 3. arbejdsdag efter orlov hvor mindste vågnede kl. 4 synes jeg det er lidt hårdt, men hey, vi kom tidligt ud af døren og dermed kan jeg komme lidt tidligere hjem. Jæi! Og ja, vi behovsudsætter ind i mellem, men vi når også at træne flere gange om ugen begge to, tage på dates (primært frokost pt) 1-2 gange om måneden og sex har vi også :slem: Det er præcis så hårdt som man gør det til og nej, jeg har ikke haft nemme babyer :genert:
1
Mor til 4... :pompom: :preggo1:
bluetof1
Indlæg: 255
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:32
Kort karma: 134
Likede indlæg: 647

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf bluetof1 » 31. maj 2016, 07:14

Sorenspige skrev:Jeg venter vores 2. barn, og jeg har desværre oplevet, at rigtig mange har haft brug for at fortælle, hvor hårdt det bliver med 2 børn - og hvor stor og svær en omvæltning det bliver for vores søn.

Især det sidste gør mig ked af det, fordi jeg i forvejen er bange for, at han kommer til at føle sig svigtet.

Dernæst synes jeg, det var svært at blive mor første gang (mest følelsesmæssigt), og derfor har jeg ikke brug for at høre, at det bliver dobbelt så hårdt.


Jeg havde de samme tanker da vi fik vores nummer 2, men de to drenge har haft så meget glæde af hinanden. De skændes og slås og er pisseirriterende overfor hinanden, men det meste af tiden leger de sammen og hygger sig og de går ikke ret langt uden hinanden.
Sidder de sammen i sofaen og ser tegnefilm, så sidder de som regel og holder om hinanden og de sover ofte i samme seng om natten.
I øvrigt har jeg skiftevis pissedårlig samvittighed over at de to yngste er tvillinger og at de to ældste går glip af det, at have en tvilling. Begge dele ting jeg ikke kan gøre noget som helst ved. Dårlig samvittighed når det kommer til børn er ofte irrationel.

Ovenstående må man helst heller ikke sige på mit arbejde for der er det det nemlig meget moderne at synes at man har ofret sig for at få de der børn. Ja, det er sommetider hårdt at få børn og ja, sommetider ville man ønske de ikke var der og at man kunne tage en spontan rejse til Paris, men altså... let's be honest: hvor tit tog vi spontane rejser nogen steder hen før vi fik børn? For mit vedkommende er svaret ingen. Ting ændrer sig med børn og nogle ting ændrer sig til det værre og andre til det bedre, men de fleste ændrer sig hverken til det værre eller det bedre, de ændrer sig bare til noget andet end de var før (giver det mening?).
4
"Change will not come if we wait for some other person or some other time. We are the ones we've been waiting for. We are the change that we seek."
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 4593
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 1152
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 9736

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf kidkomb » 31. maj 2016, 08:27

OMG luk! Du er en stor klapidiot, længere er den bare ikke. Luk med din ytringsfrihed. Stop.

http://www.bt.dk/danmark/politiet-tvang-badir-til-at-droppe-sin-skole-udklaedning-nu-har-sagen-faaet-konsek
7
Walk tall and cry with dignity.
Jeg gider ikke engang.
Give free love.
Brugeravatar
Daflo
Indlæg: 383
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:12
Kort karma: 31
Likede indlæg: 348

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Daflo » 31. maj 2016, 08:31

kidkomb skrev:OMG luk! Du er en stor klapidiot, længere er den bare ikke. Luk med din ytringsfrihed. Stop.

http://www.bt.dk/danmark/politiet-tvang-badir-til-at-droppe-sin-skole-udklaedning-nu-har-sagen-faaet-konsek


Det er muligt det er mig der er tungnem, men hvad er konsekvenserne? At hans Facebook profil er blevet lukket?
0

Tilbage til "Generelt"