Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Brænder du inde med noget, der ikke passer ind andre steder? Så passer det ind her.
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 2482
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 472
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 4934

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Madam Pomfrey » 4. aug 2016, 20:22

mit barn (nr. 3) har været i SFO i 7,5 timer idag, imens vi andre holdt ferie, og tog i biffen og så film...
sådan går det når man vil være 10'ernes svar på Emil fra lønneberg.
5
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
Charly
Indlæg: 660
Tilmeldt: 24. sep 2015, 19:14
Kort karma: 73
Likede indlæg: 1413

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Charly » 5. aug 2016, 06:41

DD_81 skrev:mit barn (nr. 3) har været i SFO i 7,5 timer idag, imens vi andre holdt ferie, og tog i biffen og så film...
sådan går det når man vil være 10'ernes svar på Emil fra lønneberg.

Hvad har han dog lavet?
0
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 2482
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 472
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 4934

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Madam Pomfrey » 5. aug 2016, 08:25

Charly skrev:
DD_81 skrev:mit barn (nr. 3) har været i SFO i 7,5 timer idag, imens vi andre holdt ferie, og tog i biffen og så film...
sådan går det når man vil være 10'ernes svar på Emil fra lønneberg.

Hvad har han dog lavet?


Holdt ferie... :ninja:
I de tro at han er familiens enevældige hersker, der bestemmer alt! - det er temmeligt anstrengende at et barn tror at alt er til diskussion, plus han bliver spruttende arrig når tingene ikke er eller bliver som han synes. Jeg er træt, helt ind til knoglerne, over hele tiden at skulle kridte streger op, fortæller rammer og betingelser, for helt almindelige standard ting. Og alt bliver udfordret med en grim midter-finger og er "fuck dig, din store lort" :sarkasme:

Men inden for den sidste uge

- gjort vrøvl hver evig eneste gang ved sengetid
- klippet sig, 2 døgn efter han hoppede ud af frisørstolen
- han er "faldet" i badebassinet 4 gange, - MED tøj på.
- han har hældt en hel portion aftensmad i skralderen, fordi det ikke var det mad han ville have
- han er altid, synes han, igang med det brødrene (mest den mindste) gerne vil lave, hvis en vil så TV, så brugte han det ihvertfald først!
hvis en hopper i trampolin, så havde han faktisk først sagt at han ville hoppe, hvis en tegner med kridt, så var han lige igang med at tegne lige præcis der.
- han har pudset vores vinduer
- han har leget med vand inde på sit værelse
- han har klippet/revet hul i 2 stykker tøj
- lavet scener i hhvs brugsen, bilka og Ikea, over at han ikke "må få" og ikke må drøne ind og ud imellem alle andre mennesker og være ved at vælte dem.


Bare lige for at tage nogle af tingene ;)
Jeg kan huske de andre også var sådan i 6 års alderen, men ikke i så udpræget grad som han er det, og han udfordrer generelt autoriteter, rammer og regler - det skal lige testet om de kan gradbøjes.


Og bare rolig, han er ikke snydt for sin biograftur, men han ville ikke se den film vi andre ville, og derfor får han sin egen tur næste weekend.
9
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
Charly
Indlæg: 660
Tilmeldt: 24. sep 2015, 19:14
Kort karma: 73
Likede indlæg: 1413

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Charly » 5. aug 2016, 08:31

Wow, den unge mand har haft travlt :-D Jeg blev helt træt bare af at læse dit indlæg.

Håber I får en dejlig tur, mens han brænder krudt af på SFOen - og synes da det er fint at I tager en tur med ham alene. Så er det også nemmere at tage tingene i opløbet - og at ekskvere konsekvens, når det kun rammer ham.
1
Smiling_Goat
Indlæg: 2706
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 580
Likede indlæg: 8740

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Smiling_Goat » 5. aug 2016, 08:55

Konsekvenspædagogik FTW.

Det får mig til at tænke på noget, man måske ikke må sige:

Man ved, man måske er lidt for begejstret for konsekvenspædagogik, når man går forbi en kvinde og et storgrædende barn, der hikster: "Jeg vil ikke hjem" mens kvinden virker aldeles upåvirket med sin smartphone, og man tænker: "Way to go mom!"

Jeg bliver så glad over at se ikke alle er bange for konsekvenspædagogik. For mig at se, ville der være væsentligt færre irriterende børn, hvis flere forældre ville være mindre bange for dén tilgang til opdragelse.
10
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 5886
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 839
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 7982

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Dikus » 5. aug 2016, 09:01

Smiling_Goat skrev:Konsekvenspædagogik FTW.

Det får mig til at tænke på noget, man måske ikke må sige:

Man ved, man måske er lidt for begejstret for konsekvenspædagogik, når man går forbi en kvinde og et storgrædende barn, der hikster: "Jeg vil ikke hjem" mens kvinden virker aldeles upåvirket med sin smartphone, og man tænker: "Way to go mom!"

Jeg bliver så glad over at se ikke alle er bange for konsekvenspædagogik. For mig at se, ville der være væsentligt færre irriterende børn, hvis flere forældre ville være mindre bange for dén tilgang til opdragelse.


Jeg kan ikke forestille mig noget værre end at ignorere et barn, der græder.

Det er ikke konsekvenspædagogik i min bog. Bare dårligt forældreskab.
7
Smiling_Goat
Indlæg: 2706
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 580
Likede indlæg: 8740

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Smiling_Goat » 5. aug 2016, 10:57

Dikus skrev:
Smiling_Goat skrev:Konsekvenspædagogik FTW.

Det får mig til at tænke på noget, man måske ikke må sige:

Man ved, man måske er lidt for begejstret for konsekvenspædagogik, når man går forbi en kvinde og et storgrædende barn, der hikster: "Jeg vil ikke hjem" mens kvinden virker aldeles upåvirket med sin smartphone, og man tænker: "Way to go mom!"

Jeg bliver så glad over at se ikke alle er bange for konsekvenspædagogik. For mig at se, ville der være væsentligt færre irriterende børn, hvis flere forældre ville være mindre bange for dén tilgang til opdragelse.


Jeg kan ikke forestille mig noget værre end at ignorere et barn, der græder.

Det er ikke konsekvenspædagogik i min bog. Bare dårligt forældreskab.


Nåja, nu vil jeg ikke udtale mig om hendes forældreskab baseret på de få sekunder det tog mig at overhale hende på vejen til Fakta. Jeg håber, at der er sket det, at barnet oplever konsekvensen for upassende adfærd. Han har forhåbentligt fået at vide, hvorfor adfærden er upassende, og at konsekvensen er, at de vist er nødt til at tage hjem, så han kan sove el.lign. I det tilfælde formoder jeg, at han vil brokke sig hele vejen hjem, og eftersom han er et barn, har han måske heller ikke den fornøde retoriske evne til at udtrykke sin frustration på anden vis end via gråd. Jeg synes egentligt det er fair nok, at man ikke taler med barnet hele vejen hjem om dennes følelser, hvis man, som den der kender barnet bedst, ved, at det handler om frustration og ikke egentlig ked-af-det-hed.

Så kan man måske tage den dybere samtale, når man kommer hjem i trygge rammer. Jeg ser bare virkelig ikke nogen grund til at stoppe op midt på gaden og tage den alvorlige samtale, hvilket udsætter hjemkomsten, når det er hele turen hjem, der er årsag til gråden - for så kan man dæleme gøre mange stop, tror jeg. Det betyder ikke, at man ignorerer barnets gråd som sådan, man udsætter bare håndteringen af den. Jeg ved ikke, om hun jævnligt har ytret forståelse med barnets følelser på gåturen, det ville jeg måske selv, men altså.. Det er jo hele humlen med konsekvenspædagogik, som jeg ser det. Den er træls at opleve. Det er jo ikke sjovt at opleve konsekvensen for ens upassende adfærd. Det er jo pointen - og derfor pædagogikken virker, som jeg ser det.
5
Brugeravatar
Marichen12
Indlæg: 776
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:14
Kort karma: 290
Likede indlæg: 2040

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Marichen12 » 5. aug 2016, 11:03

Smiling_Goat skrev:
Dikus skrev:
Smiling_Goat skrev:Konsekvenspædagogik FTW.

Det får mig til at tænke på noget, man måske ikke må sige:

Man ved, man måske er lidt for begejstret for konsekvenspædagogik, når man går forbi en kvinde og et storgrædende barn, der hikster: "Jeg vil ikke hjem" mens kvinden virker aldeles upåvirket med sin smartphone, og man tænker: "Way to go mom!"

Jeg bliver så glad over at se ikke alle er bange for konsekvenspædagogik. For mig at se, ville der være væsentligt færre irriterende børn, hvis flere forældre ville være mindre bange for dén tilgang til opdragelse.


Jeg kan ikke forestille mig noget værre end at ignorere et barn, der græder.

Det er ikke konsekvenspædagogik i min bog. Bare dårligt forældreskab.


Nåja, nu vil jeg ikke udtale mig om hendes forældreskab baseret på de få sekunder det tog mig at overhale hende på vejen til Fakta. Jeg håber, at der er sket det, at barnet oplever konsekvensen for upassende adfærd. Han har forhåbentligt fået at vide, hvorfor adfærden er upassende, og at konsekvensen er, at de vist er nødt til at tage hjem, så han kan sove el.lign. I det tilfælde formoder jeg, at han vil brokke sig hele vejen hjem, og eftersom han er et barn, har han måske heller ikke den fornøde retoriske evne til at udtrykke sin frustration på anden vis end via gråd. Jeg synes egentligt det er fair nok, at man ikke taler med barnet hele vejen hjem om dennes følelser, hvis man, som den der kender barnet bedst, ved, at det handler om frustration og ikke egentlig ked-af-det-hed.

Så kan man måske tage den dybere samtale, når man kommer hjem i trygge rammer. Jeg ser bare virkelig ikke nogen grund til at stoppe op midt på gaden og tage den alvorlige samtale, hvilket udsætter hjemkomsten, når det er hele turen hjem, der er årsag til gråden - for så kan man dæleme gøre mange stop, tror jeg. Det betyder ikke, at man ignorerer barnets gråd som sådan, man udsætter bare håndteringen af den. Jeg ved ikke, om hun jævnligt har ytret forståelse med barnets følelser på gåturen, det ville jeg måske selv, men altså.. Det er jo hele humlen med konsekvenspædagogik, som jeg ser det. Den er træls at opleve. Det er jo ikke sjovt at opleve konsekvensen for ens upassende adfærd. Det er jo pointen - og derfor pædagogikken virker, som jeg ser det.


Nogen gange er det i hvertfald også mere hensigtsmæssigt for alle parter at udsætte snakken. Der er dage hvor især vores 3'er sætter alles tålmodighed på prøve. Og hvis vi skulle stoppe op og snakke om whatever der stikker hende HVER gang, så har jeg tre andre børn der i den grad ville blive tilsidesat. Og så må jeg erkende, at for mig er det nødvendigt at "tælle til 10" ind i mellem og vente med snakken, fordi jeg på ingen måde ville kunne tale pædagogisk og i øjenhøjde :genert:
6
Mor til 4... :pompom: :preggo1:
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 4092
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 496
Likede indlæg: 9076

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Animi » 5. aug 2016, 11:15

Jeg synes egentlig heller ikke at man kan sige at det nødvendigvis er dårligt forældreskab, at ignorere et barn der græder. Jeg synes det kommer an på hvorfor barnet græder. Er barnet reelt set ked af det, så nej, så bør man ikke ignorere det. Men jeg ved at min niece fx, nogen gange har godt af at blive ignoreret når hun råber, skriger og græder helt hysterisk, fordi hun ikke har fået sin vilje. Hun har nemmere ved at falde til ro af sig selv, hvis man lader hende være, end hvis man prøver på at løse det, for når hun er i dét humør, er der intet der hjælper (udover at hun får sin vilje, men det skal hun selvfølgelig ikke have :P )
9
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Smiling_Goat
Indlæg: 2706
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 580
Likede indlæg: 8740

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Smiling_Goat » 5. aug 2016, 11:19

Marichen12 skrev:
Smiling_Goat skrev:
Dikus skrev:
Smiling_Goat skrev:Konsekvenspædagogik FTW.

Det får mig til at tænke på noget, man måske ikke må sige:

Man ved, man måske er lidt for begejstret for konsekvenspædagogik, når man går forbi en kvinde og et storgrædende barn, der hikster: "Jeg vil ikke hjem" mens kvinden virker aldeles upåvirket med sin smartphone, og man tænker: "Way to go mom!"

Jeg bliver så glad over at se ikke alle er bange for konsekvenspædagogik. For mig at se, ville der være væsentligt færre irriterende børn, hvis flere forældre ville være mindre bange for dén tilgang til opdragelse.


Jeg kan ikke forestille mig noget værre end at ignorere et barn, der græder.

Det er ikke konsekvenspædagogik i min bog. Bare dårligt forældreskab.


Nåja, nu vil jeg ikke udtale mig om hendes forældreskab baseret på de få sekunder det tog mig at overhale hende på vejen til Fakta. Jeg håber, at der er sket det, at barnet oplever konsekvensen for upassende adfærd. Han har forhåbentligt fået at vide, hvorfor adfærden er upassende, og at konsekvensen er, at de vist er nødt til at tage hjem, så han kan sove el.lign. I det tilfælde formoder jeg, at han vil brokke sig hele vejen hjem, og eftersom han er et barn, har han måske heller ikke den fornøde retoriske evne til at udtrykke sin frustration på anden vis end via gråd. Jeg synes egentligt det er fair nok, at man ikke taler med barnet hele vejen hjem om dennes følelser, hvis man, som den der kender barnet bedst, ved, at det handler om frustration og ikke egentlig ked-af-det-hed.

Så kan man måske tage den dybere samtale, når man kommer hjem i trygge rammer. Jeg ser bare virkelig ikke nogen grund til at stoppe op midt på gaden og tage den alvorlige samtale, hvilket udsætter hjemkomsten, når det er hele turen hjem, der er årsag til gråden - for så kan man dæleme gøre mange stop, tror jeg. Det betyder ikke, at man ignorerer barnets gråd som sådan, man udsætter bare håndteringen af den. Jeg ved ikke, om hun jævnligt har ytret forståelse med barnets følelser på gåturen, det ville jeg måske selv, men altså.. Det er jo hele humlen med konsekvenspædagogik, som jeg ser det. Den er træls at opleve. Det er jo ikke sjovt at opleve konsekvensen for ens upassende adfærd. Det er jo pointen - og derfor pædagogikken virker, som jeg ser det.


Nogen gange er det i hvertfald også mere hensigtsmæssigt for alle parter at udsætte snakken. Der er dage hvor især vores 3'er sætter alles tålmodighed på prøve. Og hvis vi skulle stoppe op og snakke om whatever der stikker hende HVER gang, så har jeg tre andre børn der i den grad ville blive tilsidesat. Og så må jeg erkende, at for mig er det nødvendigt at "tælle til 10" ind i mellem og vente med snakken, fordi jeg på ingen måde ville kunne tale pædagogisk og i øjenhøjde :genert:


Det er jo det. Forældre er jo også en slags mennesker (:D) med de begrænsninger der medfølger.

Og nogle gange er børn altså også bare sure og frustrerede. Ligesom jeg ikke har behov for at tale om alle de følelser, der går igennem mig, tror jeg heller ikke, det er nødvendigt at tale med børn om alle de følelser, de oplever. Deres følelser skal selvfølgelig tages alvorligt, men kan man mærke, at det handler om frustration over at ikke få sin vilje, tror jeg virkelig man kan gøre en bjørnetjeneste ved at tale og tale og tale, for så tror jeg måske, man har for høje forventninger til ens barns evne til at forstå - og det kan gøre dem utrygge, så vidt jeg forstår.
5
Brugeravatar
FruDulle
Indlæg: 4001
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:48
Kort karma: 942
Likede indlæg: 5581

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf FruDulle » 5. aug 2016, 11:26

Jeg ved ikke om det er fordi at jeg har et barn som yderst sjældent får hysterianfald, græder eller lignende. Men de gange det sker, så kunne jeg ikke finde på vare trække afsted med ham eller spænde ham fast autostolen eller hvad der måtte være. Jeg er ret kold overfor hvor jeg er, mit barn reagerer som han gør af en årsag og uanset om det er berettiget eller ej, tager jeg hånd om det i situationen.

Jeg er ikke naiv, jeg ved andre har børn som reagerer noget anderledes end min og oplever mange tantrums, men jeg taler også kun for mig selv.
4
Whatever
Brugeravatar
Marichen12
Indlæg: 776
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:14
Kort karma: 290
Likede indlæg: 2040

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Marichen12 » 5. aug 2016, 11:30

FruDulle skrev:Jeg ved ikke om det er fordi at jeg har et barn som yderst sjældent får hysterianfald, græder eller lignende. Men de gange det sker, så kunne jeg ikke finde på vare trække afsted med ham eller spænde ham fast autostolen eller hvad der måtte være. Jeg er ret kold overfor hvor jeg er, mit barn reagerer som han gør af en årsag og uanset om det er berettiget eller ej, tager jeg hånd om det i situationen.

Jeg er ikke naiv, jeg ved andre har børn som reagerer noget anderledes end min og oplever mange tantrums, men jeg taler også kun for mig selv.


Sådan havde jeg det også med de første to, som ALDRIG har lavet "scener" ude. Så kom nummer 3 :genert: Vi bruger utroligt meget energi på at tale om alle mulige (og umulige) konflikter med hende. Og mange gange tager vi dem "på stedet". Men altså, jeg er også bare et menneske og ikke fejlfri, så måske håndterer jeg situationen uhensigtsmæssigt i andres øjne af og til, men so far har vi fire ret gode og harmoniske unger :)
4
Mor til 4... :pompom: :preggo1:
Brugeravatar
FruDulle
Indlæg: 4001
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:48
Kort karma: 942
Likede indlæg: 5581

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf FruDulle » 5. aug 2016, 11:35

Marichen12 skrev:
FruDulle skrev:Jeg ved ikke om det er fordi at jeg har et barn som yderst sjældent får hysterianfald, græder eller lignende. Men de gange det sker, så kunne jeg ikke finde på vare trække afsted med ham eller spænde ham fast autostolen eller hvad der måtte være. Jeg er ret kold overfor hvor jeg er, mit barn reagerer som han gør af en årsag og uanset om det er berettiget eller ej, tager jeg hånd om det i situationen.

Jeg er ikke naiv, jeg ved andre har børn som reagerer noget anderledes end min og oplever mange tantrums, men jeg taler også kun for mig selv.


Sådan havde jeg det også med de første to, som ALDRIG har lavet "scener" ude. Så kom nummer 3 :genert: Vi bruger utroligt meget energi på at tale om alle mulige (og umulige) konflikter med hende. Og mange gange tager vi dem "på stedet". Men altså, jeg er også bare et menneske og ikke fejlfri, så måske håndterer jeg situationen uhensigtsmæssigt i andres øjne af og til, men so far har vi fire ret gode og harmoniske unger :)


As said- jeg taler kun for mig.

Det handler ikke om at være fejlfri, perfekt eller at ens børn skal have lov til alt. Jeg gør blot mit bedste for at møde mit barn i øjenhøjde og forstå hans reaktioner uanset om de er berettiget eller ej. Jeg er vokset op med det modsatte, det er ikke lykken. Men balance er jo nok kodeordet
0
Whatever
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 5886
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 839
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 7982

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Dikus » 5. aug 2016, 12:55

FruDulle skrev:
Marichen12 skrev:
FruDulle skrev:Jeg ved ikke om det er fordi at jeg har et barn som yderst sjældent får hysterianfald, græder eller lignende. Men de gange det sker, så kunne jeg ikke finde på vare trække afsted med ham eller spænde ham fast autostolen eller hvad der måtte være. Jeg er ret kold overfor hvor jeg er, mit barn reagerer som han gør af en årsag og uanset om det er berettiget eller ej, tager jeg hånd om det i situationen.

Jeg er ikke naiv, jeg ved andre har børn som reagerer noget anderledes end min og oplever mange tantrums, men jeg taler også kun for mig selv.


Sådan havde jeg det også med de første to, som ALDRIG har lavet "scener" ude. Så kom nummer 3 :genert: Vi bruger utroligt meget energi på at tale om alle mulige (og umulige) konflikter med hende. Og mange gange tager vi dem "på stedet". Men altså, jeg er også bare et menneske og ikke fejlfri, så måske håndterer jeg situationen uhensigtsmæssigt i andres øjne af og til, men so far har vi fire ret gode og harmoniske unger :)


As said- jeg taler kun for mig.

Det handler ikke om at være fejlfri, perfekt eller at ens børn skal have lov til alt. Jeg gør blot mit bedste for at møde mit barn i øjenhøjde og forstå hans reaktioner uanset om de er berettiget eller ej. Jeg er vokset op med det modsatte, det er ikke lykken. Men balance er jo nok kodeordet


Jeg har haft en hystade.

For mig er der bare SÅ mange nuancer mellem at "tale med barnet om dets følelser" og "lade barnet gå og græde bagved sig".

Og ja. Så kan man som forælder godt undskylde det med, at man ikke har overskud. Det er i min bog det samme som dårligt forælderskab.

Og det præsterer jeg bestemt også selv fra tid til anden. Periodevist ofte.
1
Brugeravatar
POCKETKITTEN
Indlæg: 1877
Tilmeldt: 28. dec 2015, 18:47
Kort karma: 372
Likede indlæg: 4770

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf POCKETKITTEN » 5. aug 2016, 13:10

Forældre, der sender deres børn af sted på sommerlejr med 60 børn og 25 uskyldige voksne uden at tjekke dem for lus hjemmefra, skulle have et vældig koldt bad.
10
my sexuality is James McAvoy angrily sitting in the desert in that lilac v neck shirt

Tilbage til "Generelt"