Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Brænder du inde med noget, der ikke passer ind andre steder? Så passer det ind her.
computermus
Indlæg: 1090
Tilmeldt: 25. aug 2015, 18:32
Kort karma: 65
Geografisk sted: Skørping,Nordjylland
Likede indlæg: 1292

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf computermus » 1. nov 2016, 10:02

abcd skrev:
Joe skrev:Så det giver ikke mening at tale om at man er umoden fordi man gør et eller andet bestemt. Ligesom det ikke giver mening at dømme mig som dum generelt, fordi jeg er meget dårlig til matematik.


Kommer an på hvad du mener med "giver mening" og "dårlig til matematik". Der er stærk sammenhæng imellem at have dårlige anlæg for at lære matematik og at være dum. Langt de fleste intelligente mennesker vil kunne blive gode til matematik, så når de siger at de er dårlige til matematik, handler det snarere om manglende interesse end manglende evner.

Og netop den manglende interesse hvad angår matematik, blev for mit vedkommende grundlagt allerede da jeg havde gået 1(!) måned i første klasse. Min matematiklærer sagde nemlig til mig " Du kan ikke finde ud af at regne ".
Så jeg kom hylende hjem til min mor og sagde " Hvor længe skal jeg have matematik ?"
Og da hun så sagde at det skulle jeg så længe jeg gik i skole, så røg det ud af mig " Så vil jeg ikke i skole mere ".
På et tidspunkt efter jeg gik ud af skolen, så lånte jeg adskillige bøger på biblioteket om netop matematik, for jeg ville bevise overfor mig selv at vel kunne jeg da finde ud af at regne.
1
abcd
Indlæg: 2172
Tilmeldt: 21. sep 2016, 12:18
Kort karma: 85
Likede indlæg: 2018

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf abcd » 1. nov 2016, 11:48

computermus skrev:Og netop den manglende interesse hvad angår matematik, blev for mit vedkommende grundlagt allerede da jeg havde gået 1(!) måned i første klasse. Min matematiklærer sagde nemlig til mig " Du kan ikke finde ud af at regne ".
Så jeg kom hylende hjem til min mor og sagde " Hvor længe skal jeg have matematik ?"
Og da hun så sagde at det skulle jeg så længe jeg gik i skole, så røg det ud af mig " Så vil jeg ikke i skole mere ".
På et tidspunkt efter jeg gik ud af skolen, så lånte jeg adskillige bøger på biblioteket om netop matematik, for jeg ville bevise overfor mig selv at vel kunne jeg da finde ud af at regne.


Angsten for matematik tror jeg også er temmelig udbredt. Mange ser det som sort magi som de umuligt kan finde ud af, og det bliver selvfølgelig en selvopfyldende profeti. Af en eller anden grund virker det som om matematikangst er særligt almindeligt hos kvinder. Jeg har mange gange i min studietid hjulpet intelligente kvinder med matematik hvor de har haft en "det er helt umuligt, og jeg kan umuligt finde ud af det"-indstilling til det, og er gået i baglås næsten inden vi har kigget på en opgave. Jeg ved ikke hvor det kommer fra, for de kunne helt sikkert godt finde ud af det hvis de ikke var bange for det.

Edit: Og Wikipedia har oven i købet en hel artikel om matematikangst hvor kønsforskelle også er nævnt: https://en.wikipedia.org/wiki/Mathemati ... and_gender
0
Brugeravatar
dgd2007
Indlæg: 9880
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:59
Kort karma: 604
Likede indlæg: 7802

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf dgd2007 » 1. nov 2016, 12:02

abcd skrev:Angsten for matematik tror jeg også er temmelig udbredt. Mange ser det som sort magi som de umuligt kan finde ud af, og det bliver selvfølgelig en selvopfyldende profeti. Af en eller anden grund virker det som om matematikangst er særligt almindeligt hos kvinder. Jeg har mange gange i min studietid hjulpet intelligente kvinder med matematik hvor de har haft en "det er helt umuligt, og jeg kan umuligt finde ud af det"-indstilling til det, og er gået i baglås næsten inden vi har kigget på en opgave. Jeg ved ikke hvor det kommer fra, for de kunne helt sikkert godt finde ud af det hvis de ikke var bange for det.

Edit: Og Wikipedia har oven i købet en hel artikel om matematikangst hvor kønsforskelle også er nævnt: https://en.wikipedia.org/wiki/Mathemati ... and_gender

Det minder mig om en niece, der gik i sort til en eksamen, fordi eksemplerne gik på noget med, fx hvis et parti havde så mange mandater ud af folketingets 175 danske i alt, hvor mange procent var det så?

Hendes argument for, at det var uretfærdigt, og hun ikke kunne løse det, var: "Jeg er jo ikke interesseret i politik" :genert:
1
computermus
Indlæg: 1090
Tilmeldt: 25. aug 2015, 18:32
Kort karma: 65
Geografisk sted: Skørping,Nordjylland
Likede indlæg: 1292

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf computermus » 1. nov 2016, 12:50

abcd skrev:
computermus skrev:Og netop den manglende interesse hvad angår matematik, blev for mit vedkommende grundlagt allerede da jeg havde gået 1(!) måned i første klasse. Min matematiklærer sagde nemlig til mig " Du kan ikke finde ud af at regne ".
Så jeg kom hylende hjem til min mor og sagde " Hvor længe skal jeg have matematik ?"
Og da hun så sagde at det skulle jeg så længe jeg gik i skole, så røg det ud af mig " Så vil jeg ikke i skole mere ".
På et tidspunkt efter jeg gik ud af skolen, så lånte jeg adskillige bøger på biblioteket om netop matematik, for jeg ville bevise overfor mig selv at vel kunne jeg da finde ud af at regne.


Angsten for matematik tror jeg også er temmelig udbredt. Mange ser det som sort magi som de umuligt kan finde ud af, og det bliver selvfølgelig en selvopfyldende profeti. Af en eller anden grund virker det som om matematikangst er særligt almindeligt hos kvinder. Jeg har mange gange i min studietid hjulpet intelligente kvinder med matematik hvor de har haft en "det er helt umuligt, og jeg kan umuligt finde ud af det"-indstilling til det, og er gået i baglås næsten inden vi har kigget på en opgave. Jeg ved ikke hvor det kommer fra, for de kunne helt sikkert godt finde ud af det hvis de ikke var bange for det.

Edit: Og Wikipedia har oven i købet en hel artikel om matematikangst hvor kønsforskelle også er nævnt: https://en.wikipedia.org/wiki/Mathemati ... and_gender

Jeg vil så lige sige at min matematikangst, fik jeg først efter at have fået stukket i hovedet at jeg ikke kunne finde ud af det, og foran hele klassen såmænd. Knap 7 år gammel. Hver gang man efterfølgende bad om hjælp, blev man overset, for dem der kunne det var dem hun fokuserede på. Så jeg kunne sidde med hånden oppe i ca. 15 min. inden hun gad ulejlige sig med at komme.
Da jeg så kom i 10. klasse og fik en anden lærer, da vendte bøtten fuldstændigt. Jeg fandt ud af at jeg faktisk kunne finde ud af meget af matematikken og mine karakterer steg fra et 6 tal i standpunkt til et 8 tal.
Jeg aner den dag i dag ikke hvad hun havde i mod mig .
Noget af det matematik jeg var helt vild med, var algebra og ligninger. Det var noget af det bedste som jeg kunne få lov til at lave.
0
Brugeravatar
2SHY
Indlæg: 9196
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:22
Kort karma: 1191
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 11152

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf 2SHY » 1. nov 2016, 18:16

Gid jeg "bare" var bange for at regne og matematik. Men jeg er decideret talblind på linje med ordblindhed, så den kommer jeg ikke rigtig rundt om
0
Intet dør langsommere og mere smertefuldt end en drøm

Don't wait for a light to appear at the end of the tunnel, stride down there and light the bloody thing yourself

The secrets are gone when you look away
Sleep well: They'll whisper your fate
Brugeravatar
Joe
Indlæg: 1732
Tilmeldt: 4. sep 2015, 19:03
Kort karma: 373
Likede indlæg: 5807

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Joe » 1. nov 2016, 20:27

Jeg synes stort set alle smileys herinde er røvirriterende.
1
you did not break me
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 8314
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 992
Likede indlæg: 16878

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf DetSorteCirkus » 1. nov 2016, 20:34

Joe skrev:Jeg synes stort set alle smileys herinde er røvirriterende.


Ahr, det kan da ikke være din mening? :wink3:
3
"For det første er jeg ikke dyretæmmer, og for det andet står jeg MIDT i en opvask!!!"
Brugeravatar
Joe
Indlæg: 1732
Tilmeldt: 4. sep 2015, 19:03
Kort karma: 373
Likede indlæg: 5807

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Joe » 1. nov 2016, 20:51

MaybeBaby skrev:
Joe skrev:Jeg synes stort set alle smileys herinde er røvirriterende.


Der er få der irriterer mig.

Til gengæld irriterer det mig at jeg er lidt småafhængig af at bruge smileys. Jeg kan nogle gange sidde og føle mit indlæg er mangelfuldt hvis ikke det er garneret med en smiley af den ene eller anden art og det er jo noget værre vås.

Det irriterer mig at jeg nogle gange mangler dem i andres indlæg, det burde jo ikke gøre en forskel. Det er jo det skrevne jeg skal læse, så på den måde irriterer det mig at smileyerne har den magt overfor mig. Det er jo latterligt.


Men hey, du klarede det!

Jeg lever lidt af det der med at skrive. Og jeg har alligevel aldrig nogensinde brugt en smiley i en artikel. Det er lidt det, jeg tager med videre herind. Selvom jeg heller ikke normalt ville bande i en artikel, men gør det hele tiden her.
Når jeg sms'er med min svigermor, prøver jeg at bruge emojis, fordi hun bruger så mange, men det falder mig slet ikke naturligt.
Til gengæld er mine messengersamtaler fyldt med smileys, gifs, m.m. Og jeg læser aldrig korrektur inden jeg klikker send, så de er samtidig med diverse taste- og autocorret-fejl. Godt ingen offentliggør dem!

Men hvis nu debatten havde den der smiley af en der render forvirrer rundt, så ville jeg måske bruge dem lidt oftere. (Hvis nogen overhovedet ved, hvad jeg snakker om?)

Og btw, hvad er forskellen mellem en smiley og en emoji? Det forstår jeg simpelthen ikke.
0
you did not break me
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5257
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1034
Likede indlæg: 8304

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf ManicNinja » 1. nov 2016, 21:57

Joe skrev:
MaybeBaby skrev:
Joe skrev:Jeg synes stort set alle smileys herinde er røvirriterende.


Der er få der irriterer mig.

Til gengæld irriterer det mig at jeg er lidt småafhængig af at bruge smileys. Jeg kan nogle gange sidde og føle mit indlæg er mangelfuldt hvis ikke det er garneret med en smiley af den ene eller anden art og det er jo noget værre vås.

Det irriterer mig at jeg nogle gange mangler dem i andres indlæg, det burde jo ikke gøre en forskel. Det er jo det skrevne jeg skal læse, så på den måde irriterer det mig at smileyerne har den magt overfor mig. Det er jo latterligt.


Men hey, du klarede det!

Jeg lever lidt af det der med at skrive. Og jeg har alligevel aldrig nogensinde brugt en smiley i en artikel. Det er lidt det, jeg tager med videre herind. Selvom jeg heller ikke normalt ville bande i en artikel, men gør det hele tiden her.
Når jeg sms'er med min svigermor, prøver jeg at bruge emojis, fordi hun bruger så mange, men det falder mig slet ikke naturligt.
Til gengæld er mine messengersamtaler fyldt med smileys, gifs, m.m. Og jeg læser aldrig korrektur inden jeg klikker send, så de er samtidig med diverse taste- og autocorret-fejl. Godt ingen offentliggør dem!

Men hvis nu debatten havde den der smiley af en der render forvirrer rundt, så ville jeg måske bruge dem lidt oftere. (Hvis nogen overhovedet ved, hvad jeg snakker om?)

Og btw, hvad er forskellen mellem en smiley og en emoji? Det forstår jeg simpelthen ikke.


Men i en artikel er du jo heller ikke på samme måde som her i direkte dialog med din læser? Jeg tænker, at det er på de platforme, der lægger op til dialog mellem folk, som i øvrigt ikke kender hinanden (og jo i sagens natur ikke kan høre eller se hinanden), at smileyer er enormt praktiske som et lille grafisk hint om, hvilken "ånd" det pågældende indlæg skal opfattes i ... Der er mange, der bruger dem som det rene pjat og vel nærmest pynt, fx på Faebook. Og dér kan det også irritere mig. Herinde synes jeg i langt de fleste tilfælde blot, at det understøtter udsagn og/eller nuancerer dem yderligere.
0
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 4404
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 528
Likede indlæg: 9913

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Animi » 1. nov 2016, 22:02

Joe skrev:Og btw, hvad er forskellen mellem en smiley og en emoji? Det forstår jeg simpelthen ikke.


Emoji er egentlig bare et andet ord for piktogram - og smiley'er hører så inde under denne kategori :)
0
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Ondemand
Indlæg: 512
Tilmeldt: 16. aug 2016, 06:42
Kort karma: 38
Geografisk sted: Udkanten
Likede indlæg: 1566

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Ondemand » 2. nov 2016, 07:15

:P
CAT cap.jpg
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
10
“Tradition is not the worship of ashes, but the preservation of fire.”
― Gustav Mahler
Brugeravatar
Luffegås
Indlæg: 1111
Tilmeldt: 18. dec 2015, 09:17
Kort karma: 96
Geografisk sted: Fyn
Likede indlæg: 1711

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Luffegås » 2. nov 2016, 08:25

Kæft hvor er jeg træt af alle de skrevne og uskrevne regler om at skrive en jobansøgning. Jeg er så træt af at slikke røv på firmaer der alle tilbyder præcis samme job, med samme floskler, samme forventinger ingen kan leve op til, og så vil de have JEG skal henvende mig specifikt til dem? Det er lidt ligesom at få en ny kæreste og man straks skal påstå de er den bedste man nogensinde har mødt.
Min motivation for at søge jobbet? Jeg vil gerne have børn. Og jeg vil gerne have penge. Og jeg vil gerne videre i mit liv. Jeg har taget en uddannelse der passer ind på mindst 1000 firmaer i Danmark, det er jo ikke en nichebeskæftigelse, og alligevel forventer de alle en målrettet ansøgning KUN til dem, som om jeg da ikke sender til andre. Der er kun dig baby.. Du er den eneste virksomhed for mig. Bu-hul-shit.
Om satan så søgte medarbejdere som mig, så havde jeg ansøgt.
Jeg vil mit fag SÅ BRÆNDENDE meget, at jeg drømmer om det om natten, jeg sidder og græder over jeg ikke får lov til at lave det jeg vil allermest i hele verden, men så kan jeg blive valgt fra, fordi jeg ikke har skrevet nok om hvorfor jeg vil være i præcis DET firma, som jo altså tilbyder det samme som 1000 andre. De skiller sig ikke ud. Jeg vil ikke lige sige hvad det er, men forestil jer at I ikke kan få et job på den lokale mcdonalds, fordi I ikke har skrevet nok om hvorfor den restaurent er heeelt anderledes end den anden mcdonalds i byen.. Og nårhja, så har du heller ikke erfaring nok med at salte pomfritterne, det er fint du kan lave en burger og alt det, men vi skal altså bruge erfaring inden for pomfritter, og vi har ikke tid til at lærer dig det, selvom du siger du vil kunne læres op i det hurtigt.
20
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5257
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1034
Likede indlæg: 8304

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf ManicNinja » 2. nov 2016, 08:45

^^ Det her må man sikkert heller ikke sige. Men jeg tror godt, du kan regne med, at hvis din grundlæggende holdning er, at alle de her arbejdspladser er éns/tilbyder det samme ... så er det dét, der gør, du ikke kommer i betragtning. Jeg gætter på, de kan mærke, at du ser det som overflødigt at sætte dig ind i, hvem de er.

Hvis du brænder så meget for dit fag, som du skriver, må du også have lyst til at udforske, hvem det er, du skal bedrive dit fag hos, tænker jeg.

Min erfaring er, at ikke to virksomheder er ens, men at mange ligner hinanden en hel del. Det kan være størrelse, organisatorisk struktur eller what not. Hvad deres næste store skridt eller forandring bliver eller hvem nærmeste konkurrent er, og hvad de kan plejer også at være godt at kigge på. Hvad som helst der kan gøre dig i stand til at vise, at du sætter dig blot en smule i modtagers sted i stedet for bare at se det som ligegyldige floskler.
1
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Brugeravatar
Luffegås
Indlæg: 1111
Tilmeldt: 18. dec 2015, 09:17
Kort karma: 96
Geografisk sted: Fyn
Likede indlæg: 1711

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Luffegås » 2. nov 2016, 09:07

ManicNinja skrev:^^ Det her må man sikkert heller ikke sige. Men jeg tror godt, du kan regne med, at hvis din grundlæggende holdning er, at alle de her arbejdspladser er éns/tilbyder det samme ... så er det dét, der gør, du ikke kommer i betragtning. Jeg gætter på, de kan mærke, at du ser det som overflødigt at sætte dig ind i, hvem de er.

Hvis du brænder så meget for dit fag, som du skriver, må du også have lyst til at udforske, hvem det er, du skal bedrive dit fag hos, tænker jeg.

Min erfaring er, at ikke to virksomheder er ens, men at mange ligner hinanden en hel del. Det kan være størrelse, organisatorisk struktur eller what not. Hvad deres næste store skridt eller forandring bliver eller hvem nærmeste konkurrent er, og hvad de kan plejer også at være godt at kigge på. Hvad som helst der kan gøre dig i stand til at vise, at du sætter dig blot en smule i modtagers sted i stedet for bare at se det som ligegyldige floskler.

Tro mig, de kan intet mærke i min ansøgning, for jeg er vant til fake it til you make it. Jeg læser deres hjemmesider, jeg læser gamle ansøgninger, jeg skriver det jeg kender til dem og området, og hvad jeg hører andre sige om firmaet, og at det er lige dem der gjorde jeg valgte min uddannelse (det er som regel sandt, +- at det jo er deres ydelser, som alle andre også har, der gjorde jeg valgte min uddannelse). Jeg bruger MINDST 3-4 timer på forberedelsen af 1 ansøgning, og størstedelen er at jeg sætter mig ind i dem, nogen gange ringer jeg endda også med nogle spørgsmål.
Så gå gå gerne automatisk udfra, jeg godt ved min mening er upopulær, men at jeg gør alt det jeg SKAL gøre. Mit fag er ikke et hvor firmaet har konkurrenter, det er ofte offentlige virksomheder, men de søger bare kun folk med årelange erfaringer, og derfor har JEG faglige konkurrenter, og jeg vil hellere bruge spalteplads på at fortælle hvorfor jeg er anderledes end dem med erfaring, og dem med en anden uddannelse der oftest kommer først, end jeg vil bruge spalteplads på at fortælle floskler, såsom at deres værdisæt bare matcher mig så meget, når det er samme værdisæt som alle andre. Selv deres mål er kopieret direkte fra en skabelon, eller et seminar de har været på på Nyborg Strandhotel.
Jeg glæder mig til vi på en eller anden måde får flere multiple choice-teste, eller andre måder at bedømme om et menneske skal til samtale, udover en jobansøgning.
1
Brugeravatar
dgd2007
Indlæg: 9880
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:59
Kort karma: 604
Likede indlæg: 7802

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf dgd2007 » 2. nov 2016, 09:28

Luffegås skrev:Kæft hvor er jeg træt af alle de skrevne og uskrevne regler om at skrive en jobansøgning. [...]

Ja, det kan godt være lidt absurd :)
Den sjoveste annonce, jeg har set, engang jeg skulle søge arbejde (ja, længe siden - for det var åbenbart ikke ulovligt at skrive, man søgte en mand):

    "Ung mand med interesse for fremstilling af fiskekonserves søges til ..."

Men jeg håber, du er heldig at løbe ind i en HR-person med lidt humoristisk sans - det kan jo forekomme :)
0

Tilbage til "Generelt"