Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Brænder du inde med noget, der ikke passer ind andre steder? Så passer det ind her.
Brugeravatar
Joe
Indlæg: 1646
Tilmeldt: 4. sep 2015, 19:03
Kort karma: 352
Likede indlæg: 5324

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Joe » 28. okt 2016, 17:35

lillebjoern skrev:Jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes at mennesker, som har grædt til bøger som Mig før dig, Twilight og The fault in our stars ikke slår mig som de mest sofistikerede og reflekterende mennesker i verden.


Altså, jeg ved nu heller ikke, hvorfor man skulle græde til Twilight. Der sker jo intet sørgeligt.
Til gengæld har jeg grædt til de to andre. Jeg kan godt lide at læse eller se noget, jeg ved er sørgeligt. Det har en terapeutisk virkning, hvis jeg er i dårligt humør, så får jeg det ligesom ud. Men okay, jeg græder også til ret meget. I dag var jeg til en svendeprøvereceptionsting, og der var en fuldstændig (for mig) random fyr, der havde fået en eller anden ekstra udmærkelse, og fik et bragende højt bifald, hvorefter han så virkelig glad ud. Der fik jeg også tårer i øjnene.

Men jeg giver dig sådan set ret i det med det sofistikerede. Det er jeg satme ikke. Vi er bare nogen, der aldrig helt er kommet ud af vores teenageår, når det kommer til litteratur.
1
you did not break me
Brugeravatar
malou_43
Indlæg: 413
Tilmeldt: 5. jan 2016, 19:03
Kort karma: 104
Geografisk sted: Jylland
Likede indlæg: 750

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf malou_43 » 28. okt 2016, 18:14

Min søster har lige bestået sin sosu-assistenteksamen med en 10tal. Hun er ikke faglig stærkt, det er hun bestemt ude i marken :) Jeg er stolt af hende! Mine forældre har brugt en masse tid og energi på at planlægge en surprise for hende - og min mor er gået helt i selvsving over hvad hun dog skal have af en flot og personlig gave fra mine forældre, nu hvor det er lykkedes så godt for hende.
Jeg er faglig og praktisk stærk, men jeg virkelig nogle udfordringer, da jeg har adhd og grundlæggende mangler på selvværdskontoen, blandt andet pga. en ret træls opvækst. Da jeg fik kæmpet mig gennem min uddannelse, endte jeg op med top-karakter. Det har været en kamp uden lige, hvor alt under 12 har været svært at erkende og acceptere. Totalt latterligt, men sådan er det.

Jeg fik ingen fest. Jeg fik ingen gave. De kom begge to et par timer og inviterede mig ud og spise. Og så var det det.
Det er et helt fundamentalt anerkendelseselement fra forældre, det drejer sig om.

Jeg ved det er latterligt, men jeg er bare.....misundelig og det må jeg virkelig ikke sige, for jeg skal (og gør det også) være stolt af min søsters præstation - og nu jeg er et voksent menneske, så skal jeg komme over det og tage mig sammen!

Men jeg er misundelig - og stolt på samme tid.
14
Brugeravatar
malou_43
Indlæg: 413
Tilmeldt: 5. jan 2016, 19:03
Kort karma: 104
Geografisk sted: Jylland
Likede indlæg: 750

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf malou_43 » 28. okt 2016, 18:39

Det her må jeg godt sige - tak for de grønne kort, altså :blush2: :kys:
0
Brugeravatar
icelady
Moderator
Indlæg: 7677
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:56
Kort karma: 699
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 13709

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf icelady » 28. okt 2016, 22:07

Jeg glæder mig til, denne uge er slut.

Så slipper man forhåbentligt for at få tudet ører og øjne fulde af "Knæk cancer/kampen mod kræft/hør hvad h*n gjorde, da h*ns familiemedlem døde".
22
....

“I do not see why man should not be as cruel as nature” -A. Hitler
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 7180
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 886
Likede indlæg: 13636

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf DetSorteCirkus » 28. okt 2016, 22:20

icelady skrev:Jeg glæder mig til, denne uge er slut.

Så slipper man forhåbentligt for at få tudet ører og øjne fulde af "Knæk cancer/kampen mod kræft/hør hvad h*n gjorde, da h*ns familiemedlem døde".


Hvis nogen nogensinde formastede sig til at spørge mig, om jeg ikke ville stille op til noget af alt det der, fordi min mor har uhelbredelig kræft, ville de få et flyvespark retur. Måske blot et verbalt et, men i hvert fald et flyvespark.
Min mor har heldigvis kunne undgå det meste, fordi hun er i sommerhus og ikke kan se TV2, men fordi det jo er overalt, er hun alligevel stødt på det igen og igen i denne uge, og det har hver gang gjort hende virkelig, virkelig ked af det.

I øvrigt synes jeg, at en pæn del af de indsamlede penge skulle bruges til at lære kræftlæger basal kommunikation og psykologi. Vi har indtil videre mødt en, der ikke var imbecil på dette punkt. I løbet af to år og 70-80 aftaler i hospitalsverdenen.
13
Allmost_Famous
Indlæg: 914
Tilmeldt: 12. aug 2016, 18:37
Kort karma: 128
Likede indlæg: 2422

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Allmost_Famous » 29. okt 2016, 19:53

Jeg føler mig uønsket herinde.
0
:lol:

Stofbind sælges: viewtopic.php?f=58&t=4479
Brugeravatar
Juki
Indlæg: 3259
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:26
Kort karma: 255
Likede indlæg: 3836

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Juki » 29. okt 2016, 20:02

Allmost_Famous skrev:Jeg føler mig uønsket herinde.

Hvorfor? :ae:
1
I like big beards and I cannot lie
Billede
Brugeravatar
Anilara
Indlæg: 1810
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:43
Kort karma: 228
Likede indlæg: 2490

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Anilara » 30. okt 2016, 22:24

Min mor er en kæmpe idiot.
0
Brugeravatar
Delfin
Indlæg: 4133
Tilmeldt: 11. aug 2015, 11:05
Kort karma: 500
Geografisk sted: ..... Casa del Fino
Likede indlæg: 6111

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Delfin » 30. okt 2016, 22:32

Når man kører med offentlig transport, har man fandeme bare at sætte sig ned på sin røv og opføre sig ordentligt i stedet for at rykke sin skide drukfest ind i cykelvognen.
3
14 11 14 :banan:
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 6314
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 1546
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 13917

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf kidkomb » 31. okt 2016, 00:00

Delfin skrev:Når man kører med offentlig transport, har man fandeme bare at sætte sig ned på sin røv og opføre sig ordentligt i stedet for at rykke sin skide drukfest ind i cykelvognen.

Igår på vej hjem, i toget kl 03.20, var der 4 ret unge fyre med en kæmpe boomblaster, der gik for vildt amok i musik lige pludselig. Ude i mellemgangen. Og gik konsekvent hen og åbnede døren ind til vognen, så vi andre, åbenbart, kunne få del i festlighederne.
En af dem kom på et tidspunkt ind og satte sig og kiggede sig noget hånligt omkring.
Uh, badass!
Så jeg spurgte ham om han synes at det var helt vildt sejt at genere så mange mennesker på en gang? Om han fik stiv pik af det?
Til sidst rejste han sig op og gik ud til de andre og sagde, eller råbte gennem musikken, at der var en dum kælling som spurgte ham om han havde stiv pik!
Fjolser.
9
Walk tall and cry with dignity.
Jeg kan åbenbart ikke korrekturlæse inden jeg trykker "udfør". Derfor er der altid rettet i mine indlæg.
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 4609
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 921
Likede indlæg: 7115

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf ManicNinja » 31. okt 2016, 05:29

malou_43 skrev:Min søster har lige bestået sin sosu-assistenteksamen med en 10tal. Hun er ikke faglig stærkt, det er hun bestemt ude i marken :) Jeg er stolt af hende! Mine forældre har brugt en masse tid og energi på at planlægge en surprise for hende - og min mor er gået helt i selvsving over hvad hun dog skal have af en flot og personlig gave fra mine forældre, nu hvor det er lykkedes så godt for hende.
Jeg er faglig og praktisk stærk, men jeg virkelig nogle udfordringer, da jeg har adhd og grundlæggende mangler på selvværdskontoen, blandt andet pga. en ret træls opvækst. Da jeg fik kæmpet mig gennem min uddannelse, endte jeg op med top-karakter. Det har været en kamp uden lige, hvor alt under 12 har været svært at erkende og acceptere. Totalt latterligt, men sådan er det.

Jeg fik ingen fest. Jeg fik ingen gave. De kom begge to et par timer og inviterede mig ud og spise. Og så var det det.
Det er et helt fundamentalt anerkendelseselement fra forældre, det drejer sig om.

Jeg ved det er latterligt, men jeg er bare.....misundelig og det må jeg virkelig ikke sige, for jeg skal (og gør det også) være stolt af min søsters præstation - og nu jeg er et voksent menneske, så skal jeg komme over det og tage mig sammen!

Men jeg er misundelig - og stolt på samme tid.


Dét synes jeg bestemt gerne, man må sige. Det er jo ikke, at du ikke under din søster den fejring. Du vil bare gerne også selv mærke dine forældres anerkendelse. Så jo, det må man gerne sige. Også direkte til sine forældre. Personligt havde jeg sgu nok råbt det til dem ...
7
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 5886
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 839
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 7987

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Dikus » 31. okt 2016, 06:00

ManicNinja skrev:
malou_43 skrev:Min søster har lige bestået sin sosu-assistenteksamen med en 10tal. Hun er ikke faglig stærkt, det er hun bestemt ude i marken :) Jeg er stolt af hende! Mine forældre har brugt en masse tid og energi på at planlægge en surprise for hende - og min mor er gået helt i selvsving over hvad hun dog skal have af en flot og personlig gave fra mine forældre, nu hvor det er lykkedes så godt for hende.
Jeg er faglig og praktisk stærk, men jeg virkelig nogle udfordringer, da jeg har adhd og grundlæggende mangler på selvværdskontoen, blandt andet pga. en ret træls opvækst. Da jeg fik kæmpet mig gennem min uddannelse, endte jeg op med top-karakter. Det har været en kamp uden lige, hvor alt under 12 har været svært at erkende og acceptere. Totalt latterligt, men sådan er det.

Jeg fik ingen fest. Jeg fik ingen gave. De kom begge to et par timer og inviterede mig ud og spise. Og så var det det.
Det er et helt fundamentalt anerkendelseselement fra forældre, det drejer sig om.

Jeg ved det er latterligt, men jeg er bare.....misundelig og det må jeg virkelig ikke sige, for jeg skal (og gør det også) være stolt af min søsters præstation - og nu jeg er et voksent menneske, så skal jeg komme over det og tage mig sammen!

Men jeg er misundelig - og stolt på samme tid.


Dét synes jeg bestemt gerne, man må sige. Det er jo ikke, at du ikke under din søster den fejring. Du vil bare gerne også selv mærke dine forældres anerkendelse. Så jo, det må man gerne sige. Også direkte til sine forældre. Personligt havde jeg sgu nok råbt det til dem ...


Den følelse kender jeg godt. Jeg er sådan en, der har forladt studier med udmærkelser, har arbejdet 30-60 timer ved siden af studierne siden gymnasiet ig alt i alt klaret mig fint på det punkt og på arbejdsmarkedet.

Jeg fik ikke engang en gave, da jeg blev færdig som noget som helst. To af mine brødre fik store feste, da de var færdige som murer og mekaniker, fordi uddannelser jo skulle fejres.

... Jeg tier helt stille. Men tænker, man har jord i hovedet som forælder, hvis man tror det er den gode form for forskelsbehandling.

Men mine forældre har lidt jord i hovedet, så det er ok.

Edit: De mener selv, forskellen er, jeg kun boede hjemme, da jeg blev student - og det er der jo ingen grund til at fejre, da det ikke er en afsluttet uddannelse. Og da jeg så flyttede som 18-årig i modsætning til mine brødre, sp har det jo været op til mig selv at sørge for at blive fejret.
1
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 5886
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 839
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 7987

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Dikus » 31. okt 2016, 07:19

Samano skrev:
Dikus skrev:
ManicNinja skrev:Den følelse kender jeg godt. Jeg er sådan en, der har forladt studier med udmærkelser, har arbejdet 30-60 timer ved siden af studierne siden gymnasiet ig alt i alt klaret mig fint på det punkt og på arbejdsmarkedet.

Jeg fik ikke engang en gave, da jeg blev færdig som noget som helst. To af mine brødre fik store feste, da de var færdige som murer og mekaniker, fordi uddannelser jo skulle fejres.

... Jeg tier helt stille. Men tænker, man har jord i hovedet som forælder, hvis man tror det er den gode form for forskelsbehandling.

Men mine forældre har lidt jord i hovedet, så det er ok.

Edit: De mener selv, forskellen er, jeg kun boede hjemme, da jeg blev student - og det er der jo ingen grund til at fejre, da det ikke er en afsluttet uddannelse. Og da jeg så flyttede som 18-årig i modsætning til mine brødre, sp har det jo været op til mig selv at sørge for at blive fejret.


Nu siger jeg nok noget man ikke må sige, men et eller andet sted forstår jeg godt den tankegang omkring festen.
Selvom jeg som forældre nok bare havde valgt at holde fest ved ungdomsuddannelserne og så måtte børne selv styre det derefter.
Jeg ville i hvert fald finde det vildt mærkeligt hvis forældrene holdt festen for deres børns færdiggjorte videregående uddannelse.
Gaver tilgengæld ville jeg kaste efter mine børn hver gang der var en undskyldning for det :fløjt: :D


Jeg havde taget til takke med ordene "Tillykke" :cool: Både da jeg blev student og da jeg fik mine øvrige uddannelser...
1
Brugeravatar
Sophaya
Indlæg: 2364
Tilmeldt: 22. aug 2015, 11:26
Kort karma: 446
Likede indlæg: 4257

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Sophaya » 31. okt 2016, 07:34

Jeg har givet udtryk for, at jeg gerne vil fejre det med mine forældre og mine søskende, når jeg bliver bachelor. Jeg synes det er kæmpestort for mig at få en titel, også selvom jeg fortsætter på kandidaten efter sommerferien. Min mor har gjort meget ud af at sige - gentagne gange - at det bestemt ikke er noget at fejre, jeg er jo ikke færdig, jeg skal i hvert fald ikke regne med en gave! Jeg forventer hverken fest eller spetakel, men en god middag sammen (hos mig, på min regning!) og en lille blomst er vel ikke for meget at håbe på? Jeg synes ærlig talt, at min mors udmeldinger er strenge.

Så jeg giver mig selv en stor gave. Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvad det skal være, men jeg har i tankerne at det skal være selvforkælelse og/eller noget der markerer, at jeg har færdiggjort noget der er stort for mig.
15
x
Brugeravatar
Suzan
Indlæg: 214
Tilmeldt: 3. sep 2015, 12:29
Kort karma: 9
Likede indlæg: 196

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Suzan » 31. okt 2016, 07:37

Jeg synes min eks' nye kæreste er skideirriterende.



Åhhhhh hvor det lettede! :-D
0

Tilbage til "Generelt"