Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Brænder du inde med noget, der ikke passer ind andre steder? Så passer det ind her.
Oveditlevsen
Indlæg: 692
Tilmeldt: 18. jun 2016, 20:26
Kort karma: 23
Likede indlæg: 582

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Oveditlevsen » 4. dec 2016, 10:56

Animi skrev:
Samano skrev:Jeg ser lidt ned på dem, der som unge stadig bor der, hvor de er vokset op.


Det er nok den mest spøjse holdning jeg længe har set :lol:

Hvorfor? så ualmindelig er den holdning da ikke.
Det er da klart at når man er væk for sine vante omgivelser bare for en periode, så udvider det ens horisont .
Fx giver det studerende meget at tage et semester i udlandet på det personlige plan.
7
Brugeravatar
dykkersild
Indlæg: 1372
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:25
Kort karma: 154
Likede indlæg: 1939

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf dykkersild » 4. dec 2016, 11:02

Børn - der efter flere dages betænkningstid, ikke kan finde på nogle julegaveønsker, er forkælet materielt på et højt plan. Jeg overvejer donation til MSF på mindst to børns vegne.
2
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 8403
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1114
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 10254

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Fru Sunshine » 4. dec 2016, 11:02

Samano skrev:
Fru Sunshine skrev:
Samano skrev:
dgd2007 skrev:
Samano skrev:Jeg ser lidt ned på dem, der som unge stadig bor der, hvor de er vokset op.

Hvor radikalt mener du? Samme hus, samme kvarter, samme by? :)

Så specifikt har jeg ikke defineret det :lol:
Det er ikke fordi man ikke må ende med at bo hvor man er opvokset op. Man skal bare helst have ude og se noget andet. Få nogle nye input.

Hvorfor?

Det er lidt svært at forklare, men det bygger i høj grad på det negative indtryk af dem jeg kender fra folkeskolen og gymnasiet, der stadig bor på hjemegn.

Sjovt nok er det omvendt her. Rigtig mange af dem, der skulle ud i den store verden som unge, er blevet nogle uudholdelige snobber.
Edit:
Disclaimer: jeg mener ikke, at alle, der rejser væk fra barndomsbyen er sådan. Og jeg er jo glad og tilfreds med min tilværelse. Jeg har aldrig haft den store udlængsel.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Oveditlevsen
Indlæg: 692
Tilmeldt: 18. jun 2016, 20:26
Kort karma: 23
Likede indlæg: 582

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Oveditlevsen » 4. dec 2016, 11:04

Fru Sunshine skrev:
Samano skrev:
Fru Sunshine skrev:
Samano skrev:
dgd2007 skrev:
Samano skrev:Jeg ser lidt ned på dem, der som unge stadig bor der, hvor de er vokset op.

Hvor radikalt mener du? Samme hus, samme kvarter, samme by? :)

Så specifikt har jeg ikke defineret det :lol:
Det er ikke fordi man ikke må ende med at bo hvor man er opvokset op. Man skal bare helst have ude og se noget andet. Få nogle nye input.

Hvorfor?

Det er lidt svært at forklare, men det bygger i høj grad på det negative indtryk af dem jeg kender fra folkeskolen og gymnasiet, der stadig bor på hjemegn.

Sjovt nok er det omvendt her. Rigtig mange af dem, der skulle ud i den store verden som unge, er blevet nogle uudholdelige snobber.

Lad dog vær med at tage det personligt.
24
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 4192
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 508
Likede indlæg: 9372

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Animi » 4. dec 2016, 11:17

Oveditlevsen skrev:
Animi skrev:
Samano skrev:Jeg ser lidt ned på dem, der som unge stadig bor der, hvor de er vokset op.


Det er nok den mest spøjse holdning jeg længe har set :lol:

Hvorfor? så ualmindelig er den holdning da ikke.
Det er da klart at når man er væk for sine vante omgivelser bare for en periode, så udvider det ens horisont .
Fx giver det studerende meget at tage et semester i udlandet på det personlige plan.


Det er sandt - jeg synes bare det er enormt spøjst ligefrem at se ned på dem, der måske ikke har haft samme behov :)
4
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 8403
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1114
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 10254

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Fru Sunshine » 4. dec 2016, 11:27

Oveditlevsen skrev:
Fru Sunshine skrev:
Samano skrev:
Fru Sunshine skrev:
Samano skrev:
dgd2007 skrev:
Samano skrev:Jeg ser lidt ned på dem, der som unge stadig bor der, hvor de er vokset op.

Hvor radikalt mener du? Samme hus, samme kvarter, samme by? :)

Så specifikt har jeg ikke defineret det :lol:
Det er ikke fordi man ikke må ende med at bo hvor man er opvokset op. Man skal bare helst have ude og se noget andet. Få nogle nye input.

Hvorfor?

Det er lidt svært at forklare, men det bygger i høj grad på det negative indtryk af dem jeg kender fra folkeskolen og gymnasiet, der stadig bor på hjemegn.

Sjovt nok er det omvendt her. Rigtig mange af dem, der skulle ud i den store verden som unge, er blevet nogle uudholdelige snobber.

Lad dog vær med at tage det personligt.

Øh...?
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Ficus
Indlæg: 1172
Tilmeldt: 17. jul 2016, 06:49
Kort karma: 96
Likede indlæg: 1260

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Ficus » 4. dec 2016, 12:37

Jeg har en veninde/kollega i start 40'erne der for nyligt var hjemme hos nogle veninder, hun ikke havde set siden folkeskolen. Hun var nærmest rystet flere dage efter den tur.

Hun var den eneste der som helt ung var flyttet til København, derefter til udlandet et stykke tid og nu er i København igen. Hun flyttede fra en meget lille by, hun selv kalder en flække, med Køge som nærmeste større by.

Men hun var i chok over at de fx stadig sladrede om de samme mennesker og at de stadig nærmest kun så de mennesker de havde gået i klasse med og at alle havde de samme roller.

Det fik mig til at kigge på min egen klasse, det er 11 år siden jeg gik ud af folkeskolen, halvdelen ca. valgte det lokale gymnasie og de bor næsten alle sammen i byen stadig. Er vokset op i en forstad til København, så det har selvfølgelig været muligt at gå på studie ret tæt på og samtidig blive i byen, men her efter endte studier, så er de stadig der. Kan se på Facebook at deres vennekredse og kollegaer også primært består af folk fra trin over og under os i skolen. Er sikker på at en reunion ville være det samme som min kollega oplevede, at man stadig har præcis den samme rolle, som man er vokset op i. Og det synes jeg egentlig på sin vis er en smule skræmmende.

Så jeg kan godt følge Ove og Samano.

Men jeg føler mig hverken mere eller mindre spændende end dem, vi er bare vokset hver vores vej tror jeg.
14
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 501
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 133
Likede indlæg: 1534

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf englishchannel » 4. dec 2016, 15:17

Min erfaring er, at folk der har travlt med at beskrive andre som "snobber" tit taler ud fra deres eget mindreværd.
18
Brugeravatar
Studsgaard
Indlæg: 2326
Tilmeldt: 1. nov 2015, 15:06
Kort karma: 303
Geografisk sted: Rebild kommune
Likede indlæg: 3732

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Studsgaard » 4. dec 2016, 15:21

Men hvor langt væk skal man så flytte?

Jeg tror ikke det har så meget med afstand at gøre, men mere med om man oplever mere eller bliver i samme klikke.

Jeg er ikke flyttet langt i mit liv (maks 40 km) men har ikke kun gamle venner. Men nogle få meg gode venner fra folkeskoletiden, samtidig har vi udviklet os på meget forskellig vis. Samtidig har jeg fået nye gode venner fra andre ting og steder i mit liv.

Jeg tror virkelig ikke afstanden har så meget at sige men ens mentalitet.
4
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 3111
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 1028
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 11202
Kontakt:

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Ado » 4. dec 2016, 15:25

Bare en tanke: Hvis man nu gik ud fra, at folk tog deres valg i livet ud fra hvad der passer til deres temperament og personlighed, så er alt som det skal være?
20
That awkward moment when you leave a store without buying anything and all you can think is "act natural, you're innocent".
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 6327
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 707
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 10232

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf LadyFox » 4. dec 2016, 15:55

Ficus skrev:Jeg har en veninde/kollega i start 40'erne der for nyligt var hjemme hos nogle veninder, hun ikke havde set siden folkeskolen. Hun var nærmest rystet flere dage efter den tur.

Hun var den eneste der som helt ung var flyttet til København, derefter til udlandet et stykke tid og nu er i København igen. Hun flyttede fra en meget lille by, hun selv kalder en flække, med Køge som nærmeste større by.

Men hun var i chok over at de fx stadig sladrede om de samme mennesker og at de stadig nærmest kun så de mennesker de havde gået i klasse med og at alle havde de samme roller.

Det fik mig til at kigge på min egen klasse, det er 11 år siden jeg gik ud af folkeskolen, halvdelen ca. valgte det lokale gymnasie og de bor næsten alle sammen i byen stadig. Er vokset op i en forstad til København, så det har selvfølgelig været muligt at gå på studie ret tæt på og samtidig blive i byen, men her efter endte studier, så er de stadig der. Kan se på Facebook at deres vennekredse og kollegaer også primært består af folk fra trin over og under os i skolen. Er sikker på at en reunion ville være det samme som min kollega oplevede, at man stadig har præcis den samme rolle, som man er vokset op i. Og det synes jeg egentlig på sin vis er en smule skræmmende.

Så jeg kan godt følge Ove og Samano.

Men jeg føler mig hverken mere eller mindre spændende end dem, vi er bare vokset hver vores vej tror jeg.


Udover at jeg har været et smut på efterskole så har jeg altid boet i samme by (København) eller jeg har også boet et par år i Søborg og to måneder i Hvidovre men begge dele er vel ret basalt meget tæt på at være det samme som at bo i København - og jeg kan slet ikke kende det billede i tegner, altså jeg omgås ikke de samme som da jeg helt ung, og det gør dem jeg omgås heller ikke - andre folk fra den gang jeg snakker med engang i mellem omgås også nye mennesker, og det der med at sladre om de mennesker fra den gang er ikke en ting jeg oplever. Jeg synes også fint jeg er i stand til at opleve andre steder og få nye inputs - det kan man jo gøre på rigtig mange andre måder end at flytte langt væk.

Jeg reger med selv at flytte til en "lille flække, med køge som nærmeste større by" men det er nu ikke fordi jeg finder det problematisk at have brugt for mange år i hovedstaden, eller fordi jeg tror at mit verdensbillede og min menneskelighed vil ændre sig helt enormt, det handler egentlig mest om nød - havde jeg mulighed for at få en lækker lejlighed på Vesterbro hvor jeg måtte have min hund så ville jeg fortrække at flytte helt hjem igen, for for mig er Vesterbro noget helt særligt.
1
"You used to call me on my cell phone,
Late night when you need my love"
D.itsen
Indlæg: 1036
Tilmeldt: 11. aug 2015, 15:23
Kort karma: 226
Geografisk sted: Vest-Sjælland
Likede indlæg: 1939

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf D.itsen » 4. dec 2016, 16:29

Ficus skrev:Jeg har en veninde/kollega i start 40'erne der for nyligt var hjemme hos nogle veninder, hun ikke havde set siden folkeskolen. Hun var nærmest rystet flere dage efter den tur.

Hun var den eneste der som helt ung var flyttet til København, derefter til udlandet et stykke tid og nu er i København igen. Hun flyttede fra en meget lille by, hun selv kalder en flække, med Køge som nærmeste større by.

Men hun var i chok over at de fx stadig sladrede om de samme mennesker og at de stadig nærmest kun så de mennesker de havde gået i klasse med og at alle havde de samme roller.

Det fik mig til at kigge på min egen klasse, det er 11 år siden jeg gik ud af folkeskolen, halvdelen ca. valgte det lokale gymnasie og de bor næsten alle sammen i byen stadig. Er vokset op i en forstad til København, så det har selvfølgelig været muligt at gå på studie ret tæt på og samtidig blive i byen, men her efter endte studier, så er de stadig der. Kan se på Facebook at deres vennekredse og kollegaer også primært består af folk fra trin over og under os i skolen. Er sikker på at en reunion ville være det samme som min kollega oplevede, at man stadig har præcis den samme rolle, som man er vokset op i. Og det synes jeg egentlig på sin vis er en smule skræmmende.

Så jeg kan godt følge Ove og Samano.

Men jeg føler mig hverken mere eller mindre spændende end dem, vi er bare vokset hver vores vej tror jeg.

Den har jeg også oplevet. Det kom ikke ét sekund bag på mig, jeg var allerede sær som barn fordi jeg ikke umiddelbart drømte om at gå i mine forældres fodspor eller overtage nabohuset.
Det var sjovt når vi snakkede om hvor vi var om ti år (altså når vi bliver 40 år), den ene fik nærmest hvide knoer af at holde om bordkanten, bare af at overveje at overveje at han ikke var præcis samme sted som nu.
Jeg er ligeglad, men jeg håber de har valgt det fordi de ikke kan forestille sig et federe liv, og ikke fordi de er så bange for det ukendte at de ikke tør andet. Men det må de jo selv rode med, hvis det er tilfældet. En smule mere accept af at andre måske ønsker noget andet kunne nu have være rart
1
UH UH UH UH KORT :love:
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 4192
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 508
Likede indlæg: 9372

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Animi » 4. dec 2016, 16:32

Jeg kan også sagtens følge at man synes det er lidt besynderligt eller lignende at andre måske ikke har rykket sig særlig meget, ift hvad man måske selv har.
Men at se ned på andre, betyder at man føler sig lidt bedre end andre. Og det forstår jeg ikke - især ikke hvis den eneste grund til at man ser ned på andre er fordi de har bosat sig i samme by som de er vokset op i. For det betyder jo ikke automatisk at man så ikke har rykket sig i sit liv.
4
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 4192
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 508
Likede indlæg: 9372

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Animi » 4. dec 2016, 17:06

Samano skrev:
Animi skrev:Jeg kan også sagtens følge at man synes det er lidt besynderligt eller lignende at andre måske ikke har rykket sig særlig meget, ift hvad man måske selv har.
Men at se ned på andre, betyder at man føler sig lidt bedre end andre. Og det forstår jeg ikke - især ikke hvis den eneste grund til at man ser ned på andre er fordi de har bosat sig i samme by som de er vokset op i. For det betyder jo ikke automatisk at man så ikke har rykket sig i sit liv.


Altså det er jo ligesom derfor det er skrevet i den her tråd ikke, fordi det noget man ikke må sige.

Du glemmer igen det vigtig point med at de skal boet der hele tiden.
Det er ikke dem der bosat sig der igen, men bare dem der forblevet boende.

Det kan godt være det ikke automatisk betyder man ikke har rykket sig, men det er bare en tydelig tendens jeg ser blandt dem jeg kender.
Også så jeg ingen årsag til komme med en masse disclaimer omkring det, men det er vidst bare nødvendig på den her debat selv i den her tråd :lol:


Jeg har jo heller ikke skrevet du ikke må skrive det - jeg kommenterer bare min uforståenhed at se ned på andre pga det.
0
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Dirtylittledevil
Indlæg: 4620
Tilmeldt: 12. aug 2015, 20:03
Kort karma: 1204
Likede indlæg: 17918

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Dirtylittledevil » 4. dec 2016, 22:20

Hvad sker der for at de kvinder som har svært ved at holde på vandet, og må gå med bind hver dag fordi de tisser i bukserne, altid elsker at tale højlydt og længe om deres tisseproblem enten i bussen eller til perifære kolleger til julefrokosten? Hvordan kan de på nogen måde tro at det kan have den mindste interesse for andre mennesker?

Eller måske er jeg bare uheldig at tiltrække dem, som den eneste :(
1
How people treat you is their karma; how you react is yours.

Tilbage til "Generelt"