Anstrengt forhold til forældre

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
FruDulle
Indlæg: 2649
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:48
Kort karma: 608
Likede indlæg: 3380

Anstrengt forhold til forældre

Indlægaf FruDulle » 1. feb 2016, 20:26

Den sidste uges tid har jeg været super irritabel og med meget kort lunte. Tilskrev det egentlig at jeg bare er træt og udmattet af at være helt alene mor på 5. uge. Men i går morges gik det op for mig at det var fordi at min far skulle komme på besøg, også i går.

Jeg har et meget anstrengt forhold til ham, virkelig virkelig anstrengt. Helt grundlæggende bryder jeg mig ikke om hans person. Samtidig var han en elendig far og efter jeg selv er blevet mor tænker jeg meget over min egen barndom og drager paralleller til mit liv, min måde at være på som mor, hustru og bare mig. Jeg er ikke sådan overdrevet tilfreds med nogle mønstre jeg gør mig og der er mange ting ift min opdragelse af min søn som er svært. Jeg bliver enormt ked af det hvis jeg hæver stemmen bare en smule fordi at det rammer mig hårdt, jeg bliver ked af tanken om at han nogle gange er billigt til salg, osv osv. Helt alm ting man som forældre gør og tænker, men det var bare noget som jeg følte var min hverdag. Ej jeg bliver virkelig rørt når jeg sidder og skriver om det. Jeg synes at det er rigtig svært. Jo mere jeg reflekterer jo mere vred og ked af det bliver jeg.

Vred over at man som forældre kan være sådan, ked af at jeg som voksen i alle de roller jeg har er så påvirket. Jeg synes at det er hårdt og trist.

I dag er jeg også pisse irriteret. Irriteret over ting han sagde i går, hans opførsel og ting jeg ikke fik sagt. I hverdagen er jeg normalt 100% ligeglad med ham. Helt og aldeles. Men hans tilstedeværelse rammer mig så hårdt når det er aktuelt. Og åbenbart før og efter.

En konfrontation med ham om fortiden er urealistisk. Helt og aldeles. Det vil der intet godt komme ud af. Og jeg har heller ikke behovet. I sommer spurgte han min bror om han vidste hvorfor han, vores far, ikke hørte fra mig. Han tør næppe spørge mig. Tåbeligt. Men så længe han ikke selv spørger, så ligger den der.

Men jeg kan ham ikke. Høfligheden ved at have besøg er ikke reaktionen værd. Slet ikke. Hvad gør man så? Næste gang han spørger om at komme forbi? Det sker sjældent. Vi bor ikke i samme land. Så det er ikke aktuelt nu. Men jeg kan ikke igen og gider samtidig ikke ud i en lang udredning af humlen. For det ender i ragnarok.

(Min mor er ikke inde i billedet)
0
Whatever
Rakel
Indlæg: 2975
Tilmeldt: 13. aug 2015, 20:27
Kort karma: 418
Likede indlæg: 3084

Re: Anstrengt forhold til forældre

Indlægaf Rakel » 1. feb 2016, 20:47

Jeg tror helt oprigtigt, at det vigtigste er, at du finder ro i dig selv til at være dig. Til at være mor og hustru på din måde og på en måde, der fungerer for dig. At du løsriver dig fra de ting, der stadig er vanskelige og du sammenkæder med din far. At du finder dit ståsted.

Og så lad din far glide ud. Lad ham få mindre betydning for det liv, du vælger hver dag at leve.

Og jeg ved, at det er svært og at det tager tid. Men dét er besværet værd.
4
Brugeravatar
FruDulle
Indlæg: 2649
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:48
Kort karma: 608
Likede indlæg: 3380

Re: Anstrengt forhold til forældre

Indlægaf FruDulle » 1. feb 2016, 20:55

Min mand synes jo at jeg er verdens bedste mor og det er dejligt. Men jeg har en galoperende angst for at gentage mine forældres mønstre og derfor bliver den mindste reaktion som kan minde om det, helt vildt stort for mig og jeg bliver så ked af det. For det er det sidste jeg ønsker. At træde i deres fodspor med noget som helst.

Jeg føler mig faktisk ret sikker og tvivler yderst sjældent på det jeg gør. Men de der små ting, det kan bare trigge noget i mig. Jeg får også ticks når jeg feks oplever andre råbe ad deres børn.

Så hvordan finder jeg det ståsted? Har faktisk overvejet at se en professionel fordi jeg nogle dage føler at det vælter op i mig med tanker og følelser og paralleller jeg kan drage ift min egen ageren og det som det har gjort ved mig at være barn af mine forældre. På den anden side tænker jeg lidt havd vedkommende kan gøre andet end at lytte. Jeg kan har svært ved at se hvordan jeg skal bryde mine mønstre, længere end til at jeg nu bliver mere og mere bevidst om årsagen til dem.

Årh hvor det rører en masse i mig kan jeg mærke
0
Whatever
Rakel
Indlæg: 2975
Tilmeldt: 13. aug 2015, 20:27
Kort karma: 418
Likede indlæg: 3084

Re: Anstrengt forhold til forældre

Indlægaf Rakel » 1. feb 2016, 21:03

Jeg ved ikke, hvad svaret er for dig.

For mig var tid (og øvelse i at være mor/hustru/menneske ect.) en afgørende ting og væsentligt, at en veninde reflekterede over de svære ting forbundet med min opvækst og forældre med mig adskillige gange (over et par år eller mere), når jeg havde behov for det (og stadig gør det).

Hun har en faglig baggrund for at gøre det - og på sin vis er det jo professionelt.
Hun har vidst, hvad hun gjorde (og gør) og det vil man også kunne finde hos en kvalificeret fagperson, man opsøger.
3
Rakel
Indlæg: 2975
Tilmeldt: 13. aug 2015, 20:27
Kort karma: 418
Likede indlæg: 3084

Re: Anstrengt forhold til forældre

Indlægaf Rakel » 1. feb 2016, 21:10

Åh jo og så acceptere at nogle ting træder man i ens forældres fodspor med. Jeg afskyede det! I dag kan jeg sortere i, hvad jeg gør og finder okay og hvad, der bare skal ud til højre.
Accept af 'at være mig' har hjulpet mig meget og reelt ikke? Jeg er så bevist om ditten og datten, at de færreste på nogen måde kan se mine forældre i mig. Men jeg kan godt og har lært at leve med de gode ting og lært at skubbe resten ud på et sidespor at samle støv.

Det er i øvrigt okay at sælge barnet billigt eller råbe lidt (eller hvad der nu er øjeblik kan få en til at gå i panik) - dét er lige meget, når det er omviklet af kærlighed - og dét ved jeg, at det er hos dig.
4
Kisser
Indlæg: 145
Tilmeldt: 8. sep 2015, 18:42
Kort karma: 29
Likede indlæg: 259

Re: Anstrengt forhold til forældre

Indlægaf Kisser » 1. feb 2016, 21:10

Jeg har også et dårligt forhold til mine forældre, jeg er gravid og har tidligere gået til psykolog. Og jeg kan SÅ godt genkende dine følelser, for jeg har dem selv!

Jeg kan ikke rigtig råde dig Ift at håndtere relationen, for den del står jeg selv midt i.

MEN Ift at gentage mønstre, så tænker jeg egentlig ikke, at du lyder til at gentage dem. Men jeg forstår godt, at du frygter det. Når jeg selv har det sådan, er jeg begyndt at overveje, om der er nogen steder, hvor jeg gentager mine forældres mønstre, og indtil videre er jeg ikke kommet på et eneste. Måske kan du bruge den samme øvelse?

Noget af det, som jeg havde gavn af ved psykologen var at blive lyttet til og hmm.. hvad skal man kalde det? Forstå mig selv, måske. Det er svært at forklare, hvad der virkede, men jeg havde et bedre selvværd og mindre angst for at blive forladt bagefter.
1
Brugeravatar
Venus222
Indlæg: 290
Tilmeldt: 4. sep 2015, 18:32
Kort karma: 21
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Likede indlæg: 332

Re: Anstrengt forhold til forældre

Indlægaf Venus222 » 1. feb 2016, 21:13

Jeg synes det lyder fornuftigt at finde en professionel. Ikke nødvendigvis en der skal rode op i fortiden, men en der kan hjælpe dig med at komme videre og give dig nogle redskaber. :)

Jeg kan godt sætte mig ind i dine tanker. I mange år var jeg helt overbevist om at jeg aldrig skulle have børn, fordi mine forældre har lært mig via eksempel hvad man ikke skal gøre. Men Jeg vidste jo ikke hvad jeg skulle gøre i stedet, så derfor var jeg sikker på jeg ville lave de samme fejl som dem. :shock:
Jeg har stadig ingen børn, men nu er jeg kommet så langt at jeg godt tør få dem.

Jeg beklager hvis de var for meget OT. :blush:
1
Kisser
Indlæg: 145
Tilmeldt: 8. sep 2015, 18:42
Kort karma: 29
Likede indlæg: 259

Re: Anstrengt forhold til forældre

Indlægaf Kisser » 1. feb 2016, 21:14

I øvrigt så kan jeg se en del mønstre, som jeg har og som er et resultat af mine forældre, så det er ikke fordi jeg er upåvirket, jeg fucker bare rundt i nogle andre ting. Dét er måske også værd at huske, at selvom man er lidt "damaged goods" så betyder det ikke, at man er dømt til at gentage alting.
1
Brugeravatar
FruDulle
Indlæg: 2649
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:48
Kort karma: 608
Likede indlæg: 3380

Re: Anstrengt forhold til forældre

Indlægaf FruDulle » 1. feb 2016, 21:19

Jeg læser hvad i skriver, men kan ikke lige svare. Bliver virkelig ked af at sætte ord på det her og at det ikke bare er i mine tanker. Det er ikke så let lige nu indeni.
1
Whatever
Kisser
Indlæg: 145
Tilmeldt: 8. sep 2015, 18:42
Kort karma: 29
Likede indlæg: 259

Re: Anstrengt forhold til forældre

Indlægaf Kisser » 2. feb 2016, 06:29

Det kan jeg virkelig godt forstå, Dulle! Ville ønske, at jeg kunne give dig et kram. Og husk, at det ER helt normalt, hvis du oplever sorg over relationen. Selvom ens forældre lever, kan man godt være forældreløs - og måske endda have været det i mange år.
3
Brugeravatar
FruDulle
Indlæg: 2649
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:48
Kort karma: 608
Likede indlæg: 3380

Re: Anstrengt forhold til forældre

Indlægaf FruDulle » 2. feb 2016, 09:02

Lagde mig til at tude i går da jeg gik i seng. Min søn var kravlet over i min seng inden at jeg kom ind. Så da han mærkede at jeg kom lagde han sig ind til mig og vi lå i ske, ham som den store men meget lille ske ;) men det var hårdt. At mærke at al den kærlighed jeg har til ham og som jeg er så nervøs for at han ikke mærker fordi jeg aldrig selv gjorde.

Jeg er så vred de her dage og jeg har nada tålmodighed til ham og det er klart at han mærker og reagerer på det. Jeg bliver hidsig på ingen tid af ren frustration over de samtaler der kører rundt i hovedet hvor jeg skælder ud. Det er så synd at det går udover ham.
0
Whatever
Rakel
Indlæg: 2975
Tilmeldt: 13. aug 2015, 20:27
Kort karma: 418
Likede indlæg: 3084

Re: Anstrengt forhold til forældre

Indlægaf Rakel » 2. feb 2016, 09:33

FruDulle skrev:Lagde mig til at tude i går da jeg gik i seng. Min søn var kravlet over i min seng inden at jeg kom ind. Så da han mærkede at jeg kom lagde han sig ind til mig og vi lå i ske, ham som den store men meget lille ske ;) men det var hårdt. At mærke at al den kærlighed jeg har til ham og som jeg er så nervøs for at han ikke mærker fordi jeg aldrig selv gjorde.

Jeg er så vred de her dage og jeg har nada tålmodighed til ham og det er klart at han mærker og reagerer på det. Jeg bliver hidsig på ingen tid af ren frustration over de samtaler der kører rundt i hovedet hvor jeg skælder ud. Det er så synd at det går udover ham.


Din søn ved, at han er elsket. Lad være med at bekymre dig over det.

Jeg kan ikke huske, om han er i dagpleje? Ellers så synes jeg, at du skal finde på et eller andet, så du kan få nogle timer at være sur i - i fred!

Det er okay, når man står med det hele selv at bruge en barnepige eller lign. - det gør ikke nogen til en dårlig mor.

Du lyder i øvrigt helt normal. Det er naturligt og sundt at reagere og få det ud. Men det kan være besværligt at kombinere med en 2-3 årig. Helt og aldeles.
3
Brugeravatar
FruDulle
Indlæg: 2649
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:48
Kort karma: 608
Likede indlæg: 3380

Re: Anstrengt forhold til forældre

Indlægaf FruDulle » 2. feb 2016, 09:41

Rakel skrev:
Din søn ved, at han er elsket. Lad være med at bekymre dig over det.

Jeg kan ikke huske, om han er i dagpleje? Ellers så synes jeg, at du skal finde på et eller andet, så du kan få nogle timer at være sur i - i fred!

Det er okay, når man står med det hele selv at bruge en barnepige eller lign. - det gør ikke nogen til en dårlig mor.

Du lyder i øvrigt helt normal. Det er naturligt og sundt at reagere og få det ud. Men det kan være besværligt at kombinere med en 2-3 årig. Helt og aldeles.


Det er umuligt ikke at bekymre sig om det når man aldrig selv har følt det og at en adfærd var lige med bekræftelse af dette. For når jeg så selv kommer til at hæve stemme, affeje ham eller andet stå stikker det bare dybt, især lige nu. Giver det mening?

Jo han er i en skøn DP, men lige nu er jeg bare også ved at være bombet. Jeg har været alene i 5 uger og har en mere før min mand kommer. Jeg er jo helt og aldeles alene. Ingen barnepiger, kun Dp i de der 6 timer. Så det gør det jo ikke nemmere. Jeg har i princippet mest af alt brug for at drikke min en kæp i øret og bare lukke ned for min tanker. Jeg kan ikke lukke ned lige nu og det er svært at håndtere. Jeg er så vred så vred.
0
Whatever
Brugeravatar
DD_81
Indlæg: 2001
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 325
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 3225

Re: Anstrengt forhold til forældre

Indlægaf DD_81 » 2. feb 2016, 10:08

du skriver at en konfrontation med din far ikke kommer på tale, og fair nok, det er dit valg.
Men har du overvejet at skrive det ned, bare skrive og skrive, som om det var f.x til ham? Og få det ud den vej, få det ud af hovedet?

:kys:
0
- tid til nyt debatnavn, - tidligere Dirtydancing, voksede fra det for læææænge siden ;)
Brugeravatar
FruDulle
Indlæg: 2649
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:48
Kort karma: 608
Likede indlæg: 3380

Re: Anstrengt forhold til forældre

Indlægaf FruDulle » 2. feb 2016, 10:13

DD_81 skrev:du skriver at en konfrontation med din far ikke kommer på tale, og fair nok, det er dit valg.
Men har du overvejet at skrive det ned, bare skrive og skrive, som om det var f.x til ham? Og få det ud den vej, få det ud af hovedet?

:kys:


:kys: selv. Du ved jo lidt om hvor forrykt han kan være.

jeg har engang for mange år tilbage sendt en mail om at jeg følte mig overset, tilsidesat og generelt bare fravalgt. Et virkelig svært og følsomt brev uden fordømmelse, for jeg var bare rigtig ked af at føle min mindre værd ift stedsøskende. Jeg fik den vildeste sviner tilbage. Det var så vanvittigt langt ude. Så det er helt udelukket. Og bare det at man er uenig med ham om et eller andet ligegyldigt og siger så bliver han direkte mobbende, perfid og latterliggører end. Han er jo martyr.

Ift at skrive det ned er det ikke en dum ide, jeg har selv tænkt det. Men bare det at skrive det lidt herinde synes jeg er rigtig hårdt og det kan jeg slet ikke overkomme lige nu.
0
Whatever

Tilbage til "Livets forhold"