Anstrengt forhold til forældre

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
FruDulle
Indlæg: 2940
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:48
Kort karma: 670
Likede indlæg: 3831

Anstrengt forhold til forældre

Indlægaf FruDulle » 1. feb 2016, 20:26

Den sidste uges tid har jeg været super irritabel og med meget kort lunte. Tilskrev det egentlig at jeg bare er træt og udmattet af at være helt alene mor på 5. uge. Men i går morges gik det op for mig at det var fordi at min far skulle komme på besøg, også i går.

Jeg har et meget anstrengt forhold til ham, virkelig virkelig anstrengt. Helt grundlæggende bryder jeg mig ikke om hans person. Samtidig var han en elendig far og efter jeg selv er blevet mor tænker jeg meget over min egen barndom og drager paralleller til mit liv, min måde at være på som mor, hustru og bare mig. Jeg er ikke sådan overdrevet tilfreds med nogle mønstre jeg gør mig og der er mange ting ift min opdragelse af min søn som er svært. Jeg bliver enormt ked af det hvis jeg hæver stemmen bare en smule fordi at det rammer mig hårdt, jeg bliver ked af tanken om at han nogle gange er billigt til salg, osv osv. Helt alm ting man som forældre gør og tænker, men det var bare noget som jeg følte var min hverdag. Ej jeg bliver virkelig rørt når jeg sidder og skriver om det. Jeg synes at det er rigtig svært. Jo mere jeg reflekterer jo mere vred og ked af det bliver jeg.

Vred over at man som forældre kan være sådan, ked af at jeg som voksen i alle de roller jeg har er så påvirket. Jeg synes at det er hårdt og trist.

I dag er jeg også pisse irriteret. Irriteret over ting han sagde i går, hans opførsel og ting jeg ikke fik sagt. I hverdagen er jeg normalt 100% ligeglad med ham. Helt og aldeles. Men hans tilstedeværelse rammer mig så hårdt når det er aktuelt. Og åbenbart før og efter.

En konfrontation med ham om fortiden er urealistisk. Helt og aldeles. Det vil der intet godt komme ud af. Og jeg har heller ikke behovet. I sommer spurgte han min bror om han vidste hvorfor han, vores far, ikke hørte fra mig. Han tør næppe spørge mig. Tåbeligt. Men så længe han ikke selv spørger, så ligger den der.

Men jeg kan ham ikke. Høfligheden ved at have besøg er ikke reaktionen værd. Slet ikke. Hvad gør man så? Næste gang han spørger om at komme forbi? Det sker sjældent. Vi bor ikke i samme land. Så det er ikke aktuelt nu. Men jeg kan ikke igen og gider samtidig ikke ud i en lang udredning af humlen. For det ender i ragnarok.

(Min mor er ikke inde i billedet)
0
Whatever
Brugeravatar
FruDulle
Indlæg: 2940
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:48
Kort karma: 670
Likede indlæg: 3831

Re: Anstrengt forhold til forældre

Indlægaf FruDulle » 1. feb 2016, 20:55

Min mand synes jo at jeg er verdens bedste mor og det er dejligt. Men jeg har en galoperende angst for at gentage mine forældres mønstre og derfor bliver den mindste reaktion som kan minde om det, helt vildt stort for mig og jeg bliver så ked af det. For det er det sidste jeg ønsker. At træde i deres fodspor med noget som helst.

Jeg føler mig faktisk ret sikker og tvivler yderst sjældent på det jeg gør. Men de der små ting, det kan bare trigge noget i mig. Jeg får også ticks når jeg feks oplever andre råbe ad deres børn.

Så hvordan finder jeg det ståsted? Har faktisk overvejet at se en professionel fordi jeg nogle dage føler at det vælter op i mig med tanker og følelser og paralleller jeg kan drage ift min egen ageren og det som det har gjort ved mig at være barn af mine forældre. På den anden side tænker jeg lidt havd vedkommende kan gøre andet end at lytte. Jeg kan har svært ved at se hvordan jeg skal bryde mine mønstre, længere end til at jeg nu bliver mere og mere bevidst om årsagen til dem.

Årh hvor det rører en masse i mig kan jeg mærke
0
Whatever
Kisser
Indlæg: 145
Tilmeldt: 8. sep 2015, 18:42
Kort karma: 29
Likede indlæg: 259

Re: Anstrengt forhold til forældre

Indlægaf Kisser » 1. feb 2016, 21:10

Jeg har også et dårligt forhold til mine forældre, jeg er gravid og har tidligere gået til psykolog. Og jeg kan SÅ godt genkende dine følelser, for jeg har dem selv!

Jeg kan ikke rigtig råde dig Ift at håndtere relationen, for den del står jeg selv midt i.

MEN Ift at gentage mønstre, så tænker jeg egentlig ikke, at du lyder til at gentage dem. Men jeg forstår godt, at du frygter det. Når jeg selv har det sådan, er jeg begyndt at overveje, om der er nogen steder, hvor jeg gentager mine forældres mønstre, og indtil videre er jeg ikke kommet på et eneste. Måske kan du bruge den samme øvelse?

Noget af det, som jeg havde gavn af ved psykologen var at blive lyttet til og hmm.. hvad skal man kalde det? Forstå mig selv, måske. Det er svært at forklare, hvad der virkede, men jeg havde et bedre selvværd og mindre angst for at blive forladt bagefter.
1
Brugeravatar
Venus222
Indlæg: 315
Tilmeldt: 4. sep 2015, 18:32
Kort karma: 26
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Likede indlæg: 390

Re: Anstrengt forhold til forældre

Indlægaf Venus222 » 1. feb 2016, 21:13

Jeg synes det lyder fornuftigt at finde en professionel. Ikke nødvendigvis en der skal rode op i fortiden, men en der kan hjælpe dig med at komme videre og give dig nogle redskaber. :)

Jeg kan godt sætte mig ind i dine tanker. I mange år var jeg helt overbevist om at jeg aldrig skulle have børn, fordi mine forældre har lært mig via eksempel hvad man ikke skal gøre. Men Jeg vidste jo ikke hvad jeg skulle gøre i stedet, så derfor var jeg sikker på jeg ville lave de samme fejl som dem. :shock:
Jeg har stadig ingen børn, men nu er jeg kommet så langt at jeg godt tør få dem.

Jeg beklager hvis de var for meget OT. :blush:
1
Kisser
Indlæg: 145
Tilmeldt: 8. sep 2015, 18:42
Kort karma: 29
Likede indlæg: 259

Re: Anstrengt forhold til forældre

Indlægaf Kisser » 1. feb 2016, 21:14

I øvrigt så kan jeg se en del mønstre, som jeg har og som er et resultat af mine forældre, så det er ikke fordi jeg er upåvirket, jeg fucker bare rundt i nogle andre ting. Dét er måske også værd at huske, at selvom man er lidt "damaged goods" så betyder det ikke, at man er dømt til at gentage alting.
1
Brugeravatar
FruDulle
Indlæg: 2940
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:48
Kort karma: 670
Likede indlæg: 3831

Re: Anstrengt forhold til forældre

Indlægaf FruDulle » 1. feb 2016, 21:19

Jeg læser hvad i skriver, men kan ikke lige svare. Bliver virkelig ked af at sætte ord på det her og at det ikke bare er i mine tanker. Det er ikke så let lige nu indeni.
1
Whatever
Kisser
Indlæg: 145
Tilmeldt: 8. sep 2015, 18:42
Kort karma: 29
Likede indlæg: 259

Re: Anstrengt forhold til forældre

Indlægaf Kisser » 2. feb 2016, 06:29

Det kan jeg virkelig godt forstå, Dulle! Ville ønske, at jeg kunne give dig et kram. Og husk, at det ER helt normalt, hvis du oplever sorg over relationen. Selvom ens forældre lever, kan man godt være forældreløs - og måske endda have været det i mange år.
3
Brugeravatar
FruDulle
Indlæg: 2940
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:48
Kort karma: 670
Likede indlæg: 3831

Re: Anstrengt forhold til forældre

Indlægaf FruDulle » 2. feb 2016, 09:02

Lagde mig til at tude i går da jeg gik i seng. Min søn var kravlet over i min seng inden at jeg kom ind. Så da han mærkede at jeg kom lagde han sig ind til mig og vi lå i ske, ham som den store men meget lille ske ;) men det var hårdt. At mærke at al den kærlighed jeg har til ham og som jeg er så nervøs for at han ikke mærker fordi jeg aldrig selv gjorde.

Jeg er så vred de her dage og jeg har nada tålmodighed til ham og det er klart at han mærker og reagerer på det. Jeg bliver hidsig på ingen tid af ren frustration over de samtaler der kører rundt i hovedet hvor jeg skælder ud. Det er så synd at det går udover ham.
0
Whatever
Brugeravatar
FruDulle
Indlæg: 2940
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:48
Kort karma: 670
Likede indlæg: 3831

Re: Anstrengt forhold til forældre

Indlægaf FruDulle » 2. feb 2016, 09:41

Rakel skrev:
Din søn ved, at han er elsket. Lad være med at bekymre dig over det.

Jeg kan ikke huske, om han er i dagpleje? Ellers så synes jeg, at du skal finde på et eller andet, så du kan få nogle timer at være sur i - i fred!

Det er okay, når man står med det hele selv at bruge en barnepige eller lign. - det gør ikke nogen til en dårlig mor.

Du lyder i øvrigt helt normal. Det er naturligt og sundt at reagere og få det ud. Men det kan være besværligt at kombinere med en 2-3 årig. Helt og aldeles.


Det er umuligt ikke at bekymre sig om det når man aldrig selv har følt det og at en adfærd var lige med bekræftelse af dette. For når jeg så selv kommer til at hæve stemme, affeje ham eller andet stå stikker det bare dybt, især lige nu. Giver det mening?

Jo han er i en skøn DP, men lige nu er jeg bare også ved at være bombet. Jeg har været alene i 5 uger og har en mere før min mand kommer. Jeg er jo helt og aldeles alene. Ingen barnepiger, kun Dp i de der 6 timer. Så det gør det jo ikke nemmere. Jeg har i princippet mest af alt brug for at drikke min en kæp i øret og bare lukke ned for min tanker. Jeg kan ikke lukke ned lige nu og det er svært at håndtere. Jeg er så vred så vred.
0
Whatever
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 2104
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 386
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 3589

Re: Anstrengt forhold til forældre

Indlægaf Madam Pomfrey » 2. feb 2016, 10:08

du skriver at en konfrontation med din far ikke kommer på tale, og fair nok, det er dit valg.
Men har du overvejet at skrive det ned, bare skrive og skrive, som om det var f.x til ham? Og få det ud den vej, få det ud af hovedet?

:kys:
0
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
FruDulle
Indlæg: 2940
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:48
Kort karma: 670
Likede indlæg: 3831

Re: Anstrengt forhold til forældre

Indlægaf FruDulle » 2. feb 2016, 10:13

DD_81 skrev:du skriver at en konfrontation med din far ikke kommer på tale, og fair nok, det er dit valg.
Men har du overvejet at skrive det ned, bare skrive og skrive, som om det var f.x til ham? Og få det ud den vej, få det ud af hovedet?

:kys:


:kys: selv. Du ved jo lidt om hvor forrykt han kan være.

jeg har engang for mange år tilbage sendt en mail om at jeg følte mig overset, tilsidesat og generelt bare fravalgt. Et virkelig svært og følsomt brev uden fordømmelse, for jeg var bare rigtig ked af at føle min mindre værd ift stedsøskende. Jeg fik den vildeste sviner tilbage. Det var så vanvittigt langt ude. Så det er helt udelukket. Og bare det at man er uenig med ham om et eller andet ligegyldigt og siger så bliver han direkte mobbende, perfid og latterliggører end. Han er jo martyr.

Ift at skrive det ned er det ikke en dum ide, jeg har selv tænkt det. Men bare det at skrive det lidt herinde synes jeg er rigtig hårdt og det kan jeg slet ikke overkomme lige nu.
0
Whatever
Kisser
Indlæg: 145
Tilmeldt: 8. sep 2015, 18:42
Kort karma: 29
Likede indlæg: 259

Re: Anstrengt forhold til forældre

Indlægaf Kisser » 2. feb 2016, 19:35

Nu bliver jeg lidt en reklamesøjle for terapi, og det beklager jeg, men den der vrede, kan du også få hjælp til at komme af med, håndtere og få afløb for i terapi. Men altså, når dét er sagt, så brugte jeg noget af tiden hos psykologen på at stå og tæve en pude med en tæppebanker, og dét behøver man selvf. ikke at betale 900 kroner for i timen.

Men måske skal du finde ud af, hvordan du konstruktivt kan få afløb for din vrede: Kan du høre noget bestemt musik, løbe en tur, gøre rent, smadre nogle kopper eller måske noget helt andet? Jeg forestiller mig også nogle gange at jeg skælder ud på mine forældre, det hjælper også en del...
0
Brugeravatar
FruDulle
Indlæg: 2940
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:48
Kort karma: 670
Likede indlæg: 3831

Re: Anstrengt forhold til forældre

Indlægaf FruDulle » 2. feb 2016, 20:07

Problemet er at jeg netop nu kører de der samtaler i hovedet og det dem der gør mig så vred, og dem der op til at han kom, gjorde mig vred og anspændt. Og de kører og kører.

Jeg har det lidt bedre i dag og det er godt. Det går fremad som dagene går tænker jeg. Min mand kommer i næste uge og det glæder jeg mig til.
0
Whatever
Kisser
Indlæg: 145
Tilmeldt: 8. sep 2015, 18:42
Kort karma: 29
Likede indlæg: 259

Re: Anstrengt forhold til forældre

Indlægaf Kisser » 3. feb 2016, 06:36

Hmm det kan jeg sagtens se, og jeg kan selv have det på samme måde - altså at tankerne forstærker vreden. Men måske skal du "gå ind i" vreden og mærke den, istedet for at tænke, at den er forkert? Nu ved jeg ikke, hvordan din barndom har været, men jeg lærte først at blive vred som 22-årig og jeg var pissed off i starten, men det ER jo også forståeligt, hvis der er flere årtiers opsparet vrede gemt "derinde".

Min erfaring er, at hvis man accepterer vreden, føler den og giver den et fysisk afløb, så forsvinder den også relativt hurtigt igen.
1
Brugeravatar
FruDulle
Indlæg: 2940
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:48
Kort karma: 670
Likede indlæg: 3831

Re: Anstrengt forhold til forældre

Indlægaf FruDulle » 3. feb 2016, 08:58

Har slet ikke haft en samtale i dag og det er virkelig en lettelse og morgenen har været så meget bedre og hyggeligere og min søn har haft det nemmere. Christ det er hårdt når det går udover ham :(

Jeg er jo normalt totalt ligeglad og upåvirket. Som i 100% totalt ligeglad med ham og hvad han laver. Men det er som nu hvor jeg blev konfronteret med ham at det gik galt. Jeg må gøre op med mig selv hvad jeg gør næste gang han vil ses. Omend jeg næppe tror at han har syntes at det var hyggeligt. Udover den dårlige tone var det et bare er underligt besøg.

De kom, havde en gave med til min søn.han byggede det med ham. Hun sad i sofaen og læste i blade. Da han var færdig skiftevis sad han med sin tlf og talte og hentede sin bærbare og skulle lave whatever... Har ikke set dem siden august. De kom 1 time inden barnet skulle sove lur kl 12, det havde de fået st vide, men de ville gerne sove længe, og så kørte de kl 13.30.
0
Whatever

Tilbage til "Livets forhold"