Min kæreste er deprimeret....

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Buller
Indlæg: 472
Tilmeldt: 16. jan 2016, 09:14
Kort karma: 29
Likede indlæg: 639

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Buller » 9. jun 2016, 18:44

altså, klart smid ud med hård hånd og så gem pengene til nye møbler...

min ene veninde har betalt 1300 kr * 30 for at have opmagasineret.... ja rent ud sagt billigt lort, fordi hun er en hamster der ikke KAN smide ud og åbenbart heller ikke kan bruge en lommeregner. Hun kunne have købt alt nyt et par gange for de 39.000 kr hun har spildt på det, og så havde hun haft nye møbler i stedet for det lort hun har gemt væk.

Nu taler hun om at smide ud i det gamle lort når hun flytter, fordi det jo er...ja gammelt lort.... jeg holder min mund, men altså...lad være med at lave samme fejl hvis du kan :)
9
LaScrooge
Indlæg: 1247
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 322
Likede indlæg: 2555

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 11. jun 2016, 05:49

Det er i dag jeg skal flytte. Kæft, hvor er jeg nedtrykt. Hader det så meget. Min seng kommer først på torsdag, så der går lidt inden jeg kan komme helt på plads . Har prøvet at sortere, så jeg kun har de ting med jeg virkelig gerne vil beholde, men der er godt nok mange bøger der lader livet på dén konto. Kælderrummet mangler at blive pakket/sorteret.
Jeg føler jeg mangler en plan for hvordan jeg bliver glad igen. Jeg er bange for at blive ensom. Jeg tænker på min onkel og tante - dem der holdt fest for nogle uger siden -, de er det lykkeligste, mest harmoniske par jeg kender. Jeg sørger over, at det ikke er lykkedes mig. I det hele taget er jeg bare dybt ked af det.
Ham jeg skal flytte ind hos tager til USA i sag og kommer først hjem om 3 uger, så jeg er alene den næste tid. Med alle mine bekymringer, sorg og støvede ting.
0
Brugeravatar
Ballademager
Indlæg: 2703
Tilmeldt: 4. sep 2015, 20:17
Kort karma: 350
Likede indlæg: 3467

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Ballademager » 11. jun 2016, 06:02

LaScrooge skrev:Det er i dag jeg skal flytte. Kæft, hvor er jeg nedtrykt. Hader det så meget. Min seng kommer først på torsdag, så der går lidt inden jeg kan komme helt på plads . Har prøvet at sortere, så jeg kun har de ting med jeg virkelig gerne vil beholde, men der er godt nok mange bøger der lader livet på dén konto. Kælderrummet mangler at blive pakket/sorteret.
Jeg føler jeg mangler en plan for hvordan jeg bliver glad igen. Jeg er bange for at blive ensom. Jeg tænker på min onkel og tante - dem der holdt fest for nogle uger siden -, de er det lykkeligste, mest harmoniske par jeg kender. Jeg sørger over, at det ikke er lykkedes mig. I det hele taget er jeg bare dybt ked af det.
Ham jeg skal flytte ind hos tager til USA i sag og kommer først hjem om 3 uger, så jeg er alene den næste tid. Med alle mine bekymringer, sorg og støvede ting.


Det skal nok gå :ae:

Flytning sucks, og særligt efter et brud, som man måske ikke var helt klar til. Men når det er overstået, så kan du se fremad og begynde at finde dig selv i dine egne ting i din egen bolig.
1
Forstadskedelig :love:

I'll never know what I'm capable of, if I don't go where I'm scared to be lost...
Brugeravatar
Novella
Indlæg: 1317
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:21
Kort karma: 328
Likede indlæg: 3699

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Novella » 11. jun 2016, 06:18

Selvfølgelig er du ked af det :ae: Det tager tid, og det skal det have lov til. Du får endda typisk en nedtur mere om 3-4 måneder, bare så du er forberedt. Det er helt normalt, og det er helt ok at være ulykkelig.
4
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 4567
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 1150
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 9653

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf kidkomb » 11. jun 2016, 08:55

At du er ulykkelig nu er under ingen omstændigheder lig med at du aldrig bliver det :ae:
Men det er virkelig i orden at føle sådan.
2
Walk tall and cry with dignity.
Jeg gider ikke engang.
Give free love.
Brugeravatar
Ballademager
Indlæg: 2703
Tilmeldt: 4. sep 2015, 20:17
Kort karma: 350
Likede indlæg: 3467

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Ballademager » 12. jun 2016, 18:08

Hvordan gik det? :ae:
0
Forstadskedelig :love:

I'll never know what I'm capable of, if I don't go where I'm scared to be lost...
Sjo
Indlæg: 460
Tilmeldt: 23. mar 2016, 09:19
Kort karma: 62
Likede indlæg: 1008

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Sjo » 13. jun 2016, 14:40

Ej, altså Scrooge! Selvfølgelig er du ked af det, det er klart. Han er måske en klaphat, men du har elsket ham og den tid, der hed "Scrooge og kæreste" er overstået nu. Du må sørge alt det du vil, men lad nu være med at måle dig mod andre mennesker. Du kan ikke planlægge at blive glad igen, lige nu er tiden din bedste ven, du skal hele først - dette her er ikke rationelt, det er emotionelt og det kan du altså ikke sådan bare lige lave en tidsplan for hvornår bliver godt igen.

Jeg tænker, at vi andre også har været der, hvor man tænker, at man aldrig bliver lykkelig igen, det gør hjertesorg bare ved én. Det går over, det lover jeg dig, selv om det ikke virker sådan lige nu.
6
Vor herre til fucking pipirøvhest altså!
LaScrooge
Indlæg: 1247
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 322
Likede indlæg: 2555

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 16. jul 2016, 17:58

Det er tid til en opdatering :)

Jeg har boet hos min ven i en måneds tid nu og jeg har det generelt rigtig godt. Jeg er glad hver dag. Ikke overlykkelig, ikke manisk glad, men jeg mærker glæde hver dag. Jeg er glad for mine kollegaer, min gode ven og roommate, der har passet på mig når jeg har været ked af det, jeg laver masser af ting og møder nye mennesker, har mere energi og et mere positivt selvbillede, er mere rolig og tilfreds. Solen skinner mere på mig nu, end den har gjort i meget lang tid.

I sidste uge prøvede jeg at mødes med min ekskæreste, og det gik helt galt. Vi havde ikke set hinanden i 2 uger og skulle have været til koncert med Nikolaj Nørlund, men jeg kunne simpelthen ikke varme op overfor ham. Han virkede næsten ekstatisk i sin positivitet over alting, det virkede kunstigt og jeg kunne ikke møde ham på det. Jeg lukkede helt ned. Kunne dårligt smile til ham. Hele den del af vores relation der er varm knytter direkte an til al kærligheden og flirten og alle de ting der ikke er plads til nu og jeg kan ikke snakke med ham om overfladiske ting og er ikke interesseret i at høre hvordan ALTING bare er SÅ FANTASTISK, eller hvordan han nu tager sig af ting og konfronterer problemer an bare sked på da vi var sammen (og bagefter kritiserede mig for ikke at tage mig af på en god nok måde). Jeg prøvede at italesætte det, så det måske kunne standses, men det endte med at han skred inden koncerten med en svada om, at mit liv var så mørkt og fuld af negativitet og konflikter og at jeg var en dødbider. Så ringede jeg til roomie, som spurgte om jeg var okay. Jeg sagde nej, men at jeg gerne ville til koncert og så drønede han ind til byen i en taxa (han lå og tog en lur da jeg ringede) for at være sammen med mig. Jeg var ulykkelig der og græd i mørket og han aede mig på ryggen og inviterede mig ud på en øl bagefter. Næste dag lavede jeg mit trøste-trick (som jeg har skrevet om i en anden tråd) og kom ovenpå igen. Sidste gang min eks og jeg sås og det endte sådan, var jeg fortvivlet i mange dage efter. Og nu har jeg det sådan, at jeg er ked af at jeg sårede ham, for han gjorde sit bedste (indtil han begyndte at svine mig til og - igen - illustrerede hvor forkert han ser mig (eller måske har brug for at se mig)), men jeg er ikke plaget af det. Jeg savner ham ikke. Jeg har det bedre uden ham. Engang imellem, hvis jeg ser et billede fra dengang det gik godt, så længes jeg efter den gode tid, de stunder vi havde der var så fulde af kærlighed, romantik og lidenskab og jeg bliver bekymret for, om jeg kommer til at opleve det igen, men jeg savner ham ikke. Han er ikke min længere og han er ikke god for mig. Han er ikke et sted hvor han er god for nogen, tror jeg, heller ikke sig selv. Jeg har det aller, allerbedst når jeg ikke ser ham eller taler med ham. Så kan jeg mærke hvordan verden er, hvordan MIN verden er. Og den er primært et rigtig dejligt sted.

Jeg har kysset med en anden, endda, og nåede at blive lidt vild med ham og vi skal ses igen i aften, omend platonisk, fordi han tænker, at det med min eks er for tæt på og hans sidste forhold endte meget barsk med hendes utroskab midt imens de var i gang med et fertilitetsforløb. Og jeg tænker, at det er meget godt, for der sker fandeme mange ting lige nu og jeg har fart på. Mest socialt, men så meget er blevet anderledes på den gode måde og jeg kan godt føle mig en smule eksalteret ind imellem. Jeg husker at trække i bremsen, når jeg kan mærke at det sker, så jeg får jordforbindelse igen og styrer min energi. Og jeg skal stadig lære at styre min angst for at blive forladt og jeg ved at den ligger og lurer og venter på, at jeg igen kan komme til at frygte at miste, og jeg skal ikke være i flere dårlige forhold. Det næste forhold skal være det sidste, det skal være det rigtige. Og det kan det kun blive, hvis jeg kender og forstår mine egne svagheder, så jeg ikke ender i noget dårligt igen.

Det er så dejligt, så rart, at møde så megen positivitet fra andre som jeg gør nu. Der er ingen til at fortælle mig at jeg er forkert eller ikke god nok og jeg mærker stort set dagligt hvor god en overenskomst jeg generelt har med verden, eller: andre mennesker. Den forskel er mærkbar i sig selv. Folk kan godt lide mig! De synes ikke jeg er nederen og forkert og uden selvindsigt og ufølsom. For det er jeg ikke. ! (Men jeg skal lige opdage det igen, åbenbart)

Så, ja. Jeg prøver at tage det stille og roligt og bevare benene på jorden, mærke efter og have gode oplevelser og jeg føler, at den måde jeg har det på, er ægte (selvom jeg faktisk godt kan blive lidt i tvivl, fordi jeg har fået at vide så mange gange at jeg ikke gjorde det godt nok. Er det så nemt? Fjerne sig fra det dårlige, så får man det godt? - eller skal jeg vente på en round no 2 af dårlige følelser?). Min veninde spurgte mig om min sorg var blevet til en slags tomhed nu, en afmattelse, og det er den ikke. Jeg føler mig overhovedet ikke tom. Det føles som om det er meget, meget længere tid siden end blot 2 måneder at han gik fra mig. Jeg har grædt det der skulle grædes og jeg kan mærke at jeg har det bedre uden ham. Jeg synes han er en idiotisk klovn og en stakkel der er faret vild og jeg er ked af, at jeg lod det gå ud over mig selv. Men sådan var det. Han var også meget smuk, meget varm og meget, meget dejlig og lige min smag, men det er der ikke noget at gøre ved.
65
Brugeravatar
Vinaia
Indlæg: 131
Tilmeldt: 30. apr 2016, 08:19
Kort karma: 12
Likede indlæg: 259

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Vinaia » 16. jul 2016, 18:15

Åh, sikken dejlig opdatering. :lun: :lun: :lun:
2
Blessed with three dogs, a daughter, and the ability to find four-leaf clovers. :P
LaScrooge
Indlæg: 1247
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 322
Likede indlæg: 2555

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 16. jul 2016, 18:32

Vinaia skrev:Åh, sikken dejlig opdatering. :lun: :lun: :lun:


Tak :) Det føles godt at kunne skrive. Virkelig godt. Jeg kan godt mærke, at jeg ikke er 100 procent stabil, men det skal nok komme.
5
Brugeravatar
JackieO
Indlæg: 113
Tilmeldt: 8. nov 2015, 22:08
Kort karma: 18
Likede indlæg: 361

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf JackieO » 16. jul 2016, 19:07

LaScrooge skrev:
Vinaia skrev:Åh, sikken dejlig opdatering. :lun: :lun: :lun:


Tak :) Det føles godt at kunne skrive. Virkelig godt. Jeg kan godt mærke, at jeg ikke er 100 procent stabil, men det skal nok komme.


Selvfølgelig skal det det! Og jo mindre kontakt du har med eks'en, desto hurtigere kommer det til at gå.
4
Brugeravatar
Torn
Indlæg: 1159
Tilmeldt: 29. dec 2015, 10:21
Kort karma: 64
Likede indlæg: 1124

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Torn » 17. jul 2016, 07:38

Ej, hvor er du nået langt. Det virker som en sund måde at tackle din nye tid på. Du mærker efter, føler og reflekterer, men det er ikke alt opslugende.
4
Brugeravatar
Skralde
Indlæg: 1370
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:13
Kort karma: 291
Likede indlæg: 3377

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Skralde » 17. jul 2016, 08:48

Hold nu op for en dejlig opdatering! Om du skal forvente en round 2. ved jeg ikke, men til gengæld er jeg overbevist om at du nok skal klare den også, hvis den kommer :gogo: Og ang. din venindes spørgsmål omkring en tomhedsfølelse, så er det altså slet ikke unormalt at du ikke har det sådan - vi sørger og håndterer alle svigt forskelligt og din måde er ikke mindre rigtig end andres :kys:
2
L, mit livs lys - 3.10.2010
Smiling_Goat
Indlæg: 2048
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 466
Likede indlæg: 5880

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Smiling_Goat » 17. jul 2016, 09:30

Det er godt at se, det går så godt.

Selvfølgelig går det godt, vil jeg næsten sige. Du lyder til at være en fighter, og det virker til, du har kæmpet dig igennem værre ting end dette. Jeg er sikker på, du får et smukt liv, for på mig ser du ikke til at være typen, der vil affinde sig med andet :)

Flot arbejdet.
3
Fræksak
Indlæg: 297
Tilmeldt: 5. nov 2015, 19:06
Kort karma: 44
Likede indlæg: 335

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Fræksak » 17. jul 2016, 17:45

Scrooge, dejligt at høre, at det går så godt med dig!

Vil du linke til dit trøste-trick? Eller beskrive det igen?
1

Tilbage til "Forhold og sex"