Min kæreste er deprimeret....

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
LaScrooge
Indlæg: 1248
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 322
Likede indlæg: 2563

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 2. aug 2016, 13:52

Smiling_Goat skrev:
LaScrooge skrev:Min eks har lige skrevet en mail. Jeg har ikke læst den, jeg tør simpelthen ikke, alene baseret på titlen og de enkelte ord jeg kan se af mailen.

Jeg spekulerer på, om han er blevet sindssyg. Det virker som vold. Jeg er bange. Ikke for om han kunne finde på at skade mig fysisk, men over, at han kan komme så langt ud. Og over, at han udsætter mig for det. Det kan jo ikke fortsætte. Han er ude af kontrol.


Hvis du mener, det er helt uholdbart og vil hjælpe (ikke at han har krav på det, men det kan være svært at være vidne til et stort fald uden at gribe ind,) kan du måske forelægge situationen for hans læge eller familie. Jeg ved, at læger har mulighed for at behandle folk på gule papirer (selvom de ikke ønsker hjælpen,) hvis det vurderes at patientens situation vil forværres, såfremt de ikke modtager hjælp.

Jeg siger ikke, det er det, du skal gøre. Jeg vil bare nævne muligheden, hvis du ikke kender den. Jeg ville nemlig selv føle mig magtesløs og frustreret, hvis jeg var vidne til det, du beskriver. Det er dog helt ærligt fuldt ud forståeligt, hvis du bare vil fremad og ikke vil bekymre dig om fortiden længere. Han har venner og familie, der kan gribe ind, og det er ikke din opgave.


Jeg har fortalt om hans tilstand, som jeg og en af mine venner, som mødtes med ham uafhængigt af mig, oplever den, til en af vores fælles venner. Min eks omgås masser af folk, har masser af venner omkring sig, men spørgsmålet er, om de passer på ham og om de trækker i bremsen, når han fx er helt udflippet på coke en mandag. Jeg ved ikke om de gør. Jeg orker ikke at inddrage flere. Jeg har snakket med dem jeg er nær med og resten har jeg ikke været i kontakt med siden bruddet. Jeg tænker, at de må se det selv og så må de tage ansvar for ham, hvis han nu tilfældigvis skulle betyde mere for dem end deres egen konfliktskyhed. Jeg har gjort hvad jeg kunne og jeg får intet andet igen end vold og vrede. Hvis de vil være konfliktsky idioter der lader deres ven smadre sig selv for øjnene af dem, så må det være sådan. Det er ikke min skyld at han ikke kan finde ud af livet. Det var mig der blev forladt og jeg står her endnu; det var ham der skred og han er ved at bryde sammen. Han må fucking lære at tage ansvar for sig selv og sit eget liv. Ligesom jeg gør nu. Han har bidt den hånd der blev udstrakt i venlig bekymring og han har fået besked på, at han ikke skal kontakte mig igen hvis han ikke kan kontrollere sig selv. Gør han det alligevel, har jeg tænkt mig at true med at sende det hele til hans mor og far. Måske kan det være et wake-up-call, i det mindste i forhold til hvordan han formulerer sig overfor mig.

Den hjernedøde idiot. Jeg ved godt at der ligger smerte til grund for det hele, men den måde, han forvalter det hele på, er nærved utilgivelig. Enten er han halvvejs psykotisk, eller også er han bare ekstremt meget mere umoden end jeg forestillede mig.
11
LaScrooge
Indlæg: 1248
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 322
Likede indlæg: 2563

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 2. aug 2016, 13:53

Eller også er det begge dele.
1
Smiling_Goat
Indlæg: 2050
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 467
Likede indlæg: 5894

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Smiling_Goat » 2. aug 2016, 13:55

LaScrooge skrev:
Smiling_Goat skrev:
LaScrooge skrev:Min eks har lige skrevet en mail. Jeg har ikke læst den, jeg tør simpelthen ikke, alene baseret på titlen og de enkelte ord jeg kan se af mailen.

Jeg spekulerer på, om han er blevet sindssyg. Det virker som vold. Jeg er bange. Ikke for om han kunne finde på at skade mig fysisk, men over, at han kan komme så langt ud. Og over, at han udsætter mig for det. Det kan jo ikke fortsætte. Han er ude af kontrol.


Hvis du mener, det er helt uholdbart og vil hjælpe (ikke at han har krav på det, men det kan være svært at være vidne til et stort fald uden at gribe ind,) kan du måske forelægge situationen for hans læge eller familie. Jeg ved, at læger har mulighed for at behandle folk på gule papirer (selvom de ikke ønsker hjælpen,) hvis det vurderes at patientens situation vil forværres, såfremt de ikke modtager hjælp.

Jeg siger ikke, det er det, du skal gøre. Jeg vil bare nævne muligheden, hvis du ikke kender den. Jeg ville nemlig selv føle mig magtesløs og frustreret, hvis jeg var vidne til det, du beskriver. Det er dog helt ærligt fuldt ud forståeligt, hvis du bare vil fremad og ikke vil bekymre dig om fortiden længere. Han har venner og familie, der kan gribe ind, og det er ikke din opgave.


Jeg har fortalt om hans tilstand, som jeg og en af mine venner, som mødtes med ham uafhængigt af mig, oplever den, til en af vores fælles venner. Min eks omgås masser af folk, har masser af venner omkring sig, men spørgsmålet er, om de passer på ham og om de trækker i bremsen, når han fx er helt udflippet på coke en mandag. Jeg ved ikke om de gør. Jeg orker ikke at inddrage flere. Jeg har snakket med dem jeg er nær med og resten har jeg ikke været i kontakt med siden bruddet. Jeg tænker, at de må se det selv og så må de tage ansvar for ham, hvis han nu tilfældigvis skulle betyde mere for dem end deres egen konfliktskyhed. Jeg har gjort hvad jeg kunne og jeg får intet andet igen end vold og vrede. Hvis de vil være konfliktsky idioter der lader deres ven smadre sig selv for øjnene af dem, så må det være sådan. Det er ikke min skyld at han ikke kan finde ud af livet. Det var mig der blev forladt og jeg står her endnu; det var ham der skred og han er ved at bryde sammen. Han må fucking lære at tage ansvar for sig selv og sit eget liv. Ligesom jeg gør nu. Han har bidt den hånd der blev udstrakt i venlig bekymring og han har fået besked på, at han ikke skal kontakte mig igen hvis han ikke kan kontrollere sig selv. Gør han det alligevel, har jeg tænkt mig at true med at sende det hele til hans mor og far. Måske kan det være et wake-up-call, i det mindste i forhold til hvordan han formulerer sig overfor mig.

Den hjernedøde idiot. Jeg ved godt at der ligger smerte til grund for det hele, men den måde, han forvalter det hele på, er nærved utilgivelig. Enten er han halvvejs psykotisk, eller også er han bare ekstremt meget mere umoden end jeg forestillede mig.


Og den holdning har du fuldstændig ret til at have. Det er slut med at tage hensyn til ham på bekostning af dig selv, lyder det til - og det er rigtig fedt.

Det er nemlig ikke din opgave.
5
LaScrooge
Indlæg: 1248
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 322
Likede indlæg: 2563

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 2. aug 2016, 13:57

StripesAddict skrev:
LaScrooge skrev:Min eks har lige skrevet en mail. Jeg har ikke læst den, jeg tør simpelthen ikke, alene baseret på titlen og de enkelte ord jeg kan se af mailen.

Jeg spekulerer på, om han er blevet sindssyg. Det virker som vold. Jeg er bange. Ikke for om han kunne finde på at skade mig fysisk, men over, at han kan komme så langt ud. Og over, at han udsætter mig for det. Det kan jo ikke fortsætte. Han er ude af kontrol.


Jeg kan godt forstå det er svært, men tror du det kunne være en idé at skifte e-mail og telefonnr., så du kan få lidt ro? Tror du har brug for det :kys: kan godt forstå det er hårdt, men du er nødt til at passe på dig selv.


Jeg vil ikke skifte, for det er jo mine kontaktkanaler :) Men jeg vil holde ham ude af dem.
0
LaScrooge
Indlæg: 1248
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 322
Likede indlæg: 2563

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 2. aug 2016, 14:04

Smiling_Goat skrev:
Og den holdning har du fuldstændig ret til at have. Det er slut med at tage hensyn til ham på bekostning af dig selv, lyder det til - og det er rigtig fedt.

Det er nemlig ikke din opgave.


Jeg havde en fornemmelse af at det var noget a la dette jeg ville skulle finde mig i, men fordi jeg trods alt ikke ønsker at se ham død, kontaktede jeg ham for at finde ud af nøjagtig hvordan det stod til. Han var mut og vred og jeg kom det egentlig ikke nærmere, men det var alligevel meget rart at få bekræftet at der er et eller andet. Det var det møde han sagde undskyld for, hvilket jeg mødte med forståelse og så skrev han - ud af det blå - den besked jeg har citeret i det forgående indlæg. Herefter mailudveksling, som jeg rundede af med at jeg var der for ham når han kom ud på den anden side af vreden. For det kvitterer han så med en mail, jeg ikke tør læse.

Jeg har gjort hvad jeg kunne. Jeg kan ikke gøre en positiv forskel, fordi han ikke ønsker det. Han vælger selv om det skal være undergang eller fremskridt og det er jo hans prærogativ.
0
LaScrooge
Indlæg: 1248
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 322
Likede indlæg: 2563

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 2. aug 2016, 14:11

En mulighed er jo også, at han er fiiiiin overfor dem, og kun giver slip og er et røvhul overfor mig. Det skulle egentlig ikke overraske mig. Af den årsag har jeg tænkt mig at sige til ham - skulle han kontakte mig igen - at jeg diskuterer de ting han siger og viser det han skriver med mine nære venner (som også er hans venner). Det med at have vidner på ens røvhulshed, når man tror man kan tampe på en anden helt uset, vil nok være en kold spand vand i hovedet på ham.

Herefter vil han gøre hvad han kan for at mødes med dem, han vil græde og sige hvor svært det er, de vil trøste ham, for hvad gør man med en person, der er helt opløst i gråd? Repeat.
0
Smiling_Goat
Indlæg: 2050
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 467
Likede indlæg: 5894

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Smiling_Goat » 2. aug 2016, 14:34

LaScrooge skrev:
Smiling_Goat skrev:
Og den holdning har du fuldstændig ret til at have. Det er slut med at tage hensyn til ham på bekostning af dig selv, lyder det til - og det er rigtig fedt.

Det er nemlig ikke din opgave.


Jeg havde en fornemmelse af at det var noget a la dette jeg ville skulle finde mig i, men fordi jeg trods alt ikke ønsker at se ham død, kontaktede jeg ham for at finde ud af nøjagtig hvordan det stod til. Han var mut og vred og jeg kom det egentlig ikke nærmere, men det var alligevel meget rart at få bekræftet at der er et eller andet. Det var det møde han sagde undskyld for, hvilket jeg mødte med forståelse og så skrev han - ud af det blå - den besked jeg har citeret i det forgående indlæg. Herefter mailudveksling, som jeg rundede af med at jeg var der for ham når han kom ud på den anden side af vreden. For det kvitterer han så med en mail, jeg ikke tør læse.

Jeg har gjort hvad jeg kunne. Jeg kan ikke gøre en positiv forskel, fordi han ikke ønsker det. Han vælger selv om det skal være undergang eller fremskridt og det er jo hans prærogativ.


Altså det lyder nærmest helt psykotisk, det du beskriver. Ud fra din beskrivelse af, hvad der skete forud for bruddet og selve bruddet, kan jeg ikke gennemskue, hvorfor han er så vred. Jeg tror på din beskrivelse af situationen, det lyder bare helt.. ja, psykotisk som sagt.

Og du har ret i, at man ikke kan hjælpe nogen, der ikke vil hjælpes.

Det kan også være, hvis du viser hans beskeder til jeres fælles venner, at de får en bedre forståelse for situationens sammenhæng, og det gør nok det hellere nemmere. Ingen misforståelser, og de får indblik i hans degenerering.
0
Brugeravatar
Spasserinde
Indlæg: 199
Tilmeldt: 30. jan 2016, 10:01
Kort karma: 65
Likede indlæg: 825

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Spasserinde » 2. aug 2016, 15:48

Jeg blev lidt overrasket da jeg så, I var til koncert sammen så kort efter jeres brud. For mig har kontakt med en eks så kort tid efter et brud aldrig virket. ALDRIG. ALDRIG. Aldrig en eneste gang.

Så længe der er bare en snert af følelser, så skal man ikke ses, skrive sammen eller noget som helt andet. Er forholdet slut, så er kontakten slut. Behovene skal opfyldes andetsteds og livet skal ikke længere være forbundet til den person, fordi så cuttes de følelsesmæssige bånd simpelthen bare ikke ordentligt. Man vil jo gerne være venner, fordi man holder så meget af hinanden og bekymrer sig for hinanden, men sagen er bare, at det bliver en "undskyldning" for at holde et forhold, man formelt set har afsluttet, i live. Man forbliver centrale mennesker i hinandens liv, fordi man glemmer, at det er dét, et brud er til for: at man for fremtiden skal basere sit liv på mennesker, der ikke er ham/hende.

Det tager ofte lang tid inden man kan se hinanden som "ikke-kærester" efter et forhold, og tid og afstand har altid for mit vedkommende været helt nødvendige for dén udvikling - hvis man bliver ved med at ses, så forlænger og forvrænger man bare forholdet ud i noget, der er uudholdeligt for mindst én, typisk begge, af parterne. Man skal ikke ses, før man ikke længere behøver hinanden. Det er det hårde krav. Og det kan altså godt tage flere år. Regn med minimum 1 år uden kontakt ville jeg sige. Og når det eller de år er gået, så indser man, hvor lille en rolle, den anden person pludselig spiller i ens liv. Nu er man bare gamle bekendte. Det er dér, vi skal hen - men det er også dét, der gør så ondt, udsigten til at være næsten ligegyldige for hinanden. Det er ofte det, der gør, at man holder fast i en totalt urealistisk idé om et "venskab", der dybest set bare er en fortsættelse af kæresteforholdet.

Hvis du fortsætter som nu, så kan du være hans emotionelle sutteklud fra nu af og indtil han bliver forelsket i en ny. Det er ikke kønt.

Jeg ved godt, at det gør det mere kompliceret at han er selvdestruktiv. Men ærgerligt talt virker jeres kontakt alligevel som om den frustrerer ham mere end den hjælper ham. Jeg synes du skal overveje at skrive en pæn besked om, at I skal bryde kontakten for at komme jer. Og at du mener for alvor, i mindst et års tid, sådan så du kan komme oven på igen. Og at du ønsker ham det bedste. Skriv pænt, men kontant, for ikke at skabe drama. Og undgå så at involvere dig mere i ham på nogen tænkelig måde i så vid udstrækning du kan. Ingen sms, ingen aftaler, slet ham fra facebook. Det er mine tanker.
17
LaScrooge
Indlæg: 1248
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 322
Likede indlæg: 2563

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 2. aug 2016, 21:54

Smiling_Goat skrev:
Altså det lyder nærmest helt psykotisk, det du beskriver. Ud fra din beskrivelse af, hvad der skete forud for bruddet og selve bruddet, kan jeg ikke gennemskue, hvorfor han er så vred. Jeg tror på din beskrivelse af situationen, det lyder bare helt.. ja, psykotisk som sagt.

Og du har ret i, at man ikke kan hjælpe nogen, der ikke vil hjælpes.

Det kan også være, hvis du viser hans beskeder til jeres fælles venner, at de får en bedre forståelse for situationens sammenhæng, og det gør nok det hellere nemmere. Ingen misforståelser, og de får indblik i hans degenerering.


Jeg fik min veninde til at læse mailen. Hun opsummerede kort hvad det handlede om. Han var ondskabsfuld, selvmedlidende. Påstod at han stadig elsker mig. Påstod, at de psykologer han har snakket med mener at jeg er forkert i hovedet. At han vil enes, ikke være fjender. Skrev at han var gået i chok da han havde læst hvad jeg havde skrevet. Skrev, at han havde samlet alt jeg havde skrevet til ham (vi havde skrevet til hinanden) og vist det til sin ven. Denne havde anbefalet ham en krisepsykolog.

Det er fuldkommen ubegribeligt for mig, at jeg er i denne situation nu. Jeg kan ikke forstå, at et andet menneske kan have en så forskellig opfattelse af virkeligheden. Det gør mig usikker.

Men når jeg læser hvad jeg har skrevet og hvad han har skrevet, så kan jeg ikke se hvor min ondskab ligger henne. Jeg kan ikke begribe, at han kan opfatte en kort besked om, at jeg godt forstår at det er svært og at jeg er bekymret for ham som udtryk for noget falsk og manipulerende. At vi kan snakke stille og roligt sammen om hvem af os der købte billetter til The Kills og så springer trolden ud af æsken uden nogen varsel. Men jeg ved at han opfatter virkeligheden sådan. At det i hans bevidsthed er mig der er falsk og manipulerende og at jeg har skadet ham ubegribeligt meget, ved at være et forfærdeligt menneske overfor ham.

Viser jeg vores korrespondancer til min psykolog så ved jeg, at hun er nødt til at støtte mig og derfor kan hun ikke være objektiv. Min veninde synes jeg har håndteret det godt, når hun læser hvad vi har skrevet til hinanden, men hun er min veninde. Jeg har ikke mulighed for at få en objektiv respons på det. Der er for mange ord, for lang en historik, for meget kontekst. Jeg må bare stole på, at jeg har gjort det rigtigt når jeg har forvaltet vores kontakt. Og jeg må stole på det jeg fornemmer, når jeg har set ham: at han er fra den, at han er ustabil. Han svinger mellem vrede, sorg, længsel, afvisning, mere vrede; ikke kun på mig, men på sine forældre over at hans emalje på kindtænderne er slidt, fordi han havde mareridt som barn. De ville give ham en bideskinne, men det var jo kun symptombehandling, for allerede dengang led han jo af søvnparalyser. Det var han vred på dem over. <-- sådan forløb den fortælling. Vred på sin ekskæreste, som han er blevet venner med igen. For nu vil hun pludselig gerne være bedste venner, nu hvor jeg ikke er kærester med dig mere, sagde han bittert. Alt havde en snert af bitterhed, vrede, forurettelse. Det være ham der er fra den. "Jeg har det generelt godt og jeg passer generelt rigtig godt på mig selv." 2 minutter efter: "Jeg passer ikke særlig godt på mig selv for tiden".

Jeg trækker mig helt fra det. Han er ikke et sundt sted og kontakt hjælper i dén grad tydeligvis ikke. Det er jeg helt med på. Jeg var bare nødt til at møde ham i lørdags fordi jeg var nødt til at få opklaret nøjagtig hvor slemt det stod til. Fordi jeg var pisse bekymret. Men intet venligt gør en forskel, ingen varme, intet. Da vi skiltes gav jeg ham et knus og holdt fast. Han blev helt blød i mine arme og sukkede dybt og krammede mig tilbage. Sagde med en blød stemme "Så ses vi til The Kills?". Jeg troede jeg havde brudt en smule igennem og havde etableret noget mere trygt i ham, i det mindste en forvisning om, at han ikke behøver gå rundt og tro at jeg er vred på ham. En platform for forsoning, som måske kan hele ham en lille smule, eller lægge kimen til heling. Men i stedet bliver jeg så gjort falsk og manipulerende.

Og ud springer trolden, ud af det blå.

Sådan her forløb det over messenger i går:

MIG: Hej :) Jeg kan se at du har overført 89 kr for Netflix d. 26. Det koster 89 i alt, så du skal bare betale halvdelen af det hver måned.

HAM: [laver en tumbs up]

HAM: Hej Scrooge. Jeg har rettet min faste overførsel nu. [Min ven] og jeg er kommet frem til at du må ha' vores billetter til 'The Kills'. Gider du at tjekke?

HAM: Jeg er ked af min opførsel i lørdags. Du har selv været der, så jeg håber du kan forstå mig. Er stadig pisse vred på dig, men arbejder med det.

MIG: Jeg har bladret alt fra Billetlugen igennem og jeg har ikke Kills-billetterne. Havde vi dem ikke hængende på køleskabet, egentlig?

HAM: [poster et skærmbillede af mig der i en tråd skriver at jeg har købt billetterne]

MIG: De blev købt torsdag d. 24. marts.
kan jeg se. Men jeg tror jeg har brugt dit log-in

MIG: [poster et skærmbillede af at han har sendt mig sit log-in til Billetlugen pågældende dag]

HAM: Pyha! Har fundet dem. 5 stks

MIG: Fedt!
Gudskelov

MIG: Ja, jeg kan sagtens relatere til vrede og at det er svært. Det tager noget tid. Jeg håber bare, at du passer på dig selv også. Jeg bliver bekymret når det virker som om du hærger dig selv og fordi den måde at håndtere det på ligger langt fra min egen, har jeg heller ingen erfaring med hvordan det virker.

MIG: [poster en video med en kæmpeblæksprutte, fordi han gerne vil have tatoveret tentakler i et sleeve på underarmen] https://www.youtube.com/watch?v=krDdv9KLmuM Giant Squid filmed for the first time (TED talk by Edith Widder)

En time og et kvarter senere, efter han har påbegyndt en besked flere gange uden at sende:


HAM: Jeg kommer til at tænke på dine smukke læber og dit perfekte ansigt når du skriver. Forestiller mig at det er noget du siger - til mig. Wow! Og av for satan! Så tænker jeg på alle de underliggende budskaber og ting du vil opnå med hvert eneste af dine falske ord. Ting jeg ikke fanger og forstår. Så får jeg lyst til at kaste min Mac ud af vinduet. Jeg er ikke længere din at bekymre dig om. Lidt sent med det nu. Og jeg hærger ikke mig selv. Jeg hygger mig bare.
0
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 842
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 214
Likede indlæg: 2259

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Zombie » 2. aug 2016, 22:09

Hvis man dummer sig og mister en helt fantastisk pige, er det bare nemmere hvis hun viser sig at være falsk og manipulerende.
9
LaScrooge
Indlæg: 1248
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 322
Likede indlæg: 2563

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 2. aug 2016, 22:19

Fjernet.
Senest rettet af LaScrooge 3. aug 2016, 05:16, rettet i alt 1 gang.
0
LaScrooge
Indlæg: 1248
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 322
Likede indlæg: 2563

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 2. aug 2016, 22:22

Zombie skrev:Hvis man dummer sig og mister en helt fantastisk pige, er det bare nemmere hvis hun viser sig at være falsk og manipulerende.


Ja. Det kan godt være, at det er noget i den retning.
0
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 842
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 214
Likede indlæg: 2259

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Zombie » 2. aug 2016, 23:11

Helt ærligt, så synes jeg I begge to detonerer lige med det samme. Du bruger rigtig grimme ord. Det gør du. Men det gør han også - jeg ser dem, selvom han pakker dem pænere ind. Der er mange måder, at kalde andre for skældsord på og jeg lærte som barn at se igennem "omskrivningerne". Din eks-kæreste er god til det.

Det er helt tydeligt bedst for jer begge, at I ikke har kontakt. Overhovedet.

Jeg tror, han omskriver virkeligheden for at deale med den. Men jeg tror også, at det er ligemeget nu. Du skal så langt væk fra ham og "det", som muligt.
8
Smiling_Goat
Indlæg: 2050
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 467
Likede indlæg: 5894

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Smiling_Goat » 2. aug 2016, 23:17

LaScrooge skrev:
Zombie skrev:Hvis man dummer sig og mister en helt fantastisk pige, er det bare nemmere hvis hun viser sig at være falsk og manipulerende.


Ja. Det kan godt være, at det er noget i den retning.


Jeg læser også lidt, at han måske er frustreret over, at han har svært ved at "hamle" op med din retorik. Ikke at du siger noget forkert, men fordi han ikke føler, han kan sige det rigtige, eller ikke helt forstår dig. På den måde "taber" han måske diskussionen, selvom han føler, han burde vinde. Fx skriver han "ting du vil opnå med dine falske ord. Ting jeg ikke fanger og forstår. Så får jeg lyst til at kaste min Mac ud af vinduet." Det synes jeg lugter af frustration mere end vrede.

Jeg vil skyde på, at I har meget forskellige måder at kommunikere på, og det er der, det hele kører af sporet.

Jeg tror, hvis jeg skal prøve at gætte, at det der sker er, at du er sød ved ham og omsorgsfuld, og han kommer i tanke om, at du ikke længere "behøver" at bekymre dig om ham (det siger han også direkte.) Det skaber savn og samtidig frustration, fordi han ikke ved, hvordan han skal tale med dig, og så er det, han får lyst til at kaste sin Mac ud af vinduet.

Men uanset grunden er det stadig ikke dit problem.
2
Brugeravatar
HappyPaww
Indlæg: 1563
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:08
Kort karma: 192
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 3434

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf HappyPaww » 3. aug 2016, 05:11

I kører den begge så ekstremt langt ud - og det er virkelig ikke sundt for nogle af jer. Jeg tror også der er noget om det med, at du er virkelig god til at formulere dig, og det meget skarpt, og så prøver han at hamle op med dig, og det eskalerer ud i det der.

Hvis i begge skal videre er 0 kontakt altså den eneste vej frem...
4

Tilbage til "Forhold og sex"