Min kæreste er deprimeret....

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
LaScrooge
Indlæg: 1249
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 323
Likede indlæg: 2571

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 3. aug 2016, 11:27

Ærlig talt, netflix er fuldstændig ubetydeligt i sammenhængen, så jeg gider ikke diskutere det mere. Jeg har læst hvad I skriver, men det er ikke det der forstyrrer eller gør ondt lige nu, så kan vi droppe det?
0
Brugeravatar
Ballademager
Indlæg: 2745
Tilmeldt: 4. sep 2015, 20:17
Kort karma: 357
Likede indlæg: 3567

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Ballademager » 3. aug 2016, 11:31

LaScrooge skrev:Ærlig talt, netflix er fuldstændig ubetydeligt i sammenhængen, så jeg gider ikke diskutere det mere. Jeg har læst hvad I skriver, men det er ikke det der forstyrrer eller gør ondt lige nu, så kan vi droppe det?


Selvfølgelig. Det var virkelig ikke for at lede tråden på vildspor, det sprang bare lige i øjnene på mig, fordi det indirekte blev anledning til en besked, som gjorde dig ked af det.

Sorry :genert:
0
Forstadskedelig :love:

I'll never know what I'm capable of, if I don't go where I'm scared to be lost...
LaScrooge
Indlæg: 1249
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 323
Likede indlæg: 2571

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 3. aug 2016, 11:35

Desuden er det totalt konfliktoptrappende at tage mig af det nu. Tilbageføre penge, give ham besked om at vi ikke længere kan dele konto, noget så latterligt uskyldigt som en Netflixkonto, pisse dramatisk "Se mig, jeg er sur". Om et par uger, tids nok til at han kan afmelde betalingen og det hele er faldet lidt til ro, så fint, så gør jeg det, hvis jeg overhovedet stadig tænker over at han er en del af mit netflix-show.
1
LaScrooge
Indlæg: 1249
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 323
Likede indlæg: 2571

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 3. aug 2016, 11:36

Ballademager skrev:
LaScrooge skrev:Ærlig talt, netflix er fuldstændig ubetydeligt i sammenhængen, så jeg gider ikke diskutere det mere. Jeg har læst hvad I skriver, men det er ikke det der forstyrrer eller gør ondt lige nu, så kan vi droppe det?


Selvfølgelig. Det var virkelig ikke for at lede tråden på vildspor, det sprang bare lige i øjnene på mig, fordi det indirekte blev anledning til en besked, som gjorde dig ked af det.

Sorry :genert:


Det er fint :kys:, jeg forstår godt tanken, men lige nu er det ikke noget jeg orker at gå op i.
1
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 926
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 169
Likede indlæg: 894

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Æble » 3. aug 2016, 20:13

Synes du skal bruge din rationelle side mere i denne sag. Du virker ret rationel og nu er du kommet i en situation hvor dine følelser kammer over og det har du svært ved at håndtere på samme rolig måde som jeg forestiller mig du ellers håndterer problemer eller konflikter. Men du kan godt bruge din rationelle side her. Det ændrer ikke dine følelser, men det er bedre for sig i længngden. En mand som var dejlig, har samtidig med at han var dejlig, manipuleret med dit selvværd. Derudover er han uforudsigelig og direkte led og sårer dig. Du skal væk fra ham, relationen giver sig intet positivt der ikke kommer med en alt for dyr pris.

Du lader simpelthen være at kontakte ham og du svarer ikke på hans henvendelser. Hvis han går amok over du ikke svarer, kan du skrive en enkelt besked om at du har brug for afstand. Luk ned!

Du skal fokusere på din egen heling, at få sørget over det du har mistet. Ligenu får såret ikke liv at hele.
1
Brugeravatar
Spasserinde
Indlæg: 199
Tilmeldt: 30. jan 2016, 10:01
Kort karma: 65
Likede indlæg: 825

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Spasserinde » 4. aug 2016, 07:08

Æble skrev:Synes du skal bruge din rationelle side mere i denne sag. Du virker ret rationel og nu er du kommet i en situation hvor dine følelser kammer over og det har du svært ved at håndtere på samme rolig måde som jeg forestiller mig du ellers håndterer problemer eller konflikter. Men du kan godt bruge din rationelle side her. Det ændrer ikke dine følelser, men det er bedre for sig i længngden. En mand som var dejlig, har samtidig med at han var dejlig, manipuleret med dit selvværd. Derudover er han uforudsigelig og direkte led og sårer dig. Du skal væk fra ham, relationen giver sig intet positivt der ikke kommer med en alt for dyr pris.

Du lader simpelthen være at kontakte ham og du svarer ikke på hans henvendelser. Hvis han går amok over du ikke svarer, kan du skrive en enkelt besked om at du har brug for afstand. Luk ned!

Du skal fokusere på din egen heling, at få sørget over det du har mistet. Ligenu får såret ikke liv at hele.


Jeg vil lige tilføje, at jeg synes det er totalt underligt og også respektløst at ignorere et andet menneske, som man har været involveret med, fra den ene dag til den anden uden en forklaring. Jeg kan kun se at det skaber unødig vrede hos den anden part, som kan komme tilbage og ramme en i røven. Jeg ved det ofte gives som råd, og jeg bliver lige forbavset hver gang over at nogen kan tro det er en god idé for hverken dem selv eller modparten.

Jeg vil altid anbefale at man, uanset at man er træt af den anden, opfører sig anstændigt og fortæller den anden på en pæn måde at man ønsker fred. Så har man sit på det rene og undgår at give den anden åbenlys grund til at være forurettet, hvilket kan medføre øgede kontaktforsøg eller at vedkommende føler sig berettiget til at være en led skid for at give igen på den dårlige behandling. Der er ingen grund til at servere en undskyldning for at hade en på et sølvfad i en allerede konfliktfyldt situation.
9
LaScrooge
Indlæg: 1249
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 323
Likede indlæg: 2571

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 4. aug 2016, 07:24

Spasserinde skrev:
Jeg vil lige tilføje, at jeg synes det er totalt underligt og også respektløst at ignorere et andet menneske, som man har været involveret med, fra den ene dag til den anden uden en forklaring. Jeg kan kun se at det skaber unødig vrede hos den anden part, som kan komme tilbage og ramme en i røven. Jeg ved det ofte gives som råd, og jeg bliver lige forbavset hver gang over at nogen kan tro det er en god idé for hverken dem selv eller modparten.

Jeg vil altid anbefale at man, uanset at man er træt af den anden, opfører sig anstændigt og fortæller den anden på en pæn måde at man ønsker fred. Så har man sit på det rene og undgår at give den anden åbenlys grund til at være forurettet, hvilket kan medføre øgede kontaktforsøg eller at vedkommende føler sig berettiget til at være en led skid for at give igen på den dårlige behandling. Der er ingen grund til at servere en undskyldning for at hade en på et sølvfad i en allerede konfliktfyldt situation.


Jeg er helt enig. Jeg ville også altid, som et minimum, afvise med en begrundelse og i det hele taget være tydelig. Så kan det godt være, at jeg derefter, hvis vedkommende ikke respekterede min tydelige og begrundede udmelding, ville ignorere ham efter måske én enkelt gentagelse, men det synes jeg også er i orden.

Nu er det ikke situationen her og som jeg læser Æbles indlæg, så er det ikke et principielt indlæg, men et konkret henvendt til mig, og det handler om, at jeg skal undgå at falde i følelsesfælden. Det er en reel fælde, fordi jeg føler for ham som jeg gør, og fordi jeg kan have svært ved at holde fast i hvad der er bedst for mig selv, især i forhold til ham.
3
Brugeravatar
Spasserinde
Indlæg: 199
Tilmeldt: 30. jan 2016, 10:01
Kort karma: 65
Likede indlæg: 825

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Spasserinde » 4. aug 2016, 07:56

LaScrooge skrev:
Spasserinde skrev:
Jeg vil lige tilføje, at jeg synes det er totalt underligt og også respektløst at ignorere et andet menneske, som man har været involveret med, fra den ene dag til den anden uden en forklaring. Jeg kan kun se at det skaber unødig vrede hos den anden part, som kan komme tilbage og ramme en i røven. Jeg ved det ofte gives som råd, og jeg bliver lige forbavset hver gang over at nogen kan tro det er en god idé for hverken dem selv eller modparten.

Jeg vil altid anbefale at man, uanset at man er træt af den anden, opfører sig anstændigt og fortæller den anden på en pæn måde at man ønsker fred. Så har man sit på det rene og undgår at give den anden åbenlys grund til at være forurettet, hvilket kan medføre øgede kontaktforsøg eller at vedkommende føler sig berettiget til at være en led skid for at give igen på den dårlige behandling. Der er ingen grund til at servere en undskyldning for at hade en på et sølvfad i en allerede konfliktfyldt situation.


Jeg er helt enig. Jeg ville også altid, som et minimum, afvise med en begrundelse og i det hele taget være tydelig. Så kan det godt være, at jeg derefter, hvis vedkommende ikke respekterede min tydelige og begrundede udmelding, ville ignorere ham efter måske én enkelt gentagelse, men det synes jeg også er i orden.

Nu er det ikke situationen her og som jeg læser Æbles indlæg, så er det ikke et principielt indlæg, men et konkret henvendt til mig, og det handler om, at jeg skal undgå at falde i følelsesfælden. Det er en reel fælde, fordi jeg føler for ham som jeg gør, og fordi jeg kan have svært ved at holde fast i hvad der er bedst for mig selv, især i forhold til ham.

Jamen alt det andet, Æble skriver, har jeg såmænd ingenting at indvende imod. :) Men selv hvis rådet er tilpasset din situation specifikt, ville jeg da klart synes, du skulle give ham en forklaring først - jeg ville anse sandsynligheden for at du falder i og svarer ham som LANGT større, hvis du sidder med en masse "hallo" "hvorfor skriver du ikke" "hvordan kan du gøre det"-sms'er fra ham, fordi du pludselig bliver tavs fra den ene dag til den anden. Så min kommentar var rettet imod en meget specifik del af det indlæg, som jeg simpelthen ikke synes er en god idé hverken generelt eller i din specifikke situation.
Senest rettet af Spasserinde 4. aug 2016, 08:14, rettet i alt 1 gang.
2
Brugeravatar
Ballademager
Indlæg: 2745
Tilmeldt: 4. sep 2015, 20:17
Kort karma: 357
Likede indlæg: 3567

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Ballademager » 4. aug 2016, 07:59

LaScrooge skrev:
Spasserinde skrev:
Jeg vil lige tilføje, at jeg synes det er totalt underligt og også respektløst at ignorere et andet menneske, som man har været involveret med, fra den ene dag til den anden uden en forklaring. Jeg kan kun se at det skaber unødig vrede hos den anden part, som kan komme tilbage og ramme en i røven. Jeg ved det ofte gives som råd, og jeg bliver lige forbavset hver gang over at nogen kan tro det er en god idé for hverken dem selv eller modparten.

Jeg vil altid anbefale at man, uanset at man er træt af den anden, opfører sig anstændigt og fortæller den anden på en pæn måde at man ønsker fred. Så har man sit på det rene og undgår at give den anden åbenlys grund til at være forurettet, hvilket kan medføre øgede kontaktforsøg eller at vedkommende føler sig berettiget til at være en led skid for at give igen på den dårlige behandling. Der er ingen grund til at servere en undskyldning for at hade en på et sølvfad i en allerede konfliktfyldt situation.


Jeg er helt enig. Jeg ville også altid, som et minimum, afvise med en begrundelse og i det hele taget være tydelig. Så kan det godt være, at jeg derefter, hvis vedkommende ikke respekterede min tydelige og begrundede udmelding, ville ignorere ham efter måske én enkelt gentagelse, men det synes jeg også er i orden.

Nu er det ikke situationen her og som jeg læser Æbles indlæg, så er det ikke et principielt indlæg, men et konkret henvendt til mig, og det handler om, at jeg skal undgå at falde i følelsesfælden. Det er en reel fælde, fordi jeg føler for ham som jeg gør, og fordi jeg kan have svært ved at holde fast i hvad der er bedst for mig selv, især i forhold til ham.


Det er fuldt forståeligt. De færreste, som har elsket et andet menneske højt og delt liv i årevis, kan sige sig fri for at have haft det sådan her på et eller andet tidspunkt i forbindelse med et brud.
0
Forstadskedelig :love:

I'll never know what I'm capable of, if I don't go where I'm scared to be lost...
Wunder8
Indlæg: 164
Tilmeldt: 29. dec 2015, 15:42
Kort karma: 34
Likede indlæg: 370

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Wunder8 » 4. aug 2016, 08:40

Jeg vil blot stemme i koret: Du skal simpelthen stoppe al kontakt med den mand. Lav en forklarende, empatisk og venlig besked, hvor du forklarer, hvorfor du er nødt til at trække dig og tage en "pause" fra ham, send den og ignorerer herefter al kontakt. Please, og gør det hellere nu end om en time.

Jeg har selv været i en lignende situation for mange år siden med en ekskæreste, der opførte sig ret psykotisk efter vores break-up (dog slet ikke så slemt som det, du beskriver). Først var han virkeligt ked af det, ville tage sit eget liv og delagtiggjorde mig meget i, hvor dårligt han havde det ("jeg er begyndt at ryge hash", "hele min familie er påvirket af det her", "det sker altid for mig" etc.), hvilket i sig selv var mega ubehageligt, fordi han jo vitterligt var langt nede, og jeg 1) blev enormt bekymret, og 2) havde vildt dårlig samvittighed, fordi jeg jo var skyld i alt det her...

Da det gik op for ham, at dét at han havde det dårligt ikke fik mig til at komme tilbage, begyndte han at blive meget vred og meget insisterende. Ringede og skrev hele tiden, "truede" med at fortælle alle, hvilken falsk og egoistisk person jeg var (som i: jeg ødelægger dit navn i den her by - det var i provinsen). Jeg prøvede og prøvede med empati, forståelse og flere af de soleklare argumenter, der var for, hvorfor vi ikke skulle være kærester, og hvorfor han faktisk havde en stor andel i at have fucket forholdet op. Det hjalp ikke. Intet trængte igennem. Det blev kun værre.

Det var først da jeg brugte ovenstående approach - en venlig men kontant afvisning - og ignorerede hans henvendelser 100%, at det stoppede. På et tidspunkt.

Og set i bakspejlet tog det mig lang tid at komme videre ovenpå det brud, fordi han placerede så meget skyld og skam på mine i forvejen tyngede ungdomsskuldre. For det er tingen med den her type mennesker - uanset at deres handlinger og ord måske kommer fra et kærligt sted - de er giftige. Det lyder hårdt, for det er jo også synd for dem, at de har deres issues at deale med. Men de er gift, gift, gift for ens mentale sundhed, fordi de suger al kraft ud af én, manipulerer én til at få det dårligt med sig selv, bruger én til at lappe deres dårlige selvværd og whatnot. Når jeg ser de ting, din eks skriver og gør, så kan jeg genkende flere af mønstrene i den adfærd, og jeg får det fysisk skidt. For det ødelægger én, og man kan IKKE tale dem til fornuft, selvom det er svært at acceptere. Jeg håber virkeligt, du passer på dig selv og trækker dig fra ham hurtigst muligt, så du kan fokusere på a genopbygge dit eget selvværd og komme videre.
16
Brugeravatar
Spasserinde
Indlæg: 199
Tilmeldt: 30. jan 2016, 10:01
Kort karma: 65
Likede indlæg: 825

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Spasserinde » 4. aug 2016, 09:13

Wunder8 skrev:Jeg vil blot stemme i koret: Du skal simpelthen stoppe al kontakt med den mand. Lav en forklarende, empatisk og venlig besked, hvor du forklarer, hvorfor du er nødt til at trække dig og tage en "pause" fra ham, send den og ignorerer herefter al kontakt. Please, og gør det hellere nu end om en time.

Jeg har selv været i en lignende situation for mange år siden med en ekskæreste, der opførte sig ret psykotisk efter vores break-up (dog slet ikke så slemt som det, du beskriver). Først var han virkeligt ked af det, ville tage sit eget liv og delagtiggjorde mig meget i, hvor dårligt han havde det ("jeg er begyndt at ryge hash", "hele min familie er påvirket af det her", "det sker altid for mig" etc.), hvilket i sig selv var mega ubehageligt, fordi han jo vitterligt var langt nede, og jeg 1) blev enormt bekymret, og 2) havde vildt dårlig samvittighed, fordi jeg jo var skyld i alt det her...

Da det gik op for ham, at dét at han havde det dårligt ikke fik mig til at komme tilbage, begyndte han at blive meget vred og meget insisterende. Ringede og skrev hele tiden, "truede" med at fortælle alle, hvilken falsk og egoistisk person jeg var (som i: jeg ødelægger dit navn i den her by - det var i provinsen). Jeg prøvede og prøvede med empati, forståelse og flere af de soleklare argumenter, der var for, hvorfor vi ikke skulle være kærester, og hvorfor han faktisk havde en stor andel i at have fucket forholdet op. Det hjalp ikke. Intet trængte igennem. Det blev kun værre.

Det var først da jeg brugte ovenstående approach - en venlig men kontant afvisning - og ignorerede hans henvendelser 100%, at det stoppede. På et tidspunkt.

Og set i bakspejlet tog det mig lang tid at komme videre ovenpå det brud, fordi han placerede så meget skyld og skam på mine i forvejen tyngede ungdomsskuldre. For det er tingen med den her type mennesker - uanset at deres handlinger og ord måske kommer fra et kærligt sted - de er giftige. Det lyder hårdt, for det er jo også synd for dem, at de har deres issues at deale med. Men de er gift, gift, gift for ens mentale sundhed, fordi de suger al kraft ud af én, manipulerer én til at få det dårligt med sig selv, bruger én til at lappe deres dårlige selvværd og whatnot. Når jeg ser de ting, din eks skriver og gør, så kan jeg genkende flere af mønstrene i den adfærd, og jeg får det fysisk skidt. For det ødelægger én, og man kan IKKE tale dem til fornuft, selvom det er svært at acceptere. Jeg håber virkeligt, du passer på dig selv og trækker dig fra ham hurtigst muligt, så du kan fokusere på a genopbygge dit eget selvværd og komme videre.


Det er desværre også min erfaring, at de der mandetyper, som har enormt ondt af sig selv og fisker efter empati og opmærksomhed, lynhurtigt kan vende til at blive nogle rigtigt aggressive stoddere, hvis de ikke får, hvad de vil have. Det kan virkeligt være uhyggeligt. Og det er nemlig rigtigt svært at komme ud af, fordi de på den ene side kan være meget ondskabsfulde og tydeligvis ønsker en det værste, samtidig med de kører et parallelt spor, hvor de beskylder en for at være et dårligt menneske, hvis man ikke finder sig i det eller ikke elsker dem. Det er en frygtelig form for indbildsk berettigelse til at kontrollere andre menneskers liv, der ligger bag, som jeg kun kan tilskrive et dybt selvværdsproblem.

Selvmedlidenhed er virkeligt blevet en rødglædende alarm for mig når det kommer til mænd.
3
Wunder8
Indlæg: 164
Tilmeldt: 29. dec 2015, 15:42
Kort karma: 34
Likede indlæg: 370

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Wunder8 » 4. aug 2016, 09:35

Spasserinde skrev:
Wunder8 skrev:Jeg vil blot stemme i koret: Du skal simpelthen stoppe al kontakt med den mand. Lav en forklarende, empatisk og venlig besked, hvor du forklarer, hvorfor du er nødt til at trække dig og tage en "pause" fra ham, send den og ignorerer herefter al kontakt. Please, og gør det hellere nu end om en time.

Jeg har selv været i en lignende situation for mange år siden med en ekskæreste, der opførte sig ret psykotisk efter vores break-up (dog slet ikke så slemt som det, du beskriver). Først var han virkeligt ked af det, ville tage sit eget liv og delagtiggjorde mig meget i, hvor dårligt han havde det ("jeg er begyndt at ryge hash", "hele min familie er påvirket af det her", "det sker altid for mig" etc.), hvilket i sig selv var mega ubehageligt, fordi han jo vitterligt var langt nede, og jeg 1) blev enormt bekymret, og 2) havde vildt dårlig samvittighed, fordi jeg jo var skyld i alt det her...

Da det gik op for ham, at dét at han havde det dårligt ikke fik mig til at komme tilbage, begyndte han at blive meget vred og meget insisterende. Ringede og skrev hele tiden, "truede" med at fortælle alle, hvilken falsk og egoistisk person jeg var (som i: jeg ødelægger dit navn i den her by - det var i provinsen). Jeg prøvede og prøvede med empati, forståelse og flere af de soleklare argumenter, der var for, hvorfor vi ikke skulle være kærester, og hvorfor han faktisk havde en stor andel i at have fucket forholdet op. Det hjalp ikke. Intet trængte igennem. Det blev kun værre.

Det var først da jeg brugte ovenstående approach - en venlig men kontant afvisning - og ignorerede hans henvendelser 100%, at det stoppede. På et tidspunkt.

Og set i bakspejlet tog det mig lang tid at komme videre ovenpå det brud, fordi han placerede så meget skyld og skam på mine i forvejen tyngede ungdomsskuldre. For det er tingen med den her type mennesker - uanset at deres handlinger og ord måske kommer fra et kærligt sted - de er giftige. Det lyder hårdt, for det er jo også synd for dem, at de har deres issues at deale med. Men de er gift, gift, gift for ens mentale sundhed, fordi de suger al kraft ud af én, manipulerer én til at få det dårligt med sig selv, bruger én til at lappe deres dårlige selvværd og whatnot. Når jeg ser de ting, din eks skriver og gør, så kan jeg genkende flere af mønstrene i den adfærd, og jeg får det fysisk skidt. For det ødelægger én, og man kan IKKE tale dem til fornuft, selvom det er svært at acceptere. Jeg håber virkeligt, du passer på dig selv og trækker dig fra ham hurtigst muligt, så du kan fokusere på a genopbygge dit eget selvværd og komme videre.


Det er desværre også min erfaring, at de der mandetyper, som har enormt ondt af sig selv og fisker efter empati og opmærksomhed, lynhurtigt kan vende til at blive nogle rigtigt aggressive stoddere, hvis de ikke får, hvad de vil have. Det kan virkeligt være uhyggeligt. Og det er nemlig rigtigt svært at komme ud af, fordi de på den ene side kan være meget ondskabsfulde og tydeligvis ønsker en det værste, samtidig med de kører et parallelt spor, hvor de beskylder en for at være et dårligt menneske, hvis man ikke finder sig i det eller ikke elsker dem. Det er en frygtelig form for indbildsk berettigelse til at kontrollere andre menneskers liv, der ligger bag, som jeg kun kan tilskrive et dybt selvværdsproblem.

Selvmedlidenhed er virkeligt blevet en rødglædende alarm for mig når det kommer til mænd.


Jeg kunne (overraskende nok) ikke være mere enig. Det er et sygt blame game, hvor ens rolle udelukkende er at agere boksebold for den andens aggressioner og/eller stødpude for et latterligt lavt selvværd. Det er selvfølgelig træls for den person, at h*n skal have det dårligt, men det er sgu da endnu mere træls, hvis det går ud over ens eget mentale helbred. Her tror jeg også, det er enormt vigtigt at erkende, at man ikke kan eller skal redde pågældende person. Det kan og skal kun en professionel.

I forhold til min egen oplevelse, så opfattede min eks mig i høj grad som hans redningsplanke - hende, der fik ham ud af sumpen og gjorde ham glad. Det lød umiddelbart meget romantisk i begyndelsen, indtil slagsiden af den rolle gik op for mig: nemlig, at man aldrig kan gøre det godt nok, fordi uanset hvad, så kan man ikke redde nogen fra sig selv. Derfor er man dømt til at fejle som kæreste før eller siden, og når det sker, så er man selv totalt svækket og desillusioneret, fordi man ubevidst i al den tid har givet sin iltmaske til en anden end én selv.
4
LaScrooge
Indlæg: 1249
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 323
Likede indlæg: 2571

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 4. aug 2016, 10:25

Wunder8 skrev:Jeg vil blot stemme i koret: Du skal simpelthen stoppe al kontakt med den mand. Lav en forklarende, empatisk og venlig besked, hvor du forklarer, hvorfor du er nødt til at trække dig og tage en "pause" fra ham, send den og ignorerer herefter al kontakt. Please, og gør det hellere nu end om en time.

Jeg har selv været i en lignende situation for mange år siden med en ekskæreste, der opførte sig ret psykotisk efter vores break-up (dog slet ikke så slemt som det, du beskriver). Først var han virkeligt ked af det, ville tage sit eget liv og delagtiggjorde mig meget i, hvor dårligt han havde det ("jeg er begyndt at ryge hash", "hele min familie er påvirket af det her", "det sker altid for mig" etc.), hvilket i sig selv var mega ubehageligt, fordi han jo vitterligt var langt nede, og jeg 1) blev enormt bekymret, og 2) havde vildt dårlig samvittighed, fordi jeg jo var skyld i alt det her...

Da det gik op for ham, at dét at han havde det dårligt ikke fik mig til at komme tilbage, begyndte han at blive meget vred og meget insisterende. Ringede og skrev hele tiden, "truede" med at fortælle alle, hvilken falsk og egoistisk person jeg var (som i: jeg ødelægger dit navn i den her by - det var i provinsen). Jeg prøvede og prøvede med empati, forståelse og flere af de soleklare argumenter, der var for, hvorfor vi ikke skulle være kærester, og hvorfor han faktisk havde en stor andel i at have fucket forholdet op. Det hjalp ikke. Intet trængte igennem. Det blev kun værre.

Det var først da jeg brugte ovenstående approach - en venlig men kontant afvisning - og ignorerede hans henvendelser 100%, at det stoppede. På et tidspunkt.

Og set i bakspejlet tog det mig lang tid at komme videre ovenpå det brud, fordi han placerede så meget skyld og skam på mine i forvejen tyngede ungdomsskuldre. For det er tingen med den her type mennesker - uanset at deres handlinger og ord måske kommer fra et kærligt sted - de er giftige. Det lyder hårdt, for det er jo også synd for dem, at de har deres issues at deale med. Men de er gift, gift, gift for ens mentale sundhed, fordi de suger al kraft ud af én, manipulerer én til at få det dårligt med sig selv, bruger én til at lappe deres dårlige selvværd og whatnot. Når jeg ser de ting, din eks skriver og gør, så kan jeg genkende flere af mønstrene i den adfærd, og jeg får det fysisk skidt. For det ødelægger én, og man kan IKKE tale dem til fornuft, selvom det er svært at acceptere. Jeg håber virkeligt, du passer på dig selv og trækker dig fra ham hurtigst muligt, så du kan fokusere på a genopbygge dit eget selvværd og komme videre.


Shit, det lyder som en hård omgang. Og på mange måder meget lig det jeg er igennem (og var igennem, mens min eks havde det dårligt). Manipulation og dobbeltkommunikation.

Jeg har ikke tænkt mig at kontakte min eks mere af mig selv. Nu skal vi (jeg) have den fred vi (jeg) har brug for, for at genetablere en afbalanceret dagligdag med flere gode end dårlige ting. Jeg vil gerne tilbage til sådan som jeg havde det, da jeg skrev sidst.
1
LaScrooge
Indlæg: 1249
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 323
Likede indlæg: 2571

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 4. aug 2016, 10:41

Wunder8 skrev:
Jeg kunne (overraskende nok) ikke være mere enig. Det er et sygt blame game, hvor ens rolle udelukkende er at agere boksebold for den andens aggressioner og/eller stødpude for et latterligt lavt selvværd. Det er selvfølgelig træls for den person, at h*n skal have det dårligt, men det er sgu da endnu mere træls, hvis det går ud over ens eget mentale helbred. Her tror jeg også, det er enormt vigtigt at erkende, at man ikke kan eller skal redde pågældende person. Det kan og skal kun en professionel.

I forhold til min egen oplevelse, så opfattede min eks mig i høj grad som hans redningsplanke - hende, der fik ham ud af sumpen og gjorde ham glad. Det lød umiddelbart meget romantisk i begyndelsen, indtil slagsiden af den rolle gik op for mig: nemlig, at man aldrig kan gøre det godt nok, fordi uanset hvad, så kan man ikke redde nogen fra sig selv. Derfor er man dømt til at fejle som kæreste før eller siden, og når det sker, så er man selv totalt svækket og desillusioneret, fordi man ubevidst i al den tid har givet sin iltmaske til en anden end én selv.


Det her synes jeg virkelig jeg kan genkende. Det var min skyld hele tiden, uanset hvad det var. Var han bekymret over om jeg nu var seksuelt tiltrukket af ham, fordi han selv havde det dårligt og tvivlede på sig selv, lavede han det om til, at han altså ikke tændte på mig når jeg havde de der uldsokker på. Han tvivl på sig selv kom ud som en kritik af mig.

Min eks har nok ikke brugt mig direkte som en redningsplanke, for til at begynde med var han ikke ude at skide. Men da det hele begyndte at indhente ham blev jeg både årsag og løsning på alting, hvor løsningen så enten var at jeg gjorde anderledes eller mere, lod være med at være den jeg er, lod være med at have problemer eller blive ked af det over ting, groede mere tyk hud så jeg ikke tog mig af kritik eller svigt, og så videre. Han tager ikke et gran af ansvar for sig selv, sine egne følelser, beslutninger eller handlinger, han er helt ovre i mig, jeg har ødelagt hans liv, mere eller mindre. Så 1-0 til blamegame, 1-0 til at fejle som kæreste, fordi man ikke kan redde nogen der ikke kan se sig selv.
1
LaScrooge
Indlæg: 1249
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 323
Likede indlæg: 2571

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 12. aug 2016, 10:51

Jeg er sgu lidt nervøs. Jeg skal til festival her i weekenden og min eks kommer også. Vi har hver vores gruppe venner med, så det er ikke planen at vi skal hænge ud i samme gruppe, men det er så lille en festival at vi nok kommer til at mødes alligevel.

Min plan er at være venlig men ikke engagere ud over det, holde mig til min egen flok og gøre hvad jeg selv har lyst til. Men jeg frygter alligevel at se ham, fx hvis jeg ser ham flirte eller kysse. Det vil gøre mega ondt og jeg tænker lidt over om jeg kan lægge en plan for at komme ovenpå hvis det får mig ned. Jeg havde en ret alvorlig nedtur lørdag, søndag og tirsdag (mandag gik fint, men så kom det dårlige humør tilbage tirsdag), hvor jeg bare følte mig trist, bekymret og alene og ikke rigtig kunne komme ud af det igen. Så hvad gør jeg, hvis det at se ham får mig ned med nakken? Hvilke gode ting kan jeg gøre for mig selv, hvilken strategi skal jeg have? Har I nogle tips?
0

Tilbage til "Forhold og sex"