Min kæreste er deprimeret....

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Spasserinde
Indlæg: 198
Tilmeldt: 30. jan 2016, 10:01
Kort karma: 67
Likede indlæg: 832

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Spasserinde » 16. aug 2016, 19:04

LaScrooge skrev:
Akehurst2 skrev:Åh, Scrooge, det lyder så forbandet hårdt!

Jeg kan ikke huske om du har skrevet det tidligere, men er det en mulighed, at du slet ikke ser ham i en periode (altså uden at det betyder du skal afskære hele din øvrige omgangskreds)? Jeg tror virkelig, det kunne være godt med en reel pause fra ham, hvor du slet ikke skal forholde dig til ham og hans liv og følelser.


Det er der ikke rigtig, nej. De hænger allesammen sammen og hvis jeg vil se mine venner og lave de ting jeg plejer, så er der en chance for at han også er der. I det omfang jeg nogensinde hører om det, altså. Men jeg ville virkelig ønske at jeg helt kunne slippe for ham. Jeg bliver bare ensom hvis jeg ikke skal holde fast i at se dem når jeg kan. I forvejen føler jeg mig mere ensom end før, fordi hans eks er kommet tilbage og danner det sociale midtpunkt, hvor han befinder sig med hende og jeg ikke er inviteret.


Er alle dine venner fra én og samme gruppe?

Jeg ved godt du skriver, at du gerne vil være sammen med dine venner og kunne gøre "som før". Jeg synes bare stadig du skal overveje om sådan noget som fx at tage på festival, vidende at han vil være der, gør mere skidt end godt p.t. Jeg har svært ved at se at din festivaloplevelse skulle være SÅ god at den fx kompenserer for de trælse ting, han har sagt, og nu igen fået dig til at føle.

Så ja. Jeg synes du skal overveje at lade være med at tage med til ting, hvor du VED han skal med - måske bare for en 3 måneders periode, om ikke andet. Se folk på tomandshånd - flere øl, flere kaffe, flere biografture one-on-one, flere hyggeaftener med slik og Disneyfilm bare dig og en-to andre. Og, hvis muligt, prøve at se de venner mere, der ikke har så meget med ham at gøre, så du får så meget socialt som muligt - også selv om det er nogle lidt mindre tætte venner. Hvis du har venner uden for den gruppe, at trække mere på dem. Eventuelt hvis der er nogen fra din familie, du svinger med, så at se dem mere.

Det er naturligvis slet ikke sådan at man skal trække sig socialt fordi man er gået fra hinanden, og jeg råder på ingen måde til på langt sigt at lade ham dominere jeres fælles venner. Jeg synes bare situationen, du beskriver, virke til at ende i et betydeligt minus når man sammenholder hvad du får ud af det med hvad du må udholde, derfor prøver jeg at tænke på alternativer for en lille periode.
23
Brugeravatar
HappyPaww
Indlæg: 2369
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:08
Kort karma: 305
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 5482

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf HappyPaww » 16. aug 2016, 19:11

Helt enig med Spasserinde.. Det nytter jo ikke noget konstant at rippe op i det hele, med de følelsesmæssige rutcheture det giver. Du må nok indstille dog på ikke at deltage så meget i de store gruppearrangementer hvor han kommer - men du kan jo stadig godt se venner fra gruppen på tomandshånd ellers mindre grupper, uden det er de store kliketing...
1
Brugeravatar
Velvet-Goldmine
Indlæg: 546
Tilmeldt: 17. jan 2016, 21:33
Kort karma: 114
Likede indlæg: 2057

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Velvet-Goldmine » 16. aug 2016, 19:34

Jeg fik lige et flashback og akut kvalme og knugen i maven - jeg har været helt samme sted.

Det er helt surrealistisk at opleve et menneske være så fjernt fra den virkelighed man selv synes man har ok styr på - og opleve at ethvert forsøg på forklaring bliver misforstået og -tolket.
Det er den ultimative hjælpeløshed!
Det er kun så hårdt fordi man stadig er følelsesmæssigt tilknyttet for ellers kunne man jo være ligeglad, men jeg genkender fuldstændigt den følelse af "det kan jo ikke være rigtigt det her - jeg må prøve at forklare mig bedre, SÅ vil han forstå" man sidder med, og intet hjælper alligevel.
Det får en til at tvivle på egen persona og intention og det er det mest brutale - det er det ultimative svigt i grunden, og derfor det rammer så hårdt!
Man bliver (uretmæssigt) tvunget i en situation hvor man bliver usikker på egen mentale tilstand og verdensopfattelse og det er faktisk dybt traumatisk.

Jeg vil ikke råde dig til at gøre det ene eller det andet, for du er ikke mig - men uanset hvad så skal du komme overens med at du ikke kan styre hvad andre folk tænker om situationen lige nu og her! Der kan gå en rum tid men folk vil finde ud af hvad han er, når deres tid oprinder (oftest vil folk med en sådan virkelighedsbrist ikke kun fejle i kæresteforhold, men også i venneforhold, det tager bare lidt længere tid). Man bliver nødt til at lade folk få deres egne erfaringer, hvilket jeg også tror at du gør - men du kan desværre ikke regne med støtte fra folk der endnu ikke har oplevet hans brist.
Det er så uendeligt hård og ensomt, men hold fast i at du ved hvad der er rigtigt og forkert og lad for Guds skyld ikke hans ageren influere på din opfattelse af dig selv - hold fast i din selvfølelse hele tiden og igen.
5
Brugeravatar
Novella
Indlæg: 1985
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:21
Kort karma: 486
Likede indlæg: 5518

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Novella » 17. aug 2016, 05:08

Det er fuldstændig normalt, at man bliver ramt af en nedtur et par måneder efter et brud eller en anden stor sorg. Det er faktisk så normalt, at der er skrevet bøger om det - eksempelvis denne, som et skrevet af to koordinatorer af sorggrupper på Rigshospitalet. De har hjulpet folk igennem voldsom sorg over mistede børn, pårørendes selvmord, alvorlig sygdom, skilsmisser osv.

En af deres vigtigste pointer er, at smerten er nødvendig for at komme videre. Man er nødt til at opgive håbet og acceptere, at man aldrig kommer tilbage til den situation som var før eller som man forestillede sig, var der. Det er slut. Det er dødt. Det bliver aldrig. Den smerte er så forfærdelig hård, så vi prøver at undgå den, men så kommer vi ikke videre.

Han bliver aldrig din ven. Måske en tålelig bekendt i omgangskredsen en dag, men du er nødt til at sige helt farvel til relationen med ham.

Find denne bog, lav en kande te, køb en pakke kleenex og sluk telefonen. Det kommer til at gøre ondt, men det hjælper.

https://www.saxo.com/dk/den-noedvendige ... 8741203362
10
LaScrooge
Indlæg: 1590
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 408
Likede indlæg: 3511

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 17. aug 2016, 08:36

I forhold til det med vennegruppen.

Jeg kan dårligt se dem mindre end jeg har gjort. Siden jeg flyttede (og til dels inden) har jeg set dem meget perifært. Min roomie og jeg holdt en middag. Jeg har været på sheltertur med en stor del af dem. Ingen af gangene var min eks med. Derudover har jeg stort set ikke set mange af dem. Det er ikke den type venner hvor man mødes og drikker the og ser Disney, det er den type venner, hvor man er ude og lave noget sammen og så snakker man dér.

Jeg har det lidt som om jeg skal forsvare mit meget naturlige behov for at se mine venner. Jeg kan ikke undvære dem, jeg bliver ensom. Jeg er nødt til at holde kontakten og minde om at jeg også er der, ellers koloniserer min eks hele gruppen. Jeg har forklaret problematikken mange gange i denne tråd.

Jeg har brug for hyppig social kontakt; den almindelige, lette omgang med andre, hvor man mødes og hænger ud og slapper af i flokken. Sådan er jeg skruet sammen socialt og menneskeligt. Jeg har mere nære venner som jeg ses med, men de kan ikke opfylde mit behov for social omgang og det skal de heller ikke.

Og det er ikke fordi jeg ser min eks hele tiden og hele tiden får revet op i såret. Jeg har ikke set ham i en social kontekst siden jeg flyttede, ud over lige her i weekenden. Jeg kan knap undvige mere.


Jeg kan godt læse at en del af jer synes det er herreskørt, men det kan jeg bare ikke bruge til noget. At I synes jeg burde kunne gøre noget andet end det jeg gør, ændrer ikke ved, at jeg føler mig ensom, at mit behov for social kontakt er større end det jeg får tilfredsstillet nu og at jeg er bange for at blive ekskluderet. Og at jeg skal undgå at dyrke mine interesser fordi min eks (måske) vil være der, føles som at jeg bliver bedt om at lade være med at fylde mig selv med de ting jeg nyder og som giver mig energi og oplevelser.

Det kan ikke lade sig gøre at undgå ham helt og aldeles. Det kan det ikke. Uanset at I synes det ville være bedst. Det ville ikke være det bedste for mig, det ville gøre mig (mere) deprimeret, (mere) bange og (mere) ensom. Og sådan er det bare.
2
Brugeravatar
Tux
Indlæg: 973
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:36
Kort karma: 73
Likede indlæg: 1277

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Tux » 17. aug 2016, 10:09

Jeg kan godt forstå du har behov for at være i vennegruppen, selv om han er en del af den.

Men der kan man gøre på flere måder. Der hvor jeg studser over det er når du skriver ting som at I dansede, snakkede okay sammen og at han fortæller dig om den nye kæreste. Den del synes jeg du skal prøve at undgå..

Set kam godt være du ikke fuldstændig kan eller vil undgå at se ham, men prøv at undgå ham for sp vidt muligt når I er i samme gruppe, for den kontakt gør dig tydeligvis ikke noget godt..
5
LaScrooge
Indlæg: 1590
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 408
Likede indlæg: 3511

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 17. aug 2016, 10:15

Tux skrev:Jeg kan godt forstå du har behov for at være i vennegruppen, selv om han er en del af den.

Men der kan man gøre på flere måder. Der hvor jeg studser over det er når du skriver ting som at I dansede, snakkede okay sammen og at han fortæller dig om den nye kæreste. Den del synes jeg du skal prøve at undgå..

Set kam godt være du ikke fuldstændig kan eller vil undgå at se ham, men prøv at undgå ham for sp vidt muligt når I er i samme gruppe, for den kontakt gør dig tydeligvis ikke noget godt..


Han har ikke en ny kæreste, men en ny veninde.

Vi var allesammen i en gruppe og når vi dansede, så dansede vi ikke os to, mere sådan noget med at danse til hinanden inden man vender sig og danser til en anden.
Derudover, så kan jeg ikke ignorere 1 person i gruppe ud af 8. Jeg forstår godt hvad du mener, men havde du tænkt dig, at jeg skulle lade som om han ikke var der? Lade som om jeg ikke så ham? Det giver ingen mening overhovedet.

Jeg synes jeg har forklaret, begrundet og forsvaret godt nok.
0
Brugeravatar
Tux
Indlæg: 973
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:36
Kort karma: 73
Likede indlæg: 1277

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Tux » 17. aug 2016, 11:27

LaScrooge skrev:
Tux skrev:Jeg kan godt forstå du har behov for at være i vennegruppen, selv om han er en del af den.

Men der kan man gøre på flere måder. Der hvor jeg studser over det er når du skriver ting som at I dansede, snakkede okay sammen og at han fortæller dig om den nye kæreste. Den del synes jeg du skal prøve at undgå..

Set kam godt være du ikke fuldstændig kan eller vil undgå at se ham, men prøv at undgå ham for sp vidt muligt når I er i samme gruppe, for den kontakt gør dig tydeligvis ikke noget godt..


Han har ikke en ny kæreste, men en ny veninde.

Vi var allesammen i en gruppe og når vi dansede, så dansede vi ikke os to, mere sådan noget med at danse til hinanden inden man vender sig og danser til en anden.
Derudover, så kan jeg ikke ignorere 1 person i gruppe ud af 8. Jeg forstår godt hvad du mener, men havde du tænkt dig, at jeg skulle lade som om han ikke var der? Lade som om jeg ikke så ham? Det giver ingen mening overhovedet.

Jeg synes jeg har forklaret, begrundet og forsvaret godt nok.


Ignorere - nej. Men man behøver jo ikke nødvendigvis snakke med alle lige meget, og da slet ikke om hvordan hans forhold til den nye veninde er..

Men når du åbenbart føler du skal forsvare dig mod velmenende råd, skal jeg ikke vade mere i det..
5
LaScrooge
Indlæg: 1590
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 408
Likede indlæg: 3511

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 17. aug 2016, 11:49

Tux skrev:
Ignorere - nej. Men man behøver jo ikke nødvendigvis snakke med alle lige meget, og da slet ikke om hvordan hans forhold til den nye veninde er..

Men når du åbenbart føler du skal forsvare dig mod velmenende råd, skal jeg ikke vade mere i det..


Jeg har det lidt som om I ikke læser hvad jeg skriver og det er dét, der generer mig. Vi snakkede stort set ikke sammen, så der er ikke tale om at jeg snakkede med alle lige meget.

Velmenende råd som er blevet afvist, endda med begrundelse, bliver en belastning når de gentages og gentages. Beklager, men det gør de. :)
1
Brugeravatar
Ekliptika
Indlæg: 79
Tilmeldt: 11. jan 2016, 12:06
Kort karma: 9
Likede indlæg: 165

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Ekliptika » 18. aug 2016, 10:10

Jeg husker ikke, om du skrevet det tidligere i denne tråd, men hvordan var det med vennegruppen, før I blev kærester? Var I en del af den samme vennegruppe eller var vennegruppen oprindeligt din eller din ex-kærestes?
0
LaScrooge
Indlæg: 1590
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 408
Likede indlæg: 3511

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 18. aug 2016, 10:12

Ekliptika skrev:Jeg husker ikke, om du skrevet det tidligere i denne tråd, men hvordan var det med vennegruppen, før I blev kærester? Var I en del af den samme vennegruppe eller var vennegruppen oprindeligt din eller din ex-kærestes?


Den er oprindeligt hans, de har kendt hinanden siden barndommen, mange af dem. Men vi har delt den siden 2008, hvor jeg kom ind via en studiekammerat.
0
Brugeravatar
Sophies-mor
Indlæg: 2451
Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
Kort karma: 319
Likede indlæg: 2232

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Sophies-mor » 18. aug 2016, 11:34

LaScrooge skrev:
Ekliptika skrev:Jeg husker ikke, om du skrevet det tidligere i denne tråd, men hvordan var det med vennegruppen, før I blev kærester? Var I en del af den samme vennegruppe eller var vennegruppen oprindeligt din eller din ex-kærestes?


Den er oprindeligt hans, de har kendt hinanden siden barndommen
, mange af dem. Men vi har delt den siden 2008, hvor jeg kom ind via en studiekammerat.

Derfor er min erfaring, at de ikke vælger den ven, de har kendt længst, fra.
Så jeg kunne godt være bange for, at du har to muligheder som begge er lige elendige - groft sagt:
Bid smerten i dig og væn dig til det .
Eller find nye venner.
:ae:
For som sagt, min erfaring er at ved parforholdsbrud, vil den nyeste tabe vennerne. Hvis der er fælles venner som den ene har kendt længe. Desværre.
Og det er ikke nemt. Det er tungt. Desværre.
2
Hæklerier på hjernen :cool:
Brugeravatar
Ekliptika
Indlæg: 79
Tilmeldt: 11. jan 2016, 12:06
Kort karma: 9
Likede indlæg: 165

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Ekliptika » 19. aug 2016, 16:43

Var det til festivalen, I talte om dette?:
"Hvilket inkluderer, har han fortalt mig, at jeg har udsat ham for psykisk vold og manipuleret ham igennem hele vores forhold. To psykologer har uafhængigt at hinanden konstateret, at det var dét han havde været udsat for. Hver gang han har set mig har han brug for akuttid hos psykologen, sagde han".

For længere nede i tråden skriver du dette:
"Det er nok bare fordi jeg har set ham her i weekenden og vi omgikkes hinanden på en hyggelig måde".

Det kan jeg bare ikke få til at hænge sammen.
Har du mulighed for at uddybe, hvordan er det hyggeligt at omgås nogen, der mener, at man har udsat dem for psykisk vold og manipuleret dem i sådan en grad, at de har brug for en akuttid hos en psykolog, hver gang de havde været sammen med en?
Det ville simpelthen gøre mig så ked af at vide, at en person, som jeg elsker (eller i hvert fald har haft så meget sammen med, som du beskriver i denne tråd, at I har haft), bliver så syg af at være sammen med mig, at de er nødt til at se en psykolog efterfølgende. Jeg ville holde mig langt væk fra vedkommende - både for hans skyld men også for min egen. Og så ville det egentlig være lige meget, om det er mig eller ham, som er ude af trit med virkeligheden.

Men jeg anerkender, at vi alle er forskellige, og at du måske er en stærkere person, end jeg er. Og at dit behov for at mødes med dine venner er så stort, at det overstiger de følgevirkninger, der er ved, at det også omfatter kontakt med din ex-kæreste. Det er tydeligt i tråden, at det betyder meget for dig. Men jeg ville ikke kunne holde til det - det ville trække mig ned.
10
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 8403
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1114
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 10260

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Fru Sunshine » 19. aug 2016, 19:43

Jeg har ingen råd.
Jeg vil bare sige, at jeg er sikker på, at det nok skal blive bedre.

Jeg bliver stadig konfronteret med min eks' påstande om, hvor modbydelig jeg var mod ham, og hvor jeg i starten blev vred og havde en voldsom trang til at forsvare mig, blev det nemmere med tiden.

Nu undrer det mig bare lidt, og jeg er blevet pænt ligeglad.
Jeg håber, du også en dag kan finde ligegyldigheden over hans udlægning og beholde dine venner samtidig.
4
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
sortkaffe
Indlæg: 794
Tilmeldt: 11. maj 2016, 20:55
Kort karma: 135
Likede indlæg: 909

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf sortkaffe » 19. aug 2016, 21:11

Handler det i virkeligheden om at du inderst inde har et eller andet håb om at det igen bliver dig og ham?
- altså hvis du skal glemme alt om fornuft og kun tænker med hjertet?
0

Tilbage til "Forhold og sex"