Min kæreste er deprimeret....

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
LaScrooge
Indlæg: 1538
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 393
Likede indlæg: 3305

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 17. aug 2016, 11:49

Tux skrev:
Ignorere - nej. Men man behøver jo ikke nødvendigvis snakke med alle lige meget, og da slet ikke om hvordan hans forhold til den nye veninde er..

Men når du åbenbart føler du skal forsvare dig mod velmenende råd, skal jeg ikke vade mere i det..


Jeg har det lidt som om I ikke læser hvad jeg skriver og det er dét, der generer mig. Vi snakkede stort set ikke sammen, så der er ikke tale om at jeg snakkede med alle lige meget.

Velmenende råd som er blevet afvist, endda med begrundelse, bliver en belastning når de gentages og gentages. Beklager, men det gør de. :)
1
Brugeravatar
Ekliptika
Indlæg: 60
Tilmeldt: 11. jan 2016, 12:06
Kort karma: 7
Likede indlæg: 124

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Ekliptika » 18. aug 2016, 10:10

Jeg husker ikke, om du skrevet det tidligere i denne tråd, men hvordan var det med vennegruppen, før I blev kærester? Var I en del af den samme vennegruppe eller var vennegruppen oprindeligt din eller din ex-kærestes?
0
LaScrooge
Indlæg: 1538
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 393
Likede indlæg: 3305

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 18. aug 2016, 10:12

Ekliptika skrev:Jeg husker ikke, om du skrevet det tidligere i denne tråd, men hvordan var det med vennegruppen, før I blev kærester? Var I en del af den samme vennegruppe eller var vennegruppen oprindeligt din eller din ex-kærestes?


Den er oprindeligt hans, de har kendt hinanden siden barndommen, mange af dem. Men vi har delt den siden 2008, hvor jeg kom ind via en studiekammerat.
0
Brugeravatar
Sophies-mor
Indlæg: 2312
Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
Kort karma: 296
Likede indlæg: 2014

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Sophies-mor » 18. aug 2016, 11:34

LaScrooge skrev:
Ekliptika skrev:Jeg husker ikke, om du skrevet det tidligere i denne tråd, men hvordan var det med vennegruppen, før I blev kærester? Var I en del af den samme vennegruppe eller var vennegruppen oprindeligt din eller din ex-kærestes?


Den er oprindeligt hans, de har kendt hinanden siden barndommen
, mange af dem. Men vi har delt den siden 2008, hvor jeg kom ind via en studiekammerat.

Derfor er min erfaring, at de ikke vælger den ven, de har kendt længst, fra.
Så jeg kunne godt være bange for, at du har to muligheder som begge er lige elendige - groft sagt:
Bid smerten i dig og væn dig til det .
Eller find nye venner.
:ae:
For som sagt, min erfaring er at ved parforholdsbrud, vil den nyeste tabe vennerne. Hvis der er fælles venner som den ene har kendt længe. Desværre.
Og det er ikke nemt. Det er tungt. Desværre.
2
Hæklerier på hjernen :cool:
Brugeravatar
Ekliptika
Indlæg: 60
Tilmeldt: 11. jan 2016, 12:06
Kort karma: 7
Likede indlæg: 124

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Ekliptika » 19. aug 2016, 16:43

Var det til festivalen, I talte om dette?:
"Hvilket inkluderer, har han fortalt mig, at jeg har udsat ham for psykisk vold og manipuleret ham igennem hele vores forhold. To psykologer har uafhængigt at hinanden konstateret, at det var dét han havde været udsat for. Hver gang han har set mig har han brug for akuttid hos psykologen, sagde han".

For længere nede i tråden skriver du dette:
"Det er nok bare fordi jeg har set ham her i weekenden og vi omgikkes hinanden på en hyggelig måde".

Det kan jeg bare ikke få til at hænge sammen.
Har du mulighed for at uddybe, hvordan er det hyggeligt at omgås nogen, der mener, at man har udsat dem for psykisk vold og manipuleret dem i sådan en grad, at de har brug for en akuttid hos en psykolog, hver gang de havde været sammen med en?
Det ville simpelthen gøre mig så ked af at vide, at en person, som jeg elsker (eller i hvert fald har haft så meget sammen med, som du beskriver i denne tråd, at I har haft), bliver så syg af at være sammen med mig, at de er nødt til at se en psykolog efterfølgende. Jeg ville holde mig langt væk fra vedkommende - både for hans skyld men også for min egen. Og så ville det egentlig være lige meget, om det er mig eller ham, som er ude af trit med virkeligheden.

Men jeg anerkender, at vi alle er forskellige, og at du måske er en stærkere person, end jeg er. Og at dit behov for at mødes med dine venner er så stort, at det overstiger de følgevirkninger, der er ved, at det også omfatter kontakt med din ex-kæreste. Det er tydeligt i tråden, at det betyder meget for dig. Men jeg ville ikke kunne holde til det - det ville trække mig ned.
11
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 8492
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1114
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 10421

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Fru Sunshine » 19. aug 2016, 19:43

Jeg har ingen råd.
Jeg vil bare sige, at jeg er sikker på, at det nok skal blive bedre.

Jeg bliver stadig konfronteret med min eks' påstande om, hvor modbydelig jeg var mod ham, og hvor jeg i starten blev vred og havde en voldsom trang til at forsvare mig, blev det nemmere med tiden.

Nu undrer det mig bare lidt, og jeg er blevet pænt ligeglad.
Jeg håber, du også en dag kan finde ligegyldigheden over hans udlægning og beholde dine venner samtidig.
4
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
sortkaffe
Indlæg: 805
Tilmeldt: 11. maj 2016, 20:55
Kort karma: 135
Likede indlæg: 908

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf sortkaffe » 19. aug 2016, 21:11

Handler det i virkeligheden om at du inderst inde har et eller andet håb om at det igen bliver dig og ham?
- altså hvis du skal glemme alt om fornuft og kun tænker med hjertet?
0
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 1429
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 283
Likede indlæg: 3967

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Moxy-lady » 21. aug 2016, 18:14

Jeg vil bare lige sige at jeg godt kan forstå dit valg om stadig at deltage i aktiviteter og ses med denne her gruppe venner som han, tilfældigvis og desværre, også er en del af. Det skal du gøre, og så må du tage de slag der følger med. Som du også gør. Jeg forstår godt hvor de andres råd kommer fra, for det er sædvanligvis breakup 101. Men det fungerer ikke for dig og så skal du heller ikke gøre det når det vil føre til mere smerte end det gør at støde ind i ham fra tid til anden. I skal kunne interagere med hinanden på overfladisk manér, men jeg synes til gengæld at du skal stoppe ham når han forsøger at kaste op udover dig verbalt. Sig venligt og bestemt fra, og gå hen og snak med en anden, danse med en anden eller noget helt 3. Fjern dig fysisk og luk den der. For det skal du ikke stå model til, og det skader dig Tusind gange mere end at i befinder jer i samme rum. Du skal ikke være prügelknabe for hans behov for at konfrontere dig med hans opfattelse af virkeligheden for det er psykisk vold han udøver. Hvis han kom og stak dig en lussing ville du jo ikke finde dig i det. Du skal tænke på dig, du har erkendt at hans opfattelse af virkeligheden så du skal ikke bruge tid og energi på at få ham til at forstå.

Jeg tror at tiden vil arbejde for dig, ikke bare i forhold til fine egne følelser, men også i forhold til jeres venners opfattelse af hvad der er sket. Folk der er så psykisk ustabilt falder i og gør hele tiden historierne vildere og værre for at få folk over på deres side og på et tidspunkt bliver det hele så tydeligt sindssygt at ganske almindelige, velfungerende, intelligente mennesker indser at der er noget galt. Jeg har en mistanke om at det allerede er sket for nogle af dem, fordi de ikke har afvist dig selvom han har forsøgt at tegne et billede af dig som fanden selv. På trods af at han kendte dem først. Det parret med hans ustabile opførsel som du tidligere har nævnt, og stofferne, så vil jeg mene at de kan se at han har massive problemer. Og jo mere rabiat og spyttende han bliver, jo mere over dig, jo mere vil de kunne se i hvert fald en del af sandheden.
12
Jeg kan godt finde ud af sammensatte navneord og endelser men nogle gange går det lidt stærkt og jeg opdager ikke at stavekontrollen har været på spil.
Sjo
Indlæg: 462
Tilmeldt: 23. mar 2016, 09:19
Kort karma: 63
Likede indlæg: 1013

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Sjo » 22. aug 2016, 11:12

I det omfang, at du kan holde til det, skal du naturligvis omgive dig med jeres fælles venner, men jeg synes, at du skal mærke efter en gang i mellem for at mærke om du nu er 100% sikker på, at det også er godt for dig. Det duer ikke, at du efter hver "omgang i ringen" skal til at starte lidt forfra, fordi han sviner dig til - ikke kun overfor dig, men også overfor andre.

Derudover kan jeg godt forstå, at du vælger vennerne og selskabet - der sker jo så ikke noget ved evt. at søge ud af gruppen og finde andre venner, når du er klar til det - det tror jeg nemlig ikke, at du er endnu. Jeg håber, at du kan finde noget ro i dit nye liv, Scrooge.
0
Vor herre til fucking pipirøvhest altså!

Tilbage til "Forhold og sex"