Min kæreste er deprimeret....

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Panton
Indlæg: 1018
Tilmeldt: 15. aug 2015, 06:50
Kort karma: 151
Likede indlæg: 855

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Panton » 6. mar 2016, 09:05

Kære La S

Helt ærligt, jeg ville droppe nitten og komme videre. Jeg synes det lyder som sindssygt psykisk vold og at han er på vej til at køre dig helt ned.

Mens du stadig har lidt ære og selvfølelse tilbage, så mand dig op og smid ham ud eller selv finde noget andet og glem ham.

Han er jo behandlingskrævet og opfører sig som et forsmået barn der ikke evner at tage vare eller hensyn til nogen samt han vil bibeholde dig som dørmåtte så længe du gider og jeg synes du skal redde dig selv og lade ham sejle sin egen sø.

Det kan godt være du føler du elsker ham, på baggrund af Jeres historie, men han opfører sig ikke som om at han elsker dig, for han behandler dig som lort.

kæmpe kram P
3
JoyNips
Indlæg: 1549
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 222
Likede indlæg: 2957

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf JoyNips » 6. mar 2016, 10:04

Al respekt for at du tænker så meget på ham og hans følelser og helbred og hvad du kan gøre for at hjælpe ham. Men husk lige at tænke på dig selv også, ikke? Det lyder som om det forhold dræner dig og ikke bidrager positivt i dit liv. At det HAR været helt vildt fantastisk kan du ikke bruge til så meget nu, hvor det vitterligt ER noget lort og det skal du altså passe på med at hænge alting op på. Bare fordi det var skønt og du ved, hvor fedt det kan være mellem jer, betyder det ikke, at du skal leve med at alt er noget lort i en længere periode - eller at forholdet overhovedet bliver så skønt igen. Nogensinde.
8
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4640
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 677
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5908

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Dikus » 6. mar 2016, 10:23

Dikus skrev:
123million skrev:Man skal i hvert fald passe på med det, som jeg gjorde. Det kan være brandfarligt og fuldstændig ubrugeligt at presse nogen til at se en psykolog. Hvis man ikke selv er indstillet på, at det vil hjælpe, så kommer det ikke til at hjælpe og det kan blive en meget dårligt situation - fx hvis man får en så dårlig oplevelse, at man ikke vil prøve igen med andre psykologer.

Jeg var heldig, at det endte godt. Men som sagt også indstillet på, at der var en stor risiko ved det jeg gjorde, og at det kunne have endt i, at vi ville slå op. Men jeg var bare kommet så langt ud, at det var en konsekvens, jeg var klar til at leve med.

Jeg begyndte faktisk at se en psykolog nærmest 4 måneder før mig kæreste gjorde, fordi jeg er et handlingsmenneske. Det var sådan lidt komisk, at jeg gik til psykolog og han ikke gjorde. Det tror jeg dog var motiverende for ham.


Jeg pressede min eks til psykolog. Og han fik ret i, det ikke virkede :cool:

Før og efter brugte jeg al min tid på at være sød og støttende, lige som dig, LaScrooge. Og når jeg nu skriver eks... så vil jeg opfordre dig til at være bedre til at holde fast i, at han skal kunne rumme nærvær med dig.

Jeg overlevede tre år uden. Mens jeg gjorde, hvad jeg kunne for at holde sammen på det hele. Og så var jeg helt død indeni. Jeg trak stikket og forklarede, han nu sådan set var ansvarlig for sig selv. Fordi jeg havde det som en, der købte øl til en alkoholiker til sidst.

Og voila... Han er stille og rolig i bedring.

Det er en svær balancegang, for der er bare ting, man ikke kan, når man er deprimeret. Men i en begrænset periode... Selv kronisk deprimerede kan bo alene og tage vare på sig selv. De har så lært det på den hårde måde.

Jeg ville faktisk ønske, jeg havde været hårdere og knap så støttende, når jeg ser tilbage.


Jeg gentager lige mit indlæg :) For at supplere med, at vi her taler om en mand, jeg elsker lige så højt som min øvrige familie. Det gør jeg stadig.

Vi havde været sammen i 18 ud af mine 36 år, da jeg trak stikket og måtte konstatere, at "elske" ikke er nok, når man er alene i forholdet med en, der ikke deltager, men blot forsvarer sine egne handlinger og fralægger sig ansvar.

Min eks kunne også få det til at se ud som om, jeg intet lavede - og han lavede alt. Da han stod for det praktiske i huset, troede jeg ham faktisk :blush: Men altså... da jeg stod med det selv, gik det op for mig, at det ikke just var de to timers rengøring om ugen og lidt madlavning, der væltede læsset oven i alt det, jeg også bruger tid på i familien og dagligdagen. Og slet ikke, når jeg fjernede presset fra at gå på listefødder om ham fra ligningen.

...

Mit indlæg er noget værre vrøvl, men initieret af din følelse af, det var fint, han ikke var i lejligheden, for så matchede virkeligheden i det mindste følelsen af at være alene i forholdet.

Du er altså nødt til at holde fast i, du ikke skal være alene i forholdet. Uanset, hvad du gør på alle andre områder - så er det der, du er nødt til at holde fast, hvis I skal overleve i et sundt og givende forhold.

Og du skal ikke gøre som mig og være alene i forholdet i flere år. Bare lad være. Jeg har efterfølgende talt med en anden, der har stået i samme person... og det er altså vildt, hvordan det roder med ens hjerne.

Jeg fatter slet ikke, hvor meget drama, jeg har lavet i mit nye forhold, fordi mine følelser er gået helt amok. BAGEFTER kan jeg se, hvor det stammer fra. Og det er SÅ usundt. Det er helt vildt. Jeg forstår slet ikke, at ham jeg har fundet sammen med, står stormen af og har tillid til, det bare er mig, der er seriøst brændt følelsesmæssigt - men at jeg godt kan være anderledes. Bør være anderledes, når jeg er mig selv.

Og det er jo det. Jeg har mistet en virkelig stærk kerne af mig selv over de tre år. Pas på, du ikke også gør det. Det er den ene ting, et forhold til en, man elsker, ikke er værd. (Altså, når der ikke er børn involveret :fløjt: og ja, ja... jeg kan sikkert finde på flere i et andet indlæg).
7
LaScrooge
Indlæg: 1248
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 322
Likede indlæg: 2564

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 6. mar 2016, 15:24

Hej i tråden. Tusind tak for jeres indlæg og al omsorgen.

Min kæreste er stadig ikke kommet hjem og jeg har ikke hørt fra ham. Jeg ved ikke hvor han er i forhold til det hele, men jeg er afklaret. Han er helt sikkert ikke den bedste udgave af sig selv lige nu, men han er syg og jeg har ikke tænkt mig at gå fra ham. Jeg vil spørge ham om han har lyst til at være samme med mig, og hvis han har, vil jeg foreslå at vi ser det som et projekt at få det til at fungere. Han går til psykolog og jeg vil tage nogle timer også for at få bearbejdet de ting, der er svære for mig og så skal vi i parterapi, med det samme. Selvom det sikkert bliver ved med at være hårdt noget tid, må vi se det som en investering i fremtiden. Selvfølgelig skal forhold ikke grundlæggende være hårde og svære, eller decideret ulidelige, som én skriver, men samtidig så kan man heller ikke komme uden om, at der i de fleste forhold vil være faser som ikke er som de skal være. Jeg er ikke parat til at give op, især ikke fordi jeg har en meget god idé om hvad mange af problemerne bunder i og at det er problemer der kan løses. I nogle tilfælde er der traumer der skal bearbejdes. Jeg tror ikke, at der er noget der bliver bedre af at vi går fra hinanden.
8
Brugeravatar
Tibbler
Indlæg: 1515
Tilmeldt: 19. aug 2015, 18:57
Kort karma: 86
Likede indlæg: 2072

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Tibbler » 6. mar 2016, 15:31

LaScrooge skrev:Hej i tråden. Tusind tak for jeres indlæg og al omsorgen.

Min kæreste er stadig ikke kommet hjem og jeg har ikke hørt fra ham. Jeg ved ikke hvor han er i forhold til det hele, men jeg er afklaret. Han er helt sikkert ikke den bedste udgave af sig selv lige nu, men han er syg og jeg har ikke tænkt mig at gå fra ham. Jeg vil spørge ham om han har lyst til at være samme med mig, og hvis han har, vil jeg foreslå at vi ser det som et projekt at få det til at fungere. Han går til psykolog og jeg vil tage nogle timer også for at få bearbejdet de ting, der er svære for mig og så skal vi i parterapi, med det samme. Selvom det sikkert bliver ved med at være hårdt noget tid, må vi se det som en investering i fremtiden. Selvfølgelig skal forhold ikke grundlæggende være hårde og svære, eller decideret ulidelige, som én skriver, men samtidig så kan man heller ikke komme uden om, at der i de fleste forhold vil være faser som ikke er som de skal være. Jeg er ikke parat til at give op, især ikke fordi jeg har en meget god idé om hvad mange af problemerne bunder i og at det er problemer der kan løses. I nogle tilfælde er der traumer der skal bearbejdes. Jeg tror ikke, at der er noget der bliver bedre af at vi går fra hinanden.


Jeg tager hatten af for, at du gerne vil blive og kæmpe videre sammen med ham, nu her hvor det er hårdt.

Kan kun gentage det vigtige i, at du passer på dig selv. Tænker at selvom han er syg, og nok derfor nogle gange skal have en lidt længere snor eller forståelse. Så er det super vigtigt, at der også er plads til, at du kan sige fra, eller få lov til at give udtryk for dine tanker og holdninger.
Parterapi kunne måske være en god hjælp til at få sat nogle rammer op for jeres forhold, som det er ligenu. Nogle rammer hvor der også er plads til dig. Nogle aftaler i forhold til, hvordan du kan komme af mine dine frustationer eller tanker, uden at det ender i en kæmpe konflikt.
1
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7845
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1019
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9235

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Fru Sunshine » 6. mar 2016, 15:58

Men husk nu dig selv. Du har også selv gennemlevet en krise, som du selv har kæmpet dig igennem, og du er også skrøbelig.
5
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
LaScrooge
Indlæg: 1248
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 322
Likede indlæg: 2564

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 6. mar 2016, 16:27

Tibbler skrev:Jeg tager hatten af for, at du gerne vil blive og kæmpe videre sammen med ham, nu her hvor det er hårdt.

Kan kun gentage det vigtige i, at du passer på dig selv. Tænker at selvom han er syg, og nok derfor nogle gange skal have en lidt længere snor eller forståelse. Så er det super vigtigt, at der også er plads til, at du kan sige fra, eller få lov til at give udtryk for dine tanker og holdninger.
Parterapi kunne måske være en god hjælp til at få sat nogle rammer op for jeres forhold, som det er ligenu. Nogle rammer hvor der også er plads til dig. Nogle aftaler i forhold til, hvordan du kan komme af mine dine frustationer eller tanker, uden at det ender i en kæmpe konflikt.


Ja, det er jeg helt enig i. Jeg er bevidst om, at jeg kan give for meget plads og sige for lidt fra, fordi jeg er usikker på hans skrøbelighed, så at sige, og at det er virkelig usundt. Det er en af grundene til at jeg tænker at jeg skal se en psykolog også - så jeg er sikker på, at jeg holder fast i mig selv. Men det skal være et samarbejde, hvor han gør noget, jeg gør noget og vi sammen gør noget. Der er ting vi skal have bearbejdet og ting vi skal have snakket igennem hvor det er godt at der er en mediator.

Men lige nu ved jeg ikke engang om han kommer hjem og ender det hele. Jeg har stadig intet hørt fra ham.
2
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 2418
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 463
Likede indlæg: 4107

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Viskelæder » 6. mar 2016, 16:48

Har du slet intet hørt fra ham? Ignorerer han dine beskeder?

Du kan da umuligt have det ret godt lige nu så?
:ae:
0
LaScrooge
Indlæg: 1248
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 322
Likede indlæg: 2564

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 6. mar 2016, 17:43

Viskelæder skrev:Har du slet intet hørt fra ham? Ignorerer han dine beskeder?

Du kan da umuligt have det ret godt lige nu så?
:ae:


Tak for omtanken :kys:

Jeg havde ikke skrevet til ham, før for en halv time siden. Han har lige svaret, at han er hos den samme ven han sov hos i nat, men at han kommer hjem i aften, hvis jeg stadig gerne vil have ham hjem. Beroligende, for så skulle det være meget overraskende hvis han kom hjem og endte forholdet.

Det har været meget nemmere for mig i dag. Det hjalp at fortælle om det herinde, det dæmper min frygt betragteligt at få snakket om det. Og det har givet mig ro til at overveje hvad jeg selv gerne vil.
10
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 322
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 94
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 1055

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Tanten » 6. mar 2016, 18:39

En person kan ikke gøre for, at han er syg - men han kan gøre for, at han ikke opsøger og tager imod hjælp til at få det bedre.

Sådan som din kæreste opfører sig, giver det ikke mening at snakke om psykolog lige nu.

Jeg synes, du skal ringe til hans læge og fortælle, hvordan tingene står til. Lægen må ikke sige noget om din kæreste, men han må godt lytte til dig.

Når din kæreste giver lyd igen, skal du sige, at du trækker dig, hvis I ikke sammen går til hans læge, så han kan få den rette behandling i situationen.

Jeg forlod for snart 2 år siden min kæreste gennem 7 1/2 år. Han er en utrolig dejlig mand, når han ikke går i druk pga. svær, ubehandlet depression. Han valgte altid at stoppe med sin medicin, hvorefter han så selvmedicinerede med 30 bajere om dagen, når depressionen kom retur. Til sidst var der måske 10 % klog, reflekterende sjov mand tilbage og 90 % selvmedlidende, ansvarsfralæggende og selvdestruktiv drukmås.
5
LaScrooge
Indlæg: 1248
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 322
Likede indlæg: 2564

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 6. mar 2016, 19:17

Tanten skrev:En person kan ikke gøre for, at han er syg - men han kan gøre for, at han ikke opsøger og tager imod hjælp til at få det bedre.

Sådan som din kæreste opfører sig, giver det ikke mening at snakke om psykolog lige nu.

Jeg synes, du skal ringe til hans læge og fortælle, hvordan tingene står til. Lægen må ikke sige noget om din kæreste, men han må godt lytte til dig.

Når din kæreste giver lyd igen, skal du sige, at du trækker dig, hvis I ikke sammen går til hans læge, så han kan få den rette behandling i situationen.

Jeg forlod for snart 2 år siden min kæreste gennem 7 1/2 år. Han er en utrolig dejlig mand, når han ikke går i druk pga. svær, ubehandlet depression. Han valgte altid at stoppe med sin medicin, hvorefter han så selvmedicinerede med 30 bajere om dagen, når depressionen kom retur. Til sidst var der måske 10 % klog, reflekterende sjov mand tilbage og 90 % selvmedlidende, ansvarsfralæggende og selvdestruktiv drukmås.


Tak for dit indlæg. Hvad tænker du er den rette behandling og hvorfor vil psykologhjælp efter din mening ikke hjælpe?
0
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 322
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 94
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 1055

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Tanten » 6. mar 2016, 19:25

LaScrooge skrev:
Tanten skrev:En person kan ikke gøre for, at han er syg - men han kan gøre for, at han ikke opsøger og tager imod hjælp til at få det bedre.

Sådan som din kæreste opfører sig, giver det ikke mening at snakke om psykolog lige nu.

Jeg synes, du skal ringe til hans læge og fortælle, hvordan tingene står til. Lægen må ikke sige noget om din kæreste, men han må godt lytte til dig.

Når din kæreste giver lyd igen, skal du sige, at du trækker dig, hvis I ikke sammen går til hans læge, så han kan få den rette behandling i situationen.

Jeg forlod for snart 2 år siden min kæreste gennem 7 1/2 år. Han er en utrolig dejlig mand, når han ikke går i druk pga. svær, ubehandlet depression. Han valgte altid at stoppe med sin medicin, hvorefter han så selvmedicinerede med 30 bajere om dagen, når depressionen kom retur. Til sidst var der måske 10 % klog, reflekterende sjov mand tilbage og 90 % selvmedlidende, ansvarsfralæggende og selvdestruktiv drukmås.


Tak for dit indlæg. Hvad tænker du er den rette behandling og hvorfor vil psykologhjælp efter din mening ikke hjælpe?


Jeg tænker, at lægen kan vurdere, om der er tale om en middelsvær til svær depression, som er medicinkrævende. Hvis dette er tilfældet, vil medicin hjælpe på din kærestes tilstand. Når han er ude over den akutte fase af en middelsvær til svær depression, vil han kunne få udbytte af et psykologforløb. Det er pissehårdt at gå i terapi, og man skal kunne arbejde med sig selv og se sig selv og andre klart - dette er umuligt, hvis ens selvbillede og verdensbillede er forvrænget af depression.

Jeg stiller ikke diagnoser eller er fortaler for medicin som løsningen på alle psykiske kriser - men jeg synes klart, lægen her skal på banen og vurdere, om der er tale om noget, der kræver regulær behandling, før din kæreste kan profitere af et psykologforløb.
6
LaScrooge
Indlæg: 1248
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 322
Likede indlæg: 2564

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf LaScrooge » 6. mar 2016, 19:35

Tanten skrev:
Jeg tænker, at lægen kan vurdere, om der er tale om en middelsvær til svær depression, som er medicinkrævende. Hvis dette er tilfældet, vil medicin hjælpe på din kærestes tilstand. Når han er ude over den akutte fase af en middelsvær til svær depression, vil han kunne få udbytte af et psykologforløb. Det er pissehårdt at gå i terapi, og man skal kunne arbejde med sig selv og se sig selv og andre klart - dette er umuligt, hvis ens selvbillede og verdensbillede er forvrænget af depression.

Jeg stiller ikke diagnoser eller er fortaler for medicin som løsningen på alle psykiske kriser - men jeg synes klart, lægen her skal på banen og vurdere, om der er tale om noget, der kræver regulær behandling, før din kæreste kan profitere af et psykologforløb.


Hun har været på banen, han har fået en henvisning gennem hende. Og han har startet forløbet op. Jeg tænker, at det er en god idé og vente og se om han kan få noget ud af terapien alene, inden han påbegynder medicin. Det vil sikkert vise sig efter nogle gange med psykologen, som han også kan snakke om det med.
0
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 322
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 94
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 1055

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf Tanten » 6. mar 2016, 19:38

LaScrooge skrev:
Tanten skrev:
Jeg tænker, at lægen kan vurdere, om der er tale om en middelsvær til svær depression, som er medicinkrævende. Hvis dette er tilfældet, vil medicin hjælpe på din kærestes tilstand. Når han er ude over den akutte fase af en middelsvær til svær depression, vil han kunne få udbytte af et psykologforløb. Det er pissehårdt at gå i terapi, og man skal kunne arbejde med sig selv og se sig selv og andre klart - dette er umuligt, hvis ens selvbillede og verdensbillede er forvrænget af depression.

Jeg stiller ikke diagnoser eller er fortaler for medicin som løsningen på alle psykiske kriser - men jeg synes klart, lægen her skal på banen og vurdere, om der er tale om noget, der kræver regulær behandling, før din kæreste kan profitere af et psykologforløb.


Hun har været på banen, han har fået en henvisning gennem hende. Og han har startet forløbet op. Jeg tænker, at det er en god idé og vente og se om han kan få noget ud af terapien alene, inden han påbegynder medicin. Det vil sikkert vise sig efter nogle gange med psykologen, som han også kan snakke om det med.


Jeg synes ikke umiddelbart, det lyder som om, jeres forhold har så meget tid?

Og kan han have fået det værre, siden lægen så ham - og har han været ærlig overfor hende om, hvor dårligt han reelt fungerer?
0
StripesAddict
Indlæg: 606
Tilmeldt: 2. sep 2015, 15:58
Kort karma: 67
Likede indlæg: 565

Re: Min kæreste er deprimeret....

Indlægaf StripesAddict » 6. mar 2016, 19:43

Åh Scrooge, hvor må det altså være en svær situation.

Jeg synes det er al ære værdi at du ikke bare forlader ham og lader ham sejle i sin egen sø, og jeg forstår godt, hvordan det er at være syg. Og hvordan det føles ikke at kunne overskue noget så basalt som at gå ud og børste sine tænder f.eks. At indsats i hjemmet og initiativ generelt i en periode var ikke-eksisterende eller på meget lav blus, ville jeg således have forståelse for. Men jeg synes IKKE det er i orden at han er efter dig, som hjælper ham så meget, og jeg synes ikke det er i orden at han bliver ubehagelig (og sådan lyder det lidt, i mine ører).

Jeg kan godt udefra se hvorfor aftensmadssituationen kunne gå i kage, når I begge to er kørt ned til sokkeholderne - manglende overskud og lavt blodsukker gør heller ikke noget godt for vores omgang med hinanden herhjemme. Jeg tænker at det er nemmere at forventningsafstemme når man ikke står i situationen, da det så ikke lige så let kører op en spids. F.eks. at spørge om morgenen om han vil lave aftensmad, fordi du kommer sent hjem. Men det ved du sikkert godt, du virker meget velovervejet.

Ift. det der med at han ikke mener du laver noget, tror du så det kan handle om forskellige standarder for rod og ryddelighed? Min kæreste havde en periode hvor han efter eget udsagn mistede motivationen til at gøre rent, fordi han syntes her rodede (jeg rodede). Og det gør jeg også, og ind i mellem også mere ind jeg selv synes er fedt, men ikke så meget som han syntes). Han er nok mere pernitten med ryddelighed, og jeg er mere pernitten med rengøring, og det må man så finde en løsning på og en fælles standard til.
1

Tilbage til "Forhold og sex"