Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7846
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1019
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9237

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Fru Sunshine » 11. feb 2016, 15:39

Skænderier er for mig noget, der sker i vrede, og jeg hader det af et ondt hjerte.
Derfor skændes vi sjældent. Der er ingen af os, der føler at luften bliver renset ved skænderi. Tværtimod bliver den fortættet af dårlig stemning, og jeg bliver frygtelig ked af det.

Diskussioner og uenigheder er en helt anden snak. Dem har vi masser af.
3
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Spasserinde
Indlæg: 199
Tilmeldt: 30. jan 2016, 10:01
Kort karma: 65
Likede indlæg: 825

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Spasserinde » 11. feb 2016, 16:26

Jeg har nok haft nogle urealistiske forventninger om, at hvis man var sammen med en, der var rigtig for en, så ville man forstå hinanden altid og for evigt og aldrig blive uvenner. Men jeg er måske langsomt begyndt at måtte revidere den opfattelse.

Som en del andre herinde, så foretrækker jeg også klart at man kommunikerer stille og roligt og tager hinandens bekymringer seriøst og ikke mistænker eller bebrejder hinanden unødigt. Jeg fatter simpelthen ikke pointen i at blive højrøstet eller anklagende - fordi det fører kun til eskalering af konflikten. Jeg fatter heller ikke, at man kan have et skænderi og så bare være ok bagefter.

Men selv JEG kan få nok, så hvis jeg ikke føler jeg kommer igennem, så kan jeg også blive arrig. Hvis den anden nægter at være konstruktiv og selv er meget bebrejdende, så kommer jeg også til et punkt, hvor "jeg føler"-kommunikationen stopper og "hvorfor gør du X og Y"-kommunikationen starter. Men hvis jeg først er nået dertil, så er det, fordi der virkeligt var noget at være vred over, og det går altså ikke væk bare fordi parterne ikke orker at skændes mere.
Senest rettet af Spasserinde 11. feb 2016, 16:40, rettet i alt 3 gange.
0
Brugeravatar
Orchidea
Indlæg: 240
Tilmeldt: 24. aug 2015, 15:36
Kort karma: 17
Likede indlæg: 427

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Orchidea » 11. feb 2016, 16:37

Angelina skrev:Vi skændtes, ret tit endda - så får vi det ud af systemet og så kommer vi videre, det er ikke noget der hænger i luften, det er ikke noget der opstår dårlig stemning af, det sker bare, og så kommer vi videre. (og det eneste der er bedre end makeup sex er angry sex... :D )


Sådan har vi det også, selvom det ikke nødvendigvis er ofte. Vi er gode til at råbe røv og komme videre. Her er der ingen, der mugger og er fornærmet i længere tid og det ville jeg slet ikke kunne holde ud.

Min søster og hendes mand skændes ikke - som i aldrig. Til gengæld kan de gå og mule og lege stilleleg længe. Hun har fortalt hvordan de hver især, kan finde på at gå i seng, efter en hel aften hvor de ikke har sagt et ord til hinanden, men kun har talt med ungerne, uden at sige godnat. Se, det ville ødelægge mig fuldstændig. Så vil jeg hellere have at det kommer ud.

Om alt er, så fungerer vores "metode" for os og deres "metode" fungerer for dem og det er vel det vigtigste.
5
Brugeravatar
Spasserinde
Indlæg: 199
Tilmeldt: 30. jan 2016, 10:01
Kort karma: 65
Likede indlæg: 825

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Spasserinde » 11. feb 2016, 16:43

Men alle jer, der - ligesom mig - foretrækker at tale stille og roligt om tingene, har I nogen sinde prøvet et forhold, hvor modparten IKKE var ligesom jer? Altså hvor I sad og prøvede at være konstruktive, imens modparten lynhurtigt gik i blame-game-mode?

For jeg har ligesom erfaret, at min tålmodighed kun rækker et vist stykke. Der er grænser for, hvor længe man kan holde ud og sidde og være forklarende og forstående, hvis den anden ikke er med på den. Til sidst ender jeg i hvert fald med selv at blive vred, uanset hvor gode intentioner jeg havde fra begyndelsen.
0
Brugeravatar
Mani
Indlæg: 1400
Tilmeldt: 27. dec 2015, 21:06
Kort karma: 183
Likede indlæg: 1964

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Mani » 11. feb 2016, 16:59

Vi skændes - også højrøstet. Det er ikke spor modent og heldigvis ikke særlig ofte - jeg kan tælle på en hånd de gange det er sket de 15 år vi har været sammen. Vi er heldigvis begge landet forholdsvis hurtigt igen - således vi har kunne tale sammen inden dagen var omme igen.

Jeg har tidligere haft en kæreste, som bare blev til et total isbjerg når han var utilfreds med noget - og sådan kunne han så forsætte i ugevis mens jeg blev mere og mere desperat over at opholde mig i hans iskolde nærhed. I forhold til det foretrækker jeg et vulkanudbrud i ny og næ - men det skulle nødig blive en hverdags ting.
0
'At some point you just have to let go of what you thought should happen and live in what is happening'
Brugeravatar
Sevii
Indlæg: 317
Tilmeldt: 19. nov 2015, 08:30
Kort karma: 61
Likede indlæg: 627

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Sevii » 11. feb 2016, 17:06

Jeg tror vi skændtes mere da vi var yngre. Vi fandt sammen som 16 årige, og har været sammen i 6 år. Vi diskuterer dog, men jeg tror egentlig bare vi har lært at kommunikere på vores måde. Måske ligger det i at ingen er os er temperamentsfulde?
Men det er hvertfald aldrig sjovt at skændes, hvis det en sjældent gang sker. Det gode er, at vi hurtigt bliver venner igen.
0
:banan: :banan:
Brugeravatar
Angelina
Indlæg: 1858
Tilmeldt: 11. aug 2015, 05:42
Kort karma: 302
Likede indlæg: 3953

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Angelina » 11. feb 2016, 17:13

Orchidea skrev:
Angelina skrev:Vi skændtes, ret tit endda - så får vi det ud af systemet og så kommer vi videre, det er ikke noget der hænger i luften, det er ikke noget der opstår dårlig stemning af, det sker bare, og så kommer vi videre. (og det eneste der er bedre end makeup sex er angry sex... :D )


Sådan har vi det også, selvom det ikke nødvendigvis er ofte. Vi er gode til at råbe røv og komme videre. Her er der ingen, der mugger og er fornærmet i længere tid og det ville jeg slet ikke kunne holde ud.

Min søster og hendes mand skændes ikke - som i aldrig. Til gengæld kan de gå og mule og lege stilleleg længe. Hun har fortalt hvordan de hver især, kan finde på at gå i seng, efter en hel aften hvor de ikke har sagt et ord til hinanden, men kun har talt med ungerne, uden at sige godnat. Se, det ville ødelægge mig fuldstændig. Så vil jeg hellere have at det kommer ud.

Om alt er, så fungerer vores "metode" for os og deres "metode" fungerer for dem og det er vel det vigtigste.


Præcis "hold nu kæft du er en røv med ører din nar" - og så er luften renset.... det som du beskriver med din søster ville knuse mig fuldstændigt.

Og med "ofte" er det jo heller ikke hver dag eller noget, men når der er et eller andet man er uenige om (eller har haft en træls dag, og den anden "går i vejen" og dette er vist nok primært mig, der så bliver klappet lidt på hovedet af manden der er overbærende :D )

Og præcis som du beskriver, så er det overstået og ude af verden.
2
~indsæt smart signatur her~
Brugeravatar
achillaxedprune
Indlæg: 1069
Tilmeldt: 4. jan 2016, 18:38
Kort karma: 348
Likede indlæg: 2374

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf achillaxedprune » 11. feb 2016, 17:15

Jeg ville ikke kunne være i et forhold, hvor jeg skulle skændes med min partner. Enhver aggressiv adfærd, inkl. at hæve stemmen, er jeg helt allergisk overfor. Jeg har også kun skændtes, dvs. råbt og tudet og draaama, med min mand mens vi begge har været fulde. I ædru tilstand er hverken jeg eller min mand konflitoptrappende, så det kommer aldrig dertil...

Vi kan godt væe uenige, men vi skændes ikke... Og jeg har lige præcis INTET behov for det. Mit liv bliver kun dårligere af at skulle skændes med nogen.
1
Hvis man vil behandle folk ens, skal man behandle dem forskelligt.
Citat: Ukendt morfar.
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 4590
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 1152
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 9716

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf kidkomb » 11. feb 2016, 17:25

Jeg tror, som en anden nævnte, at folks opfattelser af, hvad der er et skænderi er helt utroligt forskellige.

Jeg opfatter et skænderi, som når voksne mennesker taler højt og vredt i munden på hinanden. Og op til råb.

Vi har skændtes meget få gange. Og ikke over noget jeg kan huske. Det har nok snarere været ydre omstændigheder og pres, der har gjort at vi nåede til skændes-stadiet og ikke bare diskussionen. Vi har aldrig råbt ad hinanden. Slet ikke.

Vi er desværre lidt gode til at mundhugges på den passiv-agressive måde. Det meste er i sjov, men det kan andre ikke forstå jo og så kan stemningen, når der er andre tilstede, godt blive meget akavet.
Jeg er vokset op i et hjem, hvor der blev sagt passiv-agressivt perfide ting hele tiden. Som eneste kommunikation nærmest.
Jeg forsøger at være meget opmærksom på det, for det kommer desværre, nok af den årsag, naturligt til mig og derfor har det også været nemt at gøre det til en joke istedet for.

Vi er ikke uenige om ret meget. Om forsvindende lidt faktisk. Vores forhold er i det hele taget utrolig ukompliceret :lun:
0
Walk tall and cry with dignity.
Jeg gider ikke engang.
Give free love.
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 845
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 215
Likede indlæg: 2279

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Zombie » 11. feb 2016, 17:37

Jeg vil behandles med respekt, og behandler med respekt. Så deciderede uenigheder har vi, men ikke skænderier, for ingen hæver stemmen over for mig.
0
Brugeravatar
Angelina
Indlæg: 1858
Tilmeldt: 11. aug 2015, 05:42
Kort karma: 302
Likede indlæg: 3953

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Angelina » 11. feb 2016, 17:44

Zombie skrev:Jeg vil behandles med respekt, og behandler med respekt. Så deciderede uenigheder har vi, men ikke skænderier, for ingen hæver stemmen over for mig.


Vi respekterer nu også fint hinanden selvom vi skændtes og hæver stemmen.
11
~indsæt smart signatur her~
StripesAddict
Indlæg: 607
Tilmeldt: 2. sep 2015, 15:58
Kort karma: 67
Likede indlæg: 568

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf StripesAddict » 11. feb 2016, 18:13

Jeg synes ikke vi skændes (som i "vi er sure på hinanden" og med højtgående bølger) særlig tit. I perioder diskuterer vi mere end hvad nogen af os bryder os om, men vi skændes virkelig sjældent, og diskussioner er generelt også sjældne.

Jeg har været lidt af en dramaqueen i tidligere forhold, men min kæreste er sådan et roligt gemyt. Han gider ikke skændes, og det gider jeg egentlig heller ikke. Og når det endelig sker, så får vi det hurtigt løst. Ingen af os kan holde ud at være uvenner. Vi går aldrig i seng uden at have "sluttet fred" og jeg kan aldrig mindes at vi har gjort det-
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4640
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 677
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5910

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Dikus » 11. feb 2016, 18:23

Spasserinde skrev:Men alle jer, der - ligesom mig - foretrækker at tale stille og roligt om tingene, har I nogen sinde prøvet et forhold, hvor modparten IKKE var ligesom jer? Altså hvor I sad og prøvede at være konstruktive, imens modparten lynhurtigt gik i blame-game-mode?

For jeg har ligesom erfaret, at min tålmodighed kun rækker et vist stykke. Der er grænser for, hvor længe man kan holde ud og sidde og være forklarende og forstående, hvis den anden ikke er med på den. Til sidst ender jeg i hvert fald med selv at blive vred, uanset hvor gode intentioner jeg havde fra begyndelsen.


Min eksmand var sådan, da jeg mødte ham. Så lærte han at lade være.
Min nuværende kæreste var sådan, da jeg mødte ham. Så lærte han at lade være.

Jeg kunne i øvrigt ikke drømme om at gå sur i seng, hvis det ikke var rigtigt alvorligt. Og i så fald ville det ikke have hjulpet at råbe. Jeg kan dog finde på at gå i seng og bruge flere timer på at tale om, hvorfor jeg er sur, ked eller såret. Helst mens jeg bliver nusset.
1
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4640
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 677
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5910

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Dikus » 11. feb 2016, 19:57

adagio skrev:
Dikus skrev:
Spasserinde skrev:Men alle jer, der - ligesom mig - foretrækker at tale stille og roligt om tingene, har I nogen sinde prøvet et forhold, hvor modparten IKKE var ligesom jer? Altså hvor I sad og prøvede at være konstruktive, imens modparten lynhurtigt gik i blame-game-mode?

For jeg har ligesom erfaret, at min tålmodighed kun rækker et vist stykke. Der er grænser for, hvor længe man kan holde ud og sidde og være forklarende og forstående, hvis den anden ikke er med på den. Til sidst ender jeg i hvert fald med selv at blive vred, uanset hvor gode intentioner jeg havde fra begyndelsen.


Min eksmand var sådan, da jeg mødte ham. Så lærte han at lade være.
Min nuværende kæreste var sådan, da jeg mødte ham. Så lærte han at lade være.

Jeg kunne i øvrigt ikke drømme om at gå sur i seng, hvis det ikke var rigtigt alvorligt. Og i så fald ville det ikke have hjulpet at råbe. Jeg kan dog finde på at gå i seng og bruge flere timer på at tale om, hvorfor jeg er sur, ked eller såret. Helst mens jeg bliver nusset.


Brutalt. Udsat for set ville jeg hurtigt lægge mig til at sove eller gå ind og se fjernsyn


Heldigvis har jeg så mødt mænd, der gerne vil tale om vores konflikter og hvordan vi løser dem.
1
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4640
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 677
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5910

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Dikus » 11. feb 2016, 20:09

adagio skrev:
Dikus skrev:
adagio skrev:
Dikus skrev:
Spasserinde skrev:Men alle jer, der - ligesom mig - foretrækker at tale stille og roligt om tingene, har I nogen sinde prøvet et forhold, hvor modparten IKKE var ligesom jer? Altså hvor I sad og prøvede at være konstruktive, imens modparten lynhurtigt gik i blame-game-mode?

For jeg har ligesom erfaret, at min tålmodighed kun rækker et vist stykke. Der er grænser for, hvor længe man kan holde ud og sidde og være forklarende og forstående, hvis den anden ikke er med på den. Til sidst ender jeg i hvert fald med selv at blive vred, uanset hvor gode intentioner jeg havde fra begyndelsen.


Min eksmand var sådan, da jeg mødte ham. Så lærte han at lade være.
Min nuværende kæreste var sådan, da jeg mødte ham. Så lærte han at lade være.

Jeg kunne i øvrigt ikke drømme om at gå sur i seng, hvis det ikke var rigtigt alvorligt. Og i så fald ville det ikke have hjulpet at råbe. Jeg kan dog finde på at gå i seng og bruge flere timer på at tale om, hvorfor jeg er sur, ked eller såret. Helst mens jeg bliver nusset.


Brutalt. Udsat for set ville jeg hurtigt lægge mig til at sove eller gå ind og se fjernsyn


Heldigvis har jeg så mødt mænd, der gerne vil tale om vores konflikter og hvordan vi løser dem.


Der vil jeg også gerne, men ikke i timevis, jeg tror ikke rigtigt på der findes mænd der gider det, de håber vel bare på fred eller sex.


Jeg tror, de gider det lige så lidt/meget som mig. Og altså... Som sagt skal der noget alvorligt til. Det kan tælles på en hånd over 18 år, hvor tit det er sket.
0

Tilbage til "Forhold og sex"