Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Torn
Indlæg: 1299
Tilmeldt: 29. dec 2015, 10:21
Kort karma: 83
Likede indlæg: 1422

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Torn » 12. feb 2016, 06:59

Vi skændes (for) ofte. Måske 2 - 3 gange i måneden, hvor vi hæver stemmen og er tydeligt frustrerede. Vi har aldrig kaldt hinanden noget grimt eller i den dur, men vores kommunikation er ikke altid hensigtsmæssig i den for stand, at vi nok er for gode til at blive stejle og 'beskylde' den anden for konflikten. Det er ærgerligt, især fordi vi ellers er dannede mennesker, der både har respekt og kærlighed for hinanden. Vi arbejder på det og det bliver bedre. Vores skænderier varer normalt en times tid, hvor efter der er fred og ro igen.

Diskussioner og uenighed har vi også af og til, men dem har jeg det til gengæld godt med. De er konstruktive og gør os til mere eftertænksomme og rummelige mennesker.
1
Brugeravatar
Q-beben
Indlæg: 512
Tilmeldt: 23. dec 2015, 11:23
Kort karma: 102
Likede indlæg: 1524

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Q-beben » 12. feb 2016, 08:35

Torn skrev:at vi nok er for gode til at blive stejle og 'beskylde' den anden for konflikten.


Lige præcis! Sådan opfatter jeg også, at at skænderier kan være. Altså uden, at man nødvendigvis hæver stemmen eller smider med ting :)

Min kæreste og jeg havner også nogle gange i den type af skænderier - ikke hvor vi råber højt eller lign. Men hvor vi simpelthen bli'r for stejle og på den måde får os på den måde trængt op i et hjørne, som er svært at komme ud af.

Vi ved dog godt hvorfor... Det er, fordi vi begge to er meget selvstændige og "vil-selv/kan-selv"-typer. Vi er dog blevet meget bevidste om det og lægger en stor indsats i at blive bedre til at håndtere det...
1
Brugeravatar
Tricolette
Indlæg: 1206
Tilmeldt: 7. sep 2015, 09:58
Kort karma: 238
Geografisk sted: Himmerland
Likede indlæg: 2617

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Tricolette » 12. feb 2016, 08:49

Vi har næsten været sammen i 7 år nu, og jeg vil vove den påstand, at vi aldrig har skændtes. Vi hader begge skænderier - dem har vi haft nok af i vores tidligere forhold.
Dog kan vi da være uenige, men der finder vi som regel en hurtig løsning. Vi vejer begge altid, hvor vigtigt dette punkt egentligt er for os, og er det ikke så vigtig, jamen hvorfor så bruge tid på uenighed...
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 7792
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 1038
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 11295

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Dikus » 12. feb 2016, 13:59

Jeg tror egentlig også, at en af grundene til, vi ikke skændes (ej heller med teendatteren), er, at vi er ret gode til at acceptere, når den anden er sur og urimelig. Så får den urimelige lov til at være sådan, mens vi viser ekstra omsorg. Og den urimelige må gerne fortælle, de andre er dumme, fordi de stillede døren for meget på klem. Eller for lidt. Og når det så bliver ændret, var det altså OVERHOVEDET ikke sådan!

Ligesom man gerne må nægte at deltage i praktiske gøremål, fordi man er sur og uoplagt og i hvert fald ikke gider. Nåh.

Tror, det tager toppen af årsager til skænderier hjemme ved os... for særligt de to damer i huset kan godt have sådan nogle dage :fløjt:
0
Brugeravatar
billiebean
Indlæg: 1606
Tilmeldt: 11. dec 2015, 11:29
Kort karma: 102
Likede indlæg: 1780

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf billiebean » 12. feb 2016, 15:22

Min oplevelse er, at skænderier kan være ganske konstruktive. De signalerer, hvad der er vigtigt for den anden. Og man må godt lægge ud med at sparke til bolden højt og hidsigt. Hvis man bliver personlig og perfid, skal man stoppe sig selv. Og så skal man drible den stille og roligt i mål.

Men jeg HADER konflikt-tilstanden, "silent war" osv. Det er spild af liv. Ud med lortet, håndtér eller accepter og kom videre.

Min kæreste har det ikke helt på samme måde.. Han hidser sig sjældent op, og hvis vi ender i konflikt, tager det meget lang tid for ham at lægge det bag sig. Han bærer nag og husker som en meget detaljeorienteret og nidkær elefant.

Man skulle tro det var mig der havde middelhavsblod i årene og ikke min kæreste..

Vi skændes dog klart mindre nu end i starten (jeg har rykket mig ifht. ikke at være fanget i mine følelsers vold og lært at tælle til ti), og vi er i stand til hurtigere at få håndteret konflikten konstruktivt (han har rykket sig og ser ikke længere skænderier som forholdets visse død).
2
Brugeravatar
lillebjoern
Indlæg: 2414
Tilmeldt: 13. aug 2015, 15:39
Kort karma: 348
Likede indlæg: 3619

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf lillebjoern » 12. feb 2016, 16:33

Vi skændes en gang imellem, men min kæreste HADER det. Han synes, ligesom andre af jer nævner, at det er tabubelagt og et nederlag, hvis man skændes. For mig er det en god måde at få tingene ud på – jeg hader at der går og bliver givet de der stikpiller til hinanden, hvis man er sure på hinanden. Så hellere komme ud med det hele end at gå og lægge låg på det. Og det er sjovt, for jeg kan tydeligt se at det er baseret på det, vi har med hjemmefra. Hans forældre skændtes aldrig da han var barn – de taler stadig aldrig om følelser, holdninger, osv., kun helt neutrale ting, som man bare kan svare "ja" eller "nej" på. Intet som kan få den mindste følelse frem. Min familie er derimod meget følsomme – til tider også for meget – og vi er vant til at komme ud med tingene, når vi brænder inde med dem. Mine forældre skændtes en del da vi var børn, og det var jeg jo bestemt ikke glad for, men jeg tror et eller sted, hvis jeg skal være helt ærlig, at skænderierne har hjulpet dem til at blive sammen, da de var allertættest på at få en skilsmisse. Hvis man bare lægger låg på det hele, så ligger det hele og ulmer, og jeg tror bestemt ikke det fører til noget godt.

Det skal dog også påpeges, at jeg selvfølgelig ikke opfordrer til at skændes med sin kæreste :lol: Men at jeg er den der tager initiativet, hvis jeg kan mærke, at der er dårlig stemning. For det starter jo typisk ved, "hvad er der galt?", "ikke noget", "jo, du ser så sur ud...", og så kører den. Sådan er det ihvertfald hos os. Hvis jeg ikke spørger ham hvad der er galt, får det skænderi, så går vi bare og mukker i flere dage.
1
If you love something, set it free. Unless it’s a tiger.
:danse:
Brugeravatar
Velvet-Goldmine
Indlæg: 715
Tilmeldt: 17. jan 2016, 21:33
Kort karma: 153
Likede indlæg: 2641

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Velvet-Goldmine » 12. feb 2016, 16:45

Ud fra læsning af hele tråde, så ser jeg klart en forskel i opfattelse af hvad et 'skænderi' er.

For mig er fravær af skænderi absolut ikke tavshed, bæren nag og silent treatment - det ville jeg heller ikke kunne acceptere. Skænderi for mig er råben, manglende refleksion, personlige angreb i afmagt, manglende lytning osv.
En rask diskussion er dejligt (og nødvendig ind imellem), og så længe man diskuterer problematikken er alt jo godt. Jeg har bare aldrig overværet et (hvad jeg kalder) skænderi der ikke var nærmest pinligt i dets manglende konstruktivitet og egoudbasunering.
Lige så vel er par der kommer med passivt-aggressive piller til hinanden med karamelsøde smil på læben og 'skatter' puttet ind i linjerne, ligeså tåkrummende pinlige.
6
Brugeravatar
catnip
Indlæg: 477
Tilmeldt: 13. aug 2015, 13:47
Kort karma: 51
Likede indlæg: 1348

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf catnip » 12. feb 2016, 16:50

JoyNips skrev:Vi skændes ikke. Vi kommunikerer. Med ganske almindelige pæne ord i et ganske almindeligt toneleje. Også når vi er uenige med hinanden.
Jeg kan slet ikke forestille mig en situation, hvor vi blev mere og mere højlydte for at få en pointe igennem eller hvor vi syntes den anden var så dum, at vi tyede til grimme ord.

Jeg har ikke noget behov for at bølgerne skal gå højt i mit forhold.


Jeg har det meget som JoyNips.

Jeg råber ikke selv af andre, og reagerer meget stærkt på at blive råbt af.

For mig er det at hæve stemmen over for andre, råbe eller bruge grimme ord det ultimative tab af kontrol. Og meget lidt konstruktivt.

Jeg har aldrig forstået det med at skændes. Jeg kommer også fra et hjem hvor jeg aldrig overværede et skænderi mellem mine forældre, ligesom de aldrig hævede stemmen overfor mig.

Min kæreste er meget kommunikerende, ligesom mig, så vi får altid talt om tingene på en konstruktiv og stille og rolig måde. Det er faktisk sjældent vi er sådan rigtig uenige...
3
Brugeravatar
Lurende Peber
Indlæg: 1603
Tilmeldt: 17. aug 2015, 16:28
Kort karma: 328
Geografisk sted: Langt ude
Likede indlæg: 3171

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Lurende Peber » 12. feb 2016, 16:53

For mig er skænderier højt eller isnende tonefald krydret med personlige for-emnet-ligegyldige ubehageligheder. Og nogle gange en decideret magtkamp. Som ingen vinder her. Diskussioner kan sagtens blive ivrige, men hvis "den ene" skifter mening, bare for at vi kan være uenige, så finder jeg det tåbeligt. Og reagerer nok ikke særligt pænt eller hensigtsmæssigt.
Jeg tror ikke, at skænderier helt kan/skal undgås, men bare man dog kunne holde det konstruktivt.
0
Registreret Gammel Gris :gris:
Brugeravatar
Lemonella
Indlæg: 5767
Tilmeldt: 5. sep 2015, 06:04
Kort karma: 500
Likede indlæg: 8241

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Lemonella » 15. feb 2016, 06:26

Vi skændes ikke. Vi taler om tingene og er vi ikke enige, så går der ikke noget fra nogen af os, hvis vi kan blive enige om, at på det punkt er vi altså ikke enige. :)

Nogen gange kan vi da godt sidde og tale om, en eller anden ubetydelig ting, som f.eks, hvem den og den skuespiller nu var og, hvilken film han/hun var med i, eller andre simple ting. Opdager en af os, at man altså ikke havde ret, er det altså ikke svært, at sige til den anden "undskyld, men du havde altså ret i det eller det".
0
I'm not supposed to be normal.
I'm supposed to be me.
Brugeravatar
Luffegås
Indlæg: 1220
Tilmeldt: 18. dec 2015, 09:17
Kort karma: 103
Geografisk sted: Fyn
Likede indlæg: 1901

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Luffegås » 15. feb 2016, 11:40

I mit forhold til min eks gennem 6 år kunne jeg næsten ikke tælle til sidst hvornår vi sidst havde haft en uge UDEN jeg havde hævet stemmen over et eller andet. Han pissede mig af, på så mange områder, og han kunne trykke alle knapper på én gang. Nok derfor jeg blev vild med Pink og Rasmus'seebachs sange :P Men det var bare usundt til sidst følte jeg, for jeg vidste allerede før skænderiet at jeg ville komme til at blive skuffet over et eller andet.

Nu har jeg så mødt en mand der godt kan have holdninger og meninger. Og jeg har haft fundet mig selv lidt mere da jeg var alene. Og jeg vil ikke være den samme gamle brølende løvinde, og jeg vil slet ikke være hans mor. Så snart jeg føler den slags vil jeg hellere holde et par dage fra hinanden, eller sige "det må du selvom, men det bliver uden mig her". Jeg har heller ikke råbt af ham. De gange vi har været uvenner har jeg faktisk mere taget den sårede part og været ked af det, men samtidig bevist om at hvis vi skulle skændes vil jeg hellere slå op over det her emne.
Men sådan kan man jo ikke have det for altid, det tror jeg simpelthen ikke på. Vi er begge passionerede over ting. Jeg kan snerre, men jeg kan filme også sige undskyld bagefter, og han kan forklarer sin side af en sag og stadig gøre at jeg forstår det. Hvorimod min eks bare straks kunne få det til at lyde som om jeg fik al ret, og så kunne han bare få fred.. Det hader jeg.
0
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1832
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 803
Likede indlæg: 7371

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Aima » 15. feb 2016, 13:03

Jeg er ikke vokset op med forældre der skændtes, og jeg synes ikke, skænderier og drama, udfra min definition, hører hjemme blandt voksne mennesker. Uenigheder, kontroverser og konflikter kan selvfølgelig opstå i enhver relation, og jeg kan også sagtens håndtere konstruktiv kritik og at blive talt meget direkte til, men i det sekund jeg bliver råbt af, kaldt navne eller andet der for mig krydser den der skænderigrænse, står jeg fuldstændigt af. Jeg har selv temperament og fik gennem teenageårene psykologhjælp til at lære at håndtere det, jeg tror, det nærmest har gjort mig allergisk for den der ukontrollerede måde at kommunikere på, som jeg synes, skænderier er.

Silent treatments og passiv-aggressiv opførsel accepterer jeg i øvrigt heller ikke, så altså, hvis man, uanset hvilken relation man har til mig, insisterer på at være uvenner med mig eller bare har set sig sur på mig, må man enten komme og konfrontere mig på en ordentlig måde eller rode rundt med det for sig selv og håbe på, ens eksistens er så ligegyldig for mig, at jeg er ligeglad, eller at jeg alternativt slet ikke opdager det.
7
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
girl_beat
Indlæg: 2296
Tilmeldt: 21. sep 2015, 19:24
Kort karma: 220
Likede indlæg: 2526

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf girl_beat » 15. feb 2016, 13:10

billiebean skrev:Min oplevelse er, at skænderier kan være ganske konstruktive. De signalerer, hvad der er vigtigt for den anden. Og man må godt lægge ud med at sparke til bolden højt og hidsigt. Hvis man bliver personlig og perfid, skal man stoppe sig selv. Og så skal man drible den stille og roligt i mål.
.....

Vi skændes dog klart mindre nu end i starten (jeg har rykket mig ifht. ikke at være fanget i mine følelsers vold og lært at tælle til ti), og vi er i stand til hurtigere at få håndteret konflikten konstruktivt (han har rykket sig og ser ikke længere skænderier som forholdets visse død).


Dette passer egentlig meget godt på vores forhold. Jeg kan stadig eksplodere i arrigskab en sjælden gang i mellem, men jeg prøver virkelig at advare min kæreste og sætte ord på, hvorfor jeg bliver frustreret/sur/vred. Min kæreste kan - nu - også bedre tackle uenighederne uden at gå helt i baglås og tro, at verden går under lige om lidt, fordi vi diskuterer eller skændes over noget.
0
I don't mind living in a man's world as long as I can be a woman in it! :-D
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 2441
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 493
Likede indlæg: 7292

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Moxy-lady » 15. feb 2016, 13:59

Fuck.exe skrev:Vi har skændtes én gang, og det var en måned efter vores bryllup hvor vi skulle blive enig om hvilken ny seng vi ville købe, for nogle af de penge vi fik i gave. Jøsses vi var uenige, og det endte med at vi begge gik helt op i en spids og råbte :tie: Jeg har aldrig været så gal før, og jeg havde aldrig set ham råbe før.
Det hele endte selvfølgelig lykkeligt og vi købte en seng som ingen af os var vilde med, men som vi begge kunne leve med :rulle:

Der er ingen tvivl om at jeg har temperament og at min mand er mere rolig af sind. På den måde supplerer vi hinanden super godt, for hver gang jeg pisker en stemning op over et eller andet, så gør han mig rolig. Og så hele kernen i det: vi taler sammen. Fucking hele tiden. Om alt. Vi er rigtig gode til at sætte ord på vores tanker og følelser, og jeg er sikker på at det er derfor vi ikke skændes.
Vi er bestemt ikke altid enige om tingene, men for mig gør det en kæmpe forskel at jeg føler mig hørt og at vi sammen arbejder på en løsning. Så det ikke bare handler om hvem der skal give den anden ret osv. Sådan et forhold har jeg prøvet, og det gider jeg ikke.

Skænderier i et parforhold kan være helt fint, så længe begge parter trives med det. Hvis den ene hele tiden er ked af det, eller at skænderierne er så voldsomme at de går ud over andre (fx børn), så dur det ikke. Men hvis det er to voksne mennesker som synes det er ok fint at råbe af hinanden engang imellem, så skal de bare gøre dét.


This. Vi skændes heller ikke, min kæreste og jeg. Jeg har haft en del rocky forhold tidligere, hvor mine partnere tydeligvis nød dramaet og konflikter lynhurtigt blev kæmpestore og der blev smidt med ting. Jeg trives ikke med det, jeg bliver ked af det og usikker over den slags konflikter og jeg tror næsten at jeg ville gå i stykker hvis min kæreste kaldte mig noget grimt i vrede. Jeg er vokset op med en far der var sådan, og nogle af de ting han sagde til mig, min bror eller min mor husker jeg stadig helt klart. Mit forhold er min base, og den slags vrede fungerer ikke for en tryghedsnarkoman som mig. Min kæreste har det på samme måde, og derudover så er han helt generelt meget svær at hidse op. Vi kan sagtens være uenige og diskutere ting, men hvis vi er vrede på den anden så kommunikerer vi det på en måde der ikke giver en konflikt: "Jeg synes at det er megatræls at det udelukkende er mig der står for alt det huslige i øjeblikket". Og vi forsøger at modtage det på samme måde som det bliver fremlagt. Jeg har helt klart mere temperament end min kæreste, og jeg har desværre en tendens til småbitre stikpiller, så helt hellig er jeg ikke. Men det bliver aldrig til skænderier, og jeg får altid dårlig samvittighed bagefter, og er ikke bleg for at undskylde. At min kæreste så ikke altid opdager at han har været lagt på is i et par timer, er bare noget vi griner af :lol:
Jeg kan overhovedet heller ikke overskue makeup sex. Jeg har behov for at blive trøstet og bekræftet psykisk, ikke fysisk. Jeg føler mig skrøbelig når vi har diskuteret, og det hjælper sex ikke på.
Jeg synes ikke at der er noget i vejen med at have behov for at skændes så ruderne klirrer, jeg tror ikke på at en kærlighed er bedre eller mere rigtig end den anden. Jeg har nogen gange hørt folk sige at et forhold hvor man ikke skændes må være kedeligt, og det bliver jeg rigtig vred over - jeg siger ikke at andre elsker hinanden mindre selvom de kyler kongeligt porcelæn efter hinandens hoveder. Passion er ikke nødvendigvis lig med drama.

Jeg har en teori om at noget af det mest vigtige er at vælge en partner der matcher en på det punkt, for jeg tror på at det ville være frygteligt for begge partner, hvis den ene part er som mig, og den anden trives med at smide med tingene og råbe højt, i et forsøg på at få renset luften. Det er jo ikke fair at den ene skal føle sig som en der begår overgreb, når det bare er måden man tackler ting på, og at man i øvrigt er god 5 minutter efter, hvor at en type som mig vil mærke skænderiet i flere dage efter, og være usikker og (i den andens øjne) needy, hvilket ville føre til endnu mere irritation. Derudover vil en type som mig have enormt svært ved at slippe ting der er blevet sagt i vrede. Men det ér et overgreb for mig at blive behandlet sådan, uagtet den anden persons intentioner. Jeg har set mange forhold der går galt på det grundlag.

Edit: Vi har været sammen i 7 år.
Senest rettet af Moxy-lady 15. feb 2016, 14:08, rettet i alt 1 gang.
4
I gang med at bidrage til overbefolkningen:
En lille pige med forventet ankomst i november :dåne:
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 2441
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 493
Likede indlæg: 7292

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Moxy-lady » 15. feb 2016, 14:07

Spasserinde skrev:Men alle jer, der - ligesom mig - foretrækker at tale stille og roligt om tingene, har I nogen sinde prøvet et forhold, hvor modparten IKKE var ligesom jer? Altså hvor I sad og prøvede at være konstruktive, imens modparten lynhurtigt gik i blame-game-mode?

For jeg har ligesom erfaret, at min tålmodighed kun rækker et vist stykke. Der er grænser for, hvor længe man kan holde ud og sidde og være forklarende og forstående, hvis den anden ikke er med på den. Til sidst ender jeg i hvert fald med selv at blive vred, uanset hvor gode intentioner jeg havde fra begyndelsen.


Ja, sådan var min eks. Det var på mange måder et møgforhold, men konflikterne var ultimativt det værste. Jeg har ikke været i et godt forhold hvor det var sådan. Men grundet min eks er jeg blevet enormt god til at kommunikere uden at angribe, at stå på egen banehalvdel. At forklare på 100 forskellige måder hvorfor jeg har det som jeg har det. Og den erfaring har jeg brugt meget med min nuværende kæreste.

Men ja, kan sagtens forstå at det er frustrerende. Jeg ville nok tænke kreativt. Jeg har en veninde hvor kæresten er lidt sådan. Jeg har foreslået hende at de kunne aftale at når hun bringer noget op der frustrerer hende/irriterer hende eller gør hende vred/ked af det, så fortæller hun ham det på en ordentlig måde, og så skal han gå ned og ryge en smøg inden han svarer hende. Simpelthen for at bryde den der umiddelbare modangrebs-reaktion der opstår hos ham når han bliver kritiseret (som han føler det.) Så sådan noget ville nok være mit bedste bud - at han tager en timeout til at overveje hvad han vil sige før han svarer. Det kan da godt være at han stadig reagerer med vrede og modangreb, men måske vil det være en process der kunne hjælpe.
0
I gang med at bidrage til overbefolkningen:
En lille pige med forventet ankomst i november :dåne:

Tilbage til "Forhold og sex"