Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Lemonella
Indlæg: 5598
Tilmeldt: 5. sep 2015, 06:04
Kort karma: 486
Likede indlæg: 7922

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Lemonella » 15. feb 2016, 14:22

Spasserinde skrev:Men alle jer, der - ligesom mig - foretrækker at tale stille og roligt om tingene, har I nogen sinde prøvet et forhold, hvor modparten IKKE var ligesom jer? Altså hvor I sad og prøvede at være konstruktive, imens modparten lynhurtigt gik i blame-game-mode?

For jeg har ligesom erfaret, at min tålmodighed kun rækker et vist stykke. Der er grænser for, hvor længe man kan holde ud og sidde og være forklarende og forstående, hvis den anden ikke er med på den. Til sidst ender jeg i hvert fald med selv at blive vred, uanset hvor gode intentioner jeg havde fra begyndelsen.


Åh ja. Min sidste eks var ekspert i, at trykke på lige præcis de knapper han vidste ville få mig i netop det humør han havde brug for.
Han havde brug for, at vide, hvordan han bedst kunne kontrollere et skænderi og det helst til egen fordel.
Tillod jeg mig så, at påpege det for ham, sad han bare og kiggede uforstående på mig og han lod helt og aldeles som om han ikke fattede en brik af, hvad jeg talte om.
Han kunne sidde og se dybt forurettet på mig og næsten med tårer i øjnene spørge med grådkvalt stemme om jeg virkelig troede sådan om ham....
Jeg gav som regel op. Han fik ret og jeg fik fred.
0
I'm not supposed to be normal.
I'm supposed to be me.
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 2345
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 459
Likede indlæg: 7023

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Moxy-lady » 15. feb 2016, 14:23

Det er lidt som om at folk der skændes - og er tilfredse med det - mener at det modsatte af at skændes er at passiv-aggressiv silent treatment, eller at man så bare går og lægger låg på alle ens utilfredsheder. Nu provokerer jeg lidt; men føler I jer truede over at et forhold for nogen godt kan foregå uden skænderier til at "rense luften"? Det virker lidt som om at det at skændes skal glorificeres lidt for "så er det jo overstået, og der er ingen der bærer nag og alt er godt."
Nu har jeg set den holdning hos flere her i tråden, og synes at det virker som en overkompensering og det får mig til at tænke at I muligvis ikke hviler helt så meget i jeres konflikter som I gerne ville?
8
Nu med rogn :lun:
Brugeravatar
Orchidea
Indlæg: 544
Tilmeldt: 24. aug 2015, 15:36
Kort karma: 47
Likede indlæg: 1203

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Orchidea » 15. feb 2016, 14:32

Jeg tænker omvendt at dem her i tråden, der ikke skændes (men diskuterer), sidestiller et skænderi med manglende gensidig respekt og at kalde hinanden diverse nedladende ting.

Vi hæver stemmerne når vi skændes, men vi kalder da bestemt ikke hinanden alle mulige ting og jeg synes så godt at man kan skændes uden at miste respekten for hinanden.

Der lader til at være forskellig opfattelse af definationen skænderi. For mig er det en meningsudveksling/uenighed, hvor man er sur og frustreret og hæver stemmen. Hverken mere eller mindre. Jeg kunne ikke drømme om at kalde min mand alt muligt og det går begge veje hos os.
2
Brugeravatar
Lemonella
Indlæg: 5598
Tilmeldt: 5. sep 2015, 06:04
Kort karma: 486
Likede indlæg: 7922

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Lemonella » 15. feb 2016, 14:41

Orchidea skrev:Jeg tænker omvendt at dem her i tråden, der ikke skændes (men diskuterer), sidestiller et skænderi med manglende gensidig respekt og at kalde hinanden diverse nedladende ting.

Vi hæver stemmerne når vi skændes, men vi kalder da bestemt ikke hinanden alle mulige ting og jeg synes så godt at man kan skændes uden at miste respekten for hinanden.

Der lader til at være forskellig opfattelse af definationen skænderi. For mig er det en meningsudveksling/uenighed, hvor man er sur og frustreret og hæver stemmen. Hverken mere eller mindre. Jeg kunne ikke drømme om at kalde min mand alt muligt og det går begge veje hos os.


Jamen behøver man blive sur og frustreret og hæve stemmen? De fleste uenigheder kan kæresten og jeg sagtens tackle uden surhed, frustrationer og hævet stemme.

Okay, det handler måske også om, hvad diskussionen/skænderiet handler om. Jeg har set og især hørt mine forældre tage nogen gevaldige ubehagelige skænderier om alt og intet. Min far råbte højest, min mor resignerede og gik grædende i seng.

Min eks, nå ja, det har jeg beskrevet tidligere i tråden.

Jeg kan slet ikke få mig selv op i det gear der hedder sur og frustreret, eller hæve stemmen. Måske vores uenigheder er så små og ubetydelige, at vi bare bliver enige rimeligt hurtigt, eller bliver enige om, at vi ikke er enige. Hos os er det ikke så svært. :)
0
I'm not supposed to be normal.
I'm supposed to be me.
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 2345
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 459
Likede indlæg: 7023

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Moxy-lady » 15. feb 2016, 14:45

Orchidea skrev:Jeg tænker omvendt at dem her i tråden, der ikke skændes (men diskuterer), sidestiller et skænderi med manglende gensidig respekt og at kalde hinanden diverse nedladende ting.

Vi hæver stemmerne når vi skændes, men vi kalder da bestemt ikke hinanden alle mulige ting og jeg synes så godt at man kan skændes uden at miste respekten for hinanden.

Der lader til at være forskellig opfattelse af definationen skænderi. For mig er det en meningsudveksling/uenighed, hvor man er sur og frustreret og hæver stemmen. Hverken mere eller mindre. Jeg kunne ikke drømme om at kalde min mand alt muligt og det går begge veje hos os.


Det tror jeg at du har ret i. For mig er skænderier noget hvor man råber af hinanden og der ryger en finke af fadet (altså, bliver sagt noget man ikke mener/man fortryder). Som sagt, synes jeg ikke at skænderier indebærer at man ikke har respekt for hinanden - overhovedet. Det betyder bare at man (hvis man trives med det) godt kan råbe af hinanden, evt. sige noget hårdt til hinanden og så er det glemt 5 minutter senere, sammen med det der startede skænderiet.
Men jo, du har ret i at den anden holdning også går igen på den anden side af bordet :) for mit vedkommende skyldes det min erfaringer med skænderier i mine tidligere forhold, og skænderier jeg har set andre have. Og der har jeg observeret at man godt kan sige nogle grimme ting når bølgerne går højt, som man ikke nødvendigvis mener normalt. Dette mener jeg ikke er mangel på respekt - det er bare noget man siger, jo.
Ved ikke om det giver mening?
0
Nu med rogn :lun:
Brugeravatar
Orchidea
Indlæg: 544
Tilmeldt: 24. aug 2015, 15:36
Kort karma: 47
Likede indlæg: 1203

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Orchidea » 15. feb 2016, 14:46

Det er vel en temperementsag om man behøver blive sur, frustreret og hæve stemmen (tydeligvis).

Jeg kan kun tale for mig selv og jeg bliver engang imellem sur og hæver stemmen, men derfra og så til at den ene part bliver decideret ubehagelig og den anden går grædende i seng - der er da langt.
1
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 2345
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 459
Likede indlæg: 7023

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Moxy-lady » 15. feb 2016, 14:49

Synes egentlig at wiki har en fornuftig sondring mellem skænderi og diskussion:

"Ved skænderi forstås en slags debat eller diskussion, hvor målet ikke primært er at finde svaret på et spørgsmål eller løsningen på et problem, men derimod at angribe vedkommende, som man diskuterer med, med diverse personligt kritiske bemærkninger og nedvurderende karakteriseringer. Skænderi føres i en ophidset og hadefuld tone, gerne med en høj stemmeføring, er ledsaget af en aggressiv mimik og kan i visse tilfælde eskalere til fysisk vold. Slutmålet er at sejre over modstanderen, der opfattes som en fjende, at "få det sidste ord", koste hvad det vil.

En karakteristisk årsag til skænderi er stædighed. Den ene part holder på sit synspunkt, og den anden part holder på sit synspunkt, og ingen af parternes argumenter hjælper til afklaring. At give efter opfattes i den situation som ensbetydende med at "tabe ansigt".

Den psykologiske baggrund for skænderier kan være såret stolthed, eventuelt kombineret med mindreværdsfølelse. Den sårede føler sig misforstået og uretfærdigt forfulgt og prøver så desperat at give igen med samme mønt. Modparten, der måske også føler sig såret, giver vredt igen og så fremdeles. Dette kan igen have sin baggrund i en latent magtkamp, hvor den ene part føler sin hævdvundne autoritet truet, mens den anden part på sin side før sig overlegent og formynderisk behandlet.."
2
Nu med rogn :lun:
Brugeravatar
Orchidea
Indlæg: 544
Tilmeldt: 24. aug 2015, 15:36
Kort karma: 47
Likede indlæg: 1203

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Orchidea » 15. feb 2016, 14:53

Moxy-lady skrev:Synes egentlig at wiki har en fornuftig sondring mellem skænderi og diskussion:

"Ved skænderi forstås en slags debat eller diskussion, hvor målet ikke primært er at finde svaret på et spørgsmål eller løsningen på et problem, men derimod at angribe vedkommende, som man diskuterer med, med diverse personligt kritiske bemærkninger og nedvurderende karakteriseringer. Skænderi føres i en ophidset og hadefuld tone, gerne med en høj stemmeføring, er ledsaget af en aggressiv mimik og kan i visse tilfælde eskalere til fysisk vold. Slutmålet er at sejre over modstanderen, der opfattes som en fjende, at "få det sidste ord", koste hvad det vil.

En karakteristisk årsag til skænderi er stædighed. Den ene part holder på sit synspunkt, og den anden part holder på sit synspunkt, og ingen af parternes argumenter hjælper til afklaring. At give efter opfattes i den situation som ensbetydende med at "tabe ansigt".

Den psykologiske baggrund for skænderier kan være såret stolthed, eventuelt kombineret med mindreværdsfølelse. Den sårede føler sig misforstået og uretfærdigt forfulgt og prøver så desperat at give igen med samme mønt. Modparten, der måske også føler sig såret, giver vredt igen og så fremdeles. Dette kan igen have sin baggrund i en latent magtkamp, hvor den ene part føler sin hævdvundne autoritet truet, mens den anden part på sin side før sig overlegent og formynderisk behandlet.."


Det er da fint nok, jeg kan bare ikke rigtig bruge det til noget, eftersom det ikke er sådan jeg genkender vores skænderier.
0
Brugeravatar
Lemonella
Indlæg: 5598
Tilmeldt: 5. sep 2015, 06:04
Kort karma: 486
Likede indlæg: 7922

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Lemonella » 15. feb 2016, 14:55

Orchidea skrev:Det er vel en temperementsag om man behøver blive sur, frustreret og hæve stemmen (tydeligvis).

Jeg kan kun tale for mig selv og jeg bliver engang imellem sur og hæver stemmen, men derfra og så til at den ene part bliver decideret ubehagelig og den anden går grædende i seng - der er da langt.


Du har helt ret. :) Det er nemlig helt sikkert et spørgsmål om temperement.
Jeg har nok bare ikke temperement til, at skændes og det samme gælder min kæreste. Vi foretrækker, at tale stille og roligt om tingene.
1
I'm not supposed to be normal.
I'm supposed to be me.
Brugeravatar
Cookie
Indlæg: 82
Tilmeldt: 14. feb 2016, 16:24
Kort karma: 8
Geografisk sted: Herlev
Likede indlæg: 126

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Cookie » 15. feb 2016, 15:01

Vi skændes ikke herhjemme og vi diskuterer heller ikke. Vi er så enige om nærmest alting af den slags emner, hvor det har betydning at være uenige, at det er på grænsen til det kedelige
1
Some cause happiness wherever they go; others whenever they go
LaScrooge
Indlæg: 2417
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 668
Likede indlæg: 6341

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf LaScrooge » 15. feb 2016, 15:19

Moxy-lady skrev:Det er lidt som om at folk der skændes - og er tilfredse med det - mener at det modsatte af at skændes er at passiv-aggressiv silent treatment, eller at man så bare går og lægger låg på alle ens utilfredsheder. Nu provokerer jeg lidt; men føler I jer truede over at et forhold for nogen godt kan foregå uden skænderier til at "rense luften"? Det virker lidt som om at det at skændes skal glorificeres lidt for "så er det jo overstået, og der er ingen der bærer nag og alt er godt."
Nu har jeg set den holdning hos flere her i tråden, og synes at det virker som en overkompensering og det får mig til at tænke at I muligvis ikke hviler helt så meget i jeres konflikter som I gerne ville?


Jeg kender mange typer uenighedsadfærd og ikke kun fra partnere, men også min familie og fra venner og veninder. Der diskuteres, der drøftes, der råbes, der laves silent treatment, der kommes med stikpiller og hentydninger, etc. Jeg synes ikke nødvendigvis at nogle af måderne hænger sammen i par og betinger eller følger af hinanden og det er i mine øjne det enkelte par der definerer om deres måde er konstruktiv eller destruktiv for dem. Hvad der virker og hvad man har det godt med, afhænger af mange ting. Måden man kommunikerer på afhænger også af mange ting, fx kan man sikkert sagtens sige noget perfidt, selvom man er typen, der normal snakker om tingene på en ordentlig måde og aldrig kunne finde på at sige noget grimt til deres kæreste. Det er så måske bare til en person, som siger noget grimt til en mens man venter på bussen og som man derfor ikke gider tage en konstruktiv snak med. Dertil kommer at der i al kommunikation er både afsender og modtager og der kan sagtens modtages og afsendes ting, som opfattes på en anden måde, end intentionen var. En af mine udfodringer er fx at jeg godt kan have brug for at tænke tingene igennem og mærke mine følelser inden jeg siger noget om dét der går mig på. Det kan min kæreste opfatte passivt-aggressivt, uanset at det ikke var min intention at signalere noget på en non-verbal måde, men omvendt at sikre mig, at det jeg ender med at sige er gennemtænkt. Derfor kan jeg ikke helt genkende den sammenhæng du beskriver.
Senest rettet af LaScrooge 15. feb 2016, 15:21, rettet i alt 3 gange.
2
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 9700
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 1069
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 17086

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf LadyFox » 15. feb 2016, 15:19

Moxy-lady skrev:Det er lidt som om at folk der skændes - og er tilfredse med det - mener at det modsatte af at skændes er at passiv-aggressiv silent treatment, eller at man så bare går og lægger låg på alle ens utilfredsheder. Nu provokerer jeg lidt; men føler I jer truede over at et forhold for nogen godt kan foregå uden skænderier til at "rense luften"? Det virker lidt som om at det at skændes skal glorificeres lidt for "så er det jo overstået, og der er ingen der bærer nag og alt er godt."
Nu har jeg set den holdning hos flere her i tråden, og synes at det virker som en overkompensering og det får mig til at tænke at I muligvis ikke hviler helt så meget i jeres konflikter som I gerne ville?

Altså, jeg er fuldstændig ligeglad hvordan andre løser deres konflikter - og jeg føler mig ikke truet af at andre gør tingene på en anden måde. Bare jeg kan kommunikere på den måde med min kæreste som jeg synes virker bedst for mig.
Og det er ikke fordi jeg synes det er vildt fedt at skændes, men jeg kan godt have et behov for det - og har jeg det, så bliver det heller ikke bedre af at lade være.
Jeg kan godt lide den frihed jeg synes der er i at det er okay at bliver gal, og sige det højt og ikke behøve at pakke den egentlige mening ind, fordi den måske ikke er så pæn at sige højt. Langt hen ad vejen synes jeg det er en god strategi at holde bolden hos sig selv, og snakke udfra "jeg føler" - bare ikke altid. Jeg har det bare bedre med at det engang i mellem er okay at sige "jeg synes du opfører dig som en idiot lige nu" og jeg synes det er fair nok at den også kommer den anden vej - for sandheden er at engang i mellem så opfører min kæreste sig sgu som en idiot, og det gør jeg også. Og ja, det kunne måske siges pænere - men selvom det er sagt pænere er det jo alligevel sådan jeg synes han opfører sig. For MIG fungerer det bare ikke altid at pakke alting ind.
Men altså, igen.. Andre må for min skyld gøre som de trives bedst med.
4
"For fucks sake, I'm talking dangerous. Don't nobody talk dangerous anymore? Jesus!"
Brugeravatar
Spasserinde
Indlæg: 197
Tilmeldt: 30. jan 2016, 10:01
Kort karma: 67
Likede indlæg: 832

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Spasserinde » 15. feb 2016, 15:22

LadyFox skrev:
Moxy-lady skrev:Det er lidt som om at folk der skændes - og er tilfredse med det - mener at det modsatte af at skændes er at passiv-aggressiv silent treatment, eller at man så bare går og lægger låg på alle ens utilfredsheder. Nu provokerer jeg lidt; men føler I jer truede over at et forhold for nogen godt kan foregå uden skænderier til at "rense luften"? Det virker lidt som om at det at skændes skal glorificeres lidt for "så er det jo overstået, og der er ingen der bærer nag og alt er godt."
Nu har jeg set den holdning hos flere her i tråden, og synes at det virker som en overkompensering og det får mig til at tænke at I muligvis ikke hviler helt så meget i jeres konflikter som I gerne ville?

Altså, jeg er fuldstændig ligeglad hvordan andre løser deres konflikter - og jeg føler mig ikke truet af at andre gør tingene på en anden måde. Bare jeg kan kommunikere på den måde med min kæreste som jeg synes virker bedst for mig.
Og det er ikke fordi jeg synes det er vildt fedt at skændes, men jeg kan godt have et behov for det - og har jeg det, så bliver det heller ikke bedre af at lade være.
Jeg kan godt lide den frihed jeg synes der er i at det er okay at bliver gal, og sige det højt og ikke behøve at pakke den egentlige mening ind, fordi den måske ikke er så pæn at sige højt. Langt hen ad vejen synes jeg det er en god strategi at holde bolden hos sig selv, og snakke udfra "jeg føler" - bare ikke altid. Jeg har det bare bedre med at det engang i mellem er okay at sige "jeg synes du opfører dig som en idiot lige nu" og jeg synes det er fair nok at den også kommer den anden vej - for sandheden er at engang i mellem så opfører min kæreste sig sgu som en idiot, og det gør jeg også. Og ja, det kunne måske siges pænere - men selvom det er sagt pænere er det jo alligevel sådan jeg synes han opfører sig. For MIG fungerer det bare ikke altid at pakke alting ind.
Men altså, igen.. Andre må for min skyld gøre som de trives bedst med.


Jeg synes så aldrig, at jeg opfører mig som en idiot. Måske er det der, hunden ligger begravet. :D
4
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 9700
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 1069
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 17086

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf LadyFox » 15. feb 2016, 15:28

Spasserinde skrev:
LadyFox skrev:
Moxy-lady skrev:Det er lidt som om at folk der skændes - og er tilfredse med det - mener at det modsatte af at skændes er at passiv-aggressiv silent treatment, eller at man så bare går og lægger låg på alle ens utilfredsheder. Nu provokerer jeg lidt; men føler I jer truede over at et forhold for nogen godt kan foregå uden skænderier til at "rense luften"? Det virker lidt som om at det at skændes skal glorificeres lidt for "så er det jo overstået, og der er ingen der bærer nag og alt er godt."
Nu har jeg set den holdning hos flere her i tråden, og synes at det virker som en overkompensering og det får mig til at tænke at I muligvis ikke hviler helt så meget i jeres konflikter som I gerne ville?

Altså, jeg er fuldstændig ligeglad hvordan andre løser deres konflikter - og jeg føler mig ikke truet af at andre gør tingene på en anden måde. Bare jeg kan kommunikere på den måde med min kæreste som jeg synes virker bedst for mig.
Og det er ikke fordi jeg synes det er vildt fedt at skændes, men jeg kan godt have et behov for det - og har jeg det, så bliver det heller ikke bedre af at lade være.
Jeg kan godt lide den frihed jeg synes der er i at det er okay at bliver gal, og sige det højt og ikke behøve at pakke den egentlige mening ind, fordi den måske ikke er så pæn at sige højt. Langt hen ad vejen synes jeg det er en god strategi at holde bolden hos sig selv, og snakke udfra "jeg føler" - bare ikke altid. Jeg har det bare bedre med at det engang i mellem er okay at sige "jeg synes du opfører dig som en idiot lige nu" og jeg synes det er fair nok at den også kommer den anden vej - for sandheden er at engang i mellem så opfører min kæreste sig sgu som en idiot, og det gør jeg også. Og ja, det kunne måske siges pænere - men selvom det er sagt pænere er det jo alligevel sådan jeg synes han opfører sig. For MIG fungerer det bare ikke altid at pakke alting ind.
Men altså, igen.. Andre må for min skyld gøre som de trives bedst med.


Jeg synes så aldrig, at jeg opfører mig som en idiot. Måske er det der, hunden ligger begravet. :D

Det kan jeg i hvert fald ikke udelukke. Men jeg synes nu heller aldrig jeg opfører mig som idiot imens jeg gør det - det er mest bagefter, eller når det blive påpeget at jeg måske godt kan se noget idiot-adfærd i mine handlinger :blush2:
0
"For fucks sake, I'm talking dangerous. Don't nobody talk dangerous anymore? Jesus!"
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 2345
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 459
Likede indlæg: 7023

Re: Hvad tænker I om skænderier i parforholdet?

Indlægaf Moxy-lady » 15. feb 2016, 15:43

LaScrooge skrev:
Moxy-lady skrev:Det er lidt som om at folk der skændes - og er tilfredse med det - mener at det modsatte af at skændes er at passiv-aggressiv silent treatment, eller at man så bare går og lægger låg på alle ens utilfredsheder. Nu provokerer jeg lidt; men føler I jer truede over at et forhold for nogen godt kan foregå uden skænderier til at "rense luften"? Det virker lidt som om at det at skændes skal glorificeres lidt for "så er det jo overstået, og der er ingen der bærer nag og alt er godt."
Nu har jeg set den holdning hos flere her i tråden, og synes at det virker som en overkompensering og det får mig til at tænke at I muligvis ikke hviler helt så meget i jeres konflikter som I gerne ville?


Jeg kender mange typer uenighedsadfærd og ikke kun fra partnere, men også min familie og fra venner og veninder. Der diskuteres, der drøftes, der råbes, der laves silent treatment, der kommes med stikpiller og hentydninger, etc. Jeg synes ikke nødvendigvis at nogle af måderne hænger sammen i par og betinger eller følger af hinanden og (1)det er i mine øjne det enkelte par der definerer om deres måde er konstruktiv eller destruktiv for dem. Hvad der virker og hvad man har det godt med, afhænger af mange ting. Måden man kommunikerer på afhænger også af mange ting, fx kan man sikkert sagtens sige noget perfidt, selvom man er typen, der normal snakker om tingene på en ordentlig måde og aldrig kunne finde på at sige noget grimt til deres kæreste. Det er så måske bare til en person, som siger noget grimt til en mens man venter på bussen og som man derfor ikke gider tage en konstruktiv snak med. Dertil kommer at der i al kommunikation er både afsender og modtager og der kan sagtens modtages og afsendes ting, som opfattes på en anden måde, end intentionen var. (2) En af mine udfodringer er fx at jeg godt kan have brug for at tænke tingene igennem og mærke mine følelser inden jeg siger noget om dét der går mig på. Det kan min kæreste opfatte passivt-aggressivt, uanset at det ikke var min intention at signalere noget på en non-verbal måde, men omvendt at sikre mig, at det jeg ender med at sige er gennemtænkt. Derfor kan jeg ikke helt genkende den sammenhæng du beskriver.[/quote]

1. Fuldstændig enig. Det var det jeg forsøgte at formulere i det andet indlæg jeg skrev (ikke det du har quotet her.) Der er netop ikke noget rigtigt/forkert, så længe begge parter er i nogenlunde samme båd ift. hvordan de foretrækker at læse konflikter. Jeg skal ikke være sammen med en der råber og skriger - en af mine bedste veninder ville dø hvis hun ikke engang imellem kunne give los, uden at skulle tænke på sin kærestes sårede følelser bagefter. Det er helt fair, og det ene er ikke bedre end det andet. Det indlæg du har citeret sætter spørgsmålstegn de debattører der netop mener at deres måde (at skændes) er bedst, og par som ikke gør det automatisk bliver tillagt meget ringe konfliktøsningshåndteringer (silent treatment, passiv-aggressivitet osv.) Jeg fik derfor tanken at nogle af de personer derfor forsøger at ophøje deres form for konflikthåndtering til "the only way" fordi de inderst inde havde betænkninger ved deres egen måde at gøre det på. Jeg siger ikke at det er sådan, men jeg følte alligevel behov for at stille spørgsmålet.

2. Det kan jeg sagtens se problemet i, og ja, der er helt sikkert mellempunkter imellem de to ekstreme poler som jeg omtaler, der iblandt dem der netop bruger passiv-aggressivitet eller anden form for kommunikation i konflikter. Men det ændrer ikke på mit basale argument som er at jeg tror at man skal finde nogen der matcher en sådan nogenlunde på det felt, netop fordi det er så vigtigt at man går ind i en konflikt nogenlunde enige om hvordan den skal håndteres. Som du selv siger så har jeres forskelligheder på det punkt en tilbøjelighed til at forværre konflikten (han opfatter din eftertænksomhed som silent treatment,) og at han har en tilbøjelighed til ikke at høre på dine argumenter når du forsøger at løse en konflikt som du selv gerne vil, med gode argumenter og plads til at snakke og han reagerer ved at gå på paraderne og (som jeg forstår dit tidligere indlæg) begynde at kaste med mudder hvorpå dit forsøg på at løse konflikten bliver ødelagt til stor frustration for dig. Jeg siger ikke at det ikke kan løses, for som jeg forstår på det jeg læser, så er hans konflikthåndtering mere en automatisk reaktion, end det bunder i at han godt kan lide at "rense luften ved et godt skænderi".
0
Nu med rogn :lun:

Tilbage til "Forhold og sex"