Min mand gør mig udmattet

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Mibber
Indlæg: 35
Tilmeldt: 12. nov 2015, 22:31
Kort karma: 11
Likede indlæg: 133

Min mand gør mig udmattet

Indlægaf Mibber » 15. feb 2016, 07:46

Ja... Jeg er gift med en mand, jeg har kendt og elsket i mange år. Jeg elsker ham også stadig.
Men jeg er fuldstændig udmattet.

Min mand har altid haft et skrøbeligt indre, hvilket blandt andet betyder, at han ofte (på daglig basis) bliver sur, negativ, ked af det, snerrer og vil gerne snakke om alle de små detaljer, der gør ham frustreret. Det kan være alt fra, at han spilder vand på gulvet under opvask til at der ikke er flere af de "gode" sokker tilbage i skuffen. I går var hele hans verden sænket i grus, fordi det jeg glemte at skrive en sms om, hvornår jeg kom hjem fra en veninde, selvom jeg havde fortalt ham, jeg tog derud og først var hos hende kl. 20. Det opfattede han som meget kaotisk.
Sådan har det vel egentlig altid været - i en eller anden grad. Jeg har egentlig altid kunnet overskue bare at lade det fare og/eller tale med ham om tingene og støtte ham.
Men det er ved at blive rigtig hårdt for mig. Jeg har et travlt om krævende arbejdsliv, og det ville være rart, bare en gang imellem, at kunne komme hjem og hygge sig lidt og slappe af. Men det sker stort set aldrig. Der er altid et eller andet i vejen, som skal tages hånd om, og det sker pludseligt. For et par dage siden havde vi bestilt mad udefra og sat film på, dyne på sofaen og alt det dér. Der var lagt op til en rar aften. Da maden kommer, har de givet os de forkerte drikkevarer (en anden slags sodavand). Og så var hele min mands aften fuldstændig ødelagt og det blev en frustrerende aften uden skyggen af afslapning.

Jeg er træt...

Jeg kan mærke, at jeg har mistet lysten til at tilbringe tid med ham. Jeg har det bedst på de tidspunkter, hvor han ikke er hjemme, og jeg bliver spontant træt, når han træder ind ad døren. Jeg er også begyndt at trække mig og lukker mig inde med en bog, telefonen eller lignende for at "slippe for" kontakt. Og det værste: jeg er begyndt at finde andre mænd utroligt attraktive. Jeg kunne ikke finde på at gøre noget forkert i den sammenhæng, men det er ikke særlig rart.
Vi har planer om børn, men jeg er bange for at blive forælder med ham. Jeg er bange for, han ikke kan klare presset, og at jeg derfor heller ikke kan, og det hele ender i grøften.

Jeg aner ikke, hvad jeg snart skal stille op.Jeg har prøvet stille og roligt at tale med ham om alle mulige aspekter af problemet, men det ændrer ikke rigtig noget. Han føler sig ikke rummet, når han føler, jeg ikke er der nok for ham (og det kan jeg jo sådan set godt forstå), men min kapacitet for omsorg har også desværre en grænse. Jeg har prøvet at vende og dreje det og forsøge at finde ud af, om det er fordi han har en kronisk depression eller sådan noget, men jeg kan ikke rigtig greje det. Og han er ikke interesseret i decideret hjælp til at håndtere sine frustrationer.

Jeg har vist brug for nogle friske øjne på sagen...
0
Smiling_Goat
Indlæg: 2064
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 469
Likede indlæg: 5948

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf Smiling_Goat » 15. feb 2016, 08:00

Kan han have asperger eller andet inden for autismespektret? Det er bare noget, jeg tænker, når du beskriver, hvordan han tackler ting, der falder uden for strukturen.
4
Brugeravatar
Delfin
Indlæg: 2725
Tilmeldt: 11. aug 2015, 11:05
Kort karma: 393
Geografisk sted: ..... Casa del Fino
Likede indlæg: 3890

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf Delfin » 15. feb 2016, 08:30

Et skrøbeligt indre er ikke en blankocheck til at terrorisere sine omgivelser. Måske tager jeg fejl, men når jeg læser dit indlæg, ser jeg for mig, hvordan du styrter rundt og fejer forhindringer væk for at undgå hans nedbrud, mens du er en stor undskyldning. Hvordan reagerer du på hans vredesudbrud? Når han spilder opvaskevand på gulvet, hvad gør du så?
33
14 11 14 :banan:
Akehurst2
Indlæg: 2515
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 274
Likede indlæg: 4574

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf Akehurst2 » 15. feb 2016, 08:41

Uanset hvad, så er han ikke egnet til at få børn, hvis så små afvigelser fra rutinen eller det forventede kan slå ham helt ud af kurs. Det kommer der masser af med børn og sådan er det bare.

Og børn skal ikke vokse op i et hjem hvor alt skal smides til side for at trøste og rumme en mand, der lader sig frustrere af lidt opvaskevand på gulvet eller mangel på gode sokker i skuffen. Det er simpelthen synd.
23
Mibber
Indlæg: 35
Tilmeldt: 12. nov 2015, 22:31
Kort karma: 11
Likede indlæg: 133

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf Mibber » 15. feb 2016, 08:57

Smiling_Goat skrev:Kan han have asperger eller andet inden for autismespektret? Det er bare noget, jeg tænker, når du beskriver, hvordan han tackler ting, der falder uden for strukturen.


Det tænker jeg ikke umiddelbart. Efter hvad jeg lige kan se af symptomer for voksne, kommer det i høj grad til udtryk i den sociale interaktion. Og der er han faktisk helt eminent. Meget socialt velfungerende, mere end almindeligt vellidt på arbejdet osv. Det er kun mig og hans nære familie (forældre og søster), der ser den her side.

Men når man ser på symptomer i barndommen vil jeg da nok sige, at noget af det passer meget godt på, hvad jeg ved om ham som barn; ualmindeligt god hukommelse, at dykke helt ned i emner og vide alt om dem, megen leg alene efter eget valg...

Men et eller andet sted. Sådan var jeg også lidt selv som barn, så det tænker jeg ikke nødvendigvis er et "bevis".
0
JoyNips
Indlæg: 1555
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 223
Likede indlæg: 2964

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf JoyNips » 15. feb 2016, 08:59

Det lyder helt enormt anstrengende. Jeg mener, man kan forstå at verden ramler for en 3-årig når de gode sokker ikke lige er rene, men en voksen mand, der skal trøstes for det samme? Nej vel...

Og med små børn kan man da trods alt minde sig selv om, at "det er en fase, det går over", når de bliver hysteriske over sådan noget...
Det går ikke over med ham her. Så du er ganske nødt til at gøre op med dig selv, om du kan leve med det eller ej. For du kan ikke ændre det.
3
Mibber
Indlæg: 35
Tilmeldt: 12. nov 2015, 22:31
Kort karma: 11
Likede indlæg: 133

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf Mibber » 15. feb 2016, 09:03

Delfin skrev:Et skrøbeligt indre er ikke en blankocheck til at terrorisere sine omgivelser. Måske tager jeg fejl, men når jeg læser dit indlæg, ser jeg for mig, hvordan du styrter rundt og fejer forhindringer væk for at undgå hans nedbrud, mens du er en stor undskyldning. Hvordan reagerer du på hans vredesudbrud? Når han spilder opvaskevand på gulvet, hvad gør du så?



Jeg forsøger nok i nogen grad af afværge nogle nedbrud i forvejen, fx ved at tilbageholde information for ham, jeg ved kan trigge ham eller lade være med at spise gulerødder mens han er hjemme (fordi han slet ikke kan overskue lyden).
Hvis vi tager udgangspunkt i opvaskevandet er det lidt forskelligt, hvad jeg stiller op. Nogle gange går jeg ud og hjælper med at tørre op, andre gang forlader jeg lokalet, så må han selv lige få styr på det (eller styr på sig selv). Så bliver han til gengæld ofte vred eller ked af det, fordi han føler "han er helt alene".
Filmen knækker lidt for mig, fordi jeg ikke føler, jeg kan være mig selv i mit eget hjem. Ikke fordi han siger, jeg ikke må, men fordi jeg ikke kan overskue alle hans udbrud og nedsmeltninger.
Så sker det jo alligevel hele tiden, at noget skubber ham ud over kanten, og så er det bare irriterende for mig, hvis jeg kunne have gjort noget for at undgå det...
0
Mibber
Indlæg: 35
Tilmeldt: 12. nov 2015, 22:31
Kort karma: 11
Likede indlæg: 133

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf Mibber » 15. feb 2016, 09:05

Guldlok skrev:Jeg tænkte også kort asperger. Har haft en nabo der havde noget i den stil og ting der ikke lige fungerede som han ville, kunne ødelægge hele hans dag og gøre ham enormt vred og frustreret.

Det lyder vildt drænende at leve med (for jer begge!) og jeg ville i hvert fald ikke så meget som overveje barn/børn, før han havde lært at håndtere det bedre.


Det har du helt helt i.

Jeg overvejer at sætte ham stolen for døren i fht. at lære at håndtere sin hverdag lidt mere hensigtsmæssigt. Men jeg synes, det er utroligt svært at få sagt til ham, at jeg (helt alvorligt) mener, han har brug for professionel hjælp til at lære det. han kan tydeligvis ikke på egen hånd eller med min hjælp. Hvad siger man? Han føler sig jo bare angrebet og, igen, ikke rummet.
0
Mibber
Indlæg: 35
Tilmeldt: 12. nov 2015, 22:31
Kort karma: 11
Likede indlæg: 133

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf Mibber » 15. feb 2016, 09:06

Akehurst2 skrev:Uanset hvad, så er han ikke egnet til at få børn, hvis så små afvigelser fra rutinen eller det forventede kan slå ham helt ud af kurs. Det kommer der masser af med børn og sådan er det bare.

Og børn skal ikke vokse op i et hjem hvor alt skal smides til side for at trøste og rumme en mand, der lader sig frustrere af lidt opvaskevand på gulvet eller mangel på gode sokker i skuffen. Det er simpelthen synd.


Det er også min frygt. At skabe et usundt hjemmemiljø for mine børn.
1
Mibber
Indlæg: 35
Tilmeldt: 12. nov 2015, 22:31
Kort karma: 11
Likede indlæg: 133

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf Mibber » 15. feb 2016, 09:11

Skumfidusen skrev:
Akehurst2 skrev:Uanset hvad, så er han ikke egnet til at få børn, hvis så små afvigelser fra rutinen eller det forventede kan slå ham helt ud af kurs. Det kommer der masser af med børn og sådan er det bare.

Og børn skal ikke vokse op i et hjem hvor alt skal smides til side for at trøste og rumme en mand, der lader sig frustrere af lidt opvaskevand på gulvet eller mangel på gode sokker i skuffen. Det er simpelthen synd.


Så eftertrykkeligt - små børn giver KAOS. Glem alt om forudsigelig hverdag med børn i huset. Vores sundhedsplejerske sagde "før man får et barn, ved man ikke hvad kaos er. Før man får nummer to, ved man ikke hvad ragnarok er". Der er dage hvor alt vælter og det er ikke kun en fordel at kunne håndtere det; det er en decideret forudsætning. Det er skønt at få børn og der er utroligt meget glæde i det, men det er ikke foreneligt med et ønske om at alt skal være forudsigeligt.

Det være sagt; jeg forstår dælme godt du er kørt træt. Det er så en ting at din mand har den brist, men reflekterer han slet ikke over den? Taler I ikke om hvordan han er og hvorfor? Overvejer han ikke rimeligheden af de krav han stiller til dig og tilværelsen generelt?



Altså, jeg vil sige, at han i nogen grad reflekterer over det. På en måde. Jeg synes ikke, han er så god til at træde et skridt bagud og se tingene udefra (hvad dét angår. Det er han ellers rigtig god til på mange andre områder). Vi har haft mange snakke om, at han snerrer af mig helt uretmæssigt fx, og at det gør mig ked af det og nervøs. Og han kan godt se, at det ikke er rart for mig, men han mener også, han er et offer - for han kan ikke gøre for det, det sker før han kan nå at tænke. Og at det er frustrerende for ham, at han er nødt til at være perfekt for at folk kan acceptere ham. Han lægger stor vægt på, at hans mor og søster også "invaderede" ham på samme måde i hans barndom. Igen: han føler sig ikke forstået og rummet.
0
Mibber
Indlæg: 35
Tilmeldt: 12. nov 2015, 22:31
Kort karma: 11
Likede indlæg: 133

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf Mibber » 15. feb 2016, 09:15

JoyNips skrev:Det lyder helt enormt anstrengende. Jeg mener, man kan forstå at verden ramler for en 3-årig når de gode sokker ikke lige er rene, men en voksen mand, der skal trøstes for det samme? Nej vel...

Og med små børn kan man da trods alt minde sig selv om, at "det er en fase, det går over", når de bliver hysteriske over sådan noget...
Det går ikke over med ham her. Så du er ganske nødt til at gøre op med dig selv, om du kan leve med det eller ej. For du kan ikke ændre det.


Det er også sådan, jeg føler: at han opfører sig som et barn, der endnu ikke har lært at håndtere verdens små udfordringer.

Jeg kan ikke leve med det. Men jeg vil også være rigtig ked af at give op, hvis NOGET kunne gøres. Han har ualmindeligt mange fantastiske sider også, som jeg værdsætter højt og er taknemmelig for.
Jeg vil med andre ord gerne gøre en indsats for at afdække alle muligheder, før jeg kaster håndklædet i ringen.
0
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1504
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 611
Likede indlæg: 5035

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf Aima » 15. feb 2016, 09:18

Jeg kan virkelig godt forstå det dræner dig. Der kan givetvis være noget om det, de andre skriver om Aspergers og det var klart en overvejelse, jeg selv ville tage med, hvis jeg skulle håndtere det der, men derudover, så er nogle mennesker jo også bare mere pessimistiske, nærtagende og glasset-er-halvtomt-agtige uden at det handler om andet, end personlighed og karaktertræk. Jeg kender selv et par stykker, og altså, det er dejlige mennesker der indeholder en masse godt, men der er så også bare det der aspekt med at ting, også dem som jeg personligt ville betegne som bagateller, banaliteter eller overhovedet ikke ville ænse, bliver pisket op og fylder en masse, fordi sådan er tilgangen bare. Den tilgang er nok ikke særlig hensigtsmæssig, medmindre man enten har den samme, eller er typen der ikke lader sig smitte af negativitet og dårlig stemning, tror jeg.

Jeg ville ikke kunne holde det der ud, jeg ville, som du, føle mig drænet, men jeg ville derudover også føle, at jeg ganske enkelt spildte mit liv og min energi på ting der blev gjort komplicerede, på trods af det, i min verden, var fuldstændigt unødvendigt. Jeg har bare ikke nok potentielle timers liv til, at jeg magter at gøre et issue ud af, at der ikke er flere rene strømper i skuffen eller om det nu er regnvejr i morgen og den slags, og vil andre gøre den slags til problemer, må de simpelthen hygge sig med det alene, for den der surhedsstemning kan jeg ikke holde ud, jeg kan ikke finde ud af at lade den prelle af og den gør mig SÅ træt.

Jeg tror, sådan noget er en ret fundamental del af vores personlighed, og jeg tror desværre ikke det er noget, man lige kan ændre på, i dit sted tror jeg derfor du med størst chance for succes, kan tage udgangspunkt i, om du kan leve med det.
4
I'll stick with hell no's and headphones...
StripesAddict
Indlæg: 607
Tilmeldt: 2. sep 2015, 15:58
Kort karma: 67
Likede indlæg: 568

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf StripesAddict » 15. feb 2016, 09:20

Jeg tror du har to valg:

Enten siger du til ham direkte, hvad hans opførsel gør ved dig, og hvilke overvejelser du har omkring jeres forhold og om at skulle have børn med ham. Så kan han melde ud at han vil give det en chance med at prøve at ændre sig - det må da også være hårdt for ham selv (?) Eller også gør han ikke, og så må du jo afgøre om du vil leve med det eller går.

- hvis ikke du tror det bliver bedre må du nok indstille dig på at gå, for det lyder uholdbart. Men altså, I har været sammen længe, så jeg tænker det er værd at give det en chance.
0
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 1504
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 611
Likede indlæg: 5035

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf Aima » 15. feb 2016, 09:24

Crookshanks skrev:Jeg har svært at forstå hvordan din mand kan være velfungerende på arbejde og socialt, men får sammenbrud over opvaskevand og forkerte sokker.

For mig lyder det ikke som om, at han har et "skrøbeligt indre". Han lyder som en person der går og bygger frustrationer op i hverdagen, og så lader han dem gå ud over dig når han kommer hjem.


Ja, de her tanker var jeg faktisk også ude i. "Roadrage at home"-syndrom.
1
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 1728
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 132
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 3348

Re: Min mand gør mig udmattet

Indlægaf Hunkat » 15. feb 2016, 09:25

Der ringer simpelthen så mange alarmklokker i mit hoved når jeg læser dine indlæg. Det kan godt være at han er syg på den ene eller anden måde, og at han ikke kan gøre for det, eller ikke gør det med vilje. Men han driver altså den vildeste psykologiske terror på dig.
Du giver dig selv skylden for at han ikke kan spilde vand på gulvet fordi hvis du nu havde gjort noget så kunne det (måske) være undgået? Han ved godt han er uretfærdig når han snerre af dig men kunne du ikke lige holde op med at være ked af det så han kan få trøst fordi det er synd for ham.

Kan du høre hvor sygt det lyder når jeg siger det? Selv hvis han føler sig som et offer så giver det ham ikke ret til at gøre dig til et reelt offer for hans luner og humørsvingninger.

Det er ikke normalt at have det sådan. Og han skal have hjælp, af den professionelle slags. Men han skal satme også holde op med at give dig skylden (direkte eller indirekte) for alt det dårlige i hans liv. Jeg synes ikke du skal pakke det ind når du siger det til ham, tværtimod. Han driver rovdrift på dig og dine følelser og det skal stoppe, lige nu.
24
I'm Richard, Chief Warlock of the Brothers of Darkness, Lord of the Thirteen Hells, Master of the Bones, Emporer of the Black, Lord of the Undead Mistress of Fire, and Mayor of a little village up the coast

Tilbage til "Forhold og sex"